Kjolekomfortabel i jeans #lifehack

Iført Thea-jeans og Emelie-top.

Annonce for Ellos.

Jeans og jeg har efterhånden en lang og kompliceret historie. Til dem, der ikke har Sheldon Cooper-hukommelse, kommer her en komprimeret udgave: Engang levede jeg i jeans. Gik aldrig i andet, elskede skidtet. Men så fik jeg former og begyndte at hade min krop, og pludselig var jeans farlige, fordi de fremhævede i stedet for at skjule. Jeg ændrede min stil markant. Og holdt den længe. I årevis. Det var et tilfælde, der gjorde, at vi fandt sammen igen, jeans og jeg. Et helt klassisk ‘meet cute’. Nogle ville kalde det kismet. Og jeg erfarede, at nu hvor jeg holder af mine tordenlår og jævnligt giver mig selv et saligt smæk på højre balle, så er jeans og jeg atter cool. Jeg har ikke set mig tilbage siden.

Misforstå mig ikke, jeg er ikke pludselig top til tå i denim á la Justin & Britney i 2001, men jeans er fast tilbage i min tøjrotation, og det er jeg glad for. Det giver mig mere variation. Jeg går konsekvent efter modeller i ikke alt for lyse farver med højere taljer, for dem føler jeg mig lækrest i. (Ellos er SÅ stærk på højtaljet, og jeg elsker dem for det!) Muligvis en snert af stræk. Muligvis lidt distress. Mulighederne er mange.

Hvad jeg imidlertid ikke havde forudset var, at jeg ville rende ind i problemer med, hvad jeg skulle tage på over mine jeans. (Altså ikke regnbukser eller den slags, vel, jeg mener på overkroppen). Fordi. Jeg holder rigtig meget af min timeglasfigur, men jeg kæmper stadig lidt med at elske min mave. Kjoler kan give mig taljefokus uden at sidde til, hvor jeg ikke er konfortabel, men når jeg er i et par bukser, så er den silhuet pludselig ændret. Og fordi min barm er så stor, ender jeg faretruende nemt med nogle proportioner, jeg ikke bryder mig om. Jeg gerne vil fremhæve min talje, men helst ikke gå i aaaalt for stramme overdele, og det har voldt mig en del problemer, faktisk.

Det var Emelie-toppen fra collagen nedenfor og billedet ovenfor, der endte med at give mig en slags aha-oplevelse for efterhånden nogle måneder siden. Den minder nemlig usandsynligt meget om en af mine yndlingskjoler, bortset fra at den selvfølgelig ikke har et skørt. Men proportionerne holder. Så jeg købte den, og jeg elsker den, og siden da er jeg begyndt at holde øje med overdele, der til forveksling kunne lige den øverste del af en af de kjoler, jeg typisk ville gå efter. Det kan være noget med elastik i taljen, bindebånd, slå-om, osv. På den måde er jeg i stand til at kombinere det komfortable ved mine kjoler med det jeans-look, jeg igen er blevet så glad for. Kæmpewin! Hvis nogen har brug for lidt inspiration til, hvordan sådan et kjole-overdel + jeans-look kunne se ud, har jeg lavet en collage med Ellos-items til inspiration. Modellernes navne står på hvert item, så de nemt kan søges frem. Man kan finde jeans ved at klikke her og toppe ved at klikke her (og i øvrigt få 25% på Ellos’ egne kollektioner, men tjep, tilbuddet slutter i dag!).

Kommentarer (25)

  • Fine forslag! Jeg tør generelt ikke prøve jeans uden at prøve netop pga kurver som ikke matcher mange modeller. Men måske jeg skulle give det et forsøg når engang jeg er kommet af med babybulen… Jeg er vild med flere af toppene!

