Andres mening om min krop

Hej fra ny computer med funktionel n-tast! Det er tid til de der kloge ord, jeg varslede i går. I dag skal vi tale om at være tyk. Og hvorfor det ikke er et fy-ord. Det er et emne, jeg har villet påtale mange gange, men de her kommentarer er hyppige, og jeg havde ikke lyst til at skrive det i måsen på en af dem, for jeg vil helst ikke have, at nogen føler sig udskammet eller hængt ud. Men efter gårsdagens oplevelse er det nødt til at være, så jeg henviser som altid til Cathrines meget kloge ord: “Ingen grund til at have det dårligt. Det vidste I ikke før, men det ved I nu.”

Sagen er den, at det er meget let at komme til at være ufrivilligt fatshamende. Vi er så vant til at tynd=pæn og tyk=grim, at vi ind imellem kommer til at holde fast i den tendens, selvom vi måske aktivt egentlig synes, det er noget pjat. Jeg modtager ofte komplimenter, der lyder noget i stil med: “Hvor ser du slank ud!” eller “hvor er din mave flad her!” Og. Well. Jeg er ikke slank. Og min mave er ikke flad. Det er ikke nogen hemmelighed. Så det man desværre kommer til at sige er, “hvor har du meget held med at snyde dig til at se ud på en måde, som samfundet har vurderet er standarden for pæn.” Sådan, sat lidt på spidsen. 😀 Jeg ved godt, det er sagt som et kompliment, og jeg læser aldrig andet end kærlighed i sådanne ord, men det holder desværre fast i gamle skønhedsidealer, og det kan faktisk sågar gøre lidt naller. Når man komplimenterer ting, der faktisk ikke er mig.

I går var jeg en tur i Fitness World. (KÆMPE fejl i øvrigt. Det var en million grader, og jeg fik det virkelig dårligt!) Jeg havde filmet facaden af bygningen, inden jeg gik ind, og lagt den på min story på Instagram. Jeg fik derefter en klassisk troll-besked om, at jeg jo tydeligvis aldrig går ind i bygningen. Underforstået, at jeg umuligt kan dyrke motion, når jeg ser ud, som jeg gør. Jeg gav et shoutout til den kommentar med et opgivende ansigtsudtryk og hashtagget #fatgirlsworkouttoo, og fordi folk er fucking fabulous, så fik jeg enormt meget hep og søstersolidaritet ud af det. Men jeg fik også en håndfuld: “Du er da ikke tyk”, “du må ikke kalde dig selv tyk” og lignende udsagn. Igen. De kommer sig af, at store dele af samfundet stadig er af den overbevisning, at tyk er et skældsord. Og sådan bruger jeg det ikke. Jeg bruger det udelukkende beskrivende. Faktuelt. Men når man bruger det, som det bruges i de kommentarer, så holder man fast i, at ordet er negativt og forbudt. Og med det, min vægt. Det er svært at prøve at forklare folk, at det kompliment, de sender mig, faktisk ikke er et kompliment. Ofte bliver de fornærmede eller decideret sure, og jeg har stadig ikke fundet den gode måde, hvorpå at oplyse uden samtidig at komme til at jokke over tæer. Men vær ikke i tvivl. Det er skadelig retorik. Det er ufrivillig fatshaming. At jeg ikke må kalde mig selv tyk, at det må være en selvsviner, at “tyk” kun kan være negativt. Det tager lidt noget fra mig, som jeg har kæmpet længe for at få. Det betyder ikke, at vi skal fare ud og kalde Gud og hver mand for tyk, for det er stadig et ord, der for mange er enormt ømt. Fordi det føles grimt og nedladende. Men det er netop det, vi er mange, der laaaangsomt forsøger at lave om på. Tage magten tilbage. Jeg endte med at udgive nedenstående story.

Herefter skete der noget lidt interessant. Jeg modtog et par beskeder fra folk, der skrev, at hvis de skrev en besked om, at nogen ikke var tyk, så var det, fordi de oprigtigt mente, at nogen ikke var tyk. Og at jeg i deres optik altså ikke er tyk. Hvilket henleder os til en anden problemstilling. Jeg er for det første i tvivl om, hvorvidt det ikke stadig er nedladende omkring tykhed, for med mindre man er en af førnævnte trolls, ville det her scenario så finde sted, hvis vi vendte den om? Hvis vi sagde, at nogen havde lagt en story ud, hvor de proklamerede at være slank, ville man så synes, det var god stil at meddele dem, at det var de bestemt ikke? Det har taget mig lang tid at tage brugen af ordet “tyk” til mig, og det har været en enormt befriende oplevelse. Jeg er fuldstændig indforstået med, at der findes folk, der er større end mig, og jeg ved også, at alle former for fatshamende oplevelser stiger i takt med ens vægt. Jeg ved godt, at jeg er det, der kaldes en “small fat”. Men at sige til mig, at jeg ikke er tyk, er lidt at fratage mig hele den her kropsrejse. Det er at negere mine tyk-pige-oplevelser. Omsluttende stole, jeg ikke har kunnet have min bag i, high street butikker, der nægter at lave tøj i min størrelse, mænd, der ikke vil ses med mig i offentligheden, læger, der forsøger at snige vægttabsprogrammer ind, mens jeg er i depressionsforløb, min egen far, der har holdt mere end ét langt foredrag om min vej til livstilssygdomme.

Jeg forstår, og jeg er enig i, at det ofte hænger sammen med, at man synes, “normalen” er for smal. Jeg tror bare hellere, jeg vil have “tyk” ind som en del af normalen, end jeg vil sætte begrænsninger på, hvornår man er tyk. For det føltes overraskende ubehageligt at blive fortalt, at jeg altså ikke er tyk. (Who’d have thunk?!) Som om man fratager mig en del af mit selvbillede. Realiteten er, at sådan som samfundet er indrettet, så er jeg tyk. Efter alle standarder, fra vægt til tøjstørrelse. Og det er virkelig rart at finde sig til rette i det, så længe jeg har med mig, at det ikke er en negativ ting. Efter alle de kampe og alle de ødelæggende oplevelser og al den kropsaccept, jeg har kæmpet mig til. Så mange år jeg har tilbragt med at brokke mig over min vægt og hade mig selv aktivt. Ironien i, at der så nu er mennesker, der fortæller mig, at jeg ikke er tyk nok til at være tyk, kan jeg næsten ikke rumme.

Så altså. Mange kommentarer omkring min vægt og mit krop. Kommentarer, som ofte kommer af kærlighed, venlighed og med gode intentioner. Men også kommentarer, som ikke gør gode ting for mig. Som faktisk skader væsentligt mere, end de gavner. Jeg ville så gerne, hvis vi kunne blive bedre til at tænke over, hvorfor vi kommenterer på andre folks kroppe, hvad vi får ud af det og endnu vigtigere: Hvad de får ud af det? For jeg vil vildt gerne have et kompliment om, at jeg har flotte ben eller smukke øjne eller en fantastisk udstråling, men jeg vil meget nødig have kommentarer på hvor tynd/tyk/midtimellem, jeg ser ud, eller om min krop passer i den ene eller den anden kategori. På det punkt vil jeg faktisk helst, at andre ikke uopfordret meddeler mig deres mening om min krop. For det er jo min krop. Og mit kropsbillede vil jeg gerne selv forme.

 

EDIT: Efter influx af kommentarer af tydeligt trollende natur, ser jeg mig desværre nødsaget til at lukke kommentarfeltet.

