Flytte?

Jeg elsker min lejlighed. Højt. Når det bliver sensommer, har jeg boet her i ni år, og jeg kunne ikke forestille mig at flytte fra mit kvarter, som er roligt nok til mit behov, men stadig ti minutters cykeltur væk fra centrum. Der er to minutter til kiosken/nærmeste GLS pakkeshop (vigtigt!), der er fem minutter til en håndfuld forskellige supermarkeder, og Wolt leverer gladeligt til min hoveddør fra alle de bedste restauranter. Det er vildt at forestille sig, at jeg landede her ved et rent tilfælde. Jeg har sikkert fortalt den her historie en million gange før, men jeg sad jo altså i Århus med en opsagt lejlighed og en optagelse på min kandidat på KUA, så det var ret kritisk med at finde noget at bo i på den anden side af Storebælt. Det er pissefucking svært at finde en ordentlig bolig i København, når man rent faktisk bor i området. Det er endnu sværere, når man befinder sig tre timers togtur væk og ikke sådan lige kan kigge forbi potentielle nye adresser. Jeg måtte hurtigt opgive en lejebolig, for det var langt uden for mit budget, med mindre jeg skulle have mig en roomie eller fem, og det driver mennesker mig simpelthen for meget til vanvid til. 😀

Jeg begyndte at kigge på andelslejligheder, og da der dukkede en op på Østerbro, som var et af de få kvarterer, jeg rent faktisk kendte lidt, slog jeg til. Aggressivt. Faktisk sendte jeg min ekskæreste ud dagen efter for at slå til på mine vegne, for jeg havde først mulighed for at komme til Sjælland adskillige dage senere, og der ville den helt sikkert have været solgt til anden side. Og således brugte jeg en halv million på et nyt hjem uden at vide ret meget om, hvad jeg havde købt. Udover at der var badekar, hvilket i sig selv selvfølgelig var alle pengene værd.

I dag kan jeg konkludere, at jeg helt ubevidst fik skudt papegøjen. Der er kun et eneste lille aber dabei: Størrelsen. Ser I, da jeg kom hertil, var det fra en etværelses på 40 kvadratmeter, så mine nuværende 58 virkede som et slags palæ. Men realiteten er, at mit soveværelse kun lige har plads til min seng, og at jeg derfor har mit tøjskab stående i stuen. Mit badeværelse er faktisk ret stort efter københavnerstandarter, men det er stadig virkelig småt, når man egentlig er jyde. Jeg kunne godt tænke mig bare en snert mere plads. En lillebitte snert.

Løsningen på det her problem er egentlig relativt simpelt: Jeg kunne skrive mig op til en større lejlighed på min andelsforenings interne venteliste. Ét voila! Større lejlighed, samme bygning. Men. Jeg orker ikke at flytte. De der mennesker, der flytter fem gange på to år, fordi de bor til leje med begrænsede udlejningsperioder? Jeg forstår ikke, hvordan de gør det. Jeg bliver fucking stresset bare ved tanken. Man bliver skør i bolden af ikke at have en rolig base, og det har man helt sikkert ikke i en flytteperiode. Som er lang. Plus, tryghedsnarkomanen i mig kan slet ikke overskue at skulle gøre et nyt sted til “hjem”. Væk fra mine knirkende gulve og skuffer, der nægter at lukke sig. Og hele tanken om at skulle sortere i alle mine ejendele? Shiiiiit. Jeg boede i min miniaturelejlighed i Århus i seks år, og hvordan jeg fik mast så meget crap ind på så lidt plads fortjener en eller anden form for medalje. Jeg kan kun forestille mig, hvor slemt det må være her på nuværende tidspunkt. Og måske værst af alt: Bureaukratiet. Med forhandling og overdragelse og nyt lån og forvirrede bankmænd, der stirrer på min håbløst svingende indkomst, mens jeg pædagogisk forsøger at forklare dem, hvad en blogger er. It’s too much.

Okay, men Miriam, det her er et ret stort first world problem, og hvis du ikke engang gider gøre en indsats for at opnå den relativt lette løsning, der er lige foran næsen på dig, så vil du det vel heller ikke nok?

