“Winter is almost here!”



Annonce for C More.

Jeg har lidt lyst til at lægge ud med det klassiske Sirius Black-citat om at have ventet længe nok, men det er måske alligevel meget smart at holde sig til den fandom, det handler om. Game of Thrones. Hold nu kæft, hvor har vi ventet længe på den sidste sæson, og hold nu kæft, hvor glæder jeg mig helt afsindigt til i morgen, hvor sæson otte endelig får premiere. Jeg kommer til at se afsnit et fra et biografsæde, der muligvis befinder sig i samme sal som Jaime Lannister og/eller Euron Greyjoy, men hvis man ikke har tiltusket sig en billet til gallapremieren, kan jeg anbefale at slå et smut forbi C More, hvor første afsnit lægges op i sekundet, det er muligt. (Ja, og resten af afsnittene, som de udkommer, selvfølgelig). Skulle man ikke have C More, kan man prøve det gratis i fem uger uden binding lige her.

Jeg læste engang et interview med George R.R. Martin, hvor han sagde, at han plejede at more sig med at gå på nettet og læse crazy fanteorier om, hvordan serien sluttede. Indtil der var en, der ramte rigtigt. Det gav mig en lille smule lyst til at gennemtrawle alle GOT-fora, også selvom jeg jo umuligt kunne vide, hvornår jeg ramte den korrekte teori.

For mig er der to store hovedspørgsmål til den sidste sæson: Hvem ender på jerntronen, og hvem overlever til den bitre ende? Jeg tror, der er jævnt gode odds for, at Pilou Asbæk kommer til at lide en grusom død, og det manglede helt ærligt også bare. Jeg håber virkelig, at Cersei dør, og jeg håber endnu mere, at det er Arya, der slår hende ihjel. Hvis en good guy skal dø, så stemmer jeg på Bran, mest fordi jeg egentlig synes, han er lidt irriterende. (Don’t kill me!) På en eller anden måde bebrejder jeg ham nok også stadig for det med Hodor. Jeg er smålig på den måde. 😀 Hvis Tyrion dør, er der oprør. Jeg kan godt lide Tyrion. Se t-shirt.

Hvad angår tronen, er jeg lidt i syv sind. På den ene side er Jaime Lannister jo gået hen og er blevet helt fornuftig, og det kunne være ret sejt at se en dansker løbe med det hele. På den anden side er Jon Snow jo både en Stark og en Targaryan og en stakkels underdog, og ham burde man vel egentlig heppe på. Men man burde også heppe på Daenerys (var totalt nødt til lige at google, hvordan man stavede hendes navn) i søstersolidaritet, men i endnu højere grad fordi hun bare er fucking badass. Er det for incestuøst at håbe på, at hende og Jon Snow finder sammen og regerer som par, eller er det ok i GOT-regi? Og hvad nu med den del af mig, der virkelig gerne vil have, at Gendry i sidste ende tager røven på alle og ender på tronen?

Det kribler i hele min krop for at få svar! Hvem hepper I på? Hvem synes I skal dø? Tror I, Bronn får sit slot? Er Tormund i live endnu, og får han i så fald scoret Brienne of Tarth? Eller får hun scoret Jaime? Og hvad sker der med den der isdrage, hva’?

Ja, undskyld, jeg lige går i nørd, I må gerne joine mig, mens vi tæller ned. 😀

Trisser man alligevel rundt inde på C More i utålmodig forventning, kan jeg anbefale at man udnytter nogle af de andre rare ting, der kan streames i mellemtiden. Som fx Deadpool 2. Eller The Greatest Showman. Eller Little Drummer Girl, som er en en ny spændingsserie med ingen mindre end Alexanders Skarsgård. Men der er vist ikke grund til, at jeg fangirler mere i dag, ahem.

Der er som sagt fem ugers gratis prøveperiode på C More lige her. Hvis man nu stod og manglede. 😉

Kommentarer (41)

  • Jeg tror der bliver ballade når Daenerys opdager at Jon har et bedre krav på tronen end hun har. Sansa må egentlig godt dø, synes hun har været jævnt irriterende hele serien igennem ? Og ja, oprør hvis Tyrion dør!

    • Tror du? Jeg tænker godt, hun kunne være typen, der var skideligeglad, om hun har krav på tronen eller ej på nuværende tidspunkt! 😀 Men mere familiedrama er aldrig skidt!

  • Jeg elsker dine teorier. Dagens vigtigste spørgsmål dog: hvornår? Dansk tid, that is. Hvornår kan vi få det af se?

  • Altså, det er ikke fordi, jeg tror vildt og fast på nogle af de teorier der er, eller som jeg selv har haft, for serien har lært mig på den hårde måde, at jeg altid tager fejl, men … har du lagt mærke til, hvor meget Bran og The Night King ligner hinanden?