Kommentarer (85)

  • Hej Miriam. Jeg plejer aldrig at kommentere, men bliver bare nødt til at sige, at det er sådan et godt, velformuleret og reflekteret indlæg, som virkelig satte nogle tanker i gang hos mig. Tak for det 🙂

  • Hvor er det et fantastisk oplæg! Jeg er ikke selv tyk, jeg er faktisk ret slank og da jeg var ung teenager blev jeg tit bodyshamet fordi jeg var tynd, havde små bryster og ikke ret meget facon – for det kan mænd (heller) ikke lide 🙄
    Da jeg så en dag skulle omtale en god veninde til nogle, der ikke kender hende så godt “hun er ca 10 cm højere end mig og så er hun lidt tyk” og det er hun, hun er tyk.. men i min verden er det et faktum ligesom at jeg kunne have sagt “hun er lyshåret og bruger briller”, men jeg fik på det bestemteste at vide, at jeg da ikke kunne tillade mig at kalde hende tyk når det var jeg selv var så tynd..
    Så jeg er faktisk rigtig glad for, at du kalder dig selv tyk, for du er tyk og fabulous 😍

    • Tyk er et svært ord at bruge om andre, fordi det netop stadig har så mange negative konnotationer. Så jeg forstår den reaktion, du modtog. Det er et ømt område. Og det er især ømt kommende fra slanke kvinder, fordi vi altid har fået at vide, at I er rigtige, og vi er forkerte. Det er ikke alle, der er der, hvor jeg er, så jeg vil også være påpasselig med at kalde specifikke mennesker for tyk. Jeg kan også stadig komme til at tage det som en sviner fra andre, fordi, well, det er det oftest, når nogen kalder mig tyk. Men man må starte et sted, og jeg starter med mig selv! 😀

      • Det er desværre ikke alle os slanke kvinder, der får et vide at vi er ‘rigtige’.
        Jeg er slank, og har hele min opvækst skulle kæmpe for at modbevise, at jeg ikke har anoreksi. Lige fra skolekammerater, klasselærere, kontaktlærere på efterskole og helt til fremmede på gaden, der stoppede mig… For at fortælle, at man altså kunne få hjælp mod ‘det der’, gestikulerende til hele mig.
        Og når folk så opdagede, at jeg faktisk spiste – jamen så måtte jeg jo have bulimi!
        Så mange, mange år er gået med at tænke over, at jeg patout skal spise – og spise meget – foran folk (Springer man én frokost over får man det at vide, faneme!), og at jeg skulle holde mig langt fra toiletterne en times tid efter frokost, selvom blæren var ved at sprænges.
        Så nej, det er desværre ikke alle slanke, der får at vide at de er ‘rigtige’ heller 🙂

        • Du har helt 100% ret. Men for lige at fluekneppe, så skriver jeg heller ikke, at I har fået at vide, I er rigtige. Jeg skriver, at VI (tykke) har fået at vide, I er rigtige. 😀 Men realiteten er jo nemlig, at der også eksisterer bodyshaming i den anden ende af skalaen, og det er lige så meget noget lort.

    • Hvor er det tankevækkende, Sarah og Miriam, for jeg er meget tyk, og kan slet ikke se problemet i Sarahs beskrivelse af sin veninde. For mig er det nemlig også blot et beskrivende ord. Og så gør det absolut ikke nogen forskel, om den der bruger ordet er slank eller tyk. Så længe det er sagt beskrivende og ikke nedladende. Måske hænger det sammen med, at jeg aldrig selv har været særlig ked af mit udseende på trods af en ret massiv vægtøgning i mine start 20’ere?

      • Jeg synes, det er SÅ dejligt, at du har det sådan! Gid det var tilfældet for os alle! Og ja, jeg tror helt bestemt, det hænger sammen med dit gode selvværd. Din reaktion er jo helt rationel, men hvis man kæmper med at hvile i sit udseende, så er det vist meget naturligt, at rationaliteten ikke altid bliver hængende. I hvert fald ud fra egen erfaring! 😀

    • Det er svært, for når man skal beskrive nogle, helt objektivt, er kropsstørrelse bare en enormt sigende og ‘definerende’ faktor. Hvis man bare siger ‘Hanna, hende med det lyse hår og blå øjne’ er det ikke særligt beskrivende, men hvis du putter kropstype på, så er der straks flere der ved hvem man taler om – fordi man lægger mærke til den slags. Og hvis tynde personer ikke må kalde andre for tykke, fordi det så defacto er nedladende, så forstår jeg ikke dit indlæg – vi bliver vel alle nødt til at embrace at ordet tyk er en beskrivelse ligesom tynd. Og så ved ejg godt, der ligger nogle iboende konnationer i de to ord, men hvis vi ikke alle begynder at se bort fra det, så hjælper det jo ikke? Så er det kun tykke der må sige at de/andre er tykke? Så bibeholder vi at tyk = noget dårligt/grimt

      • I princippet har du helt ret, men det er en laaaaaaang proces. Vi kan ikke forvente, at tingene sker overnight. Indlægget her har mere fokus på, når andre vælger at modsige den måde, hvorpå jeg har valgt at benævne min krop. Men det betyder ikke, at alle tykke mennesker er cool med at bruge ordet “tyk”. Der er stadig rigtig meget historie og rigtig meget stigma, og det kommer til at kræve forsigtighed.

  • Hej. Jeg så din story igår, og den satte tanker i gang. Jeg arbejder meget med mig selv lige nu, og prøver at finde udtryk jeg kan bruge som fortæller mig jeg er lækker – så jeg er ikke overvægtig, men erotisk buttet. Så lyder jeg lidt mere som sådan en mænd halser efter 🤣og så har jeg droppet ikke at købe andet tøj end sort. Jeg blev ved med at sige jeg jo var lige ved at tabe mig. Men det var jeg altså ikke. Så nu får folk mig i al min herlighed og vælde, i tusind farver. Og jeg har en fest. Og så tænker jeg på, at hvis jeg havde levet på Christian d. 4s tid, havde jeg været the bomb😘

  • Jeg synes, at det er interessant, at du fik kommentarer på, at de virkelig ikke mente, at du var tyk. Men hvorfor kommenterer de så? Hvorfor behovet for at give den første kommentar? Jeg har svært ved at læse det som andet end en fatshamende kommentar, hvor de mennesker, der så er tykkere end dig, ikke er lige så meget værd, som dig og mennesker, der er mindre tykke…
    Men tak for at du bringer emnet op. Jeg håber at, at der er flere og flere, der begynder at tale om problemerne ved vores fedtfobiske (fatphobic, hvordan siger man det på dansk?) samfund. For det er sgu ret vildt at tykke mennesker skal leve med at blive shamet, både offentligt og i de nære relationer, råbt ad, have dårligere muligheder for gode jobs etc. etc.
    Megan Jayne Crabbes (@bodyposipanda på insta) bog Body Positive Power kan i øvrigt anbefales, hvis man gerne vil have en let spiselig introduktion til det her emne. Den ligger vist endda på Mofibo som lydbog!

    • Som jeg forstod det, handlede det om, at de mente, mit syn på mig selv som tyk er et udtryk for samfundets definition på tyk, som altså er forkert. Altså at man skal være større for at være tyk. At man ikke skal være slank for at være “normal”. Og som sagt, så forstår jeg det godt lidt, men jeg vil hellere, at tyk bare findes i flere nuancer, og de alle er cool. Og ja, Bodyposipanda er fucking BOMBEN! Jeg elsker hende!

  • Meget interessant indlæg! Jeg er ikke tyk, mange vil kalde mig slank. Jeg har aldrig tænkt på de perspektiver du fremsætter, men din besked går rent ind og jeg kan mærke at det er noget jeg vil reflektere meget mere over i fremtiden…

  • Jeg tror oprigtig aldrig jeg har kommenteret en anden persons vægt. Jeg kan simpelthen ikke se hvorfor jeg skulle. De ved da godt selv hvilken størrelse de er, hvorfor skulle jeg blande mig i det.
    Og så er jeg også typen der ikke kan se om folk har taget 10 kg på – eller tabt dem for den sags skyld. Men jeg spotter straks hvis de har fået nye sko – og komplimentere selvfølgelig derpå.
    Jeg tabte mig selv 10 kg for et par år siden og dokumenterede det på insta, der fik jeg virkelig mange kommentarer i den virkelige verden. Søde kommentarer om hvor pænt det var, at jeg havde tabt mig. Synes det var så akavet. Jeg synes da også selv jeg var pæn da jeg vejede de 10 kg mere. Var bare træt at at skulle købe nyt tøj. Men det så jeg lidt som min egen skyld da jeg “reklamerede” med det. Så nu hvor jeg har tabt mig meget igen efter graviditeten , holder jeg det for mig selv. Men hører stadig for det, nu er det dog mest i henhold til graviditetskiloerne, det kan jeg bedre forholde mig til.
    Men ja synes stadig det er et mærkeligt emne at snakke om, især hvis personen ikke selv starter samtalen om egen vægt.
    Undskyld for lang kommentar 🙈

    PS : Du ser altid brand godt ud Miriam – og du har altid pæne sko på, det ved jeg!!

