Upopulære holdninger

Hvis man efter nedenstående føler behov for at dukke op på min adresse og slå mig ned med en stegepande, så send mig lige en privatbesked, så jeg kan sørge for pasning af Herbert, mens jeg er på hospitalet.

– Tørret banan er noget af det bedste i en müsli.

– Channing Tatum er ikke lækker. Han er alt for beefcake og virker ærligt talt ret uintelligent.

– Ananas på pizza er NICE!

– “Call Me By Your Name” er fin, men så heller ikke mere. Den føler sig selv for meget.

– Berlin er federe end Hamborg.

– Michael Jackson dansede mest af alt bare lidt mærkeligt.

– Avokado er overvurderet. De har en sær konsistens og smager ikke rigtigt af noget.

– “Hvad klok?” er et fuldstændig sprogligt korrekt udsagn. (Århusianerne er med mig her!)

– Øjenvipper kan godt blive for lange.

– Fuck chiagrød.

Kommentarer (69)

  • Du må nøjes med 👊👊 på skrift for den med ananas på pizza. Ellers er jeg enig med det meste på listen.

  • What, er det upopulært at mene, at Berlin er federe end Hamborg!! De kan da slet ikke sammenlignes! Hamborg er som at stikke tungen ud af vinduet, hvis du spørger mig 😉

  • Jeg forstår simpelthen ikke, når min (amagerkanske) kæreste siger at “hvad klok?” er grammatisk ukorrekt. Det er jo et fuldstændigt sprogligt korrekt udsagn, helt ligesom “prø’ li’ a’ hør’ hær”. Derudover er jeg træt af at folk kigger på mig mærkeligt herovre, når jeg bestiller en trøffel eller en københavner birkes hos bageren. Især når ekspedienten lader som, om de ikke ved hvad en trøffel er og man så skal forklare hvad det er………..

    Hilsen en fellow århusianer i København (som stadig er mopset over at Århus mistede sit å 😭)

    • Jeg kalder det faktisk romkugle, men jeg ved ikke, hvornår jeg begyndte på det. Men københavnerbirkes hedder det 100%! 😀

      • Måske har du været her for længe og vænnet dig til romkugler 😂 men den var ikk’ gået i Århus. Siger det bar’

    • Beklager – hvis jeg var den ansatte, ville det ikke være et forsøg på at provokere – jeg ville blot slet ikke ane hvad du mente🙈

      • Hahaha det er så i orden – det er måske også for meget at forlange, at man ved hvad en trøffel er, når man ikke er fra Århus 😂

    • To be fair findes der jo op til flere fødevarer, der hedder trøfler, som ikke har noget med romkugler at gøre, så der kan man altså ikke skyde skylden på medarbejderne 🙂
      Og den skødesløse brug af ordet er da også den primære grund til, at jeg har lyst til at skrælle min hud af, når jyder (jeg er selv fynbo) kalder romkugler for trøfler, det er virkelig min pet peeve😅

    • Jeg ville tænke at du ville have en sort svamp gravet frem af en fransk grisetryne, hvis du sagde trøffel til mig. Det vil de fleste københavnere nok. Har aldrig hørt en romkugle omtalt som trøffel. Det ér jo en romkugle 😹

      Det der med Hvad klok? Har jeg heller ikke hørt før. Ville nok kigge lidt hvis nogen sagde det til mig 😃

  • Så enig med din mening om Channing Tatum. Jeg forstår det virkelig ikke.
    Nb Chiagrød er jo bare spiselig tapetklister

  • Enig i ALT – imponerende! Særligt enig i det punkt med Channing Tatum – har altid tænkt hvad folk ser i ham, som jeg slet ikke kan se?
    – Jeg skal nok komme og være på dit hold, hvis der kommer tæskehold på besøg på Østerbro 💪🏽

