De bedste åndssvage ting, jeg har brugt penge på.

Da jeg var studerende, gjorde jeg alle priser op i toastbrød. “Ved du godt, hvor mange pakker toastbrød, man kan få for de penge?” Toastbrød koster ingen penge. De er også 70% luft og bidrager derfor hverken synderligt med næring eller mæthed, men den lille detalje betød ingenting i forhold til, at det teknisk set var et helt brød for lige over en femmer.

Penge er en sjov ting forstået på den måde, at man kan have meget svært eller meget let ved at skille sig af med præcis det samme beløb afhængigt af, hvad man køber. Jeg kan godt blive hidsig over at give 70 kroner for et par nylonstrømper, men hvis jeg er ude en fredag aften, så blinker jeg ikke engang, når jeg bestiller gin & tonic nummer tre til den nette sum af 95 kroner. Det betyder ikke, jeg synes, det er billigt (for det er det fucking ikke!), men jeg vil bare virkelig gerne have den gin & tonic, ikke? Det er et lystbetonet behov, hvor strømpebukserne mere er et praktisk behov, fordi det er koldt, og jeg ikke har barberet ben siden omkring september. Men jeg hader at bruge penge på praktiske ting. Ofte undslipper der en lille lyd af utilfredshed, når jeg er tvunget til at købe støvsugerposer, tupperware og vaskemiddel. Det være sig ting, jeg rent faktisk har brug for, som jeg anvender regelmæssigt, og som gavner mig i hverdagen. Ikke om jeg vil bruge penge på det skidt… Hvorimod jeg stadig ind imellem køber en kjole, der aldrig kommer ud af skabet, fordi den var sat ned med 70%, og så ved alle, at man i højere grad har sparet penge end brugt dem.

Men udsalgs-fejlkøb til trods er der virkelig mange åndssvage ting, jeg har brugt penge på, som var absolut unødvendige, men som jeg på ingen måde fortryder. Ikke engang bare lidt. For at blive i samme genre, så købte jeg fx for næsten præcis to år siden et par Manolo Blahniks. Og jeg havde helt ærligt fuldstændig glemt, at jeg ejede dem. Det var et rent tilfælde, at jeg forleden blev mindet om det. Men det betyder ikke, at jeg fortryder. Tværtimod blev jeg momentalt igen helt lykkelig over det køb. Også selvom de ikke har været på endnu. Det kommer nok en dag.

Andre ting, jeg ikke fortryder: Sidste år købte jeg i Hamborg et stort, lyserødt porcelænsæble. Jeg har ikke fundet et plads til det i min lejlighed endnu, så det står bare i sin æske og står. Og venter. Men det bliver godt, når det endelig kommer ud, og så vil det være både penge og ventetid værd. I The Wizarding World of Harry Potter i Orlando købte jeg Professor McGonagalls tryllestav. Den kostede en mindre formue, og den har absolut ingen funktion, men jeg bliver glad i låget, hver gang jeg ser den. Jeg har også et signeret eksemplar af “Her er dit liv, Joakim”, fordi jeg var på Bogforum, og Don Rosa var der, og så kan det godt ske, det er halvmange år siden, jeg holdt op med at læse Anders And, men manden er jo en levende legende!

Min absolutte favorit blandt alle mine dybt unødvendige køb er imidlertid min titel. Åh ja, jeg er den stolte indehaver af en vaskeægte titel, en skotsk en af slagsen, sågar. På et tidspunkt var der nemlig nogle folk på et slot i Skotland, der fik den geniale idé at sælge bittesmå stykker af slottets grundareal til fremmede mennesker på internettet sammen med en titel, der ikke betyder voldsomt meget i praksis, men er ret cool at kunne blære sig med. Og således ejer jeg nu en kvadratfod jord på Dunans Castle, samt hvad der grangiveligt lyder som (men næppe er) en adelig titel.

Fremover kan I titulere mig Lady of Chaol Gleann.

Kommentarer (16)

  • Perfekt emne – ka’ godt lide beretningerne om alle de åndssvage og helt perfekte køb, fordi jeg selv har en del på listen🥳.

    Fx. min kæmpestore bageri-automat med kunstige (røvdyre) unika kager i (som altid får ord med på vejen, hver eneste gang jeg får nye gæster, eller poster den et sted, fordi dét synes folk er et sjovt kø.. og virkelig, virkelig sært), mine 8 styk MC Clemens singler, med akkurat samme nummer på, men med forskelligt beats på hver skive OG en acapella (de er vildt sjældne, dyre og 16 årige Anne MÅTTE have dem), mit ældgamle, kæmpe guld, rokoko-prinsessesminkespejl på 2,15 med krummelurere og grøn marmorplade, som jeg købte for 80% mine konfirmationspenge, en stor mængde slik baseret på emballager (og det er ofte det der syreslik, jeg så ende med, der flår din tunge op, åbenbart) og nye Harry Potter bøger (som jeg allerede har, tilbage fra 1998), men med sjovere eller pænere forsider.

    I cannot help it.
    Og kan godt se, jeg da mangler en titel til listen🤩

  • Omg, jeg kan næsten ikke rumme, hvor misundelig jeg er på din Don Rosa signatur. “Her er dit liv…” er den mest læste bog i min bogreol (der alligevel fylder på den anden side af 500 bøger), og jeg tager den typisk frem et par gange om året, for bare liiiige… 😊

  • Jeg hader hvor meget jeg kan relatere. Jeg ved jeg ikke burde blive glad over at genfinde ring jeg har brugt penge på, men ikke brugt. Det er bare slet ikke sandheden! Glæder mig sådan til at se Drres æble Lady of Chaol Glenn 😂

  • Kan se billedet af en meget indbydende fastelavnsbolle længere nede på siden 😋 Og da jeg ved, at du har kigget længe efter netop sådan en, må jeg simpelthen spørge, hvor er den fra? Og hvilken slags fyld var det? 🤤
    Og mega sej titel, Lady of Chaol Gleann 👸

    • Den er fra en bager på Strandboulevarden, jeg ved desværre ikke, hvad den hedder. Det er en helt oldschool bager, ikke en af de nymoderne. Den var med konditercreme. 🙂

  • Poseløs støvsuger, jeg siger det bare. Så behøver du aldrig mere bruge penge på støvsugerposer igen, og slipper dermed for at ærgre dig over at skulle bruge penge på dem 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.