Et fælt mislykket Tinder-eksperiment

Det var meningen, det her skulle være et af de der eksperimenter, der var sådan lidt feelgood og samtidig lærte os en vigtig lektie. Inspireret af indlæget om, hvorvidt man kan være tyk på Tinder, traf jeg i går en beslutning om at foretage et lignende Tinder-eksperiment. Denne gang gik det ud på at udfordre mine egne fordomme og præferencer, og planen var at swipe ja til de første 100 mænd, der blev præsenteret for mig, og derefter indgå dialog med så mange af mine matches som muligt, uanset om de normalt ville være en mand, jeg gik efter.

Ligesom ved tykke-eksperimentet ramte jeg en match-rate på omkring en tredjedel, hvilket gav mig en god portion samtaler at give mig i kast med.

Mit første problem opstod ret hurtigt. Ser I, man swiper ikke altid til venstre af overfladiske årsager. Nogle gange skriger et mismatch bare til himlen. Og det kom jeg lidt sent i tanke om, da jeg begyndte at se nærmere på de profiler, der havde swipet ja til mig og blandt andet fandt en mand i et åbent forhold, en mand med katteallergi og en solid håndfuld turister. I et sådant scenario er der bare ikke så meget at gøre, uanset hvor sød manden i den anden ende potentielt skulle være. Jeg skal ikke pendle frem og tilbage til Brasilien, hvis jeg kan blive fri. Men sådan er det, og der var stadig masser af mænd at komme efter.

Og her var det så, jeg ville skulle begynde at fortælle om, hvordan jeg blev så positivt overrasket over de samtaler, jeg havde, med de mænd, jeg normalt ville have sendt til venstre. Bortset fra, at det ikke skete. De første fem mænd indledte samtaler med “hej” og nichts weiter, og det satte ret præcist tonen for det videre forløb. På intet tidspunkt lykkedes det mig at få en samtale kørende, der ikke virkede håbløst staccato. Det gik ikke bedre med de samtaler, jeg selv startede. Hver gang forsøgte jeg at finde noget interessant på mandens profil som indgangsvinkel, fordi det i min optik bare bliver bedre samtaler, end når man skriver “haft en god weekend?”, men lige lidt hjalp det. Som jeg skrev i et indlæg om netop indgangsreplikker på Tinder: “Som regel kan man sige rigtig meget om en mand ud fra, hvordan (eller om) han griber samtalebolden, og så kan man tage den derfra. (…) Dermed ikke sagt, at jeg øjeblikkeligt unmatcher dem, der bare skriver “hej”, men der er bare lidt længere til det flirtende, legende, som jeg netop holder meget af er lige inde for rækkevidde på Tinder.” 

For at sige det ligeud, så var stort set alle samtaler, jeg havde i går, virkelig op ad bakke og/eller meget uinteressante. Jeg elsker sproglig ping-pong, men mit ping fik bare aldrig rigtigt et pong tilbage. Det føltes som én lang, sej kamp. Der var fx ham, der lagde ud med at spørge mig, om jeg kunne tale dansk, efter jeg lige havde sagt hej til ham. På dansk. Der var ham, der lavede en tidsplan for vores hypotetiske date, der startede 18.18, og vi allerede kyssede kl. 18.25, og det var sikkert ment som et sødt, humoristisk indspark, men den ramte noget forbi. Og så var der selvfølgelig den klassiske: “Du er lækker! Hvad skal du senere?”

Den lidt deprimerende konklusion, jeg nåede frem til, var, at man faktisk kan konkludere rigtig meget om mennesker ud fra, hvordan de har sammensat deres Tinder-profil. Jeg vælger fx oftest en mand fra, hvis han kun har et enkelt billede, og det billede er taget i et forfærdeligt frøperspektiv i et meget mørkt lokale, og han i øvrigt ikke har nogen profiltekst. For det er det førstehåndsindtryk, han bevidst har valgt at sende ud i verden. Og det er der ikke nødvendigvis noget galt med, det clasher bare enormt meget med den måde, jeg har valgt at gøre tingene på. Ligesom jeg heller ikke har voldsomt meget til fælles med manden, der kun har valgt ekstremsport-billeder til sin profil og tilbringer al sin fritid på sin båd. Det betyder ikke, at hverken hans eller min måde at gøre det på er bedre end den anden, det betyder bare, at vi nok er bedre tjent med at finde en anden at bytte mundvand med.

