Det starter altid ironisk…

(Bonus-Herbert)

Jeg hører et nyt slangord. Jeg synes, det er åndssvagt. Altså, virkelig åndssvagt. Jeg nægter at bruge det. På et tidspunkt synes jeg, det er så dumt, at jeg begynder at bruge det ironisk. Og unægteligt, med tiden, finder jeg en dag pludselig ud af, at det er blevet en del af mit faste ordforråd, og jeg bruger det i flæng på lige fod med alle andre ord. Også helt uden ironi. Sådan er det hver gang, og det var sådan, jeg fx begyndte at sige “nice” og “nederen”. Ugh.

Ofte er det på samme måde med modetendenser.

Da scrunchies fandt vej ind i min garderobe, var det, fordi jeg elsker 80’erne og alt det grimfede, de præsterede. Så da jeg en dag i Tyskland fandt en topak sorte velourscrunchies, kom de med mig hjem. Nu kan jeg slet ikke huske, hvornår der sidst har været en helt almindelig elastik i mit hår. Så var der lyserød, som jeg havde enormt svært ved at tage seriøst som voksent menneske. Men jeg startede lidt med det som en halvjoke på lige fod med fx mine utallige Disney-strømper. Og nu kan jeg ikke gå ind i en butik, uden at mine øjne straks drages til alting babypink.

Sidste nye er så klip-klapper. Eller, det hedder de, hvor jeg kommer fra. Andre vil sikkert kalde dem badesandaler eller slides, hvis man skal være rigtig moderne. Jeg tror nok, det startede med vandmelonerne, der er et samarbejde med Sophia Webster, som er kendt for sin farverige, nærmest helt børnevenlige stil. Jeg kunne slet ikke stå for dem. Åh, så perfekt grimfede. Næst fandt jeg et par Calvin Klein, og det forekom mig bare så sjovt at forsøge at gøre et par klip-klapper classy. Så de kom også med hjem. Og nu, på min sidste tur til USA, røg der hele to par med hjem. Mere lyserød oven i købet, for ligesom at slå to fluer med et smæk. Og jeg må nok modvilligt erkende, at jeg så småt er på vej væk fra ironien og bare over i almindelig, barnlig entusiasme.

Jeg hader det ikke.

Kommentarer (10)

Skriv et svar til Helle Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.