Nå, men min musiksmag har truffet en beslutning om, at vi er gamle nu.

Det er vel omkring 10 år siden, min musiksmag begyndte at gå i stå. Jeg lytter ikke til radio, og jeg har ikke noget fjernsyn, og jeg ved faktisk ikke helt, hvor det er meningen, man skal høre nyt musik henne. Og hvad værre er: Min musiksmag lader til at have truffet en beslutning om, at det ville være bedst, hvis vi holder os til det, vi kender og elsker. Don’t mess with perfection. Jeg føler ikke rigtigt, jeg har været med på råd i den beslutning, men vi er altså nået til et punkt, hvor min Spotify uhyggeligt sjældent får tilføjet noget, der er bare relativt nyudgivet.

Egentlig er musik et af de områder, hvor jeg er lidt perfektionist-nederen. Jeg bliver frustreret, hvis jeg ikke kan teksten på sange, jeg godt kan lide. Da Michel Telós “Ai Se Eu Te Pego” en overgang var the shit, brugte jeg faretruende lang tid på at lære mig selv teksten fonetisk, for jeg kan vitterligt ikke to ord på portugisisk. Der var også på et tidspunkt, hvor karaoke-style underholdningsshows var nærmest helt bizart populære i fjernsynet. Det var et ret gennemgående “færdiggør teksten”-koncept, og ligesom de fleste gør det med “Hvem vil være millionær?”, så sad jeg derhjemme og var herre hovski-snovski, når deltagerne ikke kunne en tekst, som alle kan, come on! Det er en klassiker!

Men nu kan jeg godt se på det hele, at mit indre musikalske bibliotek med tiden kun er blevet gradvist dårligere til at optage nye eksemplarer. Hvis vi er ærlige, peakede jeg nok omkring årtusindeskiftet, hvor Mtv rent faktisk spillede musik, og jeg ikke lavede ret meget andet end at glo på de tilhørende videoer præsenteret af Thomas Madvig. Siden da er det langsomt gået ned ad bakke, og nu er jeg blevet et af de der mennesker, der ikke kender nogen af de nominerede til “årets hit”. Forleden var der koncert med “The Minds of 99”, hvorfra halvdelen af min Instagram begejstret storyede løs, men selvom jeg ikke er eneboer nok til, at deres eksistens er komplet ukendt for mig, så ville jeg ikke kunne nævne en af deres sange, om man så lovede mig en million for det.

Den eneste nyere plade, der har været et legit hit for mig, er The Greatest Showman-soundtracket, og jeg er ikke heeeelt sikker på, det tæller. Det er i hvert fald ikke sådan noget, de spiller, når man har fået fire gin & tonics og står på et dansegulv et sted i indre København. Der spiller de danske rappere, jeg ikke kan identificere, og som ofte kæmper lidt med at få tingene til at rime – hvis det var det, de gik efter, selvfølgelig.

Nu er det nok på høje tid at påpege, at hvis I tror, jeg ikke selv kan høre, hvor mormor jeg rent faktisk lyder, så tager I fejl. Jeg kan snildt høre det og også godt kravle ud af min krop og se på mig selv ovenfra og tænke, at jeg lyder som alle de voksne, jeg hadede, da jeg var 14, og man bitchede over, at alle de unge ville gå i Buffalo-sko, og ved I ikke, hvor farlige sådan nogle er for en ankel?! Men det er bare lidt, som om mainstream-musik har drejet til venstre, og jeg stadig står midt i krydset og råber, hvad fa’en der er galt med bare at gå ligeud? Min musiksmag har truffet en beslutning om, at den har det godt, hvor den er, og vi skal ikke med videre. Er der andre, der oplever lidt udfordringer på det punkt? Er vi bare blevet gamle? Skal vi mødes hver torsdag nede i klubben og høre Mariah Carey og Roxette og Saybia?

Jeg tager citronmåne med.

Kommentarer (49)

  • Jeg blev 25 i år, og jeg har det fuldstændig på samme måde. Som i; jeg kunne have skrevet dit indlæg selv. Det var hurtigt, jeg blev gammel musik-wise…

  • Åh hvor jeg dog relatere til det her indlæg 😂😂😂
    ISÆR når det kommer til dansk “musik” og “rap” som jeg kun hører i radioen på min lejebil når jeg er i Danmark, og bander det langt væk for hold kæft noget lort.
    Der er indimellem noget nyt r’n’b/hip hop (som regel amerikansk) som jeg kan lide og ellers er det meste nye musik jeg kan lide fra den latinamerikanske del af verden fordi jeg er Zumbainstruktør 😊 Men mine “mest afspillede” på Spotify er bestemt også mestendels fra før 2000! Men altså jeg er også 40 og synes at 1995 er ca 10 år siden…

  • Oh yes! Jeg er bare måske endnu ældre også, Bryan Adams, Celine dion og westlife, 3 koncerter jeg skal til i 2020 som bare er the fucking shit!
    Så hørte jeg Spice girls i London i sommer.
    Min musiksmag gik i stå i 90erne 🙄 da jeg var 12.

