Man ved aldrig med fulde mænd i flok

Jeg er rigtig glad for mit kvarter. Det er stille og roligt, og jeg oplever sjældent at være nervøs for at bevæge mig rundt alene uanset tidspunkt. Og så alligevel. For nogle dage siden var jeg på vej hjem, det var sent om aftenen, og gaderne var øde. Jeg var pænt træt og pænt brugt og havde egentlig bare fokus på at komme hjem under dynen. Der er ikke langt at gå fra S-togsstationen, vi taler max fem minutter på gåben. Lige nu er der vejarbejde, hvilket betyder, at fortovet er halveret, og kommer der fodgængere i hvert sin retning, skal man lige manøvrere rundt om hinanden. Det var her, tre mænd dukkede op. De havde en øl hver i hånden, var temmelig højlydte, og jeg kunne mærke, jeg lige bed tænderne sammen og tog et lidt bedre greb om min taske, da vi skulle passere hinanden. For man ved aldrig. Man ved især aldrig med fulde mænd i flok. De fleste af os har nok oplevet upassende kommentarer eller grænseoverskridende forsøg på kontakt i en sådan situation, så man har en tendens til helt automatisk at stirre ned i jorden og gå faste, målrettede skridt, indtil man er forbi hinanden.

Jeg var forberedt. Hvis nu.

Heldigvis var de her fulde mænd vist godt klar over min lette utryghed, så de valgte at skrue ned for larmen og i stedet nikke venligt og sige “godaften”, da jeg gik forbi. Jeg returnerede deres hilsen og nåede lige præcis at tage et skridt mere, da en af dem vendte sig om efter mig og med store øjne helt oprigtigt udbrød: “Hold kæft, du dufter godt!” Det var så uventet en udmelding, at jeg ikke kunne lade være med at grine, mens jeg pænt sagde tak. “Nej, seriøst, hvad er det? Chanel?” Vi var begge fortsat i hver vores retning, så jeg måtte halvråbe efter ham, at det var Marc Jacobs (jeg har svoret til Daisy i årevis), og jeg nåede lige at høre ham videregive til sin ven “nej, hun duftede helt vildt godt!”, før vi atter var uden for hinandens hørerækkevidde. Det var en så fin og uskyldig oplevelse, at jeg storsmilede hele vejen hjem. Der findes simpelthen ikke noget bedre, end når man (omend modvilligt) frygter ét, og det stik modsatte ender med at ske.

Man ved aldrig helt med fulde mænd i flok. Men nogle gange er de sgu dejlige.

Kommentarer (7)

  • Sikke en dejlig lille historie! Jeg synes du beskriver ret godt hvordan det er for (nogle – herunder mig) kvinder at gå i byen alene om natten, og jeg kan specielt nikke genkende til at man er lidt ekstra nervøs når der kommer en flok fulde mænd imod en, men hvor var det dejligt at høre en historie med et hyggeligt udfald! 😃 og så havde han helt ret – Marc Jacobs daisy også min farvorit parfume 👌

  • Åh, sikke en skøn, lille historie, der virkelig minder mig om, at vi (jeg) alt for ofte har paraderne oppe og tænker det værst mulige… Og ja, det er desværre en tendens, der også ofte hænger sammen med min dom over fyre, haha 😉

  • Dejlig historie. Jeg har heldigvis aldrig oplevet de ubehagelige ting, som mange fortæller om, eller også labber jeg bare et hvert kompliment i mig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.