Den morgen, jeg næsten blev myrdet

I sidste uge var jeg til en middag, hvor mine borddamer var blandt andet Marie og Matilde. Vi har gennem tiden gjort os en del i det der singleliv, så selvfølgelig kom vi omkring emnet, fik snakket om Tinder og dates og delt historier. Altid en fremragende idé! Det være sig altså, indtil samtalen tog en drejning, og vi kom til at tale om de der virkelig scary oplevelser, man har hørt om. Nogle af dem vandrehistorier, nogle af dem gode nok. Dem, hvor der bliver puttet noget i en drink. Dem, hvor man vågner derhjemme og ikke aner, hvad der er sket, men pludselig kan man høre nogen rumstere i sin lejlighed, selvom man bor alene. Dem, hvor man er nødt til at ringe til politiet, som kommer med blink og sirener. Yes, de sker også. Desværre.

De har nok ligget lidt i mit baghoved siden, de der historier. Ikke fordi jeg dater vanvittigt meget for tiden, but still. Sådan nogle historier skræmmer mig meget mere end gyserfilm, og efter jeg engang læste en fortælling om en pige, der ved et tilfælde opdagede, at en mand havde sneget sig ind i hendes lejlighed og gemt sig under hendes seng, kan jeg ind imellem blive helt panikken ved tanken. Også selvom der på grund af bedrollers med sengetøj og julepynt virkelig ikke er plads til, at der kan ligge nogen dernede. Og hvis der kunne, ville han næppe have lyst til det, for jeg kan helt ærligt ikke huske, hvornår jeg sidst har har haft gang i en støvsuger der.

Og så skete det. I morges. Det vækkede mig. Og det kan godt ske, jeg stadig var søvndrukken, men jeg var ikke desto mindre straks hyperopmærksom på, at jeg havde tilbragt min fredag aften med Grey’s Anatomy og ikke med alkohol. Der var derfor ingen fare for, at jeg i en syvhestesbrandert havde inviteret en mand med hjem. Eller en kvinde, for den sags skyld. Eller nogen anden, der i netop det øjeblik kunne være den person, der trak ud i mit toilet. Alle skrækhistorierne væltede ind over mig, og mit hjerte hamrede af sted, da jeg forsigtigt listede ud af min seng og ud i gangen for at få et glimt af, hvem end der havde brudt ind i min lejlighed for at tisse og højst sandsynligt derefter myrde mig.

Og. Well.

For at gøre en lang historie kort, så har Herbert luret, hvordan toilettet fungerer.

Kommentarer (29)

  • Åh hvor skræmmende!! Kender godt det øjeblik hvor man panikker, fordi man hører eller ser noget, der tyder på man ikke er alene!
    Godt det bare var Herbert! 😀

  • Lad os håbe Herbert ikke finder ud af hvordan knive virker! ? No opposable thumbs!

    Jeg kommer til at tænke på en vandrehistorie om en mand, der havde kopieret en nøgle til en ung piges lejlighed og lå og ventede under sengen, da hun kom hjem. Og noget med at hun så ham i spejlet…
    Jeg kiggede under sengen LÆNGE efter jeg hørte den! ?

  • Jeg har oplevet noget lignende, i mit tilfælde var det dog et menneske. ?
    Jeg var på barsel med vores yngste datter, og vi sidder og hygger lidt i stuen, og så begynder vores hund pludselig at reagerer, og jeg kan høre lyde fra soveværelset, hvor døren er lukket. ?? Jeg er ikke så modig som dig, så jeg tager i stedet min datter på armen og smutter ud af terrasse døren og begynder at løbe ned af grusvejen (vi boede på landet med 1 km til nærmeste nabo, så det kunne kun gå for langsomt), da jeg er nået et godt stykke ringer min telefon, og det er så min kære mand, han har fået tidligere fri og synes det ville være sjovt at forskrække mig, så han parkere bilen i skoven ved siden af vores hus, og listede så ind i haven og er kravlet ind igennem soveværelsevinduet……… Jep verdens mest nederen mand, som selv synes han er vildt sjov

  • ?? forhelvede Herbert ?