  • Jeg hadede ALT ved CMBYN! Så prætentiøs. Krummede tæer i scenen hvor moren oversatte et eventyr fra tysk, bare sådan lige, på sofaen mens faren og teenage sønnen lå og lyttede.. De behandlede hinanden som lort hele filmen igennem og den tale, faren så gav ham til sidst, om at det, de to havde, var noget helt specielt, var totalt til grin. Og slutningen, jøsses.. havde han regnet med, at en fyr han havde flirtet lidt med en sommer, da han var teenager, ville ende med at være manden i hans liv?! For ikke at tale om aldersforskellen, stereotypen og som om de ikke ville møde nogle udfordringer ved at være homoseksuel i 80’erne. Nej nej bare nej! Tror mest folk elsker den fordi at Timothée er “pæn” og derfor føler de kan relatere til den (og sikkert føler sig vældig open-minded ved at holde af en film om homoseksuel kærlighed). Der er SÅ meget bedre med det tema: Moonlight, Fucking Åmål, Blue is the Warmest Color, SKAM S3, Paris is Burning.

    • Jeg synes CMBYN var fantastisk. For mig er det en film der indkapsler ung kærlighed og sommer på en fed måde. Det er ikke en film der handler om homoseksualitet som sådan, som de andre film der bliver nævnt. Det er ikke så vigtigt, at det er en mand han forelsker sig i, men at det er den første rigtige og unge kærlighed, som ikke bliver til mere end en sommer, men som betyder enormt meget alligevel.

      Det er også det den sidste scene forsøger at beskrive. Elio gennemlever ligesom hele følelsesregistret. Og selvfølgelig er han ulykkelig. Det er alle da efter et break-up/et forhold der aldrig rigtig blev. Det er i hvert fald følelser som ligger enormt tæt på det jeg har oplevet i virkeligheden. Hele filmen er for mig omgivet af den her halv-melankolske, nostalgiske tone, som jeg synes var fabelagtig. Men den kræver jo så nok at man kan leve sig ind i den stemning.

      Og selvom jeg synes Chalamet er en fed skuespiller og at han helt sikkert også en ret attraktiv mand, så er det ikke derfor jeg synes filmen er god.

      • Jeg elskede Call Me by Your Name. Stemningen gik lige i både hjerte og mellemgulv, og jeg elsker æstetikken, langsomheden og blandingen af sløv, endeløs teenagesommer og hyper tilstedeværelse. Så fin en film, hvor man tilgiver de prætentiøse tysktalende forældre, fordi de typer for det første findes, og fordi de lader deres søn forelske sig frit. Har svært ved at se, de skulle behandle hinanden som lort hele filmen igennem. Uanset farens seksualitet er deres relation fyldt af respekt, frihed og kærlighed. Og så er noget af det bedste ved filmen, som Kristian nævner, at de ikke møder den stereotypiske modstand. Det er set i hundrede film, og det reducerer tit hovedpersonerne til deres seksualitet. Den spæde unge kærlighed er vild. Både mens den sker og resten af livet. Uanset om den kun varer en sommer. Det er den filmen indfanger så smukt.

  • Jeg vidste, ikke det var en jysk ting at sige ‘hvad klok?’ før jeg i en studiemæssig sammenhæng sagde ‘hvad klok?’ til en flok københavnere, der synes det var hylende morsomt. Det har alle dage heddet ‘hvad klok’. I en sådan grad, at det ikke engang faldt mig ind at der var tale om en ‘forkortelse’ :p

  • Enig i det hele, undtagen det med Channing Tatum. Gør mig intet, at han ikke har “taget hele elevatoren op” så længe, at han har de øjne og det dér frække smil. Ku’ godt!

  • Der er alt for meget sex i Call me by your name til, at jeg kan sige noget dårligt om den film 😂😂😂 Udtrykket “hva’ klok” er så åbenbart heller ikke noget man gør sig i på Fyn… Har jeg hørt 🙈 (og seriøsser måske er jeg også skyldig i at bruge “hvor klok” og jeg ved ikke hvorfor, jeg dog gør det!!!)

  • JAAAAAAAA!!!!!💪💪💪💪💪💪
    Er blevet mobbet af alle københavnere fordi jeg siger “hva klok skal vi mødes” det er så vigtig det her!!! 😂👏👏👏 ps jeg er midt jyde så vi kan også være med der!!