  • Hende der har Vengaboys i ørene lige nu

    I hear you! Min musikalske udvikling sluttede den dag jeg ganske pigefornærmet fnyste over udvalget på P3 og resolut skiftede over til P4, hvor jeg har hørt til lige siden. Stik mig en halvfemser-lyd og det, der er ældre og jeg er på! Tænker kærlighed for en genre eller årti, i hvert fald for mig, hører meget sammen med de udviklingsprocesser man har – den første kærlighed, byturstiden, flytte hjemmefra, studielivet mv. Og når man bliver voksen, eller det, der smager derhenad, så er kataloget i høj grad lavet. Og så er der kun plads til lidt udskiftning her og der…

      • Overvej lige at høre Sam cooke så 🙂 Jeg er også begyndt at gå så småt tilbage i tiden. Min musiksmag stoppede sådan ca i 90’erne og 00’erne. Der kommer da et hit hist og her jeg kan være med på, men det er satte sjældent Miriam, ISÆR hvis det er dansk musik, DER har jeg givet op for maaaaaaange år siden 🙈🙉

  • Jeg kunne ikke være mere enig! (Om end jeg vidst ikke engang er så moderne som dig, med musik fra årtusindskiftet; Som 26-årig foretrækker jeg klassisk musik, jazz, Earth, Wind & Fire og andet i den dur). Den eneste jævnaldrende, jeg deler smag med er min kæreste, men det er jo sådan set heldigt nok 😂

  • Jeg kommer! Jeg tager mit mini-anlæg med fra min konfirmation 😆
    Det her indlæg kunne 100% være skrevet af mig. Bortset fra jeg ikke formulerer mig nær så godt 😊

      • Jeg var SÅ ærgerlig over, at det ikke var et mini-anlæg, jeg fik til min konfirmation. Næh, mine forældre havde været i Hifi-klubben og købt et stort NAD-anlæg.
        Kammeraternes anlæg gik alle i stykker i løbet af et halvt års tid. Jeg har netop haft held med at sælge den 100pct. velfungerende og stadig præcis lige så pæne cd-afspiller fra mit. (Har stadig forstærker og tuner til salg, hvis nogen er interesseret).
        Blev konfirmeret i 1993.
        Som en anden har nævnt – nogle ting HAVDE forældrene altså ret i!

  • Jeg vil bare lige påpege at jeg rent faktisk brækkede min ankel i buffalosko da jeg var omkring de 12 år, so nogle ting havde voksne ret i 🤣😂😄

    • Jeg tog sgu selv en lille tur, der i hvert fald betød, at jeg ikke kunne færdiggøre min avisrute den dag, men det er SLET ikke relevant her, Emily! 😀

  • Jeg elsker, at du nævner Roxette! Kender ikke andre end folk på min mors alder, som er til Roxette – og jeg forstår det ikke. De er jo the shit!

  • Der var et relativt nyt bekendtskab som forleden udbrød:”Ej, var du Hanson fan?”

    “Hvad fanden mener du med ‘var’?” 🧶👵🏻

  • Hvad med at lave en anmeldelse ligesom når du anmelder tøjet til Awards-shows, bare med poplulært musik? Det kunne være ret sjovt, at læse 🙂 Især hvis det var med Billie Eilishs musik.

    • Åh Gud, jeg ved ikke, om jeg ville kunne holde til shitstormen i kommentarfeltet! 😀 Men lige Billie Eilish er jeg faktisk ret cool med for det meste. Hun taler meget til min indre emo!

  • Det lyde TOTALT som mig, men du er også lige omkring 2-3 måneder yngre end mig, så det passer nok egentligt meget fint på vores alder 😜

    Da jeg er den eneste, i min meget jævnaldrende venneflok, som ikke har valgt at presse afkom ud og der pludselig var langt imellem, at jeg kunne lokke nogen som helst med ud på et dansegulv, med mindre det var kl 10 på en søndag og nogle fra Ramasjang stod på scenen, lykkedes det mig at finde en ny vennekreds som er væsentligt yngre end mig selv (5-7 år ca) og jeg kender INTET af det musik de sætter på til festerne…

    Er fornyeligt blevet præsenteret for Pattesutter. Det møde kunne jeg godt have undværet 😜😂

    Så jeg er klar på at mødes hver torsdag, hvis vi også må høre All Saints og Blue 😜

  • Ej, men, populærmusik ER blevet dårligere! Jeg skyder skylden på internet-revolutionen og de teknologiske fremskridt. Enhver tonedøv tosse med en computer kan udgive musik.
    Jeg vil hellere danse til r’n’b og hiphop fra 00’erne. Det meste nye er jo bare irriterende.
    Men det freaker mig også lidt, at vi nåede hertil, nok egentlig også allerede for 10 år siden. Så er jeg jo ægte voksen.