Nej. Nej, det vil jeg helt bestemt ikke. Men derfor vil jeg alligevel gerne have lov til at brokke mig lidt over, at mit ønske om syv kvadratmeter mere ikke lige kan fikses med et trylleslag. Og hvis jeg ikke gjorde det, så ville jeg nok heller ikke være mig. Er der nogen, der kan huske, da bloggen skulle skifte navn, og vi et kort øjeblik overvejede at kalde den Miriams Brok? Måske skulle vi alligevel være gået med det… 😀

Kommentarer (27)

  • Åh jeg ved hvordan du har det. Bor selv med mand og børn i en dejlig, billig, central men ikke for central andelsbolig. Da vi flyttede ind var det himlen, men nu hvor vi har to børn savner jeg plads til at kunne give dem hvert sig værelse uden at jeg selv ender i stuen på en dårlig sovesofa uden privatliv. Og så er køkkenet ved at falde sammen om ørerne på mig, men har ikke lige 90.000 til en totalrenovering. Så jeg brokker mig også uden at have energien til at gøre noget ved det.

  • Nu bliver jeg nysgerrig på, hvad bloggen hed før? ?

    Og jeg forstår dig godt med hensyn til flytning. Der findes meget lidt godt ved at flytte. ?

  • Det er jo så moderne med tiny houses og mere minimalistiske levemåder.. Det er ikke pladsen der er problemet, det er mængden af ting, tror jeg jeg har hørt nogle sige? Altså, jeg forstår dig godt, jeg har slev haft det sådan i vores tidligere lejligheder, men nu hvor jeg bor i et relativt stort hus, tænker jeg da nogle gange, at det må være lettere med rengøring osv i noget mindre??‍♀️

  • Min mand og jeg har boet i en ejerlejlighed på 70 kvm de sidste 11 år. Vi er snart færdige med at bygge vores drømmehus lidt udenfor byen, og jeg glæder mig SÅ MEGET til at flytte! Jeg vælger at tænke positivt på pakningen og se det som en chance for at få ryddet lidt ud i gemmerne. Konmari og alt det der 😉

  • Hvad med at Google nogle af de muligheder de bruger i Tiny Houses? Altså med opbevaring og sådan noget. Selv bor jeg på 84 kvm og har haft rigtig meget gavn af at kunne gemme ting væk bag låger eller i matchende kasser på en åben reol. Det giver en god ro, selv når man har rigtigt mange ting..

  • Bor selv på 49 m2. Mit råd er at lade et stort tørrestativ fyldt med ikke-tørretumblervenligt tøj og støvsugeren og en Ikea-pose med håndklæder og viskestykker fra tumbleren stå fremme en dags tid eller to. Bagefter føles ens hjem MEGET større. Det virker, jeg sværger.

  • Jeg er selv ved at flytte. Det er så besværligt. Har virkelig mange småting og dimser, men håber det er besværet værd.

    P. S. Jeg kan godt huske hvad bloggen hed før??

  • Fakta er desværre, at jo mere plads man har, jo mere kan man bruge. Er selv gået fra 48 kvm til 140 kvm, og der gik ca. tre måneder, før jeg synes, at jeg havde brug for endnu flere kvm.

    • SÅ rigtigt! Vi boede på 130 i 5 år, så 75 i 2 år og nu er vi på 85 uden loftrum/kælder. Uanset hvilken str lejlighed, så har vi altid brug for mere plads!

