Bedst og værst i 2019: En liste

Bedste billede af mig: Årets suverænt mest fotogene dag. ALLE billede fra den tagetage der var nærmest brugbare. Har tænkt mig at spamme dem ud over hele 2020 også.

Værste billede af mig: Skulle dokumentere, hvor solskoldet jeg var blevet efter en dag ude i Florida. Fra afbleget overskæg henover hævet næse til nøgen balle i baggrunden. Der er intet ved det her billede, der er heldigt. 😀

Bedste bloggerevent: Gallapremieren på sæson otte af Game of Thrones. (Vi behøver ikke tale om sæsonens efterfølgende kvalitet, ahem). Jeg har stadig sygt meget optur over, at nogle på nogen måde kan synes, jeg er vigtig nok til den slags. Also: Da Voxblog Agency (mit blogagentur) fejrede et års fødselsdag. Hallo, vi har ikke måttet dreje nøglen om endnu!

Værste bloggerevent: Det var slet ikke et dårligt event som sådan. Men de havde inviteret fra 10-14, og det var ikke faldet nogen ind, at der nok ville være en vis forventning om frokost. Kæft, jeg var sulten, da jeg gik derfra! Derudover selvfølgelig Changes modeshow – teknisk set ikke et bloggerevent, men det var så pinligt, at det skal nævnes. De blærede sig med ’88 different shapes and sizes’ i invitationen, men da showet gik i gang var der kun helt typiske lingeri-modeller med lange ben, slanke taljer og bølgende bryster majet ud til den store guldmedalje i klassisk modeshow-stil. Hen imod slutningen af showet stillede de så deres 88 “almindelige” modeller op, som hverken var smukkeseret eller fik lov til at gå catwalk. De stod bare, og så skulle vi klappe af, at de også var der. De var så rungende ironisk adskilt fra de “rigtige” modeller, at Change i stedet for at hylde diversitet i den grad fik understreget, at der er forskel på kroppe, og jeg skred, før showet var slut, fordi det var så absurd, og jeg var vred og skuffet og følte mig virkelig snydt af invitationen.

Bedste serie: ‘Unbelievable’. Historie, casting, budskab, skuespil, alt spiller. Den er meget voldsom, men i den grad det hele værd.

Værste serie: ‘The I-land‘. Prøvåhør, jeg er ikke kritisk med serier i den her kategori, og der skal meget til, før jeg giver op, men jeg nåede kun knap to afsnit ind. Det var decideret smertefuldt. Kæft, det er ringe.

Bedste restaurant-oplevelse: Bubba Jax Crab Shack i Valdosta, Georgia. Jeg havde to aftener i Valdosta og tilbragte dem begge hos Bubba Jax. Lagde mit livs største (og fuldt fortjente) tip. Jeg drømmer stadig om de der krabbeben om natten og overvejer seriøst at tvinge en fremtidig roadtrip forbi kun for at spise der igen.

Værste restaurant-oplevelse: Madkubben Mamma’s. Det er ikke sjovt at skrive, for normalt sværger jeg nærmest til Madklubben for en god spiseoplevelse med kvalivarer og fair priser. Og Mamma’s var sågar mit længe ventede første møde med en burrata, som ikke overraskende var et kæmpehit! Men lasagnen til hovedret var iskold indeni, knastør og havde ingen bechamel, selvom menukortet specifikt lovede det. Vi byttede den ud til en i bedste fald middelmådig carbonara. Panna Cottaen havde en tyk, sej hinde på toppen og smagte af køleskab. Har sjældent forladt en restaurant så skuffet.

Bedste bog: ‘Anna and the French Kiss’. Jeg har helt sikkert læst objektivt mere originale, velskrevne og overall bare bedre bøger i årets løb, men ingen af dem formåede at give mig så ihærdig en genoplevelse af lige dele uskyldig og dødforvirrende teenage-kærlighed, og det var et vidunderligt déja vù.

Værste bog: ‘Frank vender hjem’. Med stor undskyldning til Kristian Bang Foss, for jeg har ikke rent faktisk læst hans sikkert meget fine roman, men titlen kan ikke andet end minde mig om, at min Frank aldrig vender hjem, og det gør mig stadig uendeligt trist.