    • Jeg har en snigende fornemmelse af, at generationen over vores påstod det samme, da europop-bølgen var på sit højeste, og det bebrejder jeg dem sådan set ikke! 😀

      • Næ, men jeg havde også kun en kort karriere (fra 11-13) som poptøs, så overtog rock og senere r’n’b og hiphop. Og det er så der vi er nu. Bortset fra vi ikke kan li’ det nye trap hiphop. Men ih, hvor vi prøver!
        Derudover er jeg altså rimeligt sikker på, at det er os, som er født i 80’erne, who know what’s up.

  • Mit indtog på Spotify (tog også tilløb et års tid) har udvidet min musiksmag gevaldigt, for der har de jo ligesom lavet lister man bare kan klikke ind på og høre om der er noget nyt, der skal tilføjes ens eget katalog. Så på den måde er har min musiksmag ikke taget helt samme beslutning, men..
    Hvad alderen til gengæld har gjort ved mig er, at jeg tør stå ved den gamle dame inden i mig, der ELSKER Lars Lilholt, melodi grand prix, Birthe Kjær, Smokie, På Slaget 12 og alt det som på ingen måde er moderne. Jeg sætter det gladeligt på herhjemme og skider på om naboerne kan høre jeg skråler med på På Slaget 12’s Jeg elsker dig som vinden blæser.. Det gør mig glad, then What’s not to like? 🤷🏻‍♀️

    • Lars Lilholt er seriøst creme de la creme! Jeg var 9 da der var landsstævne i Svendborg og Kong Pukkelrygs Land gjaldede ud over hele byen en uge i træk, og jeg har elsket ham lige siden. Han har et umådeligt poetisk sprog der kan give mig gåsehud og tårer i øjenkrogene (eller få mig til at decideret tude alt efter hvilken sang det er, jeg kan f. eks. ikke længere tåle at høre den han skrev om sin alzheimers-ramte mor, fordi min mormor er ved at blive dement og den rammer bare lige lidt for plet) og så er han derudover en vanvittigt dygtig musiker OG suveræn live artist. Arh men altså, kan det blive bedre? Og man kan sige meget om “umoderne” kunstnere som Lars Lilholt og de andre du har nævnt, men der er fandme en fed stemning til deres koncerter!

  • Hulkegrin! Fantastisk skrevet også alle kommentarerne. Er ca. 20 år ældre end dig, og må desværre afsløre at det ikke er noget forbigående. Man kommer ikke ud på den anden side. Tværtom opdager jeg kun ældre eller ungdomssamtidig musik jeg dengang overså. Det må stå i et hemmeligt cirkulære i kulturministeriet, at det skal være sådan.

  • Jeg er færdig af grin over det her indlæg. Ikke mindst fordi jeg (gudskelov) har indoktrineret mine fantastiske unger til at firser-musik rent faktisk er the shit. Jeg kan ikke fortælle ofte nok hvor fedt det var, rent musisk, at vokse op i glam-pop perioden og Duran Duran er STADIG the shit og Wedding Album er stadig det BEDSTE album EVAH! “Take a look at me now (against all odds)” med Phil Collins og “Badlands” med Springsteen er mine forevah yndlingssange!
    Når det så er sagt, så må jeg tilstå at jeg de seneste par år også er faldet for ny/nyere musik, så som Niklas Sahl, Mads Langer, Mø, Vance Joy (som jeg så live til P!nk koncert i August – awesome!), Kathinka, Johah Blacksmith, så musik-smagen kan godt rebootes, efter man er fyldt 50 (which is – by the way – awesome, Ladies!)

