“Hvad laver du egentlig i din hverdag, moster?”

Spørgsmålet kom fra min 10-årige nevø, da jeg i går havde taget turen til Køge for at agere barnepige, mens forældrene tog sig en velfortjent aften nede i byen med en øl eller to. Han er meget interesseret i mit arbejde, min midterste nevø. Og jeg kan godt forstå det. Engang sad vi begge i deres stue, hvor min søster bad ham lægge sin telefon fra sig. Han returnerede, at det var urimeligt, at han skulle det, hvis jeg godt måtte sidde med min. “Det er anderledes, og det ved du godt,” sagde min søster, “moster arbejder.” Og det gjorde jeg ganske rigtigt – jeg havde været lidt i tidspres og var derfor lige ved at samle noget statistik sammen fra Instagram, der skulle videre til en kunde. Men i min nevøs øjne sad jeg jo bare i en lænestol og instagrammede. Og var på arbejde?!

Så hvad laver jeg så i min hverdag? Oh shit. Svært spørgsmål. For “hverdag” signalerer lidt rutine, og selvom der selvfølgelig er ting, jeg laver de fleste dage, så er der generelt ofte variation i mit program. Derudover er “hverdag” i almene termer også den del, der ikke er weekend, og jeg lukker jo selvfølgelig ikke ned for hverken blog eller Insta, når det bliver fredag eftermiddag, så på den måde hører weekenden også lidt til min hverdag.

Men hvis jeg skal gøre et forsøg på at beskrive en rutine, ser den nogenlunde sådan her ud:

Jeg sover halvlænge de fleste dage, med mindre jeg har et møde eller et arrangement eller noget tidligt. Det første, jeg gør, før jeg overhovedet står ud af sengen, er at tjekke blog og insta. Dels for lige at vågne, dels for hyggens skyld og dels for at få et overblik over, hvor mange kommentarer og beskeder, der ligger og venter.

Når jeg har fået noget mad i skrutten, sætter jeg mig til computeren for at besvare mails. Der er gerne mails fra min agent angående potentielle samarbejder, nuværende samarbejder eller kommende samarbejder. Hun kan ville have statistikker, en faktura, en vinkel på et indlæg, mit input i en forhandling, min holdning til et produkt eller en kunde, der er interesseret i et samarbejde. Der er også mails direkte fra virksomheder. Dem, der virker interessante, sender jeg videre til min agent. De andre afviser jeg typisk selv. Det er virksomheder, der spørger, om jeg vil give dem tre blogindlæg og 15 instaopslag, hvis de sender mig et gratis cover til min mobiltelefon. Det er virksomheder, som vil have mig til at sælge produkter, jeg ikke kan stå inde for, som fx kaninpels, tandblegemiddel (høhø) og slankete. (Der er selvfølgelig væsentligt flere mindre kontroversielle, men stadig for mig uinteressante ting, som bare ikke siger mig noget personligt, eller som ikke passer ind i mit univers). Så er der mails fra PR-bureauer med alt fra info om deres showroom til event-invitationer. Der er mails fra affiliateplatforme, der informerer om gode tilbud i håb om, at man vil promovere deres webshops (det er derfor, jeg er stærk i rabatkoder; jeg snyder). Og så er der selvfølgelig mails fra læsere, som typisk vil 1) svine mig til 2) rose mig til skyerne eller 3) bede om råd. De sidste to bliver jeg meget glad og stolt og rørt over. Den første kunne jeg godt undvære. 😀

Løbende gennem hele dagen laver og besvarer jeg instastories. Sidstnævnte er for mange sikkert overraskende en af de mere tidskrævende ting i løbet af en dag. Og hvis det for nogen læses som en opfordring til at skære ned på at kommentere på de ting, jeg lægger op, så kommer jeg efter jer med en slagterkniv! For det er også uden tvivl en af de fedeste ting, jeg har på programmet.

Eftermiddagen er sat af til en blanding af ting. Det er oftest her, jeg har møder (hvis jeg kan slippe af sted med det, for det der med ikke at skulle fælt tidligt op, det foretrækker jeg nu engang, og mit hår er tre fucking timer om at tørre). Hvis jeg er til et event eller et møde med nogen, jeg kender, prøver jeg også at få sneget en lille fotografering ind, for det er seriøst op ad bakke ikke at have en Instagram-husband. Hvis jeg er hjemme, er det her, jeg laver sponsorerede indlæg og opslag, der skal til godkendelse til kunden, før de kommer ud. Det er også her, jeg bestiller tøj eller filmer tryouts, hvis jeg fx har et tøj-samarbejde.

Fordi jeg går i gang med at arbejde sent, arbejder jeg selvfølgelig også senere i den anden ende. Således er klokken fx i skrivende stund 18.11, og jeg er ved at forfatte dagens indlæg. Det gør jeg som regel sidst på eftermiddagen/først på aftenen, så det er klar til at komme ud kl. 19, hvor jeg generelt stræber efter at udgive. Når jeg har delt det nyeste indlæg på Facebook og Instagram, har jeg “fri”. Altså forstået på den måde, at jeg jo i løbet af aftenen lige holder øje med, om der kommer kommentarer til indlægget, der skal godkendes, og så er Instastories altid med på sidelinjen, også om aftenen.

