Hvad nu hvis?

Der er ofte folk, der spørger mig, hvad jeg ville have arbejdet med, hvis jeg ikke var endt som blogger. Svaret er, at jeg ikke ved det. Jeg valgte en af de der uddannelser, hvor man ikke uddanner sig til et specifikt job, så det er lidt op til en selv at finde en plads på arbejdsmarkedet et sted. Jeg havde nok lavet noget med sprog og kommunikation, hvis jeg var heldig, men der er også ret stor risiko for, at jeg havde tilbragt en rum tid som endnu en arbejdsløs akademiker i mængden og til sidst taget til takke med noget, der var bare semirelevant.

Jeg kan egentlig godt lide at gisne om, hvordan mit liv ellers kunne have set ud. Så længe man holder sig fra at gøre det på den der lidt sukkende could’ve, shouldve, would’ve-måde. Før jeg søgte ind på uni, havde jeg en vildt random idé om at vende tilbage til mine hestepigerødder. Jeg gik faktisk så vidt som at søge et job som staldpige et sted langt ude på landet og tage til samtale derude. I sidste ende var det alligevel for stor en omvæltning til min tryghedsnarkomani, og jeg vendte tilbage til den velkendte skolebænk. Men hvad nu hvis? Så var jeg næppe nogensinde flyttet til København. Jeg havde sikkert haft en hest i stedet for en Herbert. Jeg havde haft væsentligt stærkere lår. Gad vide, hvordan det liv havde været?

Det var min kærlighed til litteratur og sprog, der gjorde, at jeg endte med at læse engelsk. Men selvom jeg kom fra min studentereksamen med et virkelig fint snit, så besluttede jeg alligevel at søge en håndfuld forskellige uddannelser. Hvis nu. Jeg tænker nogle gange over, hvordan mit liv havde formet sig, hvis jeg i stedet var endt på religions- eller medievidenskab. Især det sidste. Om jeg havde rendt rundt på en tv-station et sted og spillet fandango med en mikrofon i hånden. Spøjst nok endte jeg jo faktisk med at arbejde med medier, omend den mere sociale af slagsen. Men måske havde jeg fået nogle videoredigeringsskillz og var endt som Youtuber i stedet for. Who knows? (Jeg vil stadig virkelig gerne have nogle videoregideringsskillz).

Hvad nu, hvis jeg havde gået på folkeskole i stedet for privatskole? Hvis mine forældre aldrig havde besluttet at flytte til Randers?Hvis jeg aldrig havde mødt min ekskæreste og fucket mit liv op? Hvis jeg ikke havde turde gå fuldtid med bloggen? Hvis jeg havde gjort alvor af drømmen om at flytte til et andet land? Ingen ved det.

Jeg er egentlig ikke den store tilhænger af det der med, at alt, man nogensinde har gjort, har gjort en til den, man er, og derfor skal man sætte pris på det. Fuck that. Jeg spildte det meste af mine tyvere stortudende i min seng, og hvis nogen påstår, det var godt for mig i sidste ende, så har jeg en flad med deres navn på. Men. Jeg vil sige så meget, at der, hvor jeg er lige nu, det er sgu ikke så dumt igen.

Kommentarer (7)

  • Det er sjovt, som livet pludselig kan tage en bestemt drejning ud fra de valg man foretager (nogle bevidst, andre knap så bevidst). Jeg mødte min kæreste igennem 13 år på en togtur på 10 min, hvor jeg spurgte om hans telefonnr da jeg syntes han så sød ud. Hvis ikke jeg havde gjort det, så er jeg ret overbevist om, at vi aldrig havde rendt på hinanden igen – og Gud, hvor er jeg lykkelig for, at jeg tog springet og spurgte om hans nummer!

    Og så vil jeg bare gerne sige skide mange tak for dig. Jeg skrev for et par år siden en ulykkelig e-mail til dig, da jeg ikke var blevet optaget på den kandidat jeg drømte om, hvor du rådede mig til at følge mit hjerte og gå all-in på den uddannelse jeg drømte om. Jeg kæmpede to år mere med afslag, men endte med at komme ind på drømmestudiet. Derudover fik jeg kort tid efter mit drømmestudiejob, så alt ting flaskede sig selvom jeg stod midt i kaosset, hvor det hele føles umuligt. Til juni er jeg færdiguddannet og er klar til at erobre verden 👊🏼

    Jeg ved egentlig ikke hvad jeg vil med min kommentar, men min pointe er nok, at livet alt sammen nok skal gå selvom man ind i mellem må gå omveje for, at komme et godt sted hen. Og hold nu op, hvor lærer man meget af fejl og hårde perioder af livet.

    Tak for dig 🙌🏼

    • Ej men, ej men Trine! Sikke dog en fantastisk udvikling! Tusinde tak for update, og kæmpemeget tillykke med det hele!

  • Okay- helt sikkert alt for random kommentar lige her. Tak for dit indlæg, jeg gør der selv det med at tænke “hvad nu hvis”, og ender altid med en tilfredshed over hvor jeg er nu.
    … og så til det random.
    Din blog er den absolut eneste jeg følger. Jeg læser med hver gsng du poster, selvom mit liv nok i virkeligheden er ret forskelligt fra dit, jeg er møgallergisk overfor katte og generelt ikke er blog-læser typen. Men jeg kan virkeligt identificere mig med de ting du skriver, og more mig over dine formuleringer. Og nu gik det op for mig at vi faktisk har mere til fælles end jeg troede. Tænk, jeg vidste slet ikke du også har læst engelsk ;).
    Du må være min “hvad nu hvis” – tanke om hvordan MIT liv kunne have været hvis jeg ikke var endt i villa, Volvo og vovhund som mere husmor end akademiker efterhånden.

    Tak for dine indlæg og dit perspektiv kære Miriam. Du gør det sgu godt.

  • Bliver helt varm om hjertet over Trines fortælling! “Hvad nu hvis….” er et dragende tankeeksperiment. Også fremadrettet. Hvad nu, hvis man af en eller anden årsag er nødt til at skulle noget andet? Staldpige er jo ikke altid en mulighed😁.

  • Hey Miriam. Har aldrig kommenteret før. Det sidste var fucking stærkt skrevet og ramte mig LIGE i hjertet. Det med, at du har en flad med deres navn på. Ps. Jeg elsker at følge med – både på bloggen og insta. Keep up the good work! <3 Kram

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.