  • Jeg er helt med på den vogn… Jeg har bare aldrig været en populærmusik-pige. Jeg er altid hoppet med på vognen alt for sent… I 00’erne hørte jeg Dizzy Mizz Lizzy og Kashmir, og nu hører vi næsten kun Foo Fighters, Queen og Beatles hjemme. Heldigvis deler min mand og jeg rimelig meget musiksmag, så vi skaber vores egen lille verden, hvor de gamle sange får lov til at leve… Pink kan jeg virkelig også godt lide, men hun er jo også ved at have nogle år på bagen…

    Håber stærkt at vi påvirker vores børn til at høre “gammel” musik… ellers må jeg lydisolere deres værelser når de om nogle år begynder at interessere sig for andet end børnesange…

  • Det eneste nye musik, jeg går op i med liv og sjæl er, når Backstreet boys udgiver noget nyt 🤩🤩
    Og så har jeg fået øjnene op for en podcast, der hedder absolut absolute music fra p7. De hører ALLE absolute music cd’er i gennem fra ende til anden – det er fantastisk 😂
    Men smid noget Michael Jackson, Bon Jovi, BSB og nogle af de store one hit wonders på listen og så tager jeg lidt rosé med 😁

  • Jeg lytter heller ikke til musik i radioen, men har udstyret mig selv med musikglad teenager, hvis smag spænder v i r k e l i g t bredt. Han har introduceret mig til musik, jeg aldrig havde forestillet mig, var noget for mig… lige fra dødsmetal til 60’er pop. Men uden ham var jeg i samme båd 😉

  • Min kæreste er stået af i 80’erne og tro det eller lad være, han ønsker sig Rick Astley billetter i julegave. Dybt suk… Det eller en pladevasker til hans lp samling.

  • Kære Miriam
    Vi har ikke en chance. Min datter på 14, har et nyt “hit” i ørene hver 14 dag 😊, og de sange som var mega populære i september, er so yestersday og gamle… Så min 80/90er play liste er total antik:-)
    Er ret taknemmelig for hovedtelefoner
    Glædelig lige om lidt jul, her i huset skal vi dog først have fejret sinterklaas

  • Kan godt følge dig et stykke af vejen. Jeg holder som regel ikke op med at kunne lide en sang, bare fordi den har 5, 10 eller flere år på bagen. Men det kan godt betale sig, at følge lidt med i de nye kunstnere der dukker op. Jeg er 43 og jeg knuselsker Lizzo. Hendes tekster er fantastiske

  • Beder stadig til, at Kent genforenes. De gik på tidlig pension i 2016. Græd faktisk ved afskedskoncerten. De ledsagede mig igennem livet. Havde dem i mine ørebøffer på jobbet i dag. Sådan har jeg det med flere bands. Jeg synes ikke, at der er noget galt i at finde noget, man elsker, and then stick to it. Musik er jo ikke brug-og-smid-væk. PS. Og ja, vestegnsrap er af helt uransagelige årsager populært. Det er det, de unge vil ha’. Men om to år vil de unge ha’ noget andet, for vestegnsrap bliver ikke den definerende underlægningsmusik til deres liv. Det bliver måske et svagt minde om studenterfesten, hvor de snavede med Jonas og brækkede sig. Men det bliver ikke den musik, som Tina Dickow synger om. “There’s a song for every age you’ve been through, it will always be the same, it will always be with you…” Uanset hvad der sker i ens liv, så har vi musikken.

  • Min musiksmag er så gammel at den bogstaveligt talt er middelalderlig til tider! Altså, hvem kan ikke lige bruge en lystig skæmtevise, episk heltekvad eller rask lille svingom til en melodi fra 1400-tallet? Selv når jeg er lidt mere moderne (post 1900-ish) er jeg stadig totalt umoderne (jævnfør min lille ode til Lars Lilholt i en kommentar længere oppe), og når jeg endelig er modernemoderne (som i nyudgivet musik) er det oftest obskure nichegenrer (pagan folk, anyone?). Tiden hvor jeg magtede at lytte til radio er vist endegyldigt forbi. Det kan liiiiige snerpe sig an når jeg er hos min mor der har et hedt kærlighedsforhold til P5 (“De spiller jo både det gamle og det nye, men mest det gamle”, en forklaring jeg får hver eneste gang hun tænder), men så snart det bliver det mere moderne får jeg simpelthen fniller. Jeg magter simpelthen ikke hvor dårligt det meste af det musik der bliver pumpet ud i dag i realiteten er. Teksterne er dødssyge og der er langt mellem dem der faktisk synger godt! Og jeg kan tilgive meget på stemmesiden, hvis teksten er fed nok. Åhhhhh, hvor er jeg gammel nogle gange!

    Kh Jasmin på (8)34 (åbenbart).

  • Jeg er færdig af grin, jeg kan relatere 100%. Jeg er også helt med på at bevare status quo på listen!!
    Mit “nyeste” på Spotify er fra en hidtil ukendt julekalender (af mig) fra 2006 og musik fra “Book of Mormon”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.