Kommentarer (40)

  • Dig der synes at vi småbørnsforældre har godt af at være tvunget til samvær med vores børn 24/7.
    Du får det til at lyde som en negativ ting?
    Jeg ELSKER at have fået den her tid med min 2-årige, og jeg ærgrer mig over at jeg i en normal dagligdag er nødt til at sende ham i dagpleje. Men vi vil samtidig gerne kunne tilbyde ham mad, tøj, tag over hovedet og andre ting der kræver en fast indkomst 🤷🏼‍♀️
    Men få det ikke til at lyde som om at det er en straf at være sammen med sine børn.

    • Til personens forsvar, så flyder de sociale medier over med forældre, der giver udtryk for, at de synes, det føles som noget nær en straf at være sammen med sit/sine børn 24/7. Men hvor er det dejligt at høre, det ikke er tilfældet hos dig 😊

    • Jeg tænkte nøjagtig det samme, jeg ELSKER denne tid med mine drenge ❤️💙 Jeg føler mig da slet ikke tvunget, men priviligeret jeg kan få lov til at være så meget sammen med mit guld ☀️
      Selvfølgelig er det hårdt at være så meget på, men det værste ved hele denne situation er, savnet af legekammeraterne, ingen mulighed for at tage ud og give dem nogle oplevelser, og så skal min store dreng “nøjes” med fødselsdagsfejring, bare for os selv 😢

    • Jeg er SÅ misundelig på alle dem der får den her tid med deres børn. Jeg arbejder som sygeplejersker og tager mig i øjeblikket af COVID patienter, men hold op hvor vil jeg gerne bytte.

  • Jeg har allerede ondt i maven over at sende ungerne i skole og børnehave på den anden side af lockdown. Elsker at vi alle er hjemme. Og bare rolig: der er skam også konflikter her i hjemmet og råb og skrig. Men INGEN stress. Og ingen fucking madpakker. Det er fab at være tvunget til at være sammen med sit afkom. Sorry not Sorry.

  • Jeg har ikke noget i mod at være sammen med mit barn 24/7. Absolut ikke. Barnet er blomstret af at have så meget voksen-kontakt. Især sproget har taget sig et ordentligt nøk opad. Det er bare hårdt, fordi jeg samtidig har et fuldtidsjob at passe, så jeg har konstant dårlig samvittighed over for barnet.
    Eller. En time eller to om dagen, hvor jeg ikke skulle høre på ‘moooooar, kom lige’ ville selvfølgelig heller ikke gøre noget 😉

  • Det er jo ikke det at være sammen med sit barn hele dagen, der er problemet – det er, at man forventes at kunne passe et fuldtidsarbejde samtidig…

  • Jeg nyder virkelig også tiden med mine børn. I dag har vi leget skole, lavet børneyoga, lavet mad sammen og bare hygget. Det er SÅ dejligt og min store pige sagde i dag: “ Mor, jeg tror ikke at skolen åbner før om et par år.”
    Sagt med et stort smil og et håbefuldt blik i øjnene. For os måtte dette gerne vare lidt endnu 😀❤️

  • Elsker, elsker, elsker at være sammen med mine børn i disse tider… Det er mit studie, der er ved at drive mig til vanvid. Og det faktum, at min kæreste glimrer totalt ved sit fravær. Overvejer seriøst om det er lakmustesten på hvordan fremtiden bliver, når jeg står med fuldtidsarbejde efter endt studie. Så ryger han altså ud!

  • Jeg tror at den med søsteren er min søster. Bare rolig søs, jeg har det på samme måde, jeg skammer mig over dig og de valg du har taget i livet, for så at dømme mig så hårdt, for ikke nær så meget lort, som du har gjort.

  • Det med navnet til din venindes baby er SÅ tarveligt! Min kusine gjorde det samme, brugte dog navnet som mellemnavn, og siden har jeg besluttet mig for IKKE at tale babynavne med nogle veninder/familien igen!!!
    Jeg ville helt sikkert konfrontere hende med det, men regn med en mopset reaktion 😂

  • Den her lockdown har givet mig det endelige skub til at sige mit job op, og gå hjemme med den yngste indtil hun starter børnehave. Vi har tre børn og vil hellere bruge al min tid med dem. Men ja enig i det på de sociale medier – og det giver mig ondt i maven.

    • Det er sjovt, så forskellige vi mennesker er 🙂 Min overbevisning er, at man ikke kan “tage” navne fra hinanden. Vi ejer ikke navne (og da slet ikke på børn, der reelt set ikke findes og måske aldrig kommer til det). Hvis der endelig skulle være en reaktion kunne den vel komme fra begge parter som en bekræftelse af, at navnet er fint.
      Måske har jeg trådt en relation over tæerne da jeg navngav min datter. Måske ikke. Spændende.

  • Dig med også, og så.. Jeg irriterer mig over dem der ikke kan kende forskel på ligget og lagt.. 😁 Nej du har ikke lagt i din seng, du har ligget!

