Flere folk, jeg elsker

(Første indlæg her).

Folk, der lader fremmede mennesker (især mig) klappe deres hund.

Folk, der nynner for sig selv.

Folk, der cykler med solbriller i regnvejr for ikke at ødelægge deres mascara (nok mest kvinder).

Folk med de der fjollede, personlige dankort med et crazy motiv.

Folk, der nøgenbader.

Voksne, der stadig blive helt begejstrede ved synet af en trampolin.

Folk, der måske ikke taler vanvittigt godt dansk, men virkelig prøver.

Folk, der klæder deres bil ud som rensdyr, når det er jul.

Folk, der rækker en vandet, selvom man ikke har bedt om det, fordi de kan se, ens glas er tomt.

Folk, der siger undskyld, når de har begået en fejl.

Folk, der spørger en, om lydstyrken er okay, når man ser film sammen.

Ellen DeGeneres.

Kommentarer (17)

  • Du må komme til Valby. Min hvalp bliver dybt ulykkelig hvis alle forbipasserende (også dem på cykel) ikke stopper og hilser på hende.
    På min liste over dem jeg elsker, er dem vi møder som også godt kan se at min hund er noget af det sødeste verden endnu har set…

    • Jeg ser sladder og rygter, men ingen direkte anklager fra nogen troværdig kilde. Sladder og rygter vil jeg ikke stole på. 🙂

      • Alle Harvey Weinstein sagerne var også bare rygter i rigtig lang tid… Hvis der er røg er der som regel også ild.

        • At antage nogen skyldig på grund af rygter er ikke noget, jeg vil være med til. Sociale medier er møgfarlige på det punkt, og der er væsentligt flere rygter, end der er sandheder, der flyver rundt. Der er SÅ mange folk, der har fået hele deres liv ødelagt på grund af usande anklager. Og så må der siges at være ret stor forskel på at have voldtaget og begået seksuelle overgreb på folk og så på, at nogen synes, man er en nederen chef.

  • Er total enig i alle punkter undtagen den med rensdyrgevir på bilen. Jeg kan nærmest ikke komme i tanke om noget der giver mig flere tics?

  • Jeg går på studie i UK sammen med en gut fra Østrig. En af de første dage, da han fandt ud af at jeg var dansker, gik han hen for at sidde “hej hvordan går det”. Han har åbenbart været på besøg i Danmark og besluttet sig for at lære dansk helt selv. Jeg bliver så glad hver gang, for han er super god – og han bliver meget stolt hver gang han forstår hvad jeg siger eller skriver til ham. Det er sgu ægte hygge <3

Der er lukket for kommentarer.