  • Jeg synes ikke, tyk er et særligt flot ord, så det vil jeg umiddelbart sjældent bruge. Måske det bare er dét, andre folk også tænker? Du siger selv i kommentaren til Sarah, at man skal være påpasselig med at bruge det om andre – så måske det bare er dét, folk netop er? Jeg tror, at det jeg vil sige er, at folk sikkert bare siger, som de gør, fordi de synes du ser skide godt ud, og fordi “tyk” har en træls klang, der ikke helt matcher det. Tynd har også en træls klang, synes jeg, så det bruger jeg også sjældent. Begge dele lugter lidt usundt, I guess? At du er en stor pige er nemt at se, så jeg er sikker på, at folks kommentarer bare handler om, at de ikke forbinder det med noget dårligt. At kalde det nedladende, når folk siger, du ikke er tyk, synes jeg, virker lidt misforstået. Og – forhåbentlig uden at lyde hård – kan man vel sige, at når man som blogger/influenser m.v. har billeder med hashtags osv., der netop siger noget om kroppens udseende – så kan man forvente, at folk også melder tilbage på udseende (hvis de har noget positivt at sige☺️). Eller er det bare mig, der tænker sådan?

    Tak for en god blog!🙋🏼‍♀️

    • Men der er jo stor forskel på at være påpasselig med at bruge det om andre og modsige mig, når jeg bruger det om mig selv. Hvis andre mennesker synes, tyk er et grimt ord, så har de det valg at lade være med at bruge ordet. Men de skal ikke fortælle mig, at jeg ikke må eller skal bruge det om mig selv. Som jeg skriver i indlægget, ved jeg godt, at det ikke er ment negativt, men det ER negativt, for det giver udtryk for, at det er forkert at være/kalde sig selv tyk. Og det er det, man gør. Også selvom det ikke er meningen. Du beskriver tyk/tynds konnotationer. Dvs meninger, man tillæger et ord udover dets egentlig betydning. Og ja, der er tyk negativt. Men det er lige præcis det, jeg/vi forsøger at ændre. Jeg tror ikke, jeg forstår din sidste pointe. At det er okay at kommentere på folks vægt eller krop i det hele taget, fordi de lægger billeder ud af sig selv? Det er jeg meget uenig i.

      • Ej, sådan synes jeg ikke, jeg skrev det. Men du skriver, at du så gerne vil, hvis folk kunne blive bedre til at tænke over, hvorfor de kommenterer på andres
        kroppe. Og så er min pointe egentlig bare, at folk måske synes, de netop tænker over det, og – som du selv skriver – kommenterer af kærlighed og god mening. Jeg er da sikker på, at mange netop tænker over deres kommentarer til dine opslag (og her mener jeg naturligvis ikke de latterlige kommentarer fra trolls!). Jeg mener bare, at du fx i forhold til dit smukke bikinibillede vel har det ok med dejlige kommentarer som “du ser fantastisk ud” – og jeg synes bare, at det er ærgerligt, hvis en kommentar der i stedet sagde “hvor ser du skide godt og slank ud i den bikini”, skulle ødelægge noget, fordi jeg virkelig ikke tror, det for ret mange bunder i, at “tyk” er forkert. Nogle gange synes jeg bare, at vi lægger aaaalt for meget i nogle ord i stedet for at se på netop hensigt og kærlighed bag! ☺️ Måske en anden tyk pige har ledt og ledt efter en bikini, der fik hende til at se lidt slankere ud, end den hun havde på sidste sommer (for hendes egen og ikke samfundets skyld), og så ville hun måske blive mega glad for den kommentar – også selvom hun var helt tilpas med hendes ekstra kg! 😅 But but – det er din blog og jeg forstår din pointe!

        • Jeg føler ikke helt, du hører, hvad jeg siger, så jeg prøver lige at gøre det tydeligere. 🙂 Jeg skriver flere gange, at jeg godt ved, det kommer af kærlighed. Og det VED jeg. Og det sætter jeg virkelig pris på. Men hvis folk skriver til mig i kærlighed, så skal de også vide, når deres eventuelle privilegium gør dem blinde for, at det IKKE rent faktisk er komplimenter. Det antager jeg, at man gerne vil vide, for man har forhåbentlig ikke lyst til at såre nogen. 🙂 Fatshaming er et KÆMPE problem, og det forsvinder ikke, hvis vi ikke italesætter det. Sammenlign det fx med hyggeracisme. Det kan godt ske, man ikke mener noget ondt med at kalde nogen “neger”, men det gør det ikke okay. Selv hvis der skulle findes en hypotetisk pige derude, der ville være okay med den kommentar, så gør det det ikke alment okay. Jeg kender ingen sådan pige. Jeg kender kun kvinder, der har det som mig. Der synes, kommentarer om vægt er ubehageligt. Prøv at læse kommentarfeltet her med alle de forskellige kvinder, der har dårlige oplevelser med vægtkommentarer. Og hvis jeg ikke gør opmærksom på, at det stadig er enormt problematisk at kommentere på nogens vægt, så sker der ingen ændring. Jeg skriver også, at jeg gerne vil have, at folk tænker over, hvad det giver personen, der modtager den kommentar. Og det er derfor, jeg skriver direkte, at den slags kommentarer er problematiske. Intention er ikke alt. Og jeg vil helst ikke fokusere på intention, men snarere på, hvad kan gøre anderledes. Du må gerne synes, jeg lægger for meget i de ord, men jeg har hørt dem hele mit voksenliv. Og de er ikke bagateller. Ord skaber. Og vi er nødt til at være omhyggelige med de ord, vi bruger. 🙂

  • Kæmpe tak for at sætte ord på det her.

    I øvrigt har jeg lært en god tommelfingerregel, som i øvrigt både gælder “gode” råd og “velmenende” kommentarer: Er det, du gerne vil kommentere på, noget, vedkommende kan ændre på 10 sekunder? Nej? Så luk røven.

  • Kære Miriam, tak!
    Tak for et velformuleret og veltænkt indlæg. Og tak for at sætte fokus på det.
    Jeg prøver selv at forlige mig med, at jeg altså har fået tykke lår og en rigtig fin tyk mave efter min anden graviditet.
    Den anden dag modtog jeg følgende uopfordrede kommentar fra et familiemedlem: er du gravid igen?!, og jeg ved ikke, om det var ment i sjov eller ej – hvilket egentlig er underordnet.
    Jeg blev positivt overrasket over mig selv, for jeg blev ikke ked af, at han (jo) mener, jeg er tyk på maven, for det er jeg og det er ok. Men jeg blev virkelig gal over, at han mener, at han har ret til på den måde at kommentere på min krops udseende.
    Det er desværre meget normalt, at ens krop bliver allemandseje, når man er gravid eller har et lille barn. Men undskyld mig. Jeg har lavet et lille fantastisk menneske, kunne vi måske bruge tiden på at måbe mere over ham og.mindre over min krops mere eller mindre kurvede former!?
    Min krop har været igennem rigeligt, og du har ingen ret til at dømme den!

    • Fuck yeah, og HØRT! Det er ikke så lidt, man skal stå model til, når man er gravid eller har født. Det er vanvittigt!

  • Fantastisk indlæg❤️
    “Det værste man kan være, er tyk” er i øvrigt et (eller fem) citat(er) i den bog, jeg anbefalede dig i går, ‘Den, der lever stille’ … skææææææææbne 😘

  • Det er så godt formuleret, det indlæg! Det er bare rigtig irriterende når andre mennesker synes de skal kommentere og vurdere ens størrelse. Folk i min familie er også vilde med at lægge mærke til, hvornår jeg har tabt mig og hvornår jeg har taget på. Og jeg gider ærlig talt ikke høre på det 🙂

  • Som slank kvinde har jeg ofte fået at vide, at jeg skulle spise lidt mere kage, når det blev serveret; “Tag et stykke mere så du kan få lidt sul på kroppen.” Og det er ikke de eneste kommentarer. Det er simpelthen så grænseoverskridende. Uanset hvor man ligger på vægtskalaen, så er det ubehageligt at blive vurderet på den måde.

