Take me to church

For de uindviede kan jeg afsløre, at jeg har en del kirkeerfaring. Både de tørre folkekirker, de mindre tørre folkekirker, frikirker, pinsekirker, you name it, så har jeg nok været et smut forbi. Jeg er ikke den store fan af kirker den dag i dag. Eller, selve kirkerne har ikke gjort mig noget, men jeg har lidt halvskidt erfaring med menneskerne i dem. Ser I, lige som så mange andre steder, er der ofte et socielt hieraki i en kirke. Det er ikke engang sikkert, man opdager det, hvis man selv ligger lunt i svinget, men hvis man er lidt et sort får, så er det en anden snak. Nogle mennesker får desværre en attitude, der hedder, at de er bedre, fordi de er gode kristne. Og det kommer til udtryk, selvom de måske ikke selv er obs på det. Som fx da der blev holdt surprise party for en af mine bedste veninder, der dengang arbejde fuldtid i kirken, og jeg ikke var inviteret. Der var begrænset plads, måtte jeg forstå. Det er et par trin under dem, der råber, at Gud hader bøsser, og de ender i helvede, hvorfor de skal have frataget alle deres rettigheder, men det er samme boldgade. Og hvis man rent faktisk har stiftet bare lidt bekendskab med ham der Jesus, så er det en ret ironisk opførsel.

Men lad nu det ligge. Det skulle heller ikke handle om min kirkefortid eller mine oplevelser med dobbeltmoralske kristne, men jeg syntes, der skulle lidt baggrund til, før jeg fortalte om min oplevelse i går. For nu er jeg jo i Alabama, og det var jo søndag, og så skulle man da være et skarn, hvis man ikke kiggede forbi en baptistkirke. Så det gjorde jeg. Nervøs. For der er forskel på kirkekulturer, og at have erfaring i den ene er ikke ensbetydende med at have erfaring i den anden.

Men åh. Det var så fint. Børnene kom ind i deres rober og sang for os, falsk og entusiastisk. Vi blev budt hjerteligt velkommen, hvorefter alle besøgende blev bedt om at rejse sig op og fortælle, hvad de hed, og hvor de kom fra. Udover et engelsk ægtepar var det kun mig fra Europa, så der blev uh’et og ah’et, da jeg meddelte, at jeg kom fra Danmark. Derefter påbegyndte et segment, der hed “Jesus loves you and so do I”, hvor man i ti solide minutter gik rundt og sagde hej og krammede de andre, og jeg var selvfølgelig fælt populær i al min danskerhed og fik krammet det meste af menigheden. Da vi igen satte os ned, blev alle besøgende indlemmet som æresmedlemmer af kirken og velsignet og ønsket fortsat god rejse. Og så sang vi, og jeg kunne alle sangene undtagen én og blev fantastisk nostalgisk, mens damen ved siden at mig gav mig et billigende nik.

På trods af at man i USA kommer i kirke i sit stiveste puds, så var stemningen vidunderligt afslappet. Man klappede ad koret (og mere eller mindre alt andet), man råbte uopfordret “AMEN!”, når nogen sagde noget klogt, man svarede præsten, når han stillede retoriske spørgsmål. Dagens prædiken handlede sjovt nok om “the full armor of God”, som er en passage fra Efeserne, jeg kan huske meget tydeligt fra, da jeg gik på bibelskole på Hawaii, så jeg sad tilbage med en mægtig fin følelse af full circle.

Jeg er så glad for, at jeg gjorde det. Træerne gror selvfølgelig ikke ind i himlen, og jeg har ikke planer om at styrte hjem og joine en kirke, men jeg gik derfra med en varm følelse om hjertet og et minde for livet. Og det er også noget.

Kommentarer (23)

  • Jeg fik sku helt tårer i øjene over din beskrivelse af din kirke oplevelse. Det er sådan en fin og enestående oplevelse, som ikke kan genfortælles helt så andre forstår, men et vigtigt minde du har inde i hjertet. Jeg var selv til Midnatssol gudstjeneste i Ishavskatedralen i Tromsø sidste sommer og den oplevelse var så stærk og bevægende og et kæmpe minde fra min ferie. Og det kan bare ikke genfortælles rigtigt. God fornøjelse videre på din tur ?

