Kan man adskille kunstner fra værk?

JK Rowling er en røv. Desværre. Der har i lang tid floreret rygter med beviser af varierende troværdighed tilknyttet, men for fem dage siden udgav hun et essay på sin hjemmeside, der cementerer, hvad internettet i lang tid har sladret om: JK Rowling er transfobisk. En TERF, vil mange kalde hende. Det er den anklage, hun har grebet pennen for at forsøge at gøre op med. Rowling er stadig en dygtig skribent, og hun gør sit bedste for i sit essay at pakke sin mening så pænt ind som muligt. Hendes retorik er i orden, og man skal holde tungen lige i munden for ikke at fatte sympati for hendes argumenter, mange af hvilke bestemt ikke er invalide, de udvasker bare ikke den transfobiske holdning, som hele essayets formål er at forsvare. Og i min optik gør det hende altså til en røv.

Jeg ser mig selv som en LGBT-allieret. Og det er selvsagt inklusiv T’et. Derfor er det også fucking nedtur at skulle være vidne til den opførsel, JK Rowling lægger for dagen. For Harry Potter-universet har for de fleste fans netop været en oplevelse af fællesskab og inklusivitet, og nu vil Rowling til at holde nogen udenfor. Hvordan tackler man som fandom det?

Indlægget her har ikke til formål at diskutere JK Rowlings holdning, og jeg vil meget gerne og venligst muligt frabede opstart af den debat, men jeg synes, hele situationen afføder en interessant diskussion: Kan vi adskille kunst fra kunstner? Eller har vi pligt til at boykotte, når vi føler os moralsk inkompatible med ophavsmanden til et stykke kultur, vi føler os knyttet til?

Det her er ikke et af de indlæg, der får en fin, rød sløjfe på konklusionen, for jeg har ikke et svar.

I mange år har jeg hadet Chris Brown af hele min sjæl. Jeg har set billederne af Rihanna efter hans overfald på hende. Jeg har læst politirapporten med det hjerteskærende handlingsforløb. Jeg har hørt ham whine over, hvor svær episoden var for ham og hans karriere, som objektivt kunne have lidt markant mere og subjektivt også burde have gjort det. Jeg har altid boykottet Chris Brown. Men det har været nemt for mig; hans musik siger mig ikke noget alligevel.

Det gør mig på mange måder til en hykler.

For Harry Potter betyder meget for mig. Jeg kan mærke, at potterheads verden over er splittede. JK Rowling skabte universet. Hvor meget ejerskab giver det hende over det? Boykotter vi, fordi vi tænker, det har økonomisk effekt på hende? For at sende et signal? For at bevise noget over for os selv? Bakker vi uundgåeligt op om Rowling ved at holde fast i HP-kærligheden, eller kan man slå hånden af forfatter og samtidig holde fast i det, hun har skabt?

Det mest sigende, jeg har set, var en random udtalelse på en random side, jeg ikke ville kunne genopstøve, hvor hårdt jeg end prøvede. “We don’t claim her.” Det var en udtalelse på vegne af Harry Potter-fans overalt, og den gav genlyd hos mig. For hvis Rowling altid har været fortaler for inklusivitet og “vær dig selv” og nu ikke længere er det, eller i hvert fald har sat begrænsninger på, så modsiger hun på mange måder sit eget budskab. Og det var jo det budskab, der i sin tid fik os til at hoppe med på vognen. Det gode. Det rigtige. Vi ser altså ikke hendes ord som en del af, hvad Harry Potter-universet repræsenterer. For os. Spørgsmålet er så, om vi kan sætte det så nøgternt op, at det er os, der bestemmer det. For “vi” lyder lækkert og fællesskabsagtigt, men “vi” er jo heller ikke én stor, homogen masse, der er enige om det hele.

John Lennon slog sin første kone. Snoop Dogg var anklaget for mord. Cardi B har indrømmet, at hun har givet mænd stoffer for at røve dem.

Disney har en laaaaaang historik med let til svær racisme, som de nogle gange er okay til at owne (fx ved en forklaring/disclaimer på gamle tegnefilm), mens de omvendt ihærdigt prøver at lade, som om de aldrig producerede den svært problematiske film, Song of the South.

Hvor går grænsen?

Må vi se film med Kevin Spacey i hovedrollen? Eller hvis han kun har en birolle? Hvad med film, som Harvey Weinstein har produceret?

Hold kæft, hvor jeg synes, det er en svær diskussion.

Så nu giver jeg spørgsmålet videre til jer: Kan man adskille kunst og kunstner? Bør man gøre det? Og hvis man ikke gør, hvis man synes, de to uundgåeligt hænger sammen, hvor går grænsen så, før man skal hoppe på boykot-vognen?

Kommentarer (108)

  • Jeg elsker HP af hele mit hjerte. Har læst alle bøger dusinvis af gange, set filmene til hudløshed og spillet spillene. Så det føles som et kæmpe offer. Men hvis man kun vil ofre det, der ikke har betydning for én alligevel, så er det vel ikke egentlig moral. Og ift hvad transpersoner slås med på daglig basis, så virker det ret ubetydeligt at jeg skal opleve en så lille ubelejlighed for at ændre bare et milligram af den diskurs om, at man kan marginalisere en hel befolkningsgruppe uden konsekvenser når bare man er rig/berømt nok.

    • Jeg er helt med dig, det er også derfor, jeg kommer med Chris Brown-eksemplet! Men jeg er stadig nysgerrig efter, hvad det er, vi får ud af at boykotte? Altså, er det et signal at sende til hende? Til verden? Og om JK Rowling på den måde har ejerskab over alt det, vi elsker ved HP, fordi hun skrev bøgerne til at starte med? For især den del kan jeg mærke, jeg stiller spørgsmålstegn ved. 🙂

  • Det er jo skiiiide svært. Snakkede engang til en eksamen om et eksempel hvor man får spillet en sang man synes er helt vildt fantastisk. Bagefter får man så at vide at sangen er skrevet af Hitler lige da han beordre at alle jøder skal udryddes. Er sangen lige så fantastisk efter det? Den har jo ikke ændret sig, men stemningen omkring den har. Jeg synes det er SÅ svært! Jeg kan jo f.eks godt tænke at en sang bliver bedre af at kende forhistorien og tankerne bag.
    Men i sagen her med HP er bøgerne jo ikke på den måde et direkte billede af hendes holdning. Så jeg tror godt at jeg ville kunne skelne. Men jeg vil nok ikke have lyst til at købe dem og støtte hende økonomisk. Men man skal godt nok holde tungen lige i munden. Jeg ved jo eksempelvis heller ikke hvad den lokale brugsuddeler har af holdninger og værdier 😬

    • Gode pointer. Jeg tror, det for mig handler om, at jeg synes, HP er blevet så meget større og mere end JK Rowling. Jeg ser hende som en, der har sat gang i en proces, som hun egentlig ikke er aktivt inkluderet i længere. Men jeg er samtidig meget bevidst om, at der selvfølgelig ikke havde været HP uden hende. Jeg sidder også med en følelse af, at jeg bestemt ikke har lyst til at støtte hende økonomisk, men at også det virker hyklerisk, når jeg fx stadig køber produkter fra Nestlé, selvom jeg også ved, de er nogle kæmpe klaphatte.

    • Jeg tror jeg nok er meget ignorant – ser ikke problemet med å skulle dele sin manglende forståelse/sympati ud i det hele taget.
      Kan ikke forstå hvorfor en kan behandle andre mennesker nedladende bare fordi du ikke er enig med dem.

      Sidder nok tilbage med holdningen at alle må få være dem de er, så længe jeg ikke skal rekrutteres.
      Forstår ikke hvorfor det må meldes ud? Fint du har en mening – men hvorfor skal det meldes ud?

      Kommer nok ikke til p stoppe med HP. Betød meget i ungdommen, og har hjælper pt meget at trække mig fremover.
      Forfatteren bag har jeg egentlig ikke store meninger om. Måske hun mælker universet lidt for meget- kan på en måde forstå det, men det er ikke alt som er nødvendig.

      Blande sig i debatter på Twitter? Ikke nødvendig.

      Mennesker er Awesome- og de som tør “være sig selv” – skal da slet ikke slåes ned.

      Ja – hun har nok en grund til sine meninger – men det giver ikke ret til at lade det gå ud over andres.

      (Og beklager allerede på forhånd for udtalelser som kan tolkes. Jeg bli’r “kærligt” omtalt som bonderasist – opvækst i en lille bygd i norge hvor der var to farvede personer under tyve (2 adopterede børn fra hhv Asia og sydamerika) og homofile fandtes ikke)

      Det var en chock at se hvor farverig verden er! Og dejlig. Og hvor mange “hyggerasistiske” udtryk jeg egentlig er vokset op med. Lærer stadigt hvad som sårer. Add og manglende filter gør det ikke nemmere..

      (Den lille bygda er forøvrigt slet ikke så slem mere. Ihvertfald ikke i det store træk. Men alt der er anderledes er skræmmende)

    • Hej Anna. Jeg sætter meget pris på, at du har taget dig tid til at skrive en lang kommentar, som var meget sober. Jeg er ked af at slette den, men jeg må holde fast i, som jeg også skriver, at indlægget ikke er et oplæg til en kønsdebat, og din kommentar ville helt sikkert sætte gang i en større af slagsen. Debatfokus her ligger i, hvorvidt kunstner og værk kan adskilles. 🙂

      • Er det ikke lige lovligt censurerende? apropos den kritik der raser på især instagram med bloggere/firmaer der kører hård slette-hånd i deres kommentarfelt, så det ser ud som de helst vil have det? Fint nok, at du ikke vil diskutere det, men det er meget aktuelt for dette emne du tager op.