    I Aarhus har der været Louise-manden (true story) som gik ind i folks lejligheder og hvis man opdagede ham spurgte han efter en Louise ? Tror nok lige jeg dobbelt tjekkede min dør 100gange om dagen !

  • Dit skriv. Fik mig til at tænke på dengang jeg var på date med en mand, der skræmte mig ret meget. Han boede i mit nærområde, vi havde spist på restaurant og gået tur. Da vi kommer forbi hans lejlihed. Spørger han om jeg ikke vil med op og spise noget mad. Han har jo virket meget flink. Så går med op( har aldrig gjort før i mit dating liv.) Oppe i lejligheden kysser vi lidt. Så siger han om, han må vise sit coverbilledet på computeren. Så skærmen er en tegneserie dame med reb over det hele. Ja han siger så han er til reb. Jeg går lidt panik og tænker, at ingen ved jeg er i lejligheden. Han går så og kommer tilbage med snoren fra sin morgenkåbe, og siger at han gerne vil binde mig, og jeg kan være hans sex dronningen. Han holder mine hænder fast så jeg ikke kan flytte mig.
    Jeg går helt panik, og siger det der er jeg slet ikke til. Til sidst forstår han jeg ikke vil det.
    På mystisk vis bevarer jeg roen og skynder mig at finde mine sko og løber ud af lejligheden. Han er nu kendt som rebmanden blandt mine veninder. Ser ham nogle gange i området, og så skynder jeg mig en anden vej.

  • Min mand hentede mig fra en fest, for efterhånden mange år siden, vi kommer tilbage til lejligheden efter ca. 45 min. inden vores sen ligger der en mand i underbukser med en øl i hånden. Selvsagt bliver vi pisse forskrækket men det gør manden også. Viser sig han havde fået underboens nøgle i byen og skulle sove der, var gået en etage for lang og låsene var så slidte at han gik direkte ind i vores lejlighed. Han havde sågar fodret vores kat ? fik en god snak og et glas rødvin ved underboen dagen efter ?

  • Jeg var blevet mega bange og tjekket efter med et bat eller en kniv i hånden. Dumme, kloge Herbert.

    Sidst jeg havde set lidt for meget Criminal Minds, sov jeg med en stor kniv på natbordet?

  • Nu skal du bare lære ham , at sætte sig op på kanten af brættet og gøre det man nu gør på et toilet for derefter at trække ud efter sig. Jeg havde en onkel og en tante som aldrig havde fået børn men havde flere katte, og de havde alle lært det! Tænk hvor meget man sparer i kattegrus ????

    • Jeg har faktisk overvejet det, for det skulle være relativt let at lære dem at bruge et toilet, men det VIRKER bare som et ret uoverskueligt projekt! 😀

  • Tak for dagens første smil…. Det minder mig om dengang, jeg havde købt et rigtig smart smart-tv. På det tidspunkt boede jeg alene i en lejlighed på 2 plan. Jeg sov ovenpå. Jeg vågner en vinter morgen (læs nat) omkring kl. 05.00. Jeg kan høre mandestemmer nede i stuen. Fuck, jeg var bange, jeg så ligesom dig, døden i øjnene. Jeg griber en tung lysestage, da alt andet våben-agtigt lå nedenunder, lister stille ned af trappen med en puls på omkring 250… Det er så det smarte smart-tv der havde tændt sig selv. Da det var sket en tre-fire gange, fik jeg det byttet…..

  • Jeg bor lidt afsides i et ældre hus og er en mørk aften alene hjemme, sammen med vores hund, da jeg igennem en fransk dør pludselig ser vores badeværelsesdør åbne sig stille og roligt. Vores hund spidser ører og kigger ud mod badeværelset ? Jeg får beroliget mig selv med at der må være en logisk forklaring og går ( lettere panikken) ud på badeværelset, hvor jeg opdager at vi har fået besøg af vores nabos kat ? Var efterfølgende ret stolt af, at jeg ikke bare var hoppet ud af vinduet.
    PS. Det er da i øvrigt et genialt tema til ugens WTF.

Skriv et svar til Sara Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.