    • Det er en af de teorier, der florerer heftigt på nettet! Jeg glæder mig til at se, om der er noget om snakken. 😀

  • Jeg er ved at gå til i spænding! Kommer endda til vente alt for længe da jeg flyver til Canada i morgen tidlig og har aftalt at se afsnittet med min veninde når jeg lander derover. Skal seriøst holde mig totalt fra SoMe. Jeg håber naturligvis Tyrion får tronen, men det er helt usandsynligt. Mit beste bud er Jon og Sansa. Ja, det er jo ikke søskende og har aldrig haft en tæt relation og Sansa er hardcore badass! Danaryes (gider ikke tjekke stavemåde) er helt gak i låget. Måske bliver Jon nødt til at slå hende ihjel (og han kan jo sagtens ride på dragerne). Arya skal have æren af at slå Cersei ihjel. Årh, jeg kunne bliver ved. Det bliver EPISK!

  • Jeg håber sgu at Bran dør. Hold nu op, hvor er han træls at se på!

    Men jeg ved ikke, hvem jeg håber der ender på tronen. Hvis det bliver Jon og Dany bliver det for lykkelig en slutning, synes jeg, men det skal heller ikke være Cersei..
    Det ville være fedt med Gendry!

    • Jeg kan godt leve med en lykkelig slutning efter alt det gejl, vi har været igennem! Men ja, Gendry ville være et lækkert twist! Tænker måske, jerntronen helt bliver opløst… Sådan, i overført betydning.

  • Hvad er der med Jon og danaereis? Kan overhovedet ikke huske det – bliver vist nødt til at se det sidste afsnit af forrige sæson igen ?

  • Ej okay, nu får jeg jo lyst til at se GOT, selvom jeg aldrig har set et eneste afsnit! ?
    Du er seriøst godt til at ‘sælge’ gode serie! Så også Den Som Dræber, efter du havde anmeldt den ? Mere af det, tak!

    • GOT er altså virkelig en fabelagtig serie! Og hvis du kunne lide Den Som Dræber, er du i hvert fald ikke sart, og det er også lidt et krav her… 😀

  • Er FULDSTÆNDIG aldeles enig i alle dine betragtninger. Gendry FTW og jeg ELSKER Tyrion!!
    Så faktisk i øvrigt gerne Gendry og Aria ende som par ?

  • Jeg håber virkelig inderligt, at Daenerys & Jon Snow bliver viet og regerer over The Seven Kingdoms som par ? Hvis I husker profetien om “the prince who was promised” som Lady Melisandre fejlagtigt tror er Stannis i de første sæsoner og derefter tror, at det er Jon Snow, men senere i serien (sæson 7) finder vi ud af, at ordet for prins/prinsesse er kønsneutralt på ‘high valyrian”. Fordi sproget ikke har været talt i flere hundrede år, har folket glemt dets brydning. I og med, at ordet både er kønsneutralt og et utælleligt navneord, tror jeg derfor, at profetien i virkeligheden lyder, at frelserne ( Jon og Daenerys) vil redde menneskeheden fra mørket. Det passer også med, at profetien siger, at “the prince/princess who was promised, is the song of fire and ice”.

    Jeg er helt enig med dig ift. Bran! Han har godt nok også irriteret mig de sidste par sæsoner.
    Der er en vild fanteori om, at det er ham, der er The Night King ? Teorien bygger på, at de gange, hvor Bran går tilbage i tiden og kommer til at blive der for længe, så han påvirker og ændre i begivenheder, også påvirker nutiden og fremtiden (bl.a. hvor The Night King rør ham & episoden med Hodor). Derudover påpeger mange, at Bran’s og The Knight Kings ansigtstruktur/-form har udviklet sig i takt med hinanden; sætter man et billede af dem begge fra sæson 7 op mod hinanden, har de præcis samme ansigtsform- og træk ?? Meeen den ved jeg sgu ikke helt om jeg køber.. Det ville dog være et fedt twist ?

    Jeg håber også, at Cersei og gerne en langsom og smertefuld død! Og jeg håber, at det bliver ved Arya’s el. Jon’s hånd ?? hævn big time!

  • Virker kommentarfeltet? ?
    Min kommentar blev ikke posted (havde lige brugt en halv time på at skrive en mega lang kommentar om flere fede teorier) ??

  • Uf, det er spændende! Men jo på en måde også lidt trist, at det så slutter. Helt.
    Jeg tror på overraskelserne – det ville være alt for oplagt, hvis Jon Snow ender på tronen. Jeg synes slet ikke, han passer sammen med Daenerys, synes slet ikke, de har kemi.
    Brienne og Jamie <3 Tror på, teorien om at Jaime slår Cersei ihjel. Tyrion har bare at overleve!

    • Meget trist! Men jeg er enig i, at det er bedre at slutte på toppen end at fortsætte, hvor kvaliteten næsten altid ender med at dale…

  • Åh, hvis du har mod på det, vil jeg som GOT-fan stemme for ugentlige indlæg, hvor du kommenterer på de nye afsnit!

    • Det kunne være fedt! Men jeg kan godt være bange for, at der ikke ville være så stor tilknytning til det koncept! 😀

  • Jeg er kommet til det punkt, at jeg næsten håber at Bran/The Knight King/The Mad King teorien er forkert – ellers ville det nærmest være antiklimatisk. Jeg forventer mig nok at stort set alle karakterer får det hårdt i sæson 8 – og jeg tror ikke rigtig på en happy ending. Dog ville jeg ønske at Davos Seaworth fik en (#teamløgridder).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.