        • Jeg kører generelt ikke hård slettehånd, og det tror og håber jeg, folk ved. Men jeg skriver meget tydeligt i indlægget, hvad det er for en debat, jeg gerne vil tage, og det ønsker jeg selvfølgelig respekteret. Ikke mindst fordi det vil være mig, der skal moderere debatten, og med meget erfaring på det område ved jeg, hvor omfattende (og ubehageligt) det vil være, og det var ikke mit ønske at lægge platform til den debat. Der er jeg nødt til at sætte en grænse både personligt og professionelt, og jeg vurderede, at man sagtens kunne tage en debat, der hed, om man kan adskille kunstner og værk, hvis man er moralsk uenig med dem, uden at skulle diskutere den specifikke sag, der inspirerede det spørgsmål for mig. Jeg respekterer, hvis man synes noget andet, men jeg går meget op i ordentlig debatskik herinde, og det gør jeg for, at det skal være rart for alle at være her. Det kræver meget arbejde, og det kræver, at jeg sætter nogle grænser, som ikke alle altid vil være enig i. Mig bekendt handler kritikken på Instagram dog i højere grad om, hvorvidt influenter tillader negative (konstruktive) kommentarer, og det gør jeg altid, ligesom jeg gør mit bedste for at besvare dem, der skulle komme.
          Jeg vil også sige til dig, Maja, at dit spørgsmål og din tone her er rigtig fin, men det er ikke tilfældet med stort set hele din kommentarhistorik herinde. Du har skrevet meget grimt og hårdt både til mig og til en række andre læsere i kommentarfeltet, og jeg har flere gange været nødt til at slette dine kommentarer, ligesom jeg har haft op til overvejelse, om du skulle blokeres fra fortsat at kunne kommentere, fordi du gentagne gange skriver i en meget ubehagelig tone. Du har kaldt folk skældsord og decideret svinet dem til. Du har hængt bloggere ud med navn, som du ikke bryder dig om. Og det er kun blandt de kommentarer, jeg stadig kan se, fordi de ikke er røget i skraldespanden. Der ER noget, der hedder god kommentarskik og tone på internettet, og jeg vil have lov til at insistere på, at det bliver praktiseret herinde. Der er i min optik forskel på moderation og censur, og det kan bestemt være en mudret grænse, men jeg gør mit bedste for at navigere i det så godt, som jeg kan. Så måske synes du også, det er censur, når jeg fx tidligere har slettet dine kommentarer og har derfor en oplevelse af, at jeg censurerer meget. Og det er jeg okay med. Der er det simpelthen vigtigere for mig, at her er rart for folk at være, ligesom jeg er nødt til at kunne stå inde for, hvad der ligger på min platform.

          • Jeg har virkelig tænkt meget om jeg gad svare, for ærligt er det aldrig et godt set-up for en gavnlig samtale mellem bloggere, der kører ‘kan du ikke lide lugten i bageriet’-stilen og så kritiske røster. Men alligevel, de ting du siger har jeg svært ved at lade gå ubemærket hen. Jeg vælger at kommentere på din ‘din kommentar er slettet’ fordi du selv skriver at Anna faktisk formulerede sig pænt – så synes jeg simpelthen det er et voldsomt træk at decideret slette, i stedet for bare at skrive ‘tak for din kommentar blabla’.
            Især når der lige nu er en kæmpe opmærksomhed i ‘blogland’ omkring mængden af slet og bloker, så influencere kan opretholde magten og styre samtalen. Simpelthen kvæl alt, der ikke lige passer ind i dét de gerne vil have man skal se/tale om.

            At du synes jeg er hård i filten må være et spørgsmål om forskellige tilgange – du siger jeg ‘hænger bloggere ud’, men jeg vil simpelthen til hver en tid stå på mål for det jeg sagde om den omtalte blogger! jeg kan godt huske hvem/hvornår det var – du udgav et indlæg omkring offermentalitet og hvordan det ikke var okay at sige ‘du skal bare ud af offerrollen’ på præcis samme tidspunkt som meget stor influencer lavede talrige stories og turnerede med sit foredrag om præcis samme emne. At jeg vælger at sætte navn på, når det er så tydeligt at man kan trække tråde til den, meget offentlige person, er ikke at hænge en person ud. Det ville det være, hvis det var Hr. Jensen nede fra nr. 4, men det her er, hvis vi skal se objektivt på det, en virksomhed der profiterer på at sige til andre, at hvis de bare lige gide komme ud af deres offerrolle, så bliver alt okay – og hvis ikke, kan du købe noget canabisolie på *det her link*. At hun så er en del af den omgangskreds du er en del af, kvag jeres roller som influencere, det kan jeg ikke tage mig af.

            Jeg mindes aldrig at have svinet nogle til – jeg vil sige ovennævnte ansigt-til-ansigt hvis jeg så hende.

            Jeg synes du skal være varmsom med at calle andre ud, fordi man skriver en kommentar med et navngivet navn, når du netop opnåede større opmærksom på bloggerfronten ved at udstille specifikke bloggere/internet personager og beskrev, hvor latterlige de i grunden var. Alt det der med glashus og sten..

            Det her vil du sikkert kategoriserer som en ubehagelig tone og måske den ikke bliver godkendt og måske du vælger at blokere mig. Så må det være sådan, jeg synes du kører en mærkelig form for censur og et jerngreb på hvad og hvornår man må tale om ting – jeg har aldrig kaldt nogen for grimme navne eller troll’et i kommentarfeltet, så hvis du vælger at sige jeg er over grænsen, så tror jeg desværre det siger mere om din måde at håndtere den branche du har valgt, som arbejdsplads. Og bare lige for at lukke den i opløbet, så nej, siger jeg ikke at man som influencer skal acceptere at blive kaldt øgenavne eller få trusler, men det er simpelthen heller ikke det der er på spil her.

          • Problemet er, at hvis jeg lader Annas kommentar stå, så vil den unægteligt afføde svar, og den vil starte den debat, jeg lige præcis har valgt ikke at ville lægge platform til. Det ville uundgåeligt blive en meget trigger-fyldt debat for medlemmer af LGBT-miljøet, og jeg ønskede, at kommentarfeltet skulle være et safe space. Det var min beslutning. Jeg kan forstå, du synes, det skal være frit at kommentere lige præcis det, man har lyst til, men det er ikke den platform, jeg har lyst til at drive, fordi jeg oplever, at det resulterer i en ubehagelig stemning og en alt for hård tone. Det er et meget bevidst valg fra min side, og det gør jeg, så jeg synes, her er rart at være. Det er faktisk en beslutning, jeg er glad for og stolt af, fordi jeg synes, der generelt mangler moderation på internettet, og alt for mange mennesker ikke tager ansvar for, hvad der bliver sagt i deres kommentarfelt. Jeg synes, du får mudret to debatter, for den, du refererer til, handler om influenter, der sletter og blokerer kritik, og det er, som du selv skriver, ikke tilfældet her. Jeg sletter generelt ikke kritiske røster – Annas kommentar var på ingen måde kritisk, men den var imod de retningslinjer, jeg havde sat op for debatten. Jeg sletter tilsvinende kommentarer (mod mig eller andre), og jeg slettet kommentarer, der går imod kommentarfeltets retningslinjer. Jeg forstår, du synes, det er censur. Det er jeg ikke enig i.

            På samme måde tillader jeg simpelthen ikke, at man trækker andre influenter ind i en debat, de ikke er en del af. Hvis du vil sige noget om en influent, så må du gøre det til vedkommendes selv. Når én person starter med at nævne navne, så følger andre trop, fordi den første kommentar legitimerer, at det er okay. Du vælger at koble et indlæg, jeg skriver, til en influent, der intet har med indlægget at gøre, og du gør det i meget negativ kontekst uden hun har mulighed for at forsvare sig selv. Du omtalte hendes person, det var ikke en saglig kritik af hendes virksomhed. Jeg er ikke enig i den præmis, der hedder, at det er tilladt, fordi der er tale om en offentlig person. Se fx den her artikel, som jeg synes, meget interessant beskriver, hvad der sker, når man lader de negative kommentarer stå: https://ideas.ted.com/want-to-help-prevent-online-bullying-comment-on-facebook/ Den beskriver rigtig fint, hvorfor jeg har truffet en beslutning om ikke at tillade den slags kommentarer. Fordi det altid vil eskalere.

            Jeg er meget åben omkring, at jeg selv før i tiden har syntes, det var okay at skrive hele indlæg om navngivne bloggere, og hvorfor jeg ikke gør det længere. Og at det også netop er grunden til, at jeg ikke accepterer, at det sker hos mig.

            Jeg har konkrete eksempler på, at du kalder folk blandt andet “træls”, “nederen” og “idiot”. Det er ikke okay, og jeg har direkte italesat det over for dig før. Jeg har en årelang kommentarhistorik fra dig i min backend, og du har aldrig – ikke én eneste gang – skrevet en kommentar med en positiv ordlyd. Det er muligt, det betyder, vi har forskellige holdninger til, hvad der er okay at sige på internettet, men jeg oplever generelt, at folk er glade for, at jeg vælger at moderere, som jeg gør. Og det er jeg også. Man må gerne komme med konstruktiv kritik, og så gør jeg mit bedste for at svare på den som her, men man skal også være forberedt på, at den ikke nødvendigvis bliver mødt med enighed. For det, man kritiserer, vil andre ikke nødvendigvis se som noget negativt, og på den måde er det umuligt at gøre alle glade. I dette tilfælde (og alle andre, selvfølgelig) har jeg valgt at gøre det på den måde, som jeg finder bedst.

  • Omend det måske ikke helt kan sammenlignes, jf. kriminelle handlinger versus holdninger/udtalelser, så synes jeg at diverse dokumentarer omkring Epstein, Jackson og Kelly fint illustrerer, at så længe der kommer penge ind, kan møllen stadig køre videre. Derfor er vi som forbrugere med til at vedligeholde at der ikke kommer konsekvenser ved en adfærd.

    • God pointe. Om end selv et globalt boykot af alting Rowling jo desværre ikke ville have reelle konsekvenser for hendes økonomi.

  • Desværre kommer kunst tit af crazy. Jeg synes helt klart man kan adskille kunst og kunstner. Hvis en kunstner har en holdning som JK Rowling eller er voldelig osv. Så giver det modtageren mulighed for at tage stilling til den handling eller den holdning, og eventuelt tage afstand fra dette.

