Venindepleje og Idris Elba og rend mig, Matilde, perler er lorteslik!


Annonce for C More

Før jeg begynder at kloge mig på venskaber i voksenlivet, indskyder jeg lige, at jeg har fået æren af at forære jer to måneders gratis abonnement på C More. Hurra! Gratis gaver! Man klikker bare lige her. Ingen binding, seføli.

Det værste ved at være voksen er ansvaret. Det er ikke, fordi jeg ikke er fan af at have fuld kontrol over mit eget liv, men det er enormt tidskrævende at være den, der skal have styr på det hele. Kan I huske, da man var barn og syntes, det var det mest urimelige i hele verden, at man skulle rydde op på sit værelse? Jarh, af en eller anden grund faldt det mig aldrig rigtig ind, at min mor ryddede op i resten af hjemmet. Og gjorde rent. Og købte ind. Og lavede mad. Fuck nu af, hvor var jeg forkælet. Og fordi jeg var det, havde jeg al tid i hele verden, så jeg smed den omkring mig som en rapper med en bunke pengesedler på en stripklub.

I dag er tid kostbar. Især tid med venner. For dengang sås man hver dag i skolen og på rideskolen og i frisseren og til konfirmationsforberedelse, og hvis det ikke var nok, så hang man ud, når man kedede sig, og øvede sig i at ryge cigaretter og brokkede sig over, at ens forældre var for nærige til at give en et par Buffalo-sko. Og så blev man voksen, og pludselig var vennetid ikke noget, der faldt ned i skødet på en, men noget, man skulle prioritere og værne om. For det sker ikke af sig selv. Og det er svært nok i forvejen at holde venskaber i live nu, hvor vi er fuldformede mennesker med selvstændige personligheder, og man ikke automatisk bliver BFFs, fordi man er sidekammerater i matematik.

Med venskabspleje in mente, afholdt Matilde og jeg derfor for nylig filmaften med nogle damer, noget film og for knap 400 kroners snacks. Fordi vi er chill like that. Og fuck, hvor var det hyggeligt, og fuck, hvor er det vigtigt, at man husker at gøre sådan noget! (Og undskyld til min mor, som mener, jeg er begyndt at bande for meget). Vi så “The Mountain Between Us” på C More og savlede over Idris Elba og havde semiophedede diskussioner over, hvad der udgør en god blanding bland-selv-slik. (Matilde havde fyldt verdens største skovlfuld af Haribos “perler” i posen, og både Nana og jeg syntes, det var en fejl af de større). Det var halvsent, da jeg tog hjem, og jeg havde en lille smule ondt i maven over snackfråderi, men det var sådan en god aften, og så var det altså ligemeget, at opvasken stadig stod der, da jeg kom hjem. Der er vigtigere ting at tage sig af.

Jeg har haft C More i nogle måneder nu, og hvis man ikke helt ved, hvad det kan tilbyde, så får I lige lynhurtigt tre serie- og tre filmanbefalinger:

Serier:

1. “UnReal”. Fiktiv serie, der omhandler behind the scenes-livet på et realityprogram á la The Bachelor. Arhmen, det er jo det bedste af begge verdener! Alle sæsoner får premiere d. 5/11 (men jeg har smugkigget), og den har fået dumt gode anmeldelser i USA.

2. “Sweetbitter”. Jeg ved godt, jeg har anbefalet den før, men jeg elsker den virkelig. Helt sin egen stemning, sindssygt dragende.

3. “Misbrug, angst og andre sjove ting”. Komikere, der snakker om tabuer med humor og alvor og oprigtighed. Vigtigt, sjovt og godt.

Film:

1. “The Accountant”. Ben Affleck. Anna Kendrick. Ulovligheder og bang bang. Jeg elsker det.

2. “Syng”. Jeg vokser aldrig fra en god animationsfilm. Jeg forestiller mig, det er ekstra godt, hvis man har børn og er faretruende tæt ved at planlægge et snigmord på Gurli Gris.

3. “Mens vi lever”. Jeg var til en screening på den her i Empire, da den lige fik premiere, og det er en voldsomt, voldsomt god film. Den går lige i hjertekulen. Men husk for pokker Kleenex!

Vil man claime sine to måneders gratis (og uforpligtende) brug af C More, kan det gøres lige her. Enjoy!

 

Kommentarer (44)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.