Tanker fra en barnepige

  • Hvem har pruttet?
  • Shit, der kan komme mange hundehår i sofaen på to timer.
  • Spørgsmålet er, om det i virkeligheden ville være til mere besvær end gavn at tømme opvaskemaskinen. Jeg ved jo ikke, hvor noget skal være?
  • Jeg har sindssygt meget lyst til at høre Suspekt. Dårlig timing.
  • De er sgu egentlig meget søde. Måske er det alligevel for tidligt at udelukke at få nogen selv?
  • HOLD KÆFT, HOLD KÆFT, HOLD KÆFT!!
  • Fuck, det var måske i virkeligheden noget med, at hunden slet ikke måtte komme op i sofaen?
  • Seriøst, hvem har pruttet?
  • Det der er et virkelig stort fjernsyn.
  • Fredagsslikket var vel lige så meget til mig som til børnene, ikke?
  • Hov, er det en kniv i barnets hånd?
  • Er de aldrig stille? Sådan nogensinde?
  • Hvis de starter en pudekamp, så slår jeg altså til.
  • Gad vide, om det er muligt at gå på toilettet, uden de slår hinanden ihjel? Jeg skal virkelig tisse.
  • Nurh, hvor er det hyggeligt at putte i sofaen med dyner og puder og noooooo, nu er der vand ud over det hele!
  • Det er tyve minutter siden, jeg lagde ungerne, og jeg har ikke hørt et pip. Mon de er stukket af?
  • Kæft, hvor er de søde, når de sover.
  • …Kan jeg også gå i seng nu?

Kommentarer (6)

  • Du kan prøve at gå i seng, men odds er at der er en der vågner og har mareridt, og lidt senere en der skal tisse som på magisk vis har glemt hvor toilettet ligger. Kl.5.55 er alle mand friske som aldrig før, ihvertfald i weekenden; i hverdagene, er de til gengæld umulige at vække før 8.30.
    Jeg elsker mine børn. Det gør jeg, HELT SIKKERT, men det hænder at jeg lige skal mindes om hvorfor! 😀 (ISÆR kl.5.55 søndag morgen)
    Dit indlæg er ret så spot on – også for de fleste forældre 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.