    Jeg synes fint man kan tage afstand fra JKs Transfobi uden at boykotte Harry Potter universet. Jeg tænker også der bliver skrevet noget fantastisk fan fiction som måske kan rykke på hendes opfattelse af virkeligheden.

    • Det frustrerende for mig er netop, at jeg har en opfattelse af hende som værende en ret oplyst og intelligent kvinde. Jeg tror simpelthen bare, det er den holdning, hun har. Jeg tror måske, det er naivt at håbe, at hun vil ændre mening.

      • Jeg tror også hun er både intelligent og oplyst. Bare måske ikke lige på transseksualitet. Jeg vælger tit at forblive naiv i situationer som denne, fordi det holder min tro på menneskeheden oppe. Jeg er sikker på at det snart bliver på mode at ændre sin mening når man får nye oplysninger. En ting jeg selv øver mig meget i.

        Jeg vælger at adskille kunst og kunster. JK Rowling har rigtigt nok skrevet Harry Potter franchisen. Men det er brugerne som har skabt det community som vi fans er en del af. Vi har hver især taget det ud af bøgerne som vi har haft brug for og gjort det til vores eget. Det er det der sker når man som kunstner giver sin kunst til verden.

        Jeg elsker stadig en Chris Brown sang fordi selve sangen minder mig om min efterskole tid og gode stunder. Jeg synes Chris Brown er et lorte menneske men jeg elsker den sang. 🤷‍♀️

  • Det er et rigtig godt dilemma, du har sat op til diskussion. Nogle af de andre eksempler du har sat op sammen, med er jo desideret ulovligheder, og i dk og i resten af verden er det ikke ulovligt, at man acceptere eller at forstå trans personer. Min mor forstår dem fx ikke, og kan ikke acceptere at andre mennesker ikke fx føler sig som en mand i en “rigtig” mandekrop, og altså helt ærligt så forstår jeg simpelthen ikke min mor. Jeg har nemlig svært ved at acceptere min mors holdning og meninger, om lige præcis trans personer. For jeg kan nemlig godt forstå at man ikke føler sig til rette i samfundet i den krop/identitet som samfundet har givet en.

    Men når det er sagt, så respekterer jeg ikke min mors mening og holdning, men jeg respekterer hende som person. Og umiddelbart tænker jeg at Rowling også skal respektere som et menneske, hun har trods alt en fantastisk historie og hun har givet rigtig meget til børn, unge og voksne. Og umiddelbart tænker jeg at hun ikke er oplyst omkring trans personer. Det kan jo være at hun bliver mere oplyst omkring det og ændrer mening med tiden, hvem ved.

    • Rigtig god pointe med din mor. Nogle gange får vi distanceret os selv så meget fra holdninger, at vi glemmer mennesket bag. Der oplever jeg også, det kan hjælpe mig at tænke på dem som familiemedlemmer, jeg er uenig med. Samtidig tænker jeg på, hvor indflydelsesrig en person, Rowling er og har været, og hvor forfærdeligt det må være at sidde som transkønnet og føle sig bevidst udelukket af hele HP-universet. Jeg ved ikke, om man som transkønnet potterhead ville kunne se bort fra Rowlings holdning?

  • Omvendt dig, synes jeg slet ikke det er en svær diskussion. For det første er kunst og kunstner ikke det samme. Overhovedet. Jeg holder utrolig meget af alt muligt, hvor dem der har skabt det, er personer med foragtelige adfærdsmønstre eller holdninger. Men hvorfor skulle jeg ikke kunne holde af det de skaber, af den grund? Jeg gør det af egoistiske grunde, jeg er komplet ligeglad med kunstneren.
    For det andet, så synes jeg man skal passe rigtig meget på, ikke at gøre sig til dommer over folks holdninger. Hvis folk har en holdning de kan argumentere for og som ikke er diskriminerende eller ødelægger noget for nogen, så skal man da have ret til at have den. Lige i den pågældende sag, så argumenterer hun da for sin holdning, så kan man være enig eller uenig. Det jeg ikke forstår er hvorfor man pludselig skal gøre sig til etisk smagsdommer over andre folks holdninger. Godt folk er enige/uenige; men argumenter for dine synspunkter, men lad være med at gøre det personligt. Det synes jeg faktisk lige præcis, J.K Rowling mestrer i høj grad. Den eneste man straffer ved at boykotte noget, er da en selv.

    • Der går sådan en argument rundt for tiden, der hedder noget i stil med, at “vi kan godt være uenige og stadig være venner. Med mindre den uenighed betyder, at du ønsker en ringere liv for mig.” Og det er jo det, der sker her. JK Rowling – hvor velformuleret og sobert, hun end gør det – argumenterer imod ligestilling for transkønnede. Det handler ikke om at være smagsdommer, det handler om menneskerettigheder – for de af os, der er pro LGBT, selvfølgelig. Men som skrevet andetsteds, jeg vil meget gerne holde fast i, at dikussionen ikke går på, hvorvidt hendes holdning er okay eller ikke er. Det er en helt anden debat. Jeg er mere nysgerrig efter, om folk synes, båndet mellem kunstner og værk kan brydes – og det gør du så, kan jeg høre. 🙂

      • Det er prisværdigt du holder fast i én diskussion ad gangen (jeg synes i øvrigt godt man kan adskille kunst og kunstner). Men skulle argumenter du beskriver her(venner, med mindre du ønsker et ringere liv for mig) er et meget elastisk argument. Ud fra den logik kan socialister og borgerlige ikke være venner, for den anden vil altid mene den anden ønsker et dårligere liv for én. Bare en sidebemærkning 🙂

        • Jeg ser din pointe, og mit citat er nok også lidt skævt, men jeg synes, der er forskel på indkomst og decideret diskrimination for en marginaliseret gruppe. Det oprindelige argument går på strukturel racisme – i min optik er dette samme problemstilling bare med en anden gruppe.

  • Jeg synes, det generelt må være en subjektiv beslutning, alt efter hvor ens principielle grænse går. Jeg er KÆMPE fan af Hemingways værker pga. hans unikke skrivestil og formåen at få mig som læser til at føle mig i hans sko. Dog er jeg voldsomt imod dyremishandling inkl. tyrefægtning, som Hemingway var stor fan af og også skrev en hel roman om – en roman jeg var ret betaget af. På trods af at jeg på ingen måde deler hans interesse for tyrefægtning og aldrig i livet kommer til at se en. Men tja – forfatteren er jeg stadig vild med 🙂

    • Jeg er enig i, at det er subjektivt! Jeg vil ikke dømme folk for at vælge at boykotte eller for at vælge ikke at boykotte. Men jeg er interesseret i grundlaget bag! 🙂

  • Min generelle holdning er, at jeg sagtens kan være dybt dybt uenig med et menneske på et punkt, men stadig holde af dem for så mange andre ting.
    Jeg arbejder på en skole, hvor vi har nogle enkelte transkønnede elever, jeg glemmer aldrig den gang jeg sagde “drenge, kan I ikke lige flytte jer en gang, for I sidder lidt i vejen” hvor den ene dreng bagefter kom og sagde “ejh hvor er jeg glad for du bare sagde drengene” for mig er det en selvfølgelighed, han er på hormoner, har skæg og en dyb stemme. Han har fået fjernet sine bryster og er, på alle punkter en dreng/mand for mig..
    JK’s holdning til transkønnede er for mig ikke rigtig, og jeg er her dybt dybt uenig med hende – på det punkt.. men hun har samtidig skabt mange andre ting. Hun gav mig glæden ved at læse, en verden af fantasi, en kærlighed til det mærkelige og det skæve.
    For mig kan jeg godt tage afstand fra holdninger og handlinger, uden at hade alt ved menneskeret..
    Jeg lytter stadig til MJ, ser TopGun med TomC og jeg vil altid læse og elske JK for den verden af magi hun har skabt.
    Man må gerne kalde mig en hykler, dobbelt moralsk og sige jeg lukker øjnene.

    • Meget velformuleret kommentar. Jeg kan mærke, jeg for så vidt er enig med dig, men at jeg samtidig ikke er helt sikker på, om det er okay, jeg har det sådan. For det er jo nemt at sige, når hendes ord ikke går ud over mig. Det skal jeg lige reflektere lidt over.

      • Men hvis hendes ord gik udover dig, ville du så ikke kunne holde af hende for hendes talent længere? Som dit svar til min kommentar længere oppe “vi kan godt være uenige og stadig være venner. Med mindre den uenighed betyder, at du ønsker en ringere liv for mig.” – så virker det, for mig, som en meget sort/hvid tankegang.
        Et eksempel på hvad jeg mener, kunne være emnet autisme. Her har vi også med en befolkningsgruppe at gøre. Hvis nu en person sagde noget om autister, som jeg ikke var enig i, så er det jo ikke ensbetydende med at personen er en røv. Det er bare ensbetydende med at personen har holdninger til et emne, som jeg ikke er enig i. Jeg kan stadig synes personen har alle mulige andre kvaliteter, fx som at være en dygtig forfatter. Det behøver slet ikke blive personligt.

