Rigdom = Crème brûlée

Jeg har egentlig ikke et behov for at være rig. Ikke sådan rig-rig i hvert fald. Med privatfly og haute couture og manglende viden omkring prisen på en banan. Det tror jeg ikke, jeg ville være god til. Og helt ærligt, så er flere af de største glæder i mit liv pengerelaterede på en meget tydelig middelklassemåde (af og til stadig til SU-siden, men sådan er det, når man ikke har en synderligt stabil indtægt). Der er en helt særlig tilfredsstillelse ved at spare op til noget og få råd til at købe det. Jeg er også bange for, min indre jyde ville visne og dø, hvis det blev overflødigt for mig at dyrke mine kupjægertendenser. Hvis jeg en dag havde så mange penge, at jeg kun sov i egyptisk bomuld og derfor ikke længere dansede små lykkedanse ved synet af Södahl-sengetøj på udsalg. Nej, jeg har ikke lyst til at blive Bill Gates-rig.

Men jeg ville ikke brokke mig over at blive en anelse rigere. Hvis vi ser bort fra praktiske ting som at afbetale min gæld i rater, der modsat mine nuværende faktisk ville være godkendt af Luksusfældens eksperter, så er der enormt mange andre steder, hvor jeg godt kunne tænke mig at ændre på en ting eller to. Og jeg ville ønske, jeg kunne sige, at det kommer sig af en voksen og ansvarlig tankegang, men helt ærligt hænger det tværtimod mere sammen med, at der er visse punkter, hvorpå jeg er seriøst træt af at være voksen.

Jeg ville fx få nogen til at vaske mit tøj og i særdeleshed folde det sammen og lægge det på plads, når det er tørt. Jeg får det aldrig gjort. I stedet går jeg om morgenen hen til vasketøjstativet og tager noget rent tøj derfra på, indtil stativet er tomt, hvorefter det som regel er på tide at vaske igen. Jeg ville også få nogen til at gøre rent hjemme hos mig. Jeg kunne måske egentlig godt få råd til en times rengøring om ugen pt, men der er noget i mig, der insisterer på, at det er for ødselt. Og også akavet. Altså, at jeg ligesom ville blive dømt for mine rodende tendenser. Et nyt køkken ville helt bestemt også være på tapetet. En af de der pakkeløsninger, hvor nogen gør det hele for mig, og jeg ikke skal løfte en finger. Og der skulle være opvaskemaskine! Jo jo, der er mange steder, jeg ville smide en bunke penge, hvis jeg havde lidt flere af dem. Men den allerstørste…

Aftensmad. Prøvåhør, jeg er egentlig ret gastronomisk interesseret på et nogenlunde afslappet niveau. Jeg kan vildt godt lide at invitere folk på mad og cykle til en håndfuld forskellige butikker for at finde citrontimian og lilla gulerødder og friske fjordrejer. Jeg nyder at eksperimentere og nørkle, og jeg elsker, når jeg rammer plet, og gæsterne er glade. Men det, der er med aftensmad, er, at det jo immervæk er hver dag. Og jeg gider ikke stå i mit køkken i tre timer hver dag. Det meste af tiden gider jeg knap nok stå der i tre minutter. Jeg laver kun mad til mig selv, og det virker åndssvagt at bøvle så meget for én portion. Alternativt kan jeg lave en familieportion og så spise det samme i en uges tid, men det er også lidt træls. Hvis jeg var komfortabelt rig, så ville jeg køre den ind med takeout på semidaglig basis, for Jesus, der er et crazy godt udvalg af københavnske restauranter. Var jeg lige takken rigere end det, ville jeg hyre en privatkok. Og så i øvrigt tvinge ham til at lave crème brûlée en gang om ugen, for det er det bedste i verden, men det er fucking besværligt at lave.

Når jeg fantaserer om de her mange penge, der hypotetisk kommer og gør mig rig, men ikke rig-rig,  så kommer de som regel fra noget Lotto. Det problematiserer fantasien lidt, fordi jeg ikke rent faktisk spiller Lotto. Men tanken er rar. I mellemtiden forsøger jeg at holde take-out’en til et minimum, hvilket helt ærligt er lidt svært i øjeblikket, for der er åbnet en Kcal Factory på Østerbrogade, og deres salater er fucking bomben. Heldigvis har de ikke crème brûlée...

Kommentarer (15)

  • Créme brûlée er den BEDSTE dessert! Kagecreme med sukker på, armen altså! Det skal man ALTID bestille om muligt (medmindre de har putter fancy snaller i som lakrids eller lavendel- det er jo lige så absurd som dengang Claus Holm puttede havtorn og lakrids på brunsviger – LA DA VÆR’!)

  • Jeg kan tilslutte mig ALT i dit afsnit tre. Lige bortset fra det nye køkken. Jeg fik lavet nyt køkken (well, det er vel efterhånden 8 år siden), og det elsker jeg stadig. Dog har det ingen opvaskemaskine, og den kan jeg godt savne.
    Men nogen til at ordne vasketøj og ikke mindst rengøring, det ville være det bedste. Virkelig!
    En personlig kok ville også være perfekt. Og ville givetvis være god for mine spisevaner (jeps, take-away tre ud af de sidste fire dage, og den sidste af de fire dage spiste jeg chips og æbler…) Det skal dog siges at take-away-frekvensen normalt ikke er nær så høj, men travlhed på job og total ugidelighed i forhold til madlavning når jeg er kommet hjem, har der været rigeligt af på det sidste 🙂

  • Uhm Crème Brûlée <3

    Herhjemme taler vi tit om alle de ting vi ville have, hvis vi vandt i Lotto – men da vi heller ikke spiller Lotto, så går der jo nok en rum tid (mindst) før dét sker 😀

  • Lige noget helt andet, hvor er dine bukser på billedet fra ? 😀 Du ser by the way skide godt ud på det billede 😀

  • Jeg har rengøringshjælp. I min toværelses lejlighed. Hvor jeg bor alene. Og har et helt overkommeligt job.

    Der er intet mere meningsfuldt at bruge mine penge på. Seriøst. Det bedste i verden. Jeg er helt sikkert 300 kr gladere hver gang hun har været her.

  • Nu handler det ikke om generelle tendenser, men om dig, men der er rent faktisk en del empiri om den lykke, der stammer fra penge. Du bruger udtrykket komfortabelt rig, og det er meget sigende. Undersøgelser viser nemlig, at de fleste mennesker på sigt ikke bliver synderligt lykkelige af luksusvarer. De bliver lykkelige af oplevelser, og de bliver lykkelige af trygheden ved at vide, at de ikke har så høje faste udgifter, at sygdom, arbejdsløshed og måske en ny finanskrise kan slå dem så meget ud af kurs, at de skal gå fra hus og hjem. De bliver også lykkelige af ikke at skulle arbejde alt for mange timer, og det indbefatter også arbejde i hjemmet. Så måske er det ikke så tosset at købe sig til lidt rengøring. Det er også mere klimavenligt end at købe noget crap, dyrt eller billigt, på et kinesisk websted.

  • Kcal har ikke Creme Brulee, men Leckerbaer har, og de er jo nærmest naboer…… farligt nabolag der omkring burger trekanten.

  • Jeg kender en der har fundet en smart måde at spille lotto på. Man køber en kupon hvert halve år. Det er 80 kr hvert halve år, og ikke 80 kr to gange om ugen 🙂 så går man stadig med den der måske-har-jeg-vundet-måske-ikke, uden at bruge en formue.

Der er lukket for kommentarer.