Rovet

Okay, så, jeg havde egentlig ikke tænkt mig at lave et rovindlæg, men jeg blev bedt om det, og jeg ved ikke, om det betyder, der ligesom er et flertal, der gider se på mine køb, men som altid er det de, der råber højst, der får deres vilje. 😉

Udspecificeret liste kommer her:

10 pakker cereal. (Faktisk 11, men jeg har kværnet en allerede). Jeg opdagede, at de i Dollar Tree sælger mindre pakker. Der er kun to eller tre portioner i sådan en, men til gengæld er de væsentligt lettere at få til at passe i kufferten. Den store pakke Lucky Charms er desuden til min søster og ungerne.

1 pakke ranch dressing i portionsstørrelser. Så kan de lige tages i brug, når jeg trænger.

12 blandede hudplejeprodukter. Mest Algenist. Det er Mette Milan, der har fået mig hooked, og det er markant billigere, hvis man er heldig at spotte det i TJ Maxx.

1 tryllestav. Man kunne vælge mellem flere forskellige, inklusiv selvfølgelig enormt mange af karakterenes. De var svinedyre, men jeg var nødt til at købe en. Jeg valgte McGonagalls. McGonagall sparker røv.

2 hysterisk grimme magneter. (4 faktisk, men dem fra Disney World har forputtet sig i en kuffert). Jeg samler på grimme magneter fra rejsedestinationer. Her er det en Coca-Cola-Sundae fra Coca-Cola World i Atlanta og en aligator med en drink i en liggestol fra Orlando. Sidstnævnte er min yndlings.

1 kæmpemæssig t-shirt med Homer Simpson fra Universal. Skal bruges som slappe-af-outfit til sommeren.

3 pakker Tim-Tams. (Der er kun en på billedet, for den ene er spist, og den anden kunne jeg ikke lige finde. En af dem er også til søster).

4 par sko i mere eller mindre lyserød grad.

2 læbestifter.

1 øjenskyggepallette. Jeg fandt Kat Von D’s “Shade & Light” til 15 dollars i en TJ Maxx, og jeg har ønsket mig den for evigt, så jeg slog til!

2 halskæder.

3 kjoler.

1 kimono-agtig kåbe-ting, som jeg ikke aner, hvornår jeg skal bruge, men den er dødhamrende fin!

1 crop-top. Jeg er stadig ikke helt modig nok til crop-tops i fuld offentlighed, men den var så meget mig, at jeg måtte eje den.

1 trænings-t-shirt.

1 orange rullekrave.

3 par Løvernes Konge-strømper

1 oldschool Coca-Cola-bakke.

1 Coca-Cola-dåse til at hænge på juletræet.

3 pakker Sour Patch Kids. De fås godt nok i Danmark nu, men de er ikke helt så giftige, og de har byttet den blå ud med en sort. Det er ungerne utilfredse med, så de får en pakke hver.

1 par solbriller, som ligger i den håndtaske, der heller ikke er med på billedet. Det er vigtigt at bruge nye ting!

Jeg har muligvis glemt nogle småting i kufferterne endnu, og så er der et par gaver, jeg selvfølgelig ikke kan afsløre, men ellers var det det. Jeg synes, jeg gjorde det godt! 😀

Kommentarer (13)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.