        • Det er et godt spørgsmål, som jeg ikke er sikker på, jeg kan besvare. Muligvis. Mht til din sammenligning, så siger Rowling ikke bare noget. Hun bakker op om og opfordrer til, at transkvinder ikke bliver accepteret som kvinder. For mig er det et skridt udover almindelig uenighed, det er diskrimination. Så jo, hvis nogen sagde noget tilsvarende diskriminerende om mennesker med autisme, så ville jeg også mene, de var en røv. 😀 Man kan godt have gode egenskaber og være en røv, men man er stadig en røv! 😀

          • Det er en holdning Rowling har. Jeg synes hun har ret til at have den. Omend den er diskriminerende. Jeg synes vitterlig ikke det gør hende til en røv. Måske nok en røvet holdning, men altså. Det jeg mener er at en holdning, et princip etc. Ikke gør en til et dårligt menneske. For at komme med en anekdote, havde jeg engang en kæreste, hvis familie jeg kom meget tæt på. De var intelligente, dejlige mennesker. Jeg opdagede efter nogle år at de var racister. Fuldstændigt gennemførte racister, de synes simpelthen. De var mere værd end mennesker med en anden hudfarve end dem. Dét synes jeg var svært. Det gjorde dem til dejlige mennesker med en rigtig syg holdning, som jeg i den grad, foragtede. Men de var også fantastiske og omsorgsfulde og gjorde så meget godt for folk omkring dem. Og jeg stoppede ikke med at holde af dem eller hvad de gjorde for verden, af den grund.
            Jeg kæmper selv med det, men jeg synes ikke man kan sortere i mennesker på den måde og jeg synes man skal have ret til sine holdninger. (så længe man ikke gør ondt med dem)

          • Man kan godt være en røv på nogle områder og ikke en røv på andre. Men derfor er man stadig en røv på det område. Det er selvfølgelig en meget svær og meget nuanceret debat, men det er også nemt at være cool med, at folk har nogle holdninger, hvis de holdninger ikke går ud over os selv. Det er jeg meget bevidst om. Men jeg har da bestemt også mennesker i mit liv, som jeg er fundamentalt uenige med og stadig holder af. Men derfor synes jeg stadig, de er røve lige der.

  • Jeg synes der er meget langt fra Rowlings måske sælsomme holdninger, som hun i øvrigt deler med alle andre i min familie i den alder og opefter, og så kriminelle kunstnere. Jeg er med på, at hun deler det lidt for vidt og bredt med sin store stemme, men alligevel. Men jeg vil stadig se American Beauty, løbe til Michael Jackson osv. Læser Harry Potter højt for mine børn og nogle gange undervejs stopper jeg og siger: “jeg synes godt nok hende Rowling er slem til at gøre alle, hun kalder tykke til de dumme i historien”. Det er en måde at gøre dem kritiske på. Og diskutere, hvad man synes er i orden, og hvad der ikke er. Romaner ligesom andre kunstværker forlader deres kunstnere og bliver til publikummets især over tid. Rowling bliver ikke klogere, men det gør de næste generationer og de vil læse Potter med de briller.

    • Jeg synes ikke nødvendigvis, der er så langt. Meget af det handler jo om moral – så er spørgsmålet bare, hvor ens egen befinder sig. Altså, hvad man anser for værende “grove nok” forbrydelser. Men rigtig god pointe. For ja, hun er også slem med fatfobien. Og man kan godt læse en roman i en kontekst, der inkluderer forfatterens liv og holdninger som helhed. Det gør vi jo også rent litteraturhistorisk.

  • SÅ interessant et indlæg! Jeg har selv tænkt tanken maaaange gange, men et eksempel, der står lysende klart for mig er Lostprophets. Jeg har altid elsket deres musik og også været til koncerter med dem.
    Da det kom frem, at forsangeren var pædofil og i øvrigt også have forgrebet sig på et 1-årigt barn, følte jeg mig decideret klam, når jeg lyttede til deres musik – så jeg stoppede!
    Men dét at han er pædofil, ændrer jo ikke noget ved sangene og minderne jeg har fra koncerterne. Han har garanteret heller ikke skrevet mange af sangene, og ingen af dem har jo pædofile undertoner, så hvorfor er det at JEG føler mig klam og forkert ved at lytte til sangene?
    Jeg kender ikke svaret, men jeg tror, hvis jeg havde været Harry Potter-fan, at JKs udtalelser havde ødelagt universet for mig – ligesom forsangerens dom gjorde med musikken.

    • Fuck ja, jeg kan godt huske den sag. Den var også helt vanvittig. Og du har ret. Jeg kan godt mærke, der lige nu er en bismag omkring HP for mig. Men en del af mig synes også, det er pisseuretfærdigt, hvis hun skal ødelægge alt det fine, HP også er. Som hun ikke har en skid med at gøre. Fx at Daniel Radcliffe er så nice en Harry Potter, fanfiction, memes og bare generel bonding over en barnlig glæde, man har fundet.

  • Jeg synes også det er svært! Jeg er f.eks. også vild med Orson Scott Cards bøger… og han er altså også en røv. Og jeg elsker Johnny Depps film… men tror desværre også på anklagerne mod ham for hustruvold.

    For mig personligt har jeg besluttet mig for at et boykot betyder ikke at bruge flere penge på dem, men stadig give mig selv lov til at nyde det jeg allerede ejer. Jeg købte hele HP serien uden at vide hvad JKR stod for – nuvel, det gør hverken til eller fra for hendes pengepung om jeg beholder bøgerne, men jeg har ingen planer om at købe flere, og jeg har ikke set en eneste Fantastic Beasts film. Tilsvarende ser jeg ingen værdi i at skille mig af med de JD film jeg har – men jeg har ikke set ham i biografen siden “The Tourist”.

    Til gengæld har jeg efterhånden købt alle TJ Klunes (LGBTQ+ forfatter) bøger i alle tænkelige medier. Dels fordi jeg virkelig elsker hans bøger, dels fordi jeg gerne vil støtte ham økonomisk på de måder jeg nu kan komme til.

    • Ja, det er jo så et andet aspekt, for der er jo også variationer af et “boykot”. Hvis man vil det, skal man så brænde sin bøger? Eller bare ikke købe flere. Jeg synes, det er dødinteressant – ikke mindst, fordi jeg ikke kan finde ud af, hvor jeg selv står.

  • Puh! Har også gjort mig så mange tanker om den duer. Specielt fordi jeg netop elsker at vide forhistorie om billeder, musik og bøger. Ind til jeg havde læst Alice i Eventyrland, og der er gode indikationer på at Lewis Carroll var pædofil. Det ændrede pludselig hele stemningen omkring historien og hvordan/hvorfor Den kom til. :/ han er jo så for længst død, så det handler ikke om hvorvidt han tjener på min læsning, men jeg begyndte virkelig at tænke adskillelsen mellem kunst og kunstner. Indtil videre er konklusionen kun, at jeg får hovedpine af at tænke over for og imod.

    • Hahaha, som du kan se, jeg hopper frem og tilbage mellem lejrene, så jeg er sgu lidt i samme båd! 😀

  • Jeg synes det er så fint et emne at tage op og jeg bliver meget klogere af alle kommentarer for og imod. Der er helt sikkert forskel på forfatter og fandom.
    Men jeg kan ikke komme ud over, at det kommer til at lugte af bekvemmelighed, når man ikke aktivt stiller op for en så marginaliseret gruppe med de redskaber man som enkeltperson har: sin stemme og sit forbrug.

    • Det vil jeg være helt enig med dig i. Men jeg vil også igen stille spørgsmålet: Hvad er vores formål med at stille op? Er det et signal til verden? Er det for at ramme forfatteren økonomisk? Det er 100% nysgerrighed. Jeg kan også godt tænke, det hurtigt bliver symbolpolitik. Fordi lige netop denne sag har fået meget opmærksomhed. Hvad med alle dem, der ikke har? (Det er ikke et forsøg på whataboutism, men et forsøg på nuancering).

  • God debat. Jeg tænker godt man kan skilde de to ting fra hinanden og jeg er i gang med at “opdrage” mine børn i HP ikke noget som er svært historien er jo fangende og giver som du skriver plads til alle.
    Ja JK er som du skriver sikkert intelligent, men jeg tænker også at hun har sin generation imod sig.
    Jeg tror nogle gange at man skal huske at hun er vokset op i en anden tid hvor der har været ting som har været anderledes og mindre acceptable. Min egen mor har samme alder og jeg kan godt mærke at hun også synes det er svært at forholde sig til.

    Jeg vil fortsætte med at læse HP og lære mine børn de værdier som er inkluderende og gode i bøgerne

    • Der er helt sikkert en generationskløft, der spiller ind. Omvendt virker hun bare så åben på stort set alle andre punkter – så meget at det faktisk er blevet en stående joke, at nu er Dumbledore homoseksuel, og Hermione er pludselig sort. Men ja, der er helt sikkert mange nuancer i det.

  • Jeg er selv i samme dilemma og har også været det i forhold til andre sager. Kan man fx stadig elske og se en film som “Frida” (kahlo), når man ved, at Harvey Weinstein var en røv over for Salma Hayek?

    Jeg er kæmpe HP-fan, og jeg vil indrømme at det gør lidt ondt på mig, alt det her. For JK er fandme også en røv og hun har haft flere udtalelser, jeg ikke bryder mig om. Jeg tænker, at den primære grund til at boykotte ville for mig være at vise min sympati for dem, der er blevet ramt af hendes udtalelser. Jeg har en Hp-tatovering, jeg overvejer at få fjernet, netop fordi jeg ikke kan eller vil stå på mål for sådanne holdninger. Og det vil jeg gerne vise folk omkring mig tydeligt.

    Men igen er det svært, for vil det reelt gøre en forskel for andre end mig? Så jeg er glad for at du tager debatten.

    • Jeg kan også godt overveje, om man skyder sig selv i foden mere, end man straffer hende? Altså, frarøver vi os allesammen (LGBT-potterheads inklusiv) det her store fællesskab i et forsøg på at ramme hende? Jeg kan mærke, jeg skal læse noget mere om, hvor LGBT står i forhold til boykot. Om man skal boykotte JK Rowling, eller man skal boykotte JK Rowling OG Harry Potter?

  • Begge dele – omend jeg tænker, at muligheden for at gøre en reel indvirkning måske er lille. Jeg er ikke naiv. Men jeg synes ikke man kan tage enkeltpersonen ud af den kontekst, hun ytrer den i. Der er tale om en vanvittigt indflydelsesrig, globalt anerkendt person, hvis holdning derfor også når langt længere end min sure gamle onkels selvsamme. Derfor skal reaktionen nok også være det større. Det er også et signal til andre firmaer omkring, at etik og menneskerettigheder skal være en større del af den kommercielle verden.

    • Jeg er enig. Og jeg gør mig også nogle tanker om, at HP-universet jo netop ikke er knyttet til de her holdninger. Men omvendt er JK Rowling uundgåeligt knyttet til HP-universet. Og så er jeg tilbage ved udgangspunktet!