  • Ej nu bliver jeg nysgerrig – mon du vil fortælle lidt om din kirke baggrund? Jeg mener bibel skole på Hawaii er trods alt ikke noget der kan skrives på alles cv.
    Det lyder som en dejlig oplevelse i alabama, elsker at vi kan følge med i dine oplevelser.
    Fortsat god ferie ?

  • Jeg synes godt nok din kirkehiistorik er interessant. Det havde jeg ingen anelse om, og jeg synes ellers jeg læser pænt med. Må vi ikke få nogle indlæg om den engang på den mirianske facon?
    KH Sabrina

  • Det lyder som en herlig oplevelse!
    Men jeg sidder tilbage som et stort spørgsmålstegn. Jeg er med på din far er præst og alt det der, men derfra og så til “da jeg gik på bibelskole på Hawaii” – er der ikke en mellemregning vi mangler at høre lidt om? ?

  • Du burde virkelig uddybe det med bibelskolen på Hawaii 🙂 Man bliver jo nysgerrig. Og så er jeg i øvrigt ked af din oplevelse med mennesker i kirker. Hilsen en dansk baptist 🙂

  • Først, jeg elsker at følge med på dine USA ture! Tak for det:)
    Dernæst er jeg vild med dette indlæg, fordi det minder mig om min oplevelse med kirke i USA. Godt nok er jeg, hvad mange nok ville kalde konservativ kristen. Det har altid været vigtigt for mig at finde en fast kirke, uanset hvor jeg boede.
    Da vi flyttede til USA for 4 år siden, søgte vi også som noget af det første, en kirke. Og vi fandt denne nyopstartede kirke, der havde lokaler i en almindelig skole. Det var ikke en babtist kirke, men Calvary Chapel, de der surfere der vist i 60erne oprettede en kirke, fed stemning, tatoveringen og meget casual. Nå men DER oplevede jeg kærlighed som aldrig før. Endelig så jeg den kærlighed som Jesus gik rundt med. Og det var fedt!
    Så bare for at sige, jeg kender følelsen så godt! Nu er vi flyttet hjem igen og har som livsmål at skabe kirke som amerikanere kan. Men det er svært, vi er ret uptight her i Skandinavien hehe.

  • Vil gerne høre mere om din tid med kirker. Er selv vokset op i en kristent familie, men lever ikke selv i den kristne tro. Synes, det er spændende at høre andres syn på dette?

  • Det er bestemt noget! 🙂 Jeg er selv kristen og har som dig oplevelser med lidt af hvert, men baptistkirker har altså noget helt specielt. Jeg har aldrig følt mig så meget hjemme eller velkommen som besøgende, som i en baptistkirke. Har dog endnu til gode at prøve en i USA.

    Herhjemme kommer jeg i en pinsekirke der holder til i Bremen teater. Ret spøjst at være der til stand-up show fredag for så at komme tilbage til gudstjeneste søndag. Men jeg elsker det! 😀

      • Hej Maj,

        Jeg er født og opvokset i folkekirken, men begyndte at komme i en baptist-kirke i udlandet, og føler mig mere hjemme i mere karismatiske kirker. Den kirke jeg kommer i er ikke en stereotypisk pinsekirke – jeg har f.eks. aldrig hørt tungetale – og jeg ville heller ikke anse mig selv som en del af pinsebevægelsen, men det er bare sådan Danmark har valgt at kategorisere den kirke.

        Når det så er sagt så tror jeg fuldt og fast på mirakler og helbredelse fra Gud! Jeg har oplevet det på egen krop, så det ville være svært andet 😉

  • Stemmer i koret der gerne vil høre mere om den ‘kristne fortid’ især når ordet ‘bibelskole’ lige bliver smidt på bordet.

  • Jeg kan på alle måder følge dig, når det kommer til indspiste, kristne vennegrupper. (Især IM!). Kæmpe nej tak til den slags dobbeltmoral og mennesker, der føler de er mere værd end resten af os – eller i hvert fald opfører sig sådan.

  • Det er kirken, når den er smukkest, og jeg tænker, at den slags kristene kommer i paradiset, uanset om det findes eller ej.
    Den anden slags kristne, håber jeg, opdager, at paradis eller helvede slet ikke findes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.