Lufthavnshej / Ruten

Greetings fra gate A8. Klokken er i skrivende stund 7.44, og jeg har været oppe i tre timer. Det lyder måske ikke af meget for nogen (især dem med meget små børn, gætter jeg på), men når klokkeslættet starter med et firtal, så er det altså stadig nat i min bog.

Indtil videre har jeg husket det hele. Det lyder måske godt, men min erfaring er, at man altid glemmer et eller andet, så jeg slapper først rigtigt af, når jeg har fundet en ting, jeg har glemt. For hvis det nu er makeupfjerner, så er det i hvert fald ikke opladeren til min computer, ya feel?

Hele København skulle åbenbart med metroen til lufthavnen, før fanden fik sko på, og jeg har sovet under tre timer, så jeg var ond i sulet, da jeg traskede mod min gate. Og så blev jeg stoppet i security af medarbejder, der ville fortælle mig, at hun elsker min blog, og det slår i dén grad at blive udvalgt til et af de der ekstra-super-security-checks, vil jeg bare lige sige!

Formålet med indlægget her – udover at få tiden til at gå, før de boarder flyet til Barcelona – er lige at give et heads up omkring de næste par uger. Bloggen kommer nok ikke til at ligge totalt brak, men der vil helt sikkert være færre indlæg, end der normalt er, selvom jeg nok skal forsøge at få de gamle kendinge ud til tiden, så I ikke går glip af jeres ugentlige hemmeligheder og deslige. Hvad jeg ellers får mulighed for at forfatte undervejs, det vil tiden vise. Ideelt set kunne jeg jo gå til den, når vi alligevel skal tilbringe halve og hele dage i en bil, men lur mig, om det ikke ville ende med behovet for en brækpose.

Jeg ved ikke, om jeg nogensinde fik delt den endelige rute med jer, men hvis det skulle have nogens interesse, så kommer den her. Nogle steder er bare et pitstop på vej mod en større destination, andre steder har vi flere dage. Det veksler lidt, men der er i hvert fald booket overnatninger i følgende byer:

Chicago, IL

Bar Habor, ME

Montpelier, VT

Allentown, PA

Washington D.C.

Nashville, TN

Galesburg, IL

Sidste stop er, hvor min amerikanske familie bor, så vi runder af med et par familiedage inklusiv Halloween d. 31. oktober, hvor ungerne selvfølgelig glæder sig helt dumt til at trick-or-treate. Gad vide, om man kunne slippe af sted med at joine som 33-årig? Hvis jeg nu tog en maske på? Misk-mask-maske på?

Anywho, selvom jeg altså ikke kan garantere hyppig aktivitet herinde, så giver jeg den altid fuld smadder på Instagram, så hop endelig ind og følg med, hvis I skulle have lyst.

Vi skrives ved i det amerikanske!

Kommentarer (15)

  • Rigtig, RIGTIG god tur! Jeg har kun været i Chicago og Washington D.C. af byerne på din liste, og glæder mig til at høre om resten 🙂

    In different news, så bestilte jeg en af de der tøjkasser i går, og har aftalt telefonmøde i morgen! En smule grænseoverskridende at der kun var tider mens jeg er på arbejde, men jeg må se, om jeg ikke kan finde et roligt mødelokale et sted 😛

    • Jeg glæder mig også! Telefonmødet tager måske fem minutter, så jeg krydser fingre for, at du kan slippe af sted med det! 😀

  • Hurra! Jeg elsker, når du tager os med på dine amerikanske eventyr på story 😍 Forhåbentligt er vi så heldige igen? Rigtig rigtig god tur!

  • Jeg gik på College 2 timer fra Nashville så har været der en del gange. Så sjov og anderledes en by! Downtown Nashville er for grineren om aftenen og du kommer rigtig til at se cowboy hats og boots!!!
    Glæder mig til at følge med på insta og her på bloggen.
    Har også været i Chicago, jeg eeeeeeelskede byen!
    Hav en fantastik tur – jeg håber virkelig du poster ALLE dine tj Maxx ture og ALLE de geniale amerikanske snacks 😍😍😍

  • Jaaa. Din blog og Insta får bare lige det der ekstra krydderi når du er udenbys. Glæder mig som pokker til at følge med i al din Umami og så skal du til Nashwille! Min ynglings amerikanske by, selvom jeg aldrig har været dér. Kan man have en ynglings uden at have været der? 🤔
    Anyway god tur! Følger spændt med hele vejen

  • Jeg elskede Bar Harbour da vi var der for en måneds tid siden.

    Turen op igennem Arcadia National Park er super smuk med masser af flotte udsigtsposter.

    Og så har Bar Harbour altså også slags charme, nede omkring havnen er der masser af lækre retuaranter og hyggelige butikker – alt fra boghandel til små hyggelige turist butikker. Vi spiste på Stewmanns lobster Pound, jeg fik en hel hummer – mega lækker og god pris. Det ligger lige ved havnen. Derudover er der en KONGE isbutik. Der har 50 slags is, og man kan vælge vafler som i DK – ikke kun de der papvalfer de har i USA normalt. der er ofte lang kø, men er alle minutterne i køen værd. Elsker deres bubble gum is 😀

    • Vi fik også mega god is i Bar Harbor! Tror isen hed Raspberry Disaster? Vi snakker stadig om den, den smagte sååååååååå godt! Generelt har Maine rigtig god is og mejeriprodukter. Acadia er super smuk, can anbefale hiken Beehive, hvis man vil have smuk udsigt. Eller bare at køre rundt er også flot.

  • Du går med de unger rundt og scorer noget slik, maske eller ej, og så tager du fine stemningsfulde billeder til os andre.

  • Uhhhh, glæder mig til at følge med 🙌 Og ikke mindst se hvilke skønne ting og mad man kan få derovre 🙈 Man bliver jo helt fascineret 😂 Rigtig god tur 🌺 og jeg siger go mht halloween 👍🎃

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.