  • Hvor det dog glæder mig at se sådan et sobert og velovervejet kommentarspor. Hvor er jeg blevet klogere af at læse det! Og “fedt emne”at tage op Miriam. Det er jo ikke så fedt idet andre er blevet voldsomt såret af JK’s holdning, men fedt at undersøge om kunster og kunst kan adskilles – netop derfor er du min yndlings blogger 😁

    • Det er lidt skægt at tag et emne op, hvor man ikke er helt sikker på sin egen holdning. Normalt ligger jeg jævnt fast! 😀

  • Jeg synger stadig “Jeg ved en lærkerede”, selvom jeg på ingen måde sympatiserer med forfatteren. Jeg har også lært at sætte pris på en kunstners arbejde, selvom han var en røv, da vi var børn. Det tog til gengæld lidt tid, før jeg var klar til at erkende, at hans værk er fantastisk, når han nu ikke er det.

    Jeg synes Rowling havde gjort bedre i at tie, men jeg savner samtidig en sober drøftelse af, hvordan man sprogligt navigerer i køn og kønsopfattelse i dag, så man kan tale om det – i de få tilfælde, hvor det vel at mærke er relevant – og ikke helt ude af kontekst som det Rowling leverede.
    (Og nu sidder jeg her og er superbange for at blive misforstået…)

    Sarahs historie ovenfor rører mig dybt. Knægten er selvfølgelig en af drengene, og det er respektløst, hvis andre har haft behov for at omtale ham som andet.

    • Her kommer så et andet aspekt ind: Død kunstner vs levende kunstner. Der er forskel, selvfølgelig. Der er noget samtid, der spiller ind. Det er meget interessant.

      Jeg tror måske ikke, jeg forstår, hvad det er, du efterspørger i anden del af din kommentar? Jeg synes personligt, jeg ser ret fin uddannelse og instruktion fra LGBT-institutioner/organisationer, der gerne vil være med til, at vi netop har en fin diskurs på området. Det kan være svært, hvis man sidder som intetanende cisperson, men jeg synes, jeg oplever, det er okay nemt at finde info, hvis man opsøger den.

      • Jeg er ikke sikker på, om det er dét, Emilie mener, men jeg har personligt svært ved at finde ud af, om jeg skal sige “han” eller “hun”. Ikke hvis jeg VED, at der er tale om en transkønnet – så vælger jeg selvfølgelig “han”, hvis der er tale om en transmand. Men hvad gør man, hvis der i stedet er tale om en person, som ikke identificerer sig med det ene eller det andet køn?
        Jeg synes det er supersvært at navigere i! Jeg accepterer alle for det menneske, de nu engang er – ligegyldigt om der er tale om seksualitet, hudfarve, religion etc. – men jeg er godt nok også bange for at støde nogen.

        • Så vidt jeg er orienteret, så spørger man simpelthen pænt, hvilke pronominer vedkommende foretrækker. Og så svarer de måske hun/hende eller de/dem, og så bruger man de pronominer fremover. 🙂

  • Jeg er såret, og forvirret og jeg ved det ikke. Jeg har længe synes, J. K Rowling var en røv på twitter og hendes tweets har for mig hver gang slået et skår af fortællingen, netop fordi jeg IKKE synes hun selv er super god til at adskille sig som kunstner fra sit værk. Jeg har personligt den overbevisning, at når et værk er skrevet, tilhører det ikke længere udelukkende kunstneren, men bliver en del af den kollektive, menneskelige kulturarv på godt og ondt, især afhængig af omfanget.

    Jeg slugte Twilight bøgerne som ung, men som “voksen” kan jeg godt blive i tvivl, om det har været sundt at romantisere et forhold baseret på social kontrol, sygelig jalousi og nogle af de mere bizarre ting, som da Jacob imprenerer på et barn.

    Jeg elsker Gossip Girl, men en fyr som Chuck Bass bliver stadig hyldet på trods af at have udsat andre for daterape, basically været pimp for sin kæreste og udsat hende for ‘voldelig/truende adfærd’. Jeg er med på, at der her er tale om fiktive personer og scenarier, men de står jo for noget, og de efterlader et indtryk, der kan være mindst lige så skadeligt, især for den målgruppe, som unge forbrugere er.

    Samtidig elsker jeg hip hop af hele mit hjerte, selvom mange tager stoffer, bærer våben etc, ting, jeg ikke personligt går ind for, men som stadig er en naturlig del af universet, og ja.

    Jeg ved det ikke. Jeg er forvirret over, hvor jeg vil hen og hvad min pointe er. Jeg synes kunstner har et ansvar for at være sensitiv overfor sit publikum, eller som minimum bevidst om den smag det kan efterlade i munden på andre. Jeg synes samtidig, at det er en vigtig belysning, der sker at transfobi stadigvæk finder sted og en vigtig, aktuel debat om, hvad man som forbruger kan/ ønsker at tillade sig. J. K rowling har penge nok og vil ikke kunne mærke forskel, for hendes royalties varer forevigt. Det ændrer ikke på, at i det store hele har de ting, du bruger din økonomi på noget at sige om hvem du er, og hvad dine værdier er på godt og ondt, så i sidste ende bliver spørgsmålet hvad du selv kan stå indenfor?

    Mit udgangspunkt er, at hvis det er noget, jeg er faldet for musik, film og tv, fra før fadæser og allerede har været i besiddelse af som film, bog, tv etc. Så er “skaden sket”. Så elsker jeg det allerede og kærlighed er sjældent et valg. Jeg kan dog vælge, hvordan jeg elsker det fremadrettet. Jeg kan vælge at forholde mig nysgerrigt, jeg kan vælge at være kritisk og jeg kan vælge at være bevidst om hvordan de ting, jeg lader mig underholde af påvirker min måde at tænke og opfatte normalitets begreber på. Jeg kan vælge, hvordan jeg har tænkt mig at bruge mine penge og hvorvidt det er noget, jeg ville støtte hvis jeg fik muligheden i dag, hvis det giver mening?
    Jeg tror ikke nødvendigvis et boycut er den eneste løsning, fordi det i samme omfang kan vælge at tage skyklapper på og sige ‘jeg kan ikke se det, jeg kan ikke høre det, så det sker nok ikke’. Jeg tror det er vigtigt at oplyse sig, både fra dem man er bidende uenige med, og fra dem man deler synspunkt og ståsted med. Det kan være et sundt pust at blive provokeret – men det bør have konsekvenser at udtrykke sig fobisk på så stor en platform og en undskyldning, havde været klædeligt.

    Jeg føler mig ærlig talt lidt hjerteknust.

    • Rigtig mange gode pointer. Jeg hæfter mig især ved det der med, at når kunstneren har sendt værket ud i verden, så har vedkommende ikke ene-eje på det længere. Og det er jeg så rungende enig. Jeg er også enig i, at hun har været en klaphat længe, men for mig har det netop der bare været uenighed. Men det har ikke været en dealbreaker, for hun har aldrig været voldsomt diskriminerende før, som hun er det nu.

  • Hej Miriam

    Boycut en kunstner, hvis det gør en forskel. Altså hvis det enten giver dig selv en følelse af at være et bedre menneske, eller hvis det kan presse kunstneren til at ændre adfærd.

    JK er rig nok til aldrig nogensinde at være bange for at miste sit job ved at sige ting, som hun mener er rigtige. Så lad være med at boycutte HP, hvis ikke det giver dig en intens følelse af tilfredshed.

    Michael Jackson er også en lost cause.

    Vh Johanne

    • Gud ja, Michael Jackson…! Godt eksempel, Johanne. Jeg har aldrig været decideret fan af ham, men jeg synes, han lavede nogle catchy numre. Efter at have set dokumentaren, er jeg ikke i tvivl om, at han var udøvende pædofil, og selvom jeg stadig finder hans sange catchy, får jeg en lidt klam smag i munden, når jeg hører dem nu… på trods af at det jo er god musik og stor kunst. Med noget så alvorligt, er det bare svært at slippe associationerne til personen, oplever jeg personligt.

  • Jeg nærmest citerer mig selv fra det jeg skrev til dig på Instagram. Men min holdning har ikke ændret sig. Jeg har elsket Harry Potter i 20 år og bøgerne er noget af den litteratur, der har gjort mig til bogorm og skolebibliotekar. Men selv med de mest lyserøde nostalgibriller kan jeg ikke længere forsvare at kalde mig selv Potterhead. Jeg har valgt at stoppe med at købe merch, ikke længere streame lydbøgerne og jeg kommer aldrig på studio tours i London eller ser teaterstykket. Jeg vil ikke se de nye Fantastic Beasts og jeg køber ikke flere bøger. Rowling skal simpelthen ikke have flere af mine penge.
    Jeg stoppede også med at læse Maze Runner med det samme, da det viste sig at James Dashner forgreb sig på sin assistent.
    Det betyder ikke at bøgerne ikke har været med til at forme mig og at jeg har brugt hundredvis af timer på at læse, lytte og se Harry Potter. Det kommer bare ikke til at ske i fremtiden.
    Heldigvis findes der utroligt meget andet god fantasy med flere skæve karakterer som jeg kan læse i stedet for og hvor forfatterne (indtil videre) ikke er r*vhuller. Ordentligt menneske indtil andet er bevist.

  • Jeg må indrømme JK Rowlings holdninger har ødelagt noget for mig. Og som kæmpe HP fan er jeg ret bitter på hende. Det føles ikke lige så “pure” at læse HP for mine børn længere. Det giver en lidt bitter smag i munden at læse hendes ord. Og ærligt ville jeg ønske hun havde holdt sin mund – altså hvorfor blander hun sig i det hele taget i den debat? Hvad får hun ud af det?

    For mig at se GØR det en forskel hvis vi alle aktivt tager afstand – f.eks boykot som du nævner. Er det pisse ærgerligt?? JA, gu’ fanden er det! Men er det dét værd? Selvfølgelig! Jeg opfatter det helt sikkert som “mange bække små”. Og hvis ikke HP universet – som JK ikke på nogen måde er ansvarlig for – så kan blive ved med at eksisterer pga (forhåbentligt) manges afstandtagen, så finder vi vel nok et andet univers at mødes i?

