Hvis du mangler en undskyldning for at shoppe, så får du her ni (TOTALT valide) styks!

Annonce for Ellos

Nu er det sikkert ikke alle, der mangler gode undskyldninger for at pimpe den eksisterende forårsgarderobe med lidt nyt, men skulle du nu være i den situation, at du mangler et tegn fra himmelen om, at det er okay, så se mig som det tegn! Min far er præst og det hele!

Her er ni aldeles fremragende og slet ikke søgte grunde:

1. Du gør i bund og grund en god gerning ved at være medvirkende til at holde verdens økonomi i gang. Nogen skal jo gøre det. Du er faktisk et rigtig godt menneske sådan at steppe op og tage en for holdet.

2. Det tager tid at finde de helt rigtig ting at lægge i kurven. Tid har vi en del af lige nu. Shoppetid er tid, hvor du ikke har lyst til at rykke hovedet af din kæreste, fordi han ikke har taget opvasken. Win for alle.

3. Hvis du føler, dit instagame godt kunne bruge lidt finpudsning, så kan du lure nogle tricks af modellerne, der bogstaveligt talt er prof på det område.

4. Du har måske ryddet op i dit skab under lockdown? Ser det ikke lidt sørgeligt ud nu? Helt trist over ikke at bruge sin fulde kapacitet?

5. “New is always better.” Citat Barney Stinson, som objektivt er lidt en røv, men citatet spiller i den her kontekst.

6. Hvis du fx køber en ny top, der både passer til nederdele og jeans og shorts, du ejer i forvejen, så har du også mere grund til at bruge de ting, du allerede ejer, men samtidig føle, at du har fået mange flere outfits at vælge imellem!

7. Ingen kan modstå den barnlige glæde ved at modtage en pakke. Ingen.

8. “Ej, megaflot kjole, er den ny?” Bedste kompliment i verden.

9. Hvis du køber sommervenligt tøj, så må det unægteligt betyder, at sommeren er på vej, ikke?

 

Jeg har vanen tro været på inspirationsjagt hos Ellos. Og som jeg havde forudset, er Carina (min yndlingskjole fra sidste år, vist på billedet) allerede kommet endnu i flere farvevarianter end nævnt i sidste indlæg. For fa’en, det er en god kjole! Jeg kan ikke sælge den nok. Stretchy og flowy med bindebånd og løse ærmer. Hvis du kun skal have én ny sommerkjole, så er Carina vejen frem. Jeg sværger til Herbert. Jeg skal 100% selv have den i en af de nye mønstre også. (Lurer dog også på nummer 7, for hvis der er et sted, Ellos er stærk, så er det slå-om-kjoler!)

Med koden 415444 kan du i øvrigt få 33% på din dyreste ikke-nedsatte vare og 5% ekstra off alting nedsat. Der er desuden lige nogle nogle virkelig gode køb at gøre, fordi der kører en kampagne, hvor der er op til 50% rabat. Også på flere af de viste ting. Der er selvfølgelig links under collagen og ofte flere farver/mønstre, hvis man klikker sig ind. Friendly reminder at Ellos er meget plussize-venlige, så der er noget til de fleste. Har man lyst til at browse lidt selv, er der link til forsiden her.

Nummer 1, nummer 2, nummer 3, nummer 4 aka Carina, nummer 5, nummer 6, nummer 7, nummer 8, nummer 9.

Kommentarer (19)

  • Åh de fristelser. Og kjoler er jo ganske fantastisk. Skal nok have den i grøn. Du skriver at du sværger til Herbert?? Han er cute og sådanne men…😜

      • Jeg misforstod det totalt, fordi jeg læste det, som at du sværger til Herbert som sommerbeklædningsgenstand – ville man i den kontekst ikke sige “jeg sværger VED Herbert”? Som i “jeg sværger ved min mors grav”? 😉

  • Miriam, har du et tip til gode toppe at have på indenunder nedringede/v halsede kjoler? Jeg kan lide dem lange og ikke alt for dyb halsudskæring. Har du nogle du sværger til?

    • Der må jeg nok være dig svar skyldig. Jeg har altid en stroptop inde under alt, jeg har på, men jeg køber dem i KiK i Tyskland, og de er både lidt korte og lidt nedringede, så jeg tror desværre heller ikke, de ville leve op til dine krav.

    • Hvis jeg må byde ind – så tror jeg du skal prøve dem de har i Nielsens, deres eget mærke. De har også webshop hvis ikke du har en i nærheden. Og kan justeres i stroppen, så du selv bestemmer dybde på halsudskæringen.

  • Pernille, H og M og MNG har lange, tætsiddende toppe. Derudover har tyske Schiesser også nogle lækre undertrøjer. Sidstnævnte forhandles desværre af meget få i Danmark, men kan også købes online. Ellers kan jeg anbefale den store lækre Schiesser-butik i Mitte i Berlin. Når grænsen engang åbner…

  • Nej, det lyder lidt modsat af hvad jeg foretrækker. Men jeg fik lige den idé, at undersøge hvad der mon findes af lange stroptoppe🤔😃

  • Mange fine ting!! Hvordan synes du Karina kjolen er i str? Jeg er en stor M/lille L, så ville egentlig gerne have ønsket mig en 40/42;-)

    • Jeg havde det på samme måde, og jeg tog den mindre af de to størrelser, og det fungerer upåklageligt. Den er meget fleksibel i størrelsen!

  • Hvis jeg – som modvægt – må give en enkelt grund til at lade være med at shoppe, så tænker jeg ‘miljøet’.

    • Please, please vær påpasselig med at komme til at lyde miljøshamende. Indlægget her er selvfølgelig skrevet propfyldt med sarkasme. Vi ved intet om, hvordan folk lever, men selv de strengeste miljøforkæmpere skal have lov til at købe nyt tøj fra tid til anden uden at føle, der bliver set negativt til dem. Hvis man føler, der er nogen, der køber for meget tøj, så vil jeg næsten garantere, der er et andet sted, hvor de til gengæld er bedre på miljøfronten end end selv. <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.