Næste WTF-emne

Forleden fortalte jeg på Instagram, hvordan min far under noget slægtsforskning faldt over en mand, der forlod sin kone og børn for at immigrere til USA. Det var dengang, det var lidt en trend (min farfars bror gjorde det også, hvorfor jeg i dag har amerikansk familie), så det var ikke unormalt. I realiteten viste det sig imidlertid, at han bare rykkede en egn eller to væk og startede en helt ny familie. Det blev aldrig opdaget. Inspireret af den historie hiver vi nu fat i emnet familiehistorier/-hemmeligheder. Altså crazy ting, der har fundet sted i din familie gerne længere tilbage i slægten, men nyere historier er også velkomne. Måske havde din oldemor en affære med en kongelig? Måske har du en fjern slægtning, der blev henrettet for at stjæle får? Måske er du langt ude i familie med en kvinde, der blev anklaget for at være heks? Stik mig det allerbedste, sjoveste, vildeste eller mest absurde fra dit familietræ i formularen ovenover?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.