    • Jeg er nysgerrig efter, hvad du mener med boykot, når du snakker om, at universet kan blive ved med at eksistere. Så tænker du, vi boykotter hende økonomisk, men holder fast i vores fællesskab og kærlighed til historien? Jeg oplever mange overveje helt at lægge alting HP på hylden.

      • Jeg har ikke forklaret mig ordentligt kan jeg se. Jeg mener det ville være nær ved umuligt at holde fast i universet hvis et boykot bliver valget. Selvom universet ikke alene kan tilskrives JK ville det jo ikke eksistere uden hende. I stedet mener jeg så vi vel kan finde et andet sted at “mødes” og om noget andet?

        • Folk vil altid finde nye ting at danne fællesskaber omkring, men det vil jo nok også altid være nye fællesskaber. Jeg tror ikke, vi kan genopbygge det, vi har, andetsteds.

          • Jeg er helt enig. Og derfor er jeg simpelthen også så ærgerlig over at hun har brugt sin stemme på netop det her. Og jeg tror da heller ikke jeg kan lade HP ligge fra nu – især ikke efter at være blevet klogere på alle de synsvinkler der findes pga denne debat. Mange, som pointerer at jeg godt “må” fortsætte med at elske HP på trods af hendes holdninger og udtalelser. Om jeg så læser lige præcis de argumenter ekstra godt igennem for at finde resonans, søger de argumenter der giver mig lov, så jeg kan “forsvare” overfor mig selv at jeg godt må, kan jeg ikke udelukke.

            Men at hun er HELT galt afmarcheret i mine øjne er der ingen tvivl om – en røv som I er mange der kalder det. Og nej, jeg synes ikke man kan have en røvet holdning der er så diskriminerende uden i det hele taget at være en røv. Det gælder også den del af min egen familie der er ærke-racister. Ved dem kan jeg heller ikke adskille holdningen fra mennesket.

  • Jeg har tre trans personer tæt på mig – mine partnere, og mit 15årige “papbarn”, der elsker Harry Potter universet af hele sit hjerte. For os er Rowlings holdninger noget der kommer helt tæt ind på livet, folk med hendes meninger er noget der påvirke os på en ret direkte måde. Og ved du hvad? Vi ved (fandme) heller ikke lige helt hvordan vi skal forholde os til hende.
    Vi kan lade vær med at købe hendes bøger – men vi har dem jo allerede.
    Vi har alle Harry Potter filmene, og begge Fantastic Beasts. Vi voksne kan nemt blive enige om at vi ikke tager i biografen og ser den næste, eller køber den, men hvad med teenageren der stadig gerne vil? Skal vi sige til ham han ikke må? Hvordan hænger det sammen med en opdragelse der siger han skal tænke selv og have sine egne meninger?

    Jeg ved det ikke, desværre. Jeg prøver at følge mit hjerte, men det er nemmere at boycotte Chris Brown (jeg kan heller ikke lide hans musik). Jeg er jo lige midt i et genlæse bøgerne!

    Jeg har læst din blog i mange år, og jeg er glad for at vide med 100% sikkerhed at du er allieret til “mig og mine”, så at sige. Tak for dig <3

    • Jeg er super glad for dit input, tak! For i realiteten kan vi andre jo kun gisne om, hvordan det føles, og hvad der ligesom er den rette fremgangsmåde her. Og det er der nok heller ikke et rigtigt svar på. Jeg ryger virkelig frem og tilbage med min egen holdning. For en del af mig bliver virkelig pissesur over, at hun skal gå ind og besudle vores kærlighed til HP, som jo på mange måder netop har været et positivt fællesskab, der står for en masse finde ting.

  • Åh det er så svært. HP har på mange måder reddet mit liv – og har været mit fristed fra min angst og depression. Så den del af mig kæmper for at skelne mellem kunster og værket.

    Men jeg har også så svært ved det. For jeg er meget bevidst om at det er en egoistisk tankegang. For det “rammer” ikke mig at hun har sådan nogle holdninger. Holdninger jeg i øvrigt tager meget afstand fra. Så på den side er det “nemt” for mig at vælge HP til.

    På den anden side (igen, igen) så har jeg f.eks. også en dybt racistisk bedstefar. Fordi han ikke ved bedre. Og selvom hans holdninger frastøder mig, så elsker jeg ham jo stadig. For alle hans andre holdninger.

    Jeg er vild med debatten herinde. Den gør mig klogere. Men jeg må nok indrømme at det der “lifesaving” element trækker mest i mig og jeg er på en eller anden måde ikke stolt af det.

    • Så kommer der også endnu en side af debatten, ikke? I hvor høj grad kan man tillade sig at være egoistisk? Der var en transkvinde, der skrev til mig i går, at JK Rowling har såret hende rigtig meget med sine ord, men hun fik fandme ikke lov til at tage Harry Potter fra hende. Det synes jeg også var ret sigende.

      • Det er det jeg mener. Jeg er nærmest pinlig over hvor vigtig HP er for mig – netop fordi jeg er så bevidst om at det er egoistisk. Og så burde det jo være en “nem” beslutning af vælge det fra. Det er det bare ikke.

        Jeg tror også jeg er lidt i tænkeboks pt. Men ja, det er en spændende vinkel hun fremlagde til dig.

  • Jeg synes overhovedet ikke det er svært. Man behøver jo heldigvis ikke at dele mening med alle – det er det, som er så skønt. Mennesker er jo ikke partout dårlige, fordi de mener noget andet end en selv. Jeg synes det ville være fjollet, at boycotte HP, bare fordi JK synes noget andet end selv. Bare fordi min yndlingsfarve er grøn, så slår jeg ikke hånden af min mand fordi hans er blå. Det er opsat meget firkantet, det ved jeg – men det fylder altså ikke noget i mit hoved, at hun mener noget, som jeg ikke selv mener. Jeg synes også, som sygeplejerske på en covid-afdeling, at det var forkert at dig, at møde op til demonstrationen forleden, men jeg punker dig ikke for det, eller lader være med at følge dig af den årsag. Vi skal passe på med, at presse vores holdninger ned over hovedet på andre 🙂

    • Sagt på den allerpæneste måde overhovedet, er det ikke din privilegieblindhed, der taler her? Du har mulighed for at være ligeglad med Rowlings holdning, fordi du ikke selv er transkønnet og oplever diskrimination? Ligesom du har mulighed for at synes, en BLM-demonstrationsen ikke var vigtig (nok), fordi du ikke selv oplever racisme på daglig basis? Jeg er enig i, at mennesker ikke partout er dårlige, fordi de mener noget andet. Men når den uenighed beror på forskelsbehandling og diskrimination, så synes jeg også, vi er ude over almindelig uenighed.
      Men igen, det er der, der er forskellige grænser for forskellige mennesker. 🙂

      • Du har ret – jeg oplever det ikke på egen krop; jeg er født som kvinde og hviler i det. Men det ser jeg ikke som et privilegie. Jeg er nok bare meget firkantet anlagt, og jeg synes man skal passe på med, at gøre alle folk til ofre. Hvorfor skal transkønnede gå så meget op i, hvad alle andre mener om dem? Hvis man hviler så meget i hvad man er, så forstår jeg ikke at man går så meget op i hvad andre synes. Jeg kan skrive lister med folk som virkelig ikke synes jeg er cool, men det tager jeg mig ikke af. Igen, meget firkantet – I know.
        Og ang. demonstrationen; jeg synes bestemt den var vigtig – virkelig vigtig! Men når jeg som sygeplejerske har set folk dø af covid, set pårørende græde over deres kære, set folk blive helt blå fordi de ikke kunne få ilt nok, så synes jeg man skulle have lavet den demonstration på en anden måde. Jeg synes ærligt det er meget småligt og tarveligt, at du straks definerer, at jeg ‘ikke synes den var vigtig nok’. Det lyser ud af den sætning, at du ikke respekterer folk, som ikke deler samme holdning som dig, og det er en skam – især når jeg prøver at understrege, at man absolut ikke behøver dele holdning.

        • Jeg vil sige, det er noget andet, når folk stiller spørgsmålstegn ved hele ens identitet. Hun går jo ikke kun ud og siger sin mening, hun opfordrer til, at transkvinder ikke skal have de samme rettigheder som ciskvinder. Og der bliver det mere end bare “jeg kan ikke lide dig.”
          Jeg er meget ked af det over, at du læser, at jeg ikke respekterer din holdning. Det er virkelig hårde ord, som gør ondt at læse, og det er SLET ikke tilfældet. Jeg har haft den her diskussion adskillige gange siden demonstrationen, og jeg har hver gang understreget, at jeg syntes, det var et pest eller kolera-valg, og at man selvfølgelig valgte det, man syntes var rigtigt ud fra ens egen historie og oplevelser. Derfor håber jeg også, at du tror på, at jeg selvfølgelig traf den beslutning, fordi jeg mente, det var den rigtige. Fordi jeg mente, det ikke kunne gøres på en anden måde. På samme måde som du traf din – og for dig trumfede Corona BLM – det var vigtigere. Jeg beklager, at jeg formulerede det kluntet, det var ikke ment som en anklage – men for at understrege, hvad du selv skriver: Du mente, det kunne gøres anderledes. Det gjorde vi, der demonstrerede, ikke. Det var det, jeg forsøgte at pointere. Og ja, du har helt ret, der behøver man ikke dele holdning. 🙂

      • Vil som ikke-hvid dansker gerne takke dig for den her kommentar!
        Du rammer hovedet på sømmet – det er nemlig meget nemmere at synes, at noget ikke er vigtigt (nok), når det ikke direkte går ud over en selv eller ens kære, om det så handler om racisme eller transfobi.
        Jeg er selv læge i den her tid – men jeg blev så stolt af at se at så mange bakkede op om BLM og tog afstand fra racisme! Nogle gange må man risikere noget for et “greater good”!
        Tak for din alliance <3

  • Jeg synes godt at kunst og kunstner kan skilles ad. Jeg har den holdning, at når først et værk er udgivet, så tilhører det ikke længere kunstneren, men derimod alle dem der elsker værket. Det har også altid irriteret mig, hvordan Rowling forsøger at holde fast i sit ejerskab ved at udtrykke sin uenighed, når folk ser hendes karakterer i andet lys, eksempelvis Draco. Selvfølgelig er det hendes opfindelse, men hvad andre derefter får ud af det, kan hun og skal hun ikke have lov til at styre. For mig at se har hun skrevet HP – men nu tilhører universet alle os der elsker det.