  • Hej Miriam
    Virkelig godt og (som altid) velformuleret indlæg. Dine tanker og refleksioner kan overføres til andre sammenhænge, og – som du selv skriver – i forhold til at folk ikke skal have travlt med andre, men i stedet bruge energi på at finde ud af, hvordan vedkommende vil beskrive sig selv, finde sin identitet og hvile sig i dén.
    Forresten; da jeg så dit bikinibillede på Instagram forleden, tænkte jeg med det samme på, at du har en virkelig flot udstråling!
    Knus Anne ❤️

  • Kære Miriam!
    Spot on words lady! Jeg har selv oplevet- efter et vægttab (hovedsageligt pga manglende stress og skidt forhold er i fortiden!) at mange mennesker- i bedste mening- siger: Hvor ser du godt ud efter du har tabt dig!
    Jamen tak, jeg har det også godt, men (!) det fører til tanker om, at jeg ikke var god nok som tykkere, og bidrager jo til en usundt lyst til at bibeholde en lav(ere) vægt, for der er man åbenbart elskværdig?!

    Det er jo interessant, særligt sammen med at man ikke må være tyk mm! Hvordan ændrer vi den tilgang? Både i andre og særligt i os selv!
    Jeg synes, det er så sejt, at du har taget ordet “tyk” til dig og lidt gjort det dit! Du ER et forbillede på så mange måder <3

    Kærligst!

    • Det er en underlig tendens, at vægttab altid er positivt. Jeg læste om en, hvis perifære bekendte havde tabt sig enormt meget, og han havde tænkt på at rose det. Og så døde vennen. Af kræft. Det var derfor, han havde tabt sig. Vægttab er ikke altid godt, og som du siger, kan det desværre ofte give udtryk for, at man var mindre værd, da man vejede mere.

  • SÅ fint et indlæg! 🙂❤️
    Jeg har været i praktik i en SFO, og da en af ungerne der kaldte sig selv tyk, kunne jeg tage fat i min store mavedelle og sige: “nej, det er du ikke, men jeg er tyk” (og jeg tænkte det bare som en faktuel forskel ligesom fx høj/lav) (at jeg så fik ONDT i maven over sådan en udtalelse fra et barn i børnehaveklassen og tænkte: “lille, skønne menneske, det skal du SLET ikke bekymre dig om, du skal bare lege og være fri og ligeglad ❤️ er en anden snak…) Og jeg fornemmede, de andre pædagoger reagerede (negativt) på det. Jeg syntes selv, det var virkeligt rart at kunne vise, hvad tyk er, og at vi alle sammen er ok uanset størrelse ❤️ Jeg havde helt glemt oplevelsen, indtil jeg læste dit indlæg, så tak for ‘påmindelsen’ 🙂

  • Hej Miriam
    Tak for et lærerigt indlæg, der har fået mig til at reflektere..! Jeg har altid selv været slank og kan derfor ikke sætte mig ind i fra første hånd, hvordan det er at få de kommentarer. Jeg er også en, der gerne vil være sød ved andre, så jeg er hurtig til at sige “ej, det er du da ikke”, hvis nogen siger, at de er tykke om sig selv. Du har lige på en meget fin måde formuleret, at jeg fremover måske skal gribe de situationer anderledes an, for er det i virkeligheden sødt, hvis jeg dermed signalerer at det er fy-fy at være tyk? Og derudover – helt enig: lad for pokker være med at kommentere på hinandens kroppe…

    • Lige nøjagtig! Det kan selvfølgelig være svært at navigere i, men det er i hvert fald altid et classy move ikke at få signaleret, at nogle kroppe er bedre end andre. 🙂

  • Jeg kan på samme måde synes, at det er virkelig træls, når folk skriver kommentarer, der er ment som komplimenter, men som ender som en sviner til dem der ser modsat ud – fx: du ser ud som en rigtig/ægte kvinde bør se ud – og nogle gange direkte i modsætning til de tyndere, som ser falske ud🙄
    Tak for et fint indlæg, om giver en masse at tænke over!👌

    • Yes! Helt enig! Det har jeg faktisk også skrevet et indlæg om engang. Virkelig træls tendens.

  • Mega godt indlæg. Det er så fint og rigtigt. Og som mange andre siger. Lærerigt. Nu kommer du nok snart i aftenshowet.

    • Åh Gud, nej! Sidste gang jeg dristede mig til at tale om, at tykke mennesker også er mennesker, var det et mediecirkus i 48 timer, og det var FORFÆRDELIGT! 😀

  • Det er simpelthen så godt et indlæg, det her! Kan vi for filan da ikke lade være med at kommentere på hinandens kroppe? Hvad kan vi bruge det til? Jeg oplevede det i særdeleshed da jeg var gravid. Dagligt fik jeg kommentarer som “hold da op, din mave er da godt nok lille” og i modsatte grøft; “du når da at blive rigtig stor inden fødslen!”. Kommentarerne gjorde mig simpelthen så ked af det. Ville ønske at folk bare helt lod være med at forholde sig til kroppe i et mærkeligt målestoksforhold til andre kroppe. Gravid eller ej, min krop er lige som den skal være – og det skal ingen andre kommentere på. Tak for et godt indlæg!

    • Jeg ville ønske det, men det er svært, når der stadig er så mange mennesker, der mener, at det er småting, der ikke skal tages så tungt.

  • Jeg tabte mig en del sidste år, og har i den forbindelse fået rigtig mange “Har du ikke tabt dig? Det er vildt godt gået, hvor er du blevet flot!” – hvilket først var mærkeligt, fordi vægttabet var meget personligt for mig, og ikke noget jeg gjorde for andre – og bagefter, i takt med at jeg fik flere og flere af den slags kommentarer, fik følelsen af, at jeg ikke havde været flot eller pæn før.
    Jeg tog snakken med en veninde, der fortalte, at hun havde kommenteret på mit udseende, fordi hun syntes jeg så gladere ud; jeg smilede mere, tog med til flere arrangementer og tog tøj på, der ikke skjulte min krop, som jeg havde gjort før. Noget jeg sagtens kunne nikke genkendende til.
    Jeg kan ikke lade være med at tænke, at min egen usikkerhed omkring mit vægttab også gjorde at jeg tolkede på folks kommentarer, eller om det reelt kom fra et sted, hvor det at være stor er et no go.
    Derudover, så har jeg aldrig været fan af ordet “tyk”. Jeg bruger ordet “stor” i stedet – og nu tænker jeg, om det også er et forkert udtryk at bruge? Her vil jeg rigtig gerne høre din mening!
    Jeg synes det er enormt velformuleret indlæg, som jeg dog også får mange ekstra tanker af: hele snakken om, “usund” og “sund” krop – for det synes jeg også er svært at navigere i, ud fra termerne tynd/tyk, hvis det giver mening.

    • Jeg tror klart, der er noget om, at et vægttab kan føre til bedre udstråling, fordi man er blevet mere selvsikker. Men der er også forskel på de to komplimenttyper, du nævner. At nævne at du ser gladere ud er ikke fatshamende. At sige “hvor er du blevet flot” implicerer derimod uden tvivl, at du er pænere nu end før. Du er BLEVET flot. Men som sagt, den type kommentarer er ufrivilligt fatshamende. Det ligger så dybt i os, at vi ikke engang opdager det. Vi tænker bare, at det er et kompliment!

      Med hensyn til ord er det svært. “Tyk” er det ord, der tegner mod at blive det uofficielle godkendte ord i hele bevægelsen herhjemme. Men der har vi jo alle forskellige holdninger. Jeg er okay med tyk, jeg synes, det kalder en spade for en spade. Jeg kan derimod ikke lide “stor”, jeg synes, det gemmer sig lidt, og det har jeg gjort alt for længe! Men jeg tænker ikke, det er forkert. Så længe man holder sig fra “fed” og den slags, så tænker jeg, de fleste pænere ord går an. 😀 Hele sund/usund-snakken er noget andet, som jeg tænker, vi skal reservere til en anden dag. 🙂

  • So true! Jeg har i mange år forsøgt at undlade at kommentere på folks udseende, hvis det omhandler vægt og har samtidig også fået et bedre forhold til min egen vægt. For nogle er det pissesvært at tage på, så de bliver måske kede af det, hvis man siger: “Ej, hvor ser du tynd ud”, ligesom det også kan være sårende for overvægtige. Derfor har jeg forsøgt at fokusere på udstråling, hvordan de ser ud i en ny kjole osv. Det har faktisk også hjulpet mig selv ift mit eget selvværd, fordi jeg også begynder at fokusere på de ting, når jeg kigger på mig selv i spejlet 👏

