Sådan gik det, da jeg overlod kontrollen til en personlig stylist

Annonce for AnnoAnno

Begrebet “Miriam-kjole” er noget, jeg har brugt tilpas lang tid til, at flere af jer gerne fortæller, når I finder og/eller investerer i sådan en. Til dem, der ikke ved, hvad jeg fabler om, er det typisk en midi-kjole med A-line-skørt, elastik/bindebånd i taljen og gerne en form for slå-om-effekt. Både online og i butikker går jeg altid direkte efter den silhuet, og jeg har flere af de kjoler, end jeg umiddelbart har styr på. Det er ikke, fordi jeg nogensinde kunne drømme om at gå totalt væk fra det design, for jeg elsker det helt ind i sjælen, men det holder mig nogle gange fast i en stil-komfortzone, jeg egentlig ikke ville have noget imod at udvide. Give mig selv lov til at rocke nogle tendenser, der måske ikke tidligere er faldet mig ind at hoppe på. Men hvor fa’en starter man? Når man er så vant til at gå efter de samme designs, at man automatisk fravælger eller nærmest slet ikke ser de andre længere?

Og således var det, jeg besluttede mig for at give tøjlerne fra mig og over i hænderne på en stylist hos AnnoAnno. I kender måske allerede AnnoAnno, men er der nogen, der ikke gør, er der i bund og grund tale om personlig styling til kvinder i str. 42-56. Det er altså der, hvor man typisk begynder at blive ekskluderet af mainstream modebrands og kan komme til at blive jævnt frustreret, når man shopper. For én ting er at finde tøj, man kan passe, det er noget helt andet (og væsentligt sværere) at finde tøj, der rent faktisk er fedt og ikke bare storblomstrede, formløse gevandter. Alle mine plussize homegirls kan helt sikkert relatere.

Så besluttede mig altså for at afprøve AnnoAnno. Ikke bare for at udfordre min personlige stil, men også fordi jeg tænkte, at de jo i kraft af at være dedikerede plussize-stylister måtte have et overblik over alle de lækre plusssize-mærker og dermed et væsentligt bedre udgangspunkt end mig. (Den del fik jeg jævnt meget ret i). Derefter jeg oprettede en profil. Det var nemt. Processen er som følger:

  1. Jeg tog en stilquiz, designet til at give stylisten en fornemmelse af min stil. Den var hurtig og idiotsikker, men overraskende effektiv i at videregive min overordnede smag. Her fortalte jeg også min størrelse, mit prisniveau og havde mulighed for at skrive, hvis der var et eller andet, jeg ville have stylisten til at vide i forhold til min styling. Fx hvis man ikke kan udstå rullekraver eller elsker skinny jeans.
  2. Stylisten sammensatte en boks til mig med et udvalg af tøj. Derefter ringede hun til mig. Prøvåhør, jeg voldhader at tale i telefon med folk, jeg ikke kender, og det er 100% frivilligt, om man vil tale med sin stylist, men det var SÅ fedt at gøre det. Det fungerer sådan, at jeg sad ved min computer, da hun ringede, og så sendte hun mig en mail med et overblik over de ting, hun havde valgt til mig. Så kunne jeg sige ‘wuhu’ eller ‘nooooo’ til hendes valg og forklare hvorfor. Fx var der blevet valgt en buksedragt til mig, og selvom jeg elsker dem i teorien, så får de mig konsekvent til at ligne en forvokset baby. Jeg fravalgte også en af de der skjorte-sweater-i-én-designs, for det sveder jeg simpelthen for meget til at ville kunne overleve i. Resten bestod af items, jeg totalt selv var gået efter, items, jeg var meget nysgerrig efter at prøve på egen krop, og items, der gjorde mig let skeptisk, men som jeg helt sikkert skulle prøve alligevel. Nu jeg ligesom havde kastet mig ud i det, ikke?
  3. Der ankom en pakke med tøj. Fint pakket ind i silkepapir og kærlighed. Det, man er vild med, beholder man – og betaler for. Det, man ikke er vild med, returnerer man. Færdig bum.

Billederne i indlægget her er selvsagt alt sammen tøj, min stylist udvalgte til mig. Der var to kjoler og en overdel, der var helt skæve, da jeg fik dem på, så de er ikke inkluderet, men ellers er det her indholdet af min boks. Jeg er meget positivt overrasket. Outfit 1 – kjolen med Gucci-vibes og den sorte blazer – kunne jeg snildt selv havde valgt ud, så det var spot on fra stylisten. Outfit 2 – denimjakke og faux-læder-nederdel – kunne jeg egentlig objektivt godt lide (især jakken var flot på!), men det var slet ikke mig. Outfit 3 – det pyjamas-agtige suit – tog fuldstændig røven på mig. Jeg ville aldrig have valgt det selv, og det var fucking amazeballs! Det fik mig til at føle mig voksen, stilet og sexet. Kæmpe win og props til stylisten. Outfit 4 – boheme-skjorten og jeans med shine – var en af dem, der var lige en snert udover min sædvanlige stil, hvor begge silhuetter er noget, jeg normalt ville gå efter, men ikke materiale/mønster. Her endte skjorten med at være lidt af et hit, mens jeg aldrig rigtig blev vild med jeansstoffet.

Alt i alt var det dog en virkelig spændende oplevelse, og jeg var ret imponeret over, hvor godt tunet ind, stylisten var. Når man returnerer en boks og kommer med feedback, giver det selvfølgelig derudover stylisten et endnu bedre billede af, hvad man bryder sig om, så hun kan planlægge den næste boks endnu bedre.

Men prisen? Hvad med prisen? Personlige stylister er skisme ikke billige, jo! Men jo, det kan de åbenbart godt være. I hvert fald tager AnnoAnno 100 kr. for hele processen. Både valg af tøj, snak med stylist, fragt og retur. Men for at det ikke skal være løgn, så har jeg fået lov til at tilbyde jer en prøveboks til den nette sum af 19 kroner. Man skal bare bruge koden “Miriam19” ved checkout. I kan prøve AnnoAnno her. (Det er i øvrigt et koncept fuldstændig uden binding; man kan altid stoppe helt eller bare takke nej til en boks, hvis man ikke lige står og mangler). Udover at det føles lidt ligesom juleaften, når boksen ankommer, så var det virkelig en fed oplevelse at overlade shoppingen til en professionel stylist og blive inspireret og få udvidet min horisont lidt. Så det kan uden tvivl anbefales. Fremover går jeg i hvert fald ikke direkte forbi pyjamas-suits…

Kommentarer (53)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.