    • Rigtig god pointe. Hun er virkelig aktiv med at fortælle folk, hvordan hendes karakterer RIGTIGT er, men som du ganske rigtigt siger, så læser man jo bøgerne ud fra eget perspektiv. Og det er jo forskelligt. Det er derfor, vi ender med folk, der ender på enten had- eller kærlighedsvognen med personer som fx Snape og Dumbledore.

  • Det er faktisk lidt sjovt for i dette års studentereksamen i skriftlig dansk (jeg er nyudklækket coronastudent:)) var et af emnerne man kunne vælge netop din titel på indlægget. Jeg valgte den opgave da der er super meget man kan diskutere i denne relation og jeg ved stadig ikke helt om jeg har et svar, på trods af at jeg skrev næsten 4 sider herom. Men det ér uden tvivl svært, for hvor går grænsen?

    • Det er jo nok i virkeligheden der, vi ender. At det hele er én stor gråzone, og det hele ender med at være individuelt, hvor grænsen går. Men det er klart et spændende område!

  • Jeg kan godt skille kunstner fra kunst. Hvis jeg skulle boycotte alt kunst/produkter skabt af folk med tvivlsomme holdninger og handlinger ville der ikke være meget tilbage. Omvendt – ved ar gøre det på denne måde, lader man det så bare fortsætte?
    Anywho – jeg genlæser netop nu Harry Potter for gang nummer 100 og tager mig selv i at få øje på nogle ting som jeg ikke så tidligere. Eks fatshaming og tænke – hold da op, var det virkelig okay for x antal år siden. Ligesom jeg gør med satc og venner eks. Jeg kan godt sætte pris på værket og huske mig selv på, at det er er produkt af dens tid og af forfatteren selv.
    For mig er Jk Rowling ubetydelig når jeg tænker Harry Potter. Hun er et selvstændigt menneske med en holdning som mange desværre deler. Om hun burde have holdt mund – Big time. Men hendes holdninger er jo formet af hendes oplevelse som menneske. Det er alles. Nogle oplevelser er så grundfæstede i en, at det ikke sådan er ligetil at ændre på dem – lige meget hvor forkerte de er i et samfundsperspektiv.
    Det blev noget rod, men for mig er det ikke svært at adskille for det gør jeg gang på gang – for det er vi nødt til. Et andet spændende emne – skal et evt boycot i kunstens verden så også gælde for produkter jvf dit eksempel med Nestlé, eller virksomheder med sweetshops, børnearbejde, dyreforsøg, ikke ordnede forhold for dyr, brugen af Palmeolie der fælder vores regnskov og udrydder orangutangerne blandt andre?

    • Gode pointe, mange jeg netop også selv har overvejet. Fordi det jo netop er noget nær umuligt at tilgodese alle de sager og problematikker, man netop burde. Og ja, HP er allerede på mange måder forældet, og man kan jo håbe, hun også bliver klogere på den her sag med tiden – ligesom hun begejstret fx efterfølgende har gjort Dumbledore homoseksuel for at være inkluderende. Omvendt har hun en stor stemme lige nu, og den bruger hun røvet. En del af mig synes, man bør bruge sin egen stemme på at gøre opmærksom på, at man ikke synes, det er okay.

      • Ja men netop bare denne diskussion og hele den røre der er omkring hendes udtalelse, viser jo netop at hun burde have holdt mund. Igen – når en holdning er baseret på så grundlæggende en oplevelse for hende som hun jo fint argumenterer for, kan vi ikke forvente at den ændres ved hende. Vi burde nærmere lige tage snakken om ytringsfrihed og ytringsret.
        Men for mig vil et boycot nærmere af HP og tag nu eks bare Pyrus julekalenderne være at lukke øjnene for de – i dag – uheldige elementer. Vi skal bruge dem, nyde de gode ting og forholde os kritisk til de uheldige ting fatshaming, racisme, kønsdiskriminering eks. Og reflektere over hvor vi er i dag og hvilke ting vi vil se tilbage på som uheldige.
        I mit arbejde var jeg ude og observere et barn i en dansktime. De havde Harry Potter tema, læste den første bog og gennemgik den så fint både fagligt og ud fra et samfundsperspektiv. De kom netop ind på mange af de allerede nævnte emner men også fattigdom, at være forældreløs og om hvad der udgør en familie. Og det her var altså 2. Klasse. Så fine og flotte refleksioner de små havde, at psykologen her ikke havde et øje tørt 🙂

  • Billedkunstneren

    Godt og intelligent indlæg. Fantastisk gode kommentare også.
    -Men hvad er det der giver “os” ret til at skælde ud på andres holdninger når det blot er en anderledes holdning end vores egen? Det er her Hitler for foden inden for, når vi føler en ret til at diskreminere en kunstner/person. Pyt med om det er for noget der ikke har, eller har, med deres kunst at gøre. Mennesker har holdninger og det er fantasisk at kunne diskutere uden at boykotte. Jeg syntes slet ikke at man behøver stå inde for alt, ved en person, bare fordi, vedkommende har skabt vidunderlige værker. (Og Undskyld tegnsætningen😆)

    • Det er skægt, du sætter det sådan op, for jeg har det nok nærmest omvendt! 😀 Jeg tænker snarere, Hitler får en fod indenfor, når vi accepterer diskrimination af marginaliserede grupper og kalder det en anden holdning. Sæt det op ved siden af racisme – begge marginaliserede grupper, der oplever svær diskrimination på baggrund af deres identitet. Ville der også være tale om bare en anden holdning, hvis Rowling var gået ud og havde erklæret sig racist?

  • Et super godt indlæg i en svær debat, som jeg jævnligt tænker over. For mig er det især det økonomiske aspekt, der gør det ekstra svært – for penge taler og som forbruger kan jeg sende et signal om, hvilke værdier jeg støtter (fx ved at købe Ben & Jerry’s, i stedet for andre brands, der udnytter både planeten og bruger underbetalt arbejdskraft). I forbindelse med JKR’s seneste udtalelser, så jeg et Instagram opslag der gav rigtig god mening for mig. Der blev opfordret til at man lod være med at købe flere af hendes bøger og film, at se de nye film eller skuespillet, købe merchandise eller på anden måde bruge penge, der ender i JKR’s lomme – men at man i stedet læser fanfiction, hvor LGBTQA og POC er bedre repræsenteret end i de oprindelige bøge eller støtter små Etsy shops, der laver fanart, smykker osv. En måde, hvorpå fans kan gøre historierne til deres egne og samtidig omdirigerer nogle af pengene, til nogen der rent faktisk har brug for dem (i modsætning til JKR, som jo er milliardær). Det synes jeg giver rigtig god mening for mig – for bøgerne og filmene har jeg jo stående derhjemme (og har dermed givet JKR mine penge), men fremover vil hun ikke komme til at tjene flere penge på mig. En form for økonomisk boykot om man vil.

    • Det er også noget, flere andre har været inde på, og umiddelbart synes jeg, det er et rigtig godt bud på en løsning, selvom en del af mig også tænker, at de små Etsy shops vel bryder ophavsretten, og det er måske i det store billede ikke en fed ting at bakke op om. Jeg tager samtidig mig selv i at tænke, at jeg ikke har en fløjtende idé om, hvornår Rowling får en del af kagen. På salg af bøger, selvfølgelig, men får hun også en del af overskuddet, når man fx besøger Universal? Når man køber et par Hogwarts-bukser i H&M? Det ville jeg vildt gerne vide!

      • Du har helt ret mht. hvad hun tjener penge på. Jeg har googlet lidt på det, men det er jeg ikke blevet meget klogere af. Udover dette fluff piece: https://www.businessinsider.com/jk-rowling-harry-potter-net-worth-author-millions-fortune-lifestyle-2019-4?r=US&IR=T

        Der står bl.a. at “Her magical wizarding world has also been expanded through Universal Parks and Resorts Harry Potter attractions in Orlando, LA, and Japan. Forbes estimates Rowling’s received low double-digit millions from the parks [..]”

        Så måske hun i forhold til Universal er blevet betalt et enkeltbeløb? Men synes især tøjet i H&M (og andre steder) er svært at gennemskue, men det kan være hun har solgt rettighederne til diverse logoer til dem. Eller solgt dem til Warner Brothers, som så har udliciteret dem.

        • Jeg har også været ved at google lidt, men jeg burde måske også have sagt mig selv, at hun selvfølgelig ikke ligefrem har den slags til at stå på sin hjemmeside. 😀

  • Jeg må nok sige, at for mig har det faktisk ikke noget med hinanden at gøre. Jeg kan godt tage afstand fra den der fører pennen, men samtidig elske produktet.

  • Jeg følger ikke med i pressen, men jeg sløjfer ikke Harry og Co., uanfægtet af ovenstående.

    Hvis idioter ikke måtte lave kunst, litteratur, film og musik, var verden et fattigere sted, og sådan er det altså nu engang. Listen er (som du så klogt skriver) lang, og jeg bliver nødt til at slå mig til tåls med at en kunstner ikke er sit værk – en krimiforfatter kan også portrættere en rædsom morder, men det gør ikke historien mindre værd, at hun er god mod dyr og mennesker til daglig.
    Sympatisere med de der hopper fra JK-bølgenog mener, at man ikke skal bakke op om folk med fordomme og ekskluderende holdninger, og det vil jeg også til en hver tid vægte, når man skal til valg og stemme.
    Jeg beholder dog mine højtskattede bøger, læser dem årligt som vanligt og lader den ligge der.