    • Nice! Det er bonus, når der er dobbelt win på den måde! For du har helt ret. Nogle vil se “tynd” som et kompliment, andre som en sviner, men det kan nemt undgås, for der er slet ingen grund til at kommentere på en krops størrelse! 😀

  • Kære Miriam
    Tak for det fineste indlæg. Jeg er vokset op med en mor og en søster, som begge er tykke – de har bare aldrig owned det. De har altid talt nedsættende om deres egne kroppe, altid være kede af deres størrelser og har været på forskellige slankekure så længe jeg kan huske. Jeg har altid været sådan midt imellem. Jeg dyrkede elitesport det meste af min ungdom, fordi det var sjovt. Da jeg stoppede kom der lidt ekstra kilo på sidebenene. Det var
    fint, og jeg havde ikke tænkt videre over det indtil min søster en dag påpegede det. Nu har både hende og jeg fået børn. Min søsters børn vejer mere end gennemsnittet. Hun siger indimellem ting som: “ja nu skal XXX også til at tabe sig”, også imens børnene er til stede. Min mand og jeg har lært vores piger, at alle mennesker er forskellige både indvendig og udvendig. Når vi siger, at de ikke må spise mere af slikskålen, er det fordi det kan give huller i tænderne og ondt i små maver. Det resulterer indtil videre i, at vores døtre aldrig kommenterer andre folks størrelser. Det er vi faktisk stolte af. Men vi møder igen og igen denne her måde, hvorpå f.eks. vores familier taler om kroppe – også vores børns. Min mor siger konsekvent til vores datter på 8, når hun har bar mave: “næ, hvor er du flot tynd”. Vores datter er helt midt imellem. Lige som hun skal være, og jeg er så frustreret over, at omgivelserne konstant skal sætte mærkater på udseende. Helt ned til piger på 8 år. Forleden var min svigermor på besøg og vi gik en tur. Vores mellemste datter på 4 ser en højgravid dame og siger: “nøj hun har en baby inde i maven. Jeg tror den snart kommer ud”, hvortil svigermor svarer: “ja, hun er da også blevet godt gravid på bagdelen, kan du se hvor stor den er”. SUK! Hvad tænker du egentlig om, hvordan vi lærer unge mennesker/børn at finde fred med deres kroppe – uanset størrelsen? Nå, men Miriam, tak fordi du taler højt om det her. Det giver stof til eftertanke…

    Kh M

    • Wow, din kommentar reflekterer bare så fint hele problemstillingen. Som jeg er blevet voksen, er jeg også blevet obs på, hvor meget min (slanke) mor bodyshamer sig selv, og den slags smitter! Vi skal være bedre til at tale om kroppes forskelligheder både for vores egen og hinandens skyld. Det er svært med børn, synes jeg. Ikke mindst fordi jeg ved så uhyggeligt lidt på det område. Vi skal helt sikkert lære dem, at alle former er okay, men det skal gå hånd i hånd med nogle sunde vaner, tænker jeg, mine meget udefinerede tanker på området er.

  • Generelt er det trættende og ofte sårende at få kommentarer på sit udseende. Jeg er 184. Gæt hvor ofte jeg som kvinde får kommentarer på min højde?! Shut. The. Fuck. Up. Jeg kan ikke bruge din benovelse/misundelse/servicemeddelelse til noget. Eller dit elevatorblikket der lige tjekker om mine cm skyldes et par høje hæle. Men du kan omvendt føle dog sikker på, at når du kommenterer, så dømmer jeg dig som både uhøflig og uintelligent. Sorry not Sorry.

  • Fremragende indlæg! Som får mig til at efterspørge din sproglige ekspertise: Jeg er nok selv en (bmi-)midtimellem – ikke tynd og ikke tyk. Men en størrelse som klassisk har kaldt sig selv stor/til den store side/lidt for meget på sidebenene. Et upræcist udtryk for at jeg som de fleste har detaljer på kroppen, jeg umiddelbart kunne ønskes anderledes, men med tiden er jeg som du blevet bedre til at respektere min krop. Men jeg kommer stadig til at beskrive mig forkert, fordi jeg mangler et præcist ord, som kort siger midtimellem. For hvad er man, når man er midtimellem? Det, synes jeg, er et ord der kun er noget i kraft af andre ord (tynd/tyk), medium føles som at sige en tøjstørrelse, slank lyder for mig mere smalt eller måske i bedre form, og normal dækker meget bredere.
    Så kære brevkasse: hvad er et godt ord midtimellem?
    PS Det lyder nok kværulende og navlepillende, men det er ikke for at flytte fokus. I den her fælles proces synes jeg det er vigtigt, at vi der er midtimellem ikke bliver ved med at sige vi er tykke eller store, for set fra min stol er det med til at fastholde en vægtning af tynd/tyk godt/dårligt, når det bare bør være noget vi kan beskrive med et nøgternt konstaterende ord som koldt eller varmt vejr. Det bliver i hvert fald ofte leveret som en negativ selvbeskrivelse.
    Jeeez, håber ikke det her blev for rodet!

    • Damn, det ved jeg sgu ikke? Så er vi jo ovre i sådan nogle forældregodkendte ord, som jeg ikke ved, hvordan du har det med. Kraftig og buttet og den slags. Måske andre har et godt bud?

    • Jeg synes klart, at “buttet” er et godt udtryk, fordi det ikke som sådan er ladet, i hvert fald ikke negativt. I mine øjne svarer det til det modsatte af “slank”, altså en størrelsesbetegnelse lidt til den ene eller anden side af midt-imellem.

      Hvorimod tyk og tynd – dem er jeg ikke stor fan af at bruge andet end beskrivende, hvor det er tydeligt, at jeg mener rent objektivt og ikke ladet. Problemet er bare som Miriam beskriver, at det traditionelt set er ladede udtryk, når man bruger dem om kvinders figur.

  • Du rammer det så godt!

    Men det der med benævnelser, og at benævne hinandens kroppe, det er sådan en mærkelig ting. Jeg er tyk, og jeg har ingen problemer med selv at italesætte det og benævne det – jeg har det sådan set også okay i min egen tykke krop – men jeg har det svært, når andre benævner det. Ikke fordi jeg ikke vil kendes ved det, eller skammer mig over mig selv, men fordi jeg ved (antager) at andre har negative konnotationer til ordet tyk. Så jeg kan ikke lade være med at blive stødt når jeg bliver kaldt tyk – for andre mener det muligvis som noget grimt, forkert, ulækkert. Det er så irriterende at man ikke kan ændre alles tankesæt på én gang. 🤪

    • Jep, det er lige præcis der, rigtig mange mennesker (ofte mig selv med) er. Fordi vi er vant til, at folk bruger det som et skældsord. Så måske har det ændret mening i min mund, men har det der i andres?

  • Hej Miriam
    Jeg er, førs og fremmest, helt vild med din måde at skrive på, og hvordan du har formuleret indlægget❤️
    Jeg var for et par måneder siden på et loppemarked med min gode veninde og hendes familie. Da vi skulle hjemad fik jeg tilbudt en is, som jeg høfligt afslog. Min venindes mormor kiggede lidt underligt på og spurgte så, om jeg havde en spiseforstyrrelse. Jeg blev så chokeret. Vitterligt chokeret. Det er sådan en grænseoverskridende kommentar, og jeg kan vitterligt ikke forstå hvordan man spørge om det.

  • Super godt og reflekterende indlæg.

    Jeg kan dog ikke lade være med at studse over, at du ønsker (som ordret skrevet) at tyk kommer tættere på normalen.
    Nu stiller jeg bare et provokerende spørgsmål: Hvorfor burde man se lettere på dét at være overvægtig, når det i virkeligheden er møg usundt, og det er bevist, at der følge en hulens masse følgesygdomme – Det er jo ikke sundt at have ekstra meget fedt omkring de indre organer.

    Jeg støtter helt op om, at man ikke skal ‘fat-shame’, men man kan jo ikke komme udenom, at dét at være meget overvægtig ikke er sundt og ikke burde ‘fejres’?

