Til alle jer, der overvejer pseudotvillinger

Da mine forældre for nylig flyttede, blev der på forunderlig vis opstøvet en sort sæk med ting fra min barndom. Jeg aner ikke, hvor den kom fra, men den indeholdt alt fra glansbilleder og hesteplakater til kærestebreve og en håndvæv. (?!) Midt i guldet fandt jeg endda min allerførste dagbog. Jeg har gjort mig lidt i dagbogsdeling herinde før, og selvom intet nogensinde kommer til at stikke, hvordan jeg fik romantiseret at blive slået i hovedet med en badmintonketcher, så er det her ret sjovt.

Min søster er fra februar ’85, og jeg er fra april ’86, hvilket gør os til pseudotvillinger. “De må have så meget glæde af hinanden” er det klassiske at smide efter søskende, der ligger relativt tæt på hinanden i alder, og jo, det havde vi da også. Interne jokes og sange i bilen på lange ture og tøjdeling og lektiehjælp. Men måske får man også lige rigeligt lyserøde briller på, når man ser tilbage på sin barndom, for da jeg i 1996 begyndte at skrive den her dagbog, var jeg mildest talt meget utilfreds med min søsters blotte eksistens, og jeg kan forestille mig, det ikke har været en enestående periode. Så undskyld til mine forældre for at skulle trækkes med os, og undskyld til min søster for at jeg nu hænger hende en aaaanelse ud. 😀

(Og ja, jeg har korrekturlæst min egen dagbog, fordi YIKES!)

31/12 1996: “I dag er Rebekka rigtig dum, fordi vi har gæster, og det er nytårsaften.” (Ingen yderligere forklaring tilsyneladende nødvendig).

8/1 1997: “Kan du huske min søster, jeg fortalte dig om for et par dage siden, hun er helt umulig i dag. Jeg har været syg, så det er sikkert det. Hun stiller dumme spørgsmål (som hun ved, jeg ikke gider svare på) og opdigter sange og synger dem gennem sprækken i min dør. Så nu er hun der igen, nu praler hun, og nu pifter hun. Det er hun vildt dårlig til, man kan næsten kun høre hende puste. Så nu er hun endelig væk, men nu kommer hun desværre igen. Nu irriterer hun min mor.”

5/2 1997: “I dag er Rebekka igen smadderirriterende, men i dag gik hun for vidt. Hun sparkede mig, så nu har jeg et kæmpestort blåt mærke, der gør ondt, og hun har ikke engang sagt undskyld.”

18/2 1997: “I dag har været en rigtig dejlig dag. Alt gik godt, selv Rebekka var sød imod mig.” (Tilsyneladende en sjælden hændelse?)

23/2: “I dag har Rebekka fødselsdag, og hun er rigtig dum og siger, hun er to år ældre end mig, men det er hun slet ikke.”

…Og sådan bliver det ved og ved og ved. Så altså, skulle man gå rundt derude og tro, at alt er fryd og gammen, hvis man bare sørger for at få sine børn lige i røven på hinanden, så kan jeg (næppe overraskende) informere om, at ens søskende altid er dødirriterende, uanset hvor mange måneder der er imellem. 😀

Kommentarer (7)

  • Hahahahahaha! ‘men i dag gik hun for vidt.’ Det grinede jeg virkelig meget af. Nok fordi min søster og jeg – som slet ikke er pseudo (4,5 år i mellem os) – kunne have skrevet samme dagbog. Hun kom engang spankulerende ud i mine underbukser (ja, det kaldte man dem jo dengang) med nuser på og da jeg sagde hun skulle tage dem af, ville hun ikke lytte. Så jeg gik resolut hen og flåede dem i stykker ved skrævet, for hvis hun ikke ville tage dem af, var der bare ikke NOGEN der skulle have dem på. I den forbindelse ytrede hun for øvrigt ordene: ‘DÉT gjorde du bare ikke!’ Åh de gode minder!

  • Hun lyder umanérlig tarvelig! Godt du ikke var en irriterende søster, tænk engang, hvis I havde været to, som var irriterende 🙈
    PS: Dette indlæg kommer tre år for sent, Miriam 😆 I would have like to known hvor irriterende to irriterende søskende kan være overfor deres mor 😉

  • Jeg elsker elsker det. Har læst det for mine døtre på 10 og 12 til aften. De var så uvenner og indlægget fik os alle til at skrige af grin. Den ældste har skrevet dagbog lige inden sengetid. Hurra!

  • Haha fedt. Jeg har selv pseudotvillinger, som både synes hinanden er idioter, men også ligner at have et ret tæt bånd. Hvordan har din søster og dig det som voksne? Det tænker jeg er det spændende – for voksensøskendelivet e trods alt længst, og min egen søskende, som der er tre år ned til, har jeg ikke et tæt forhold til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.