Bedste romantik-øjeblik: Der kom en buket blomster med et meget smigrende kort helt tilbage i april. Der var ingen afsender, og der var aldrig nogen, der stod frem, og det gjorde det på mange måder endnu mere specielt. For så var der heller ingen forhåbning om at få noget retur, bare et ønske om at glæde mig.

Værste romantik-øjeblik: Alle indgangsreplikker med mine bryster som hovedtema. Please stop.

Bedste film: Jeg kunne helt sikkert vælge noget væsentlig mere originalt, men jeg er virkelig imponeret over, at ‘Avengers: Endgame’, som nærmest ingen chance i helvede havde for at leve op til den fuldstændigt vanvittige hype, rent faktisk formåede at levere varen. Well done.

Værste film: ‘Cats’. Jeg har godt nok ikke set den, men traileren (og anmeldelserne) taler for sig selv. Jeg ved ikke, hvem der syntes, det var en god idé, men de tog fælt fejl. Jeg skal se den i januar udelukkende for at svælge i absurditeten. Det ser jeg umådeligt meget frem til!

Bedste Herbert-øjeblik: I maj røg jeg ned med en fæl omgang angst og var lænket til min seng, mens jeg fik vejret igen. Herbert forlod nærmest ikke min side.

Værste Herbert-øjeblik: Listen over smadrede ting ved Herberts pote er faktisk en ganske imponerende længde, men intet stikker nok, da det rent faktisk lykkede ham at skubbe så voldsomt til mit helfigursspejl, at det væltede forover og gik i tusinde stykker.

Kommentarer (19)

  • Enig!
    Omtalte End Game så sent som idag, i forbindelse med indfrielse af forventninger til den nye StarWars, jeg skal se søndag. For hold da altså helt kæft, den var vellykket – de nailede den virkelig 110% i WTF-faktor, og det var SÅ fedt☄️✨??

    • Det gjorde de virkelig. Men ret skal være ret, jeg tror simpelthen ikke, det er muligt at gøre Star Wars-fans tilfredse i samme grad! 😀

  • Jeg brugte alt for langtid på at tænke over hvad “tage-tage” var. Åh Gud….. tag-etage, got it!

    • Præcis. Men det falder mig også lige ind, at jeg da nok i virkeligheden mente tagterrasse! 😀

    • Jeg sad også og brugte mindst et minut på undrende at sige “tage-tage” for mig selv, inden jeg fattede det! Det må være noget med vores navn der gør det ?

    • Enig i at det må være en navne-ting – jeg sad med temmeligt rynkede bryn i længere tid og prøvede at hitte ud af den 🙂

  • Bedste serie: Game of Thrones.
    Værste serie: Game of Thrones.

    Den sidste sæson var mere end bare en skuffelse. Jeg kræver en kompensation.

  • Første punkt minder mig om en helt igennem irriterende joke fra min barndom: Dansklæreren: Steffen du kan stave til kælder, og så kan Tage tage tagetage…

    Godt nytår til dig Miriam! Og tak for mange vidunderlige grin og tænksomme øjeblikke på din blog.

  • Endnu en Anne som var ret forvirret over tage-tage her 😉 Som mor til 3 er det ikke lykkedes mig at se endgame endnu, men vi skal snart have viaplay igen – og jeg glæder mig!

  • Haha – Fed humor og herlig bloglæsning.
    Selvom jeg er en moden dame på 60, så deler jeg flere serie- og filmoplevelser med dig. Angst/stress og søde poter forefindes ligeledes i mit liv. Tage havde jeg ikke problemer med, er jo af den “gamle skole” og har derfor terpet læsning???
    Kh fra ny og
    fremover interesseret læser Janet

  • Jeg har set Cats filmen, jeg var simpelthen målløs. Min veninde og jeg er store Cats-fans, men vi overvejede at gå efter 15 min., men facinationen af de creepy kattemennesker tog alligevel over 😛
    Hvis de nu havde “puttet” teatermenneskerne ind i filmen i stedet, havde den faktisk været helt ok….
    Uanset hvad får du en oplevelse du sent vil glemme 😉

Der er lukket for kommentarer.