    • “Normalen” skulle helst reflektere virkeligheden, og virkeligheden er, at der er rigtig mange mennesker, der er større end den smalle “normal”, vi opfatter pt. Dit spørgsmål er ikke nyt, og du kan finde mange, lange, fyldestgørende svar, hvis du tager en hurtig tur på Google. Det er samme spørgsmål, man altid får som tyk, når man er uundskyldende over for sin vægt eller bare insisterer på sin ret til at være her. Jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg skal besvare dit spørgsmål uden at lyde vrissende, men jeg prøver! 😀 Jeg synes, du skal tænke over dit formål med at stille det spørgsmål her. For jeg “fejrer” intet nogen steder. Jeg skriver aldrig, at tyk er mere værd end tynd, eller at tyk er idealet. Jeg forsøger bare at have det godt med mig selv. Og selv der virker det, som om man skal påklistre en disclaimer om, at det er skidt at være tyk. Men min sundhed er lige så lidt relevant for andre mennesker, som det ville være, hvis jeg røg meget eller var slank, men spiste virkelig usundt, eller cyklede uden cykelhjelm. Det behøver ikke være “hylde fedme som den eneste sandhed” eller “hade tykke mennesker som pesten”, der må godt være en midtimellem. Som fx et sted, hvor det ikke på det nærmeste forventes, at jeg fremlægger mine medicinske journaler, fordi folk synes, jeg ved at være tyk fejrer min tykhed og/eller opfordrer andre til at være tyk, hvillket er farligt. Hvis du ikke på samme måde stiller spørgsmålstegn ved tynd-fede mennesker, og det gætter jeg på, du ikke gør, så er det, fordi du er (ubevidst) fordomsfuld over for tykke mennesker. Tyk er ikke per automatik lig med usund og tynd er ikke per automatik lig med sund. 🙂

  • #SmukOgFlotGiderViGodt

    Slyngejordemoder Lotte ramte mange af de samme pointer, i et skriv om hvordan mange kommenterer på gravide kroppe, og (forhåbentlig) uden at ville det kan gøre den gravide usikker på eller ked af egen krop/mave. Stor/lille, tyk/tynd har bare ikke noget at gøre i almindelig interaktion mellem mennesker. Vi går jo heller ikke og kommenterer på hvor lys- eller mørkhårede hinanden er

  • Tak for et godt og tankevækkende indlæg. Jeg er selv tyk, og har egentlig ikke problemer med andres mening om mit udseende. Jeg er tilpas konfronterende og direkte, så jeg hører sjældent ret meget crap fra andre, og er ikke bleg for at smide en bemærkning af den skarpe slags retur. Mit problem er egentlig, at JEG ikke føler mig godt tilpas i min tykke krop. Jeg føler mig besværet og stakåndet og det hele blævrer når jeg bevæger mig. Jeg har lige taget nogle kilo på henover foråret, som skyldes manglende fokus og overskud i forbindelse med, at jeg mistede min far. Der var nok andet jeg skulle tage mig af, og sund og nærende kost samt motion var ikke blandt de 10 ting, der var vigtigst. Nu kan jeg ikke passe meget af mit tøj, og det generer mig. Jeg bryder mig heller ikke om, at chokolade og chips har så stor en magt over mig, at jeg ikke kan modstå det, når jeg nu ved, hvor oppustet jeg føler mig bagefter. Jeg prøver at respektere min krop og tale pænt til den, men jeg er simpelthen ikke der, hvor jeg accepterer at være så tyk, som jeg er blevet. For mig handler det allermest om min egen kropsfølelse, så hvad gør jeg med det i den her debat? Jeg kan ikke være den eneste, som også mærker den fysiske bagside ved overvægt. Når det så er sagt: Jeg synes det er SKØNT, når man owner at være tyk og trives i det, og jeg sætter virkelig pris på kropspositivismen, så tak for din stemme i debatten. Der er brug for det, for ingen skal føle sig mindreværdig som menneske pga. overvægt.

    • Vægttab og kropskærlighed udelukker på ingen måde hinanden. Tværtimod kan man jo sige, at det er af kærlighed til dig selv og din krop, at du ønsker at tabe dig. Fordi du føler dig bedre tilpas der. Jeg mener, jeg har også lige været syg i en måned og taget på, og det er jeg ikke komfortabel med, så jeg arbejder også på at smide nogle kilo. For mig handler det ikke om, at man ikke må ønske at være mindre, der skal bare være plads til også at være større, og der skal ikke være forskel på værdien af mennesket. Der skal helst være plads til alle typer!

  • Spot on indlæg!

    Nu ved jeg ikke om det er din musiksmag, men vil bare tippe om sangerinden Lizzo, som tager det her emne op på sin egen måde, hvorved hun bare OWNER hele verden for sindssygt (hun ownede i hvert fald et tætpakket publikum på Roskilde festival for en måneds tid siden, og ja, jeg fældede en tåre over den komplette følelse af empowerment hun fyrer af gennem sine sange, som både er fyldt med humor, sex og det at være tyk) <3

  • Dejligt indlæg! Jeg forsøger oftest at tage kroppen ud af komplimentet- så jeg hverken siger du har flotte ben, du er slank, tyk, bleg, brun. Jeg holder mig til at sige ting som- du ser virkelig dejlig ud og øj du stråler jo!😄
    Men det er faktisk lidt svært🙈😄

  • Jeg er fast læser her på bloggen, og kan enormt godt lide dine indlæg. De er spændende, velformuleret og giver ofte en noget at tænke over. Når det er sagt så har jeg et lille hjertesuk til dig Miriam. Jeg tror absolut ikke det er din hensigt, men jeg synes nogle gange at du er lidt hård i dine svar i kommentarerne, specielt når man ikke er enig med dig. Nu har jeg lagt mærke til det et par gange, og jeg synes det er rigtig ærgerligt, for din blog er spændende og normalt meget inkluderende/rummelig, hvilket jeg godt kan lide ved den. Som sagt så tror jeg ikke det på nogen måde er din mening, og så kan du jo “take it or leave it” ☺️ Super god blog ellers 👍❤️

    • Det er jeg ked af, du synes. Jeg gør mit absolut bedste for ikke at være det! Jeg skal slet ikke benægte, at jeg kan blive hidsig i kampens hede, og jeg arbejder på det, men jeg synes også, der er en tendens til, at man forventer, jeg tager alles mening til mig, og det synes jeg er en meget misforstået måde at debattere på. Jeg vil gerne lytte, men jeg vil også holde fast i min ret til at være uenig og til at påpege, hvorfor jeg er det. Så når nogen er uenig med mig, så er jeg typisk uenig tilbage. Jeg stræber dog meget efter at være respektfuld, og det synes jeg godt, man kan være, selvom man er kontant i sin holdning. Men det er noget, jeg er obs på, og det ER nemt at blive revet med og fumle sine formuleringer, når jeg sidder ene mand på min side og bliver bombaderet med kommentarer, og der er helt bestemt smuttere, hvor min tone bliver for hård. Det har du helt ret i. Det skrevne ord ER svært, og jeg føler mig også ofte misforstået. Men det er en konstant udvikling, ingen tvivl om det. Jeg er også kun et menneske. 🙂
      PS: Jeg kan se, du har skrevet dobbeltkommentar, så jeg har lige slettet den anden. Men apropos misforståelser, så synes jeg slet ikke, det er hårdt at skrive, at man ikke føler sig hørt, som du nævner i et eksempel der. Det er et udtryk for frustration (hvilket jeg tydeligvis oplevede! 😀 ), men hverken aggressivt eller angribende, som jeg ser det. Men igen, det skrevne ord er svært! Hvad angår GOT-miseren, så gætter jeg på, du henviser til den kommentator, der valgte at spoile og dermed ødelægge kulminationen på otte års spændingsserie, og der var jeg hård, slet ingen tvivl om det. Jeg var virkelig sur og SÅ skuffet over den kommentar, og det gav jeg udtryk for. Og det vil jeg gerne stå ved, for jeg synes egentlig, de følelser var (og er) valide.