Nu ville det her eksperiment naturligvis også blive rynket på næsen af, hvis jeg indsendte det til noget peer-review, og jeg kan selvfølgelig bare have været meget uheldig, men hvis man sammenligner med min oplevelse i går, så er min Tinder-succesrate sædvanligvis ret imponerende. Fordi jeg kun swiper til højre, når jeg har en snert af en fornemmelse af, at det kunne være et godt match. Hvis han fx har skrevet en virkelig sjov profiltekst. Eller han har et billede af sig selv iført en onesie med en G&T i hånden. Eller hans grammatik bare er fucking spot on. 😀

I sidste ende havde jeg én enkelt god samtale med en mand, jeg normalt ville have sendt til venstre. Den var faktisk helt lovende, og et øjeblik var jeg helt høj på tanken om, at mit eksperiment reelt ville virke. Og så fortalte han mig, at han kun var hjemme i Danmark på ferie og normalt boede i Singapore, og så døde den lidt igen.

Jeg ville gerne have rundet det her indlæg af med en vigtig lektie om, at man ikke skal skue hunden på hårene, men i realiteten blev jeg bare virkelig bekræftet i, at hundehår har ret meget at sige. På Tinder om ikke andet. Og med mindre man er opsat på at give alle hunde en chance i jagten på nålen i høstakken, så er det måske meget smart at stole på sin mavefornemmelse og være en lille smule selektiv.

 

Kommentarer (15)

  • Jeg er bange for at jeg aldrig ville kunne charmererererer dig, brugte seriøst lang tid på at finde ud af hvad der var galt ! Til gengæld er jeg mega god til at vælge chokolade.

  • Det lyder præcis som mit tinder liv ???
    Jeg fatter ikke at samtalen ikke bare dør, men slet ikke starter… jeg begynder at tvivle på om de overhovedet vil finde noget.. ?

  • Jeg fandt inspiration i din blog efter en længere pause fra Tinder. Startede i eftermiddag og swipede ja til jeg ikke havde flere swips. Og må sige her kun 3 timer efter, er jeg allerede en smule træt. Manglen på ping pong er enorm! Hvilket betyder jeg er begyndt at kede mig efter få beskeder. Men forsætter lidt endnu, og håber der findes et guldkorn imellem ??

  • Jeg ser din nej-hat og vender den om. Måske er det i virkeligheden en rigtig positiv konklusion, fordi man i så fald ikke behøver at være bange for, at The One måske er ved at slippe væk, fordi han måske bare ikke lige gad at skrive så meget i profilteksten. Og man ikke behøver at spilde tiden med at prøve og se, om en dårlig fornemmelse kan udvikle sig til sommerfugle. Det kommer da til at spare tons af tid og spekulationer! ? Heja dig for at tage en for holdet under alle omstændigheder ??

    • Sandt, sandt. Det er om ikke andet en slags bevis på, at man da gør det rigtigt, også selvom det måske ikke har virket endnu.

  • Jeg dater en mand lige nu fra tinder. Det ligner noget, der kunne blive en kæreste.

    Hans billeder på tinder var ret dårlige. Men teksten var god. Jeg matchede med ham efter at have ændret strategi til at alle er værd at bruge tid på at se om der er en tekst – og ikke bare swipe væk alene på billedet (ok næsten alle. Ikke dem med halstatoveringer, fetich tøj eller bryllupsbilleder)

    • Jeg ændrede taktik til det samme, efter at jeg egentlig var blevet lidt træt af tinder, og mødte min kæreste. Ville nok have valgt ham fra på billedet alene, men hans tekst fangede mig bare. Vi har været sammen i snart 5 år nu.

  • Af ren nysgerrighed og fordi jeg ikke aner, hvad jeg skal skrive i min profiltekst, hvad har du skrevet i din profiltekst?

  • Forstår ikke dit svar til ham….Hvis jeg fik dit svar, ville jeg opfatte det som, at jeg ikke havde skrevet korrekt grammatisk, og at du nedgjorde mig. Jeg mener, da at han staver korrekt?

    • I så fald ville du opfatte det forkert. Jeg kan godt lide korrekt grammatik og chokolade, så det er et helt oprigtigt svar, ikke en stikpille. Han læste det heldigvis også, som jeg skrev det. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.