  • Bortset fra at tørre bananer er kedelige, og at avokadoer er nødvendige for at lave guac, så er jeg enig… og ananas på pizza er episk🤗

  • Berlin er da så meget federe end Hamborg. Det der taler for Hamborg er at det er hurtigere at komme derned (med tog), så det er en klar fordel hvis det bare lige er to overnatninger. Ellers ville jeg til hver en tid vælge Berlin.

  • Måske er det bare fordi, jeg er ligeglad med hvad andre synes om mine holdninger, og er generelt også ligeglad med andre menneskers holdninger, men jeg forstår simpelt hen ikke at nogen kan hidse sig op over sådan nogle småting 😀 føler mig i øvrigt MEGET københavnsk lige nu. Som i københavner, der tydeligvis ikke kender særligt mange jyder, for jeg har aldrig hørt begrebet hvad klok’? og jeg er ikke sikker på at jeg ville forstå det, hvis det blev sagt til mig 🙂 og PS. jeg hører til i kategorien der ikke kan spise ananas på pizza, men fred være med jer der elsker det, og chiagrød forstår jeg slet ikke kan være kategoriseret som en fødevare. Og er der ikke en jyde, der vil oversætte “københavner birkes”?, er det thebirkes?

  • Er pænt enig med alle dine holdninger😂 og jeg ved at du også har de ‘’rigtige’’ vestjyder med på at sige ‘hvad klok’. For det er jo sådan man siger det!!!😃

  • Haha jeg kan ikke udstå tørrede bananer og har boykottet al mysli der indeholder dem, hvilket der er virkelig mange der gør. Chia-grød har jeg det egentlig ok med for det meste, det kommer lidt an på opskriften. Men ellers er jeg enig i resten og ananas på pizza er jo noget af det bedste 🙂

  • Jeg er kun enig i tre af udsagnene, men derfor kommer jeg nu ikke og slår dig ned 🤣 Medmindre, måske, at jeg får lov til at passe Herbert, så er der noget win-win over det 🤔😜😎😅

  • Funny indlæg 👍😊 Channing Tatum er so not hot… Hans hoved er kæmpe stort og små smalle øjne…. og flyveører… Men ananas på pizza – det holder ik. Kan ikke snuppe varm sød mad😖 Og tørrede bananer, de er så søde, at de er vamle 😝

  • Er jeg den eneste der ikke aner hvad det er for en film? 🤔 Jeg er åbenbart gået glip af noget….or not.
    Men ellers enig i alt, undtagen Hamborg. Jeg elsker den by! Men synes nu også Berlin er fed

  • Jeg er enig i dem alle, bortset fra den med ‘Hvad klok?’. For jeg forstår den simpelthen ikke! Spørger man ‘Hvad er klokken?’ eller spørger man ‘Hvad tid skal vi aftale?’. So confused! Kh Lollik på Østerbro.

  • “Globetrotteren”

    Frankfurt er blevet MIN tyske favorit. Varm, smuk blanding af arkitektur, gode kunst museer og fin shopping. Lidt mere afslappet end Berlin på fashionista planet.

    • Nej hvor sjovt, jeg blev SÅ skuffet over Frankfurt. Efter min mening er München er helt sikkert den smukkeste (stor)by i Tyskland 🙂

  • Find hellere pasning til Herbert, for jeg kommer forbi senere. Call me by your name er verdens bedste film og helt igennem perfekt! Og nej, den føler sig ikke for meget. Det er kunst. Et mesterværk

  • Enig i Channing Tatum! Og til dels “hvad klok?” Det piner mig lidt at sige det, men folk svarer ikke præcist nok, når jeg spørger “hvilket tidspunkt?”

  • Jeg tror, jeg er enig hele vejen ned på nær avocado – uden den, ingen guacamole. Elsker, at der er mange, der ikke synes Channing Tatum er hot – han har jo verdens mindste og tætsiddende knappenålsøjne og han er jo kun blevet kendt/brugt fordi han kan danse. Jeg er faktisk også træt af, at han har bragt mandestrip tilbage – for det er da det mest usexede EVER! Stik mig hellere end pizza med ananas, tak 🙂

  • Nåede at tænke “hvad er det for en nuance af rød du ikke kan lide?” før det gik op for mig at der IKKE stod chiag-rød 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.