  • Jeg kan sagtens se din pointe. Og jeg synes også at du er god til at svare tilbage, og jeg kan virkelig godt se at du har tænkt over dine formuleringer og hvilke ord du bruger. Og ja du sidder alene på din side af bordet, og det er da ikke altid lige sjovt 😨 Jeg forventer ikke at du altid er enige med sine læsere og jeg har stor respekt for at du står ved hvem du er og hvad du mener. Jeg føler jo at jeg kender DIG (det er med stort for at understrege budskabet) og det er lige præcis derfor jeg kommer igen dagligt, for mit Miriam og Herbert fix ☺ Som jeg skrev, så er det så svært med det skrevne ord, for du læser ordene på en måde og jeg gjorde på en anden måde og det er egentlig okay, så længe vi kan tale roligt og ordentligt med hinanden om det 😊 Tak for dit svar. Det var meget fint formuleret og jeg kan sagtens se hvor du kommer fra og forstår din måde at skrive på 😊 Og jeg er stadig en trofast læser 😉 ❤️

    • Jeg er SÅ glad for, du skrev til mig på så pæn en måde, for kritik er selvfølgelig aldrig helt sjovt at modtage, ikke engang den konstruktive. Men jeg vil gerne understrege, at jeg vedkender mig, at jeg ikke altid rammer den gode tone i mine svar, og det er selvfølgelig ingenlunde mit ønske, at det skal være sådan, og jeg lover at arbejde videre med det. Tak for at minde mig om det. PS: Jeg er sikker på, at emojis faktisk ville være en kæmpe hjælp til at mane mange misforståelser i jorden, men jeg har simpelthen ikke adgang til dem fra min computer! Lortelort!

      • Jeg har faktisk lagt mærke til, at du – i min optik – er blevet meget bedre til at svare i en rigtig god tone. I “gamle dage” skete det oftere, at jeg følte, du var lidt hård – det gør jeg stort set aldrig længere. Bare for at sige, at jeg synes, det kan ses, at du arbejder med det – og det er mega dejligt som læser – og flot gået af dig!

  • Jeg er faktisk enig i, at du nogle gange virker meget hård i dine svar på kommentarer, hvilket jeg oplever som lidt forvirrende, fordi det også nogle gange er i svar til kommentarer, som kommer efter et indlæg, som tydeligt har lagt op til debat.
    Derfor har jeg nu læst en del af dine svar igennem, for at se, om jeg kunne finde frem til, hvad det er, der i mine øjne gør dem lidt hårde. Det er brugen af ordet “men”, som oftest for mig får det til at virke, som om du ikke anerkender eller respekterer (er et lidt stort ord, men jeg har lige svært ved at finde et andet). “Der kommer aldrig noget godt efter men”, har nogen engang sagt, og det er nok det jeg læser i nogle af dine svar. Når du skriver “jeg forstår godt (dette eller hint), men…” så læser jeg det som om, du faktisk ikke forstod. Hvis du i stedet skrev “samtidig”, “og” eller noget andet, tror jeg i hvert fald jeg ville læse det anderledes.
    Og så må du i øvrigt være lige så hård du vil. Jeg kan lade være at læse med, undlade at kommentere eller jeg kan lade være med at tage det personligt (og det garanterer jeg for at jeg lader være med, for du kender mig endnu mindre end jeg kender dig, så det kan umuligt være personligt tænker jeg).
    Lang kommentar på noget som egentlig ikke har med emnet at gøre – og helt bevidst uden emojis;-)

    • Jeg er ikke helt sikker på, jeg er enig med dig. Jeg tror mest, det der men-citat kommer i forbindelse med undskyldninger. 😀 Men (høhø) retorik er en stor den af den online debat, og jeg skal helt sikkert have in mente, om jeg kunne formulere mig bedre. Derudover står mit andet svar med uddybninger selvfølgelig stadig. 🙂

  • Hej Miriam.
    Et virkelig interessant indlæg. Jeg har kommenterer, slettet igen, tænkt noget mere, skrevet igen og slettet igen. Nu dropper jeg at komme med min mening, for der er for meget at skrive. Noget er jeg enig i og andet er jeg ikke. Men fedt med et indlæg der får en til at tænke mere over tingene😊
    Knus Tina

  • Tusind tak for det her indlæg, Miriam! Jeg er selv slank (på den måde, hvor jeg bestemt ikke ligner en model, kan have dårlige dage, har blævrende lår og overarme og i yngre uvished ofte ytrede, at jeg “følte mig tyk”(det er noget man er – ikke noget, man føler)) og har først indenfor det sidste års tid begyndt for alvor at lære om diætsamfund, tykfobi, kropspositivismens sande oprindelse og betydning etc. Og det er så vildt, hvor meget det fylder i samfundet. Uden at vi på nogen måde vil vedkende os det. Og så vigtigt et område at uddanne sig selv på at lære mere om. Især når man ikke selv bliver diskrimineret eller udsat for tykfobi. Så endnu engang tak for et velskrevet og vigtigt indlæg og tak for dig <3

    • Det er et stor problem, man ikke vil vedkende sig. Men mange tror jeg slet ikke har en anelse om, at det eksisterer. Som du siger, hvis man ikke oplever det selv, hvor skulle man så vide det fra?

  • Hej Miriam.

    Jeg bemærker, at du vælger at holde “sund/usund” debatten ude af det her indlæg – også når andre spørger ind til det i kommentarerne, hvilket jeg tænker er ærgerligt.
    “Samfundets standard for pæn” hænger sammen med normalvægten, og det tænker jeg ikke der er noget i vejen med, når 51% af danskerne er overvægtige. Tvært imod. Vi skal ikke ændre normen for pæn. Vi skal tage fedme alvorligt, som det kæmpe samfundsproblem det er, og gøre noget ved dén istedet. Der er ikke noget i vejen med de gamle skønhedsidealer – de normalvægtige er de “rigtige” kroppe, og vi (overvægtige) er de “syge kroppe”. Dermed overhovedet ikke sagt, at vi er mindre værd! Vi skal bestemt have lov at være her, gå i det tøj vi har lyst til osv osv. Vi skal blot ikke prøve at gøre overvægtige kroppe til et ligeværdigt skønhedsideal.
    Du skriver i en kommentar “Tyk er ikke per automatik lig med usund og tynd er ikke per automatik lig med sund”. Vi er midt i en fedmeepidemi. Fedme er forbundet med øget risiko for død af kardiovaskulær sygdom, diabetes, nyresygdom, overvægtsrelaterede kræftsygdomme. Jeg synes din kommentar er ækvivalenten af rygeren, der ikke ønsker at stoppe med at ryge, fordi de kender én der blev 95 “og han røg som en skorsten!” – at hive fat i undtagelserne er jo blot krumspring for at forsvare at en usund levevis. Tyk er lig med usund, hvis tyk = (BMI>25) med få undtagelser.
    Jeg var selv fed, ikke “fat-shamende-fed”, men faktuelt fed (BMI>30) indtil for et par uger siden, hvor jeg lykkedes med at tabe mig til titlen overvægtig. Jeg er uenig i dine betragtninger omkring, at man ikke skal kommentere på hinandens kroppe. En kommentar som “du har godt nok tabt dig, hvor er det pænt!” gør mig super glad – og ja, det er implicit, at jeg er pænere nu end før, men det synes jeg jo også selv. Og det gør de fleste jo (jvf samfundets standard for pæn).
    Jeg tænker, at det der i stedet rubber mig wrong ved “du er da ikke tyk” kommentarerne er, at de er så faktuelt forkerte. Du er tyk, som du skriver. Dit BMI er uden tvivl over 25. Det er bare fakta. Så jeg tænker, at det, det drejer sig om, er folks berøringsangst. De kan ikke holde ud, at du rent faktisk tager fat på snakken (og det er i øvrigt mega fedt at du gør det!), så de skynder sig at skrive, at det sandelig ikke er tilfældet. Men hvis man skal komme berøringsangst til livs, tænker jeg ikke svaret er en formaning til folk om, at de ikke må kommentere på din krop – selvfølgelig ud over de områder, du godt vil have komplimenter på som fx ben – kan du ikke godt selv se ironien? Så skal man gå rundt og gætte på, om nogen ville blive glad for det kompliment eller ej? Det holder jo ikke. Et kompliment er et kompliment. Tag det for hvad det er, og vær bevidst om egen “ømhed” omkring et emne, og own det – det er dit “ømtålelige” emne, ikke alle andres. Dermed også dit anvar at deale med.
    Og måske afspejler det (at det er et ømt emne for dig) netop, at hvis du på magisk vis selv kunne vælge, stadig hellere ville ligge i den normalvægtige kategori, og at al body positivity i verden ikke kan dulme smerten ved at være overvægtig?