  • Jeg kan altså ikke forstå hvorfor folk ikke kender forskellen på “også” og “og så”.
    Så jeg forstår nr 2

  • Tror og håber, at der i alt dette er en eller anden form for læring. For os alle. Pludselig er vi berøvet den helt almindelige røvkedelige hverdag (eller den udfolder sig i hvert fald under andre forhold), vi er dybt afhængige af, at andre overholder de sociale konventioner, at renovationsmedarbejdere og kassedamer og læger kan og vil gå på arbejde. Arbejder også selv hjemme, så min hverdag er ikke så forandret. Jeg forstår godt, at det var for og særligt familier kan være udfordrende (selvom det også er hyggeligt). Dog er det lidt sørgeligt at læse, at nogle par simpelthen ikke kan finde ud af at være sammen sådan i det daglige. Det må give anledning til nogle overvejelser.

  • Er helt med på den med også og og så. Jeg kan heller ikke holde ud, når folk ikke kan kende forskel på ligge og lægge. Mette Frederiksen er desværre en af dem, og jeg kan slet ikke høre efter de ellers kloge og gode ord fra hende, hvis hun først har sagt ligge forkert een gang 😅

  • Den med at tage ‘en andens’ babynavn: Jeg tror, det betyder mest, inden man får barnet. En veninde tog ‘mit’ babynavn for mange år siden. Da jeg havde haft min skønne baby i fjorten dage, var jeg 100 % ligeglad. Det er barnet, der betyder noget, ikke navnet. Bare kom i gang med at lave et; der er tid nok i øjeblikket 🙂

      • 80% af det her kommentarfelt handler om forældre, der på den ene eller anden måde føler sig ramt af hemmeligheden om, at forældre nu er tvunget til at være sammen med deres afkom.

        • Naaaaah – det er nok nærmere en nuancering af, at ikke alle forældre brokker sig og har det svært med at være så meget sammen med deres unger.

          Mor-mafia er vist mere når mødre er efter andre mødres måde at være mødre på – det ser jeg ikke her i kommentarfeltet.

          • Hej Mette. Jeg må erklære mig enig i Sarah. Jeg tænkte også “nå nu går det løs igen”. Det er, tolker jeg ud fra dit svar, ikke ment som en kritik, men jeg fik lidt følelsen af du kom farende lidt frisk ud af busken med hævet pegefinger. Det er rigtig dejligt, at du ikke deler indsenders holdning, dog sidder jeg med følelsen af at indsenders holdning ikke er legitim i dette forum og det gør mig trist.
            Mvh Anne

  • Dig med polititilholdet – Det er virkelig, virkelig ubehageligt at blive udsat for stalking. Jeg havde fået bugt med angst og paranoia, som jeg har lidt af en årrække, og det dukkede op igen efter min stalker opsøgte mig på min bopæl. Please, please respekter et nej 🙏🙏🙏

  • Jeg tror måske man skal huske at læse opslag om anstrengende tid med børn med et lille smule humor. Men jeg må også sige, at jeg slet ikke ville have fået børn, hvis vilkårene var, at jeg skulle gå hjemme med dem hele tiden. Jeg elsker mine børn og ville for intet i verden bytte dem væk, men jeg har også brug for lidt mere stimulerende og intellektuelt udfordrende input – og det er lidt svært i disse dage. Derudover handler det desværre ikke bare om at hygge med sine børn, når de er lidt større skolebørn og forventes at lave afleveringer, skrive boganmeldelser osv. Det er lidt meget at undervise på flere forskellige klassetrin, hjælpe og trøste, finde rundt i 17 forskellige platforme og holde styr på 25 daglige beskeder i aula. Men det er virkelig dejligt, at så mange kun nyder den ekstra tid med deres børn og hverken bliver pressede eller kortluntede af manglende social voksenkontakt. Desværre er jeg ikke en af dem med så stort overskud.

    • Jeg hører dig Iben! Det er et kæmpe organisatorisk arbejde, at finde beskeder, konkret undervisningsmateriale, uploade lydoptagelser og videodagbøger, installere programmer til online klassemøder, hjælpe med lektier på, for mit vedkommende, 4 forskellige klassetrin, gøgle for en understimuleret 2 årig, samtidig passe sit fuldtidsjob – og så forventes at gøre det uden en smule selvmedlidenhed eller savn til egne relationer og interesser:)

      • Kære Iben og Mathilde. SÅ meget respekt for jer to! Hvor befriende at høre nogen stå ved, at det ikke er en dans på roser. Tror det er den bedste måde at støtte hinanden på – man kan godt gå hen og føle sig utilstrækkelig og ensom, når man kun hører alle de lyserøde overskudsberetninger. Jeg sover bedre i nat på grund af jer!

        • Kan vi ikke bare blive enige om at vi er forskellige 🙏 Og lade være med at dunke hinanden i hovedet over at vi har det på den ene eller anden måde 😘

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.