    • Det smarte ved onlineshopping som her er, at udvalget generelt er noget større. Så jeg vælger altid en håndfuld jeans, der lever op til mine krav, bestiller dem hjem og prøver dem i ro og mag foran spejlet, og returnerer jeg bare, hvad der ikke passer. At købe jeans ude i verden funker bare ikke rigtigt for mig. Der er simpelthen for langt mellem snapsene! 😀

  • Det er en rigtig pæn top og den farve klæder dig virkelig godt. Mon den også er god til små bryster? ?

    • For mit indre øje er den. Fordi den “snyder” den fine form via elastikken. Men jeg kan af gode grunde ikke svare med sikkerhed. 😀

  • Jeg er en str. 38, af og til 36, med meget små bryster. Og jeg ELSKER dine modeindlæg! God smag klæder alle, og min yndlingsnederdel over alle er en, du engang anbefalede. Så mere af det – og tak 🙂

  • Jeg var lige ved at være overbevist, men så skriver de sgu “gennemsnitshøjde 164 – 172 cm” i størrelsesguiden. Øv. Lange ben bliver tit omtalt som noget positivt, men det er det ikke, det er upraktisk! Du ser ellers godt ud i sættet der 🙂

    • Jeg er ikke engang særlig høj, og jeg oplever også rigtig tit, at jeans er for korte, fordi jeg gerne vil have dem, så de er pæn længde, når jeg har hæle på. Men jeg spottede i hvert fald ét par jeans derinde, som fås i “regular” eller “long”, så måske der er håb?

  • Jeg bøvler ret meget med at finde sorte jeans, som holder farven. Efter bare et par vaske, synes jeg de bliver grå og nussede. Har du erfaring med det, med jeans fra Ellos?

    • Det har jeg kun oplevet med et enkelt par jeans. Jeg tror, de var fra Asos. Resten af mine har holdt farven fint, også dem fra Ellos.

  • Er helt i samme båd omkring dit forhold til jeans – jeg har for nyligt genopdaget dem, da jeg købte et par fra netop Ellos. Jeg er kæmpefan. MEN jeg havde glemt den bivirkning, der ofte kommer af tordenlår i jeans – der er allerede kommet et hul i skridtet. Har du mon et godt tip til hvordan man undgår det eller hvad man kan gøre for at forlænge levetiden bare lidt? ?

    • Jeg må nok være dig svar skyldig. Det har jeg af en eller anden grund ikke de store problemer med. 😀

  • Fine jeans og pæne toppe! Desværre er jeg 182 cm og alle jeans jeg har været i nærheden af siden gymnasiet har enten været for små i lårene eller for korte i benene. For man kan åbenbart ikke være både høj og tyk…

    • Nu kender jeg naturligvis (og af gode årsager) ikke til din vægt, men jeg er selv 1.82 cm. høj og er ikke en streg i luften. Jeg synes selv, at jeans fra bestseller og topshop har fungeret godt for mig og mine lange stænger, og hos disse mærker har det rent faktisk været muligt at finde nogle jeans jeg både kan have min mås i og som samtidig er lange nok i benene. Topshop fås f.eks. i længde 36. Bare lige et lille tip fra en fellow langbenet dame. ☺️

  • Jeg gad så godt kaste mig ud i jeans-livet igen på din anbefaling, men jeg synes det er så træls at der ikke er gratis retur. Vil jo gerne bestille en masse forskellige størrelser og modeller hjem hver gang, og jeg dropper altid Ellos, fordi jeg ikke gider betale for at sende det retur?

    • Den tankegang havde jeg også engang. Og så nåede jeg frem til, at Ellos’ tøj generelt koster markant mindre end rigtig mange andre siders tøj. Og de har virkelig tit ret vilde tilbud. Så hvis man deler de halvtreds kroner ud over hele min ordre, så virker det næsten lidt fjollet. At jeg hellere vil betale 400 kroner for et par jeans et andet sted, fordi jeg af princip ikke vil betale retur for noget af min ordre, når et enkelt par jeans der koster under 200 kroner. Det er i hvert fald ikke mig selv, der tjener på det princip! 😀

Der er lukket for kommentarer.