    • Hej Zax. Jeg er fuldstændig, gennemført uenig med dig. 😀 For det første synes jeg helt 100% sundhed er en helt anden debat, og jeg er også uenig i dit syn på, at tyk = usund. Som jeg skriver til en anden, er det en meget lang diskussion, som man altid bliver tvunget til at tage, når man egentlig bare forsøger at eksistere uden at føle sig som andenrangsborger. Og det sker så igen her. Jeg siger ikke, at der ikke er udbredt usundhed blandt tykke mennesker, men det samme kan siges om normalvægtige og slanke mennesker. Forskellen er, at det er aktivt acceptabelt at revse tykke mennesker, fordi man antager noget om deres livsstil baseret på deres vægt alene, mens såkaldt tyndfede (jeg ville gerne bruge et bedre ord, men jeg kender ikke et!) mennesker ikke angribes på lige fod. Det er diskriminerende forskelsbehandling og siger meget om, at det faktisk er vægten, ikke sundheden, man går op i. Dermed ikke sagt at sundhed ikke er en samfundsmæssigt relevant debat, for det er det bestemt. Jeg vil gerne komme med litteratur, der modsiger dine påstande, men erfaring siger mig, at man ikke rent faktisk har interesse i at læse dem, fordi man insisterer på sit synspunkt. Men hvis du har, vil jeg anbefale bøger som “Health At Every Size: The Surprising Truth About Your Weight” af Linda Bacon (PhD) og “Body Respect: What Conventional Health Books Get Wrong, Leave Out, and Just Plain Fail to Understand about Weight” af samme og Lucy Aphramor. Der er selvfølgelig mange flere, men så er der noget at starte med. 🙂
      “En kommentar som “du har godt nok tabt dig, hvor er det pænt!” gør mig super glad – og ja, det er implicit, at jeg er pænere nu end før, men det synes jeg jo også selv. Og det gør de fleste jo (jvf samfundets standard for pæn).” Her bekræfter du min påstand, men understreger så bare, at du er okay med fatshaming. Og det er lige præcis det, jeg synes er galt. Det er lige præcis indstillinger som din, jeg synes, skal laves om. For du accepterer og omfavner fatphobia og fatshaming som noget nyttigt. (Det er ikke en sviner, det er helt faktuelt ud fra din kommentar, der stort set definerer begge termer. “Tyk er ikke pænt, tyk er farligt og burde afskaffes”). Selvom det gang på gang på gang er bevist, at selvom ens ønske skulle være at afskaffe overvægt fuldstændigt, så er det IKKE måden at gøre det på at dæmonisere det. Udskamning har tværtimod den modsatte effekt.
      “Men hvis man skal komme berøringsangst til livs, tænker jeg ikke svaret er en formaning til folk om, at de ikke må kommentere på din krop – selvfølgelig ud over de områder, du godt vil have komplimenter på som fx ben – kan du ikke godt selv se ironien? Så skal man gå rundt og gætte på, om nogen ville blive glad for det kompliment eller ej? Det holder jo ikke.” Her misforstår du mig bevidst eller ubevidst. Jeg skriver, at jeg gerne vil have komplimenter på min krop. Jeg skriver, at jeg ikke vil have vægtrelaterede komplimenter. Du må gerne skrive, at jeg har flotte ben, flot mave, flot krop. Jeg vil ikke høre på, om du synes, min krop er tynd eller tyk. For nej, et kompliment er ikke et kompliment. Jeg synes ikke, det er et kompliment at få at vide, jeg ser slank ud. Hvis jeg skrev til dig, at du så megatyk ud, ville du så tage det som et kompliment, fordi det er et kompliment i min bog? Det handler ikke om, at det er “et ømt emne”, som er en af de mange (over)analyserende konklusioner, du drager på mine vegne i din kommentar, det handler om, at jeg synes, det er enormt uelegant og unødvendigt at kommentere på andre folks kroppe. For du ved netop ikke, om du kommer til at jokke i noget. For mig kan det koges ned til helt almindeligt hensyn. Noter dig bare i dette kommentarfelt, hvor mange har fået uvelkomne kommentarer på deres krop, uanset hvilken krop de har. Det er ikke fedt (no pun intented! 😀 ).
      Hvad angår din sidste kommentar, så jo, jeg har bestemt dage, hvor jeg ville ønske, jeg var normalvægtig. Men “smerten ved at være overvægtig” er learned behavior, og det er hele humlen her. Den kommer netop, fordi samfundet dikterer, at jeg er mindre værd. Fordi jeg er min vægt og konstant skal mindes om det. Og det er lige præcis det, bodypositivity forsøger at lave om på. Og det bakker jeg op om. For du synes, min holdning til tykhed er usund, men jeg synes det samme om din.

  • Hej Miriam.
    Tak for et spændende indlæg – synes altid du har tankevækkende og godt indhold. Jeg er 100% enig med Zax og derned uenig med dig. Hvis du spørger sundhedsfaglige personer, vil det vil være en forsvindende lille del, som ikke ville være enige med sundhedsaspektet i det, som Zax skriver. Helt videnskabeligt set, er der langt større risiko for, at man som overvægtig, får en af de mange følgesygdomme der hører til den kategori end at en normalvægtig, skulle gå rundt at være tynd-fed og dermed usund.
    For det er jo på ingen måde normen, at en normalvægtig med BMI 18,5-25 har fedtdepoter i organerne, forkalkede årer etc., som tynd-fede bl.a. KAN lide af, ligesom rigtig mange overvægtige gør (self. ikke alle nej).
    Derfra stammer hele samfundssynet på, at tyk ikke er godt eller pænt.

    • Jeg ved ærligt ikke, om nogen af os får noget ud af reelt at tage den debat her. I melder tydeligt ud, at I gerne vil holde fast i, at der er et vist skønhedsideal, og det hører jeg (eller folk som mig) ikke ind under, og det er vel i bund og grund et mindset, man har eller ikke har. 🙂 Fra min side forstår jeg ikke behovet for at blande sig i andre menneskers sundhed (hverken vægt, kost, rygning, etc), og jeg forstår ikke, hvorfor sundhed skal hænge sammen med retten til at føle sig ligeværdig, hvilket er det, der er budskabet i indlægget her. Selv hvis I vitterligt kun tænker på folks sundhed og intet andet, så gør I det simpelthen forkert. Det er ikke min mening, det er faktuelt bevist. Det virker ikke at sige, at det ikke er “godt eller pænt” at være tyk, altså at fatshame. Tværtimod viser alle undersøgelser, at det har den komplet modsatte virkning. Hvis man virkelig havde en interesse i at gøre folk sunde og ikke bare udskamme dem for deres vægt, så ville man tale ind i en samfundsændring generelt. I motion og kostvaner. Man ville tale ind i overordnet velvære, ikke bare vægt. I jeres argumenter holder I udelukkende fast i, at tyk=slemt (både fysisk og kosmetisk), og det er både unuanceret og kontraproduktivt (og mindst én af dem er en rent subektiv holdning). Hvis jeres oprigtige ønske er at komme “fedmeepidemien” til livs, så vid, at I faktisk gør det modsatte.

      Læs evt den her artikel. Den forklarer meget fint, at der ganske rigtigt er faldgruber i hele selvkærlighedsbølgen, men at det i bund og grund er vigtigt at mærke efter, hvordan man reelt har det. Og at tyk ikke nødvendigvis er lig med usund. Men “Al forskning viser, at stigmatisering af overvægtige har langt flere negative konsekvenser end positive, siger Bodil Just Christensen.” http://nyheder.tv2.dk/samfund/2019-08-04-32-aarig-blev-svaert-overvaegtig-selvkaerlighed-var-en-hvilepude

      Igen, jeg modsiger ikke, at der er meget usundhed associeret med tykhed. Det er der, men det budskab, jeg prøver at få ud, er, at det ikke behøver hænge sammen med ens værdi som menneske. Jeg hylder ikke usundhed ved at bede om at at blive behandlet ligeværdigt, uanset hvad min vægt er. Jeg insisterer i bund og grund på retten til at være her uden at skulle retfærdiggøre mit udseende eller mit helbred. Og også gerne på lige fod med alle andre, men dertil er der vist et stykke. 🙂

  • Tak for noget jeg aldrig selv har kunnet sætte ord på…. Jeg er tyk og får så ofte disse kommentarer; du er da ikke tyk (hør: bare rolig, du er god nok) Og ja, de sårer mere end de gavner. Jeg håber jeg en dag giver mig selv lov til at elske min krop!
    Tak fordi jeg må følge med, og hvor er du bare god til at “skrive”…

Der er lukket for kommentarer.