  • Okay, her vil jeg lige tillade mig at brokke mig lidt over dit brok. For efter at have boet på 25 kvadratmeter (med en kæreste) i syv år, flyttede jeg sidste år til en lejlighed på 50 kvadratmeter, hvilket var fantastisk. Det er stadig en etværelses, jeg bor stadig med min kæreste, og vi har begge relativt omfangsrige garderober. Og nogle gange længes vi da lidt efter et soveværelse, men det er kun indtil vi kommer i tanke om, hvor heldigt det rent faktisk er, at vi har et sted at bo i København, hvor der er plads til os begge to. Derfor kan jeg ikke lade være med at grine lidt overbærende, når folk jamrer over at bo alene på 58-140 kvadratmeter – det kan SAGTENS lade sig gøre at skabe mere plads, hvis man ellers gider. 😉

    • Njaeh, jeg vil være uenig i, at det er muligt at skabe mere plads. Det er faktisk temmelig umuligt, med mindre man får en udbygningstilladelse. Og jeg kan altså pinedød ikke få et skab ind i mit soveværelse, hvis jeg også vil have en seng derinde. Om man så kan lære at være tilfreds med, hvad man har, det er en helt anden snak… 😀

      • Nu mente jeg heller ikke at skabe nye kvadratmeter, men at optimere de kvadratmeter, man allerede har – f.eks ved at rydde ud eller finde på mere pladsbesparende løsninger. I min gamle lejlighed havde jeg en hems, hvilket gav mig cirka 6 kvadratmeter mere plads til tøj. Min bror, der bor på 45 kvadratmeter, har tøj hængende over sin seng. Der findes masser af smarte løsninger til små hjem derude 🙂

        • Nogle steder kan man finde pladsbesparende løsninger, ja. Men mit største problem er plads i soveværelset, og der kan desværre ikke på magisk vis skabes mere plads, uden at gøre rummet markant mindre, og det er for mig det modsatte af en løsning. 🙂

          • Ej undskyld men mriiam hvor må du blive træt af sådan et svar ?

            Hun bad ikke om løsninger. Hun bad heller ikke om at vide hvad nogen og nogens kærester griner af. Det er ligesom forældre (jeg er selv mor) som griner når andre uden siger de er trætte – for deres træthed kan jo simpelthen ikke eksistere når der findes forældre som ikke får søvn?

            Det dejligt I har fundet grail. Men man kan bare ikke simplificere så let at sige Miriam er en, vi er to og bor på samme/mindre så hun har ikke noget at brokke sig over. ? Desuden ved vi Miriam er glad for sko, og hun ville da sikkert få en masse plads uden, men nu er hun ret glad for dem, så???

            Jeg skal ikke lyde som en sur mokke. Jeg synes bare det er lidt morsomt og dumt. 😛

  • Som en der er flyttet rigtigt mange gange, fordi jeg er den håbløse romantiker og selvfølgelig skal prøve at bo med ALLE de mænd jeg finder (hvilket ikke har virket endnu, hurra for singleliv ?), så virker det faktisk at flytte, da man får ryddet gevaldigt ud i sine ting – “Gider jeg betale for at få den her opbevaret i depotrun, når jeg er hjemme og vende ved mor, mens jeg venter på at jeg finder en ny lejlighed… nej, UD!”
    Nogle gange kan det være en rigtig god ting at flytte ?

  • Højseng med plads til skab/tøjopbevaring nedenunder? Dem har jeg altid været jaloux på, det ser så fedt og pladsoptimeret ud! ? og så er der noget fedt ved at kravle OP i en høj/halvhøj seng

  • Jeg har nogle venner der har bygget/fået bygget et lille ekstra rum i stuen op ad den ene endevæg. Så stuen blev en lille haps mindre men til gengæld var der walk-in-garderobe i rummet. Det synes meget mindre pladsoptagende end et skab, for man kan også møblere op ad væggen, hvilket man ikke kan op ad et skab… Ved ikke om det giver mening?

  • Kan du ikke skrive dig op til en større lejlighed, se den, når der bliver en ledig, og så derefter vurdere, om den er en flytning værd? Det kunne jo faktisk være tilfældet – og ellers er det vel ikke værre, end man kan sige nej? 🙂

  • Jeg havde det på samme måde med min dejlige, centrale 2V andelslejlighed. Jeg købte nabolejligheden og lagde sammen. Jeg flytter aldrig 😀

  • Hader også at flytte ?? men når det så er sagt, så flyttede min kæreste og jeg til en 40 kvm større lejlighed fra 4. til 3. sal i samme opgang sidste år – når man står og skal flytte, så var det dælme en nem omgang! ? vi pakkede ikke engang ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.