    Mine venner, kollegaer og familie er jeg heller ikke enige med alt i, og det er en del af livet, at navigere i dette. Jeg hører også stadig Den Gale Pose på fuld hammer, selvom Jesper Dahl aldrig har tiltalt mig som person, og folk må gerne kalde mig hykler.

    Jeg synes blot, at folk ikke (nødvendigvis) er deres værk, men at det er mennesker der står bag alt kunst, og nogle mennesker har ubehagelige sider – derfor kan man godt skabe noget smukt, som kan samle folk. Og nej: jeg kræver ikke enighed med skaberen, for at nyde det – det vil kræve et alt for stort offer for mig, at sætte det som min opgave, at gå alle efter i sømmene, hvis styrker jeg værdsætter. Muligvis er ejeren af min Netto også en røv, og den der har produceret cykler for Coop en rædsom racist – I don’t know, men tillader mig at glæde mig over de ting i min hverdag, fordi mine ting ikke er dem, men ting, der glæder mig. Og det samme gør HP uanfægtet af forfatterens snæversyn.
    Det er jo ikke alle der producere ting der fylder min hverdag, jeg vil invitere på kaffe, men de vil nok heller ikke hjem til mig og høre om socialisme, genbrug og solidaritet – og det er jo helt fair 😀.

    A

  • Ligesom mange andre fans har jeg det rigtig stramt med det her. Jeg har læst bøgerne lasede og filmene syntes jeg også var okay. Til gengæld har jeg længe ment, at hun malker universet for meget, og Fantastic Beasts sagde mig for eksempel ikke noget. Så et boykot af alt hvad hun fremtidigt producerer gør jo ikke ondt på mig overhovedet. Der hvor skoen, for mit vedkommende, gnaver rigtig meget er, at jeg simpelthen har set så meget frem til at læse bøgerne højt for mine døtre. Men min ene datter har, siden hun var meget lille, haft en ret flydende tilgang til sin egen kønsidentitet. Om det er et udtryk for et dybere ønske om at blive betragtet som et andet køn end sit biologiske aner jeg ikke, men det har betydet at jeg er begyndt at gå meget op i, hvad for noget litteratur jeg præsenterer mine børn for. Jeg vil gerne have at hun også engang i mellem kan genkende sig selv i de bøger vi læser, og enkelte bøger og sange har jeg helt valgt fra, fordi jeg synes de reproducerer nogle alt for skadelige stereotyper ifht fx køn og race. Kan jeg tillade mig at opfordre hende til at forelske sig i et univers, der er skabt af en, der muligvis slet ikke billiger hendes ret til at udfolde sig som hun vil?
    Jeg synes jo egentlig, at HP er inkluderende litteratur med mange sunde værdier, jeg gerne vil give videre til mine børn (bortset fra tykfobien, som en anden også nævner) men jeg er bange for om jeg overhovedet er i stand til at skille kunst og kunstner ad. Jeg hører fx heller ikke Michael Jackson længere, selvom jeg har været rigtig glad for hans musik, fordi det simpelthen giver mig en dårlig smag i munden efter jeg så den rædselsfulde dokumentar om ham. På samme måde tror jeg det bliver svært ikke at genlæse HP i et nyt lys. Scenen, hvor Lupus gør nar ad Snape ved at udklæde ham (eller teknisk set en boggart, men..) i dametøj – er den fx i virkeligheden et udtryk for Rowlings transfobi?

    • Gode pointer. For mig helt generelt er HP det fineste univers. Jo, der er nogle ting, der måske allerede er let forældede, men som helhed skinner hendes holdning her ikke igennem i bøgerne, synes jeg. Og som en anden har skrevet: Det er der også værdi i. Altså at videregive læseglæden og oplevelsen til sine børn. For det ER noget helt unikt, hun har skabt. Man kan måske gøre det med nogle disclaimere/forklaringer undervejs, når man når til de mere problematiske dele?

      • Det er jo generelt for rigtig mange gode børnebøger (og bøger vel i det hele taget), at der er ting, som “ikke er korrekte” i dag. De bliver slået i fx Emil fra Lønneberg osv. Jeg tror ikke, vi må være bange for at læse historierne for vores børn af den grund. Hellere tale om, hvorfor man ikke gør det i dag, det ikke er ok osv. end at forsøge at udviske/ændre historien. Det synes jeg, i langt højere grad er problematisk.

  • Jeg synes det er en sk*** svær diskussion, fordi det (sådan som jeg ser det) er en voksendiskussion. Og Harry Potter hører til noget jeg opdagede og begyndte at elske som barn/teenager, hvor sådan nogle spørgsmål slet ikke var i mit liv. Jeg tog ikke stilling til hvem forfatteren af de bøger jeg elskede at læse var – altså kendte ikke engang kønnet på forfatteren til yndlingsserien før HP… Jeg elsker det univers, og det vil jeg gerne dele med mine børn, når de engang bliver store nok.

  • Når deres kunst er det, de tjener penge på, er spørgsmålet så nemt: Ville du købe varer fra en butik ejet af en transfob/racist/voldsperson/pædofil/person, der er dømt for seksuelle overgreb?
    Når du lytter, læser, ser osv giver du dem penge, og penge er magt. Og det bliver til magt til at fortsætte deres livsstil og fremme deres holdninger.
    Der er så simpelt et regnestykke, så der er ingen grund til at komplicere det. Hvis man kan leve med det give vedkommende magt, skal man bare blive ved med at dyrke deres kunst.

    • For mit vedkommende synes jeg, at det er en oversimplificering, som jeg synes mangler nogle af alle de nuancer, der er at finde i kommentarfeltet her. Jeg kan ikke personligt koge det ned til så enkelt et scenario, selvom det ville være meget velkomment at gøre det så sort/hvidt! 🙂

        • Stine, hvis du vil deltage i debatten, skal du gøre det med god debatskik, som alle andre formår at gøre. Denne kommentar var over grænsen, det er ikke okay at guilt trippe og udskamme.

          • Helt ok men jeg mener du bør overveje din kritik ift. at sige det er at oversimplificere problemstillingen, det mener jeg er at underdreje den forbruger magt og det ansvar man har.

          • Min pointe var mere, hvad der er blevet snakket om en del her i kommentarfeltet: At man sagtens kan lade være med at sende yderligere penge af sted med JK Rowling, men om hun stadig har patent på ens kærlighed til HP. Der er væsentligt flere aspekter i det end bare økonomisk boykot. Jeg synes, det er en oversimplificering at reducere problemstillingen til det alene.

      • Ah ok men det er jo nok fordi det er der man som menig menneske kan gøre en forskel, mere end behov for oversimplificering. Jeg tror verden er kompleks og i mange nuancer, men her er det trods alt rimelig kendt at det man vander(støtter) det gror. Jeg forstår dit dilemma men hvis man tror på at man som individ kan og bør gøre en forskel så bør man jo tage ansvar i sager som denne, ellers ville bevægelser som me too eller floyd nu ikke skabe forandring, hvis ikke vi står sammen mod undertrykkelse og brud på menneskerettigheder også os der ikke er i skudlinien lige nu.

  • Jeg er nok ikke helt så populær men jeg tror på forbruger magt så jeg vil holde fast i at man skal boycutte, også selv om det gør ondt, ellers er det bare hyklerisk. Jeg køber selv ikke nestlé, investerer ikke i aktier fra firmaer som ikke er bæredygtige eller etisk forsvarligt, udfaser iphone, stopper instagram facebook snapchat whatsapp da de tjener penge på at sælge vorws info og vold, misbrug, had, incest og alskens dårligdomme selvom det gør ondt, hvis ikke man tager er stand og siger fra som menneake og forbruger styrer vi mod afgrunden. Vi står overfor massive problemer og at droppe jk rowling, michael jackson osv er småting når man ved hvilken kultur man derved ikke støtter. Man har magt og man sender karma ud i verden, hvilken bestemmer man selv men skal vi mod en mere retfærdig verden nytter det ikke vi bliver ved med Fx. at købe tøj hos firmaer der bruger børnearbejde og forurener eller ser weinstein film, men at vi ændrer på det vi kan også når det gør ondt. Alt andet er hyklerisk den der tier samtykker og den der ikke handler og tager ansvar men bidrager til at fremme en person som undertrykker og fratager en gruppes rettigheder, det er no go..

  • Hun har en fordom, hun ved sikkert ikke, det er en fordom. Vi har sikkert alle sammen fordomme, af og til, opdager man, at noget, man troede, var sandt og alment gyldigt var det rene vås.
    Problemet er, at hun handler på sin fordom, samt at hun har indflydelse, så hun kan overføre sin fordom til andre.
    Men hold da op, hvor ville der være lidt kunst tilbage at nyde, hvis man først skulle tage stilling til ophavsmanden.

    • Jeg har slettet din kommentar. Det er ikke den debat, indlægget går ud på. Men jeg synes, du skal læse op på, hvorfor hendes udtalelser er så problematiske.

        • Det er derfor, jeg synes, du skal læse op på det. Når en udtalelse ikke går ud over os selv, er det let at synes, den ikke er et problem. Der er allerede skrevet en del artikler fra LGBT-kilder, der forklarer, hvorfor hendes udtalelser er transfobiske, og hvorfor det er problematisk.

          • Det er fuldt ud muligt at læse argumenterne mod JK Rowling og stadig give hende ret i, at man sætter århundreders kvindekamp over styr, hvis man opløser kategorien biologisk køn. Det er ikke transfobi.

          • Det er jeg meget uenig i. At insistere på at transkvinder ikke er “rigtige” kvinder, fordi de ikke er født biologisk sådan, er netop en af de mest almindelige manifestationer af transfobi. Transfobi betyder ikke nødvendigvis, at man hader eller ikke accepterer transkønnede mennesker, det er også forskelsbehandling som fx det, JK Rowling er fortaler for.

  • Jeg kommer ALDRIG til ikke at nynne med på en Michael Jackson-sang!
    P.S. H.C. Andersen var sammen med mindreårige drenge.
    SELVFØLGELIG kan kunster og værk adskilles!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.