Det er en sær ting, for man kunne vel i princippet godt kalde det arbejde, når sidder i min sofa og lige viser frem, hvad jeg ser på Netflix og interagerer med responsen, men det er jo lige så meget fornøjelse. Ellers ville jeg unægteligt nok holde mig langt væk fra Insta, når min arbejdsdag er slut. Men sådan er det med det meste af det, jeg laver. Det er både hobby og arbejde, og det er selvfølgelig også derfor, mine arbejdstider flyder lidt henover hele døgnet – og weekender og ferier. Jeg mener, normale arbejdspladser ser nok ikke så mildt på, at man dokumenterer sig selv i en kæmpebrandert og deler det på virksomhedens platform, og jeg kunne ikke drømme om at gøre andet! 😀

Så undtaget alle særting som videooptagelser og presseture og interviews til artikler og specialer og momsregnskab og – lige pt – daglige terapisessioner, så er ovenstående altså et forsøg på en beskrivelse af min hverdag. Og den er jeg sgu ret glad for.

Kommentarer (20)

  • Jeg er virkelig glad for det her indlæg! Mit job er meget 8-16 agtigt, og jeg kan godt nogle gange tænke, at bloggere bare sidder og hygger på Instagram dagen lang, mens de siger, at de har åh så meget arbejde. Jeg ved godt, det er arbejde, men det står i skarp kontrast til mit eget job. Så det var rigtig rart at få det konkretiseret her, selvom jeg jo egentlig godt vidste det meste.

    • Vi hygger OGSÅ på Instagram! Men ja, jeg tænker også, at de fleste selvfølgelig godt ved, at der ligger en masse kedelig bagom-arbejde udover events og Insta-hygge, men den del er jo også kedelig at høre om, så det er nok mest det sjove, der bliver delt. 😀

  • Carina Jørgensen

    Tak for et informativt indlæg. Jeg synes at det tager megalang tid at lave bare tekster og hashtag til et indlæg på min hyggeligt, så jeg tør slet ikke tænke på hvor meget tid jer der er professionelle bruger.

    Miriam, hvor lang tid havde du haft din blog da det gik op for dig at her havde du fat i noget der interesserede folk? Mvh Carina

    • De første par år havde jeg nærmest ingen læsere! 😀 Jeg tror, det begyndte at tage fat omkring tredje år, og så steg det lige så langsomt de næste to år. 🙂

  • Jeg forstår det skrevne i dette indlæg som om, du har mange samarbejder, men jeg oplever det bare sjældent. Det jeg ser mest af er try-outs og f.eks. C-more. Er det mig, der er gået glip af noget, eller? 😅😁 og hvis det “bare” er det, kan du måske så udspecificere hvad du kan få i betaling for et samarbejde, siden du kan leve af det? Det er helt forståeligt, hvis det er for personligt 😁

    Btw. Så elsker jeg at følge med hos dig 😁

    • Jeg laver ganske rigtigt færre samarbejder end de fleste, men jeg laver stadig lidt løbende. Jeg ville bestemt gerne lave lidt mere, men det skal være de rigtige samarbejdspartnere. Der er også samarbejder, der i sidste ende ikke bliver til noget, selvom man bruger en del tid på at få dem bakset sammen. Jeg kan leve af det, fordi jeg også tjener penge på banner-reklamer og affiliate (når folk er søde at bruge mine links), og så fordi jeg ikke har voldsomt mange udgifter. Men min indtjening er helt bestemt noget lavere end mange af mine kollegers, og det er heller ikke alle måneder, det kan løbe rundt. Det ville helt sikkert være rart at oppe min indtjening bare en snert, men mange i branchen vil stadig hellere samarbejde med de “pæne” bloggere, så det er lettere sagt end gjort. 🙂

  • Jeg ved ikke hvorfor, men synes faktisk det her var et super godt indlæg. Det hjælper også mig med at formidle det videre til mine forældre, som ofte siger at man ikke kan leve af det og hvad laver hun der kan kaldes for arbejde 😂. Jeg elsker dig altså

  • Nu ved jeg godt, at du hele tiden har været klar over, hvad du laver – men det kan alligevel et eller andet, når et barn spørger om noget, så man er nødt til at forholde sig til sin egen selvopfattelse på en anden måde for at kunne imødekomme deres virkelighed (sagde den socialrådgiverstuderende). Hvis du har forklaret det bare 1/10 så godt, som du har her, så er jeg sikker på han er pavestolt af sin mosters seje arbejde!

    • Hvis jeg skal være ærligt, tror jeg pt mest, han er stolt af, at flere af hans venner mødre åbenbart ved, hvem jeg er, og derigennem også ind imellem nogle af hans venner. Han går meget op i kendte mennesker i øjeblikket, og han vil meget gerne have mig i den kategori! 😀

  • Skønt indlæg! Jeg har set det hos en anden blogger og det kunne jeg slet ikke relatere til.. Det blev nærmest for “corporat”. Måske fordi jeg som læser egentlig bare gerne vil føle, at jeg er med i en hyggelig og almindelig hverdag..
    Men det her var super godt! Godt og forklarende.

    … og så skal de der tosser i branchen der helst vil samarbejde med “de pæne” bloggere snart til, at få øjnene op for dig (og sikkert andre)! Jeg stopper personligt med, at følge med når det bliver for pænt og upersonligt… Det er en hårdfin grænse og de færreste mestrer den, du er en af de få.

    • Der er mange forskellige måder at være en god blogger på. Nogle foretrækker det smukke univers med en lidt mere distanceret tilgang, og det kan jeg også sagtens se værdi i. Det ville bare være super fedt, hvis dem med pengene også kunne se lidt mere værdi i os andre! 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.