The answer, my friend, is blowin’ in the wind…

Annonce for Ellos

Okay, ja, indrømmet, jeg er normalt mere en hardcore poptøs end en Bob Dylan kinda gal, og på den front er det måske en lige overdrevet filosofisk nok titel, når man tænker på, at det her er et indlæg i den klart mere overfladiske genre, men jeg sad og stirrede på min sidste ordre fra Ellos og prøvede at finde en eller anden form for sammenhæng, så jeg trods alt kunne kreere bare en snert af en rød tråd i indlægget her, og det eneste, jeg kom frem til, var, at jeg virkelig godt kan lide all things flowy. (Og sindssygt lange sætninger, åbenbart). Det kommer næppe som en overraskelse for ret mange, for hvis man har set så meget som et enkelt eller to billeder af mig, er der ret gode odds for, at jeg er iført enten noget skørt eller noget kimono eller noget hvadsomhelst andet, der kan blæse lidt i vinden og få mig til at føle, at jeg er med i en Backstreet Boys-video, når jeg går rundt ude i verden.

På den måde er der heller ikke voldsomt meget nyt under solen i det her indlæg. Altså smagsmæssigt. Men tøjet! Tøjet er nyt, for Ellos får nye ting ind hele tiden, og når de så pænt beder mig om at vise jer nogle af mine favoritter, så indvilliger jeg selvfølgelig ydmygt. 😉 Har man lyst til at se tøjet på, viser jeg tradtionen tro favoritterne frem ovre på Instagram.

Skulle man nu blive fristet af noget, kan jeg lige være streng og fordoble fristelsen med rabatkoden 395438, der giver 30% rabat på din dyreste vare (med enkelte undtagelser). Koden gælder på ikke-nedsatte varer frem til d. 30/6. Jeg har naturligvis linket specifikt til alle de viste ting, men har man lyst til at browese lidt på egen hånd, klikker man sig bare ind til Ellos her. Happy shopping!

Lilla kjole, lyserød nederdel, grøn kimono, gul kjole, sort/hvid kjole, prikket kjole, blomstret kjole, maxikjole (samme model som jeg er iført på det øverste billede, i øvrigt, men nu i flere farver/mønstre!), hvid nederdel.

Kommentarer (4)

  • Min kommentar er nok mest rettet til dit tidligere indlæg om maxikjolerne. Men jeg må bare lige sige tak for at have åbnet mine øjne op for deres kvaliteter. Det har hjulpet meget på mine komplekser over min nyerhvervede mor-krop, som jo (hvis jeg selv skal sige det) jo bare gør sig overraskende godt i en maxikjole 🙂

    • Ej, det er jeg bare så glad for at høre! Men ja, maxikjoler er simpelthen fantstiske med deres lange linjer og evne til at fremhæve alt det rigtige!

  • Enig i det med maxikjolerne! Har altid gået uden om dem, men du har overbevist mig om at jeg må prøve! Har altid synes, det var lidt for fint, men Anne fra Grønnebakken argumentet fik mig alligevel overtalt 🙂

    • Sådan havde jeg det også engang, men jeg tror mest, det er i ens eget hoved. Nu tænker jeg slet ikke over det mere!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.