Man købte en kattekilling og fik en sabotør

Da Herbert havde været her en uge, lavede jeg en status i tal, der blandt andet inkluderede tre smadrede ting. Well, det tal er mildest talt gået kraftigt op siden. Herbert er en ødelægger. Og der diskrimineres sjældent mellem ting. Noget skubbes ned fra vindueskarmen. Nogle gange overlever det faldet, andre gange gør det ikke. Han går i skraldespanden efter potentielle lækkererier, og ligger der ikke noget lige der i toppen, bider han gerne hul i posen. (Mit køkken er ret gammelt, så lågen gaber altid lidt, hvorfor der er fri adgang). Planter bides i efter behov. Sengetøj og sofa er væsentligt mere populære end diverse kradsebræt. Min beautyblender er meget sjovere end det meste af hans legetøj. Sådan er Herbert. Herbert er en sabotør.

En af mine veninder fortalte mig på et tidspunkt, at der var en på Jodel, der havde stillet spørgsmålstegn ved, om Herbert mon var normal, sådan som han opfører sig? Sådan lidt, “burde vi være bekymrede?” Det kunne jeg simpelthen ikke lade være med at grine ad. Hvis det ligesom er niveauet for dramabehov. Heldigvis blev Herberts mentaltilstand forsvaret af venlige fremmede. For realiteten er, at selvom han efterhånden fylder godt til i størrelsen, så er han jo stadig bare en stor killing. Med alt hvad det tilhører.

Det tog mig ret lang tid at vænne mig til det. Der var få ting, der kunne begejstre eller fascinere Frank. Han havde ligesom set det hele. Han var chill. Herbert er det stik modsatte af chill. Men det er også ret fint at være vidne til hans udforskning af verden. Hvad der er spiseligt, hvad der kan leges med, hvad der kan (og skal!) ødelægges. Hvordan han gemmer sig bag stuedøren og springer frem for at forskrække mig. Hvordan han kan jagte den samme flue i timevis uden nogensinde at fange den. Og så når han har leget sig selv træt, kollapser han ved siden af mig. Eller oven på mig, hvis det kan lade sig gøre. For han er jo heldigvis ikke 24/7. Og når han ikke er i legemode, så er han den sødeste lille nuttefisk, der kurrer af begejstring, når man klør ham under hagen. Han sover gerne sprællemand i sengen, så der nærmest ikke er plads til mig, og hvis han kan komme til det, ligger han i ske med min arm.

Der er lidt flere humørsvingninger med Herbert. Den slags kat er han. Men bortset fra at det gør ham noget dyrere at have boende (i går smadrede han både mit helfigursspejl og min highlighter), så er han for længst blevet en absolut selvfølge i mit hjem, og jeg ville ikke undvære ham for noget. Min Herbert.

Kommentarer (12)

  • Åhh. Og så giver han altså masser af liv og smil på læben.. Ikke kun for dig, men også for os alle andre.

  • Ved ikke, hvordan jeg skriver det her uden at blive lynchet, men kunne grunden til at han kravler på væggene være, at det ligger i kattes natur at kunne klatre i træer og boltre sig udenfor, og Herbert her kun har en hvad? 50 kvadratmeters lejlighed at gøre med? 😅

    • Nej, det tænker jeg ikke. Nogle katte har det behov, ja, men bestemt ikke alle, og racer som netop British Shorthair er specielt fremavlet til at trives som indekatte. For at citere indlægget: “Realiteten er, at selvom han efterhånden fylder godt til i størrelsen, så er han jo stadig bare en stor killing. Med alt hvad det tilhører.” At han har meget energi er ikke ensbetydende med, at han mistrives. Det betyder bare, at han stadig er en killing. Der er helt bestemt katte, der trives bedst med at være udekatte, men energi er ikke automatisk lig med mangel på stimulans eller ulykkelighed.
      Og så er det selvfølgelig også godt at huske på, at det er sjovere at skrive om ballademageren, end det er at skrive om den velopdragne kattekilling, så det er også vigtigt at læse teksten som det, det er: Et blogindlæg skrevet for underholdningens skyld. Sat på spidsen og med glimt i øjet. Herberts velbefindende er meget vigtigt for mig, og jeg mener bestemt, at han er ganske glad og tilfreds med sit liv. 🙂

    • Vores 2 udekatte fik også balret en del ting inden de blev “voksne”. Og de havde altså fri adgang til udearealer med træer etc. Det er ikke kun Herbert der er en røv 😁

    • 2 af mine 3 norske skovkatte gider absolut ikke være ude i haven, medmindre der mulighed for mad eller fuglefangeri (som jo også kan resultere i mad 😀 )

    • Det er sådan et flytbart spejl, der stod lænet op ad en reol. Og så ville han se, hvad der var bagved…

  • Jeg kan anbefale en baby sikring på lågen til skraldespanden – så kan han ikke åbne den😄. Den kan købes i Ikea (og sikkert også mange andre steder)

  • Er du sikker på at det er sabotage? Synes at huske, at han flere gange har prøvet at tage dig af dage, med forskellige udspekulerede planer. bl.a. da han låste dig ud på altanen i kulden, sådan lærer Andersen-style 🙂 Er du sikker på spejlet ikke var endnu et forsøg fra Hit-kattens poter? LOL

    • Hahaha, åh, det var stærkt med den altan! Men jeg var slet ikke i rummet den her gang, til gengæld ramte han det meste af stuegulvet! 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.