Syv år, Niels.

Jeg indrømmer blankt, at overskriften efterhånden er en referencejoke, jeg har tærsket usandsynligt meget langhalm på, men jeg kan nu engang så godt lide den. Og i dag er den en slags nødvendighed, for det er lige præcis syv år siden, jeg oprettede nærværende blog, jeg dengang gav et helt håbløst navn, som vi ikke taler om længere.

Kære læser, 

Hvordan du har fundet herind, ved jeg ikke, men jeg er sørme glad for at se dig! Dette er mit allerførste, spæde forsøg på en blog, og jeg håber, den bliver til gavn for både dig og mig.
Jeg har valgt at starte en blog af to årsager:

1. Jeg har gennem længere tid fulgt mange af de populære modeblogs rundt omkring, og jeg nyder at læse hver og én, men mit sko-hjerte føler et manglende fokus på fodtøj. Har du det på samme måde, håber jeg, du vil føle dig til rette her.
2. Mine venner er helt enormt trætte af, at jeg sko-spammer dem på Facebook, så dette er mit forsøg på at dele min entusiasme med ligesindede….

Jarh. Der er løbet meget vand under broen siden, og selvom jeg stadig er usandsynligt glad for sko, så gik det ret hurtigt op for mig, at der ligesom ikke var et publikum til min dedikerede skoblog. Nok også delvist fordi indholdet var pivelendigt, men det ignorerede jeg lykkeligt dengang. I stedet knoklede jeg hardcore igennem for at opbygge et bagkatalog og gøre blogland opmærksom på min eksistens. De første par år bloggede jeg konsekvent to gange i døgnet, og det var ofte kun et par linjer og noget værre hø, men jeg gjorde det. Med tiden lærte jeg så, hvad jeg selv syntes var fedt at skrive om, og hvad I syntes var interessant at læse om. Og langsomt steg bloggens popularitet. Men det tog tid. Og fuldstændig latterligt meget trial and error. Jeg var ikke en af dem, der startede en blog og levede af den en halvt år senere. Da der var gået et halvt år, var det essentielt kun min mor. der læste med, og det skal hun have seriøse props for.

Fordi det gik så ringe i så lang tid, har jeg stadig oftelidt svært ved at forstå, at jeg nu er her. Det var aldrig en ambition for mig at tjene penge på bloggen; jeg skrev, fordi det gav mig enormt meget. Jeg sad allerdybest i min depression dengang i 2011, og jeg levede essentielt i fuldstændig isolation. Jeg kunne ikke rumme andre mennesker, men jeg blev også småskør af at være totalt afskåret fra alle former for social interaktion. Og så kom bloggen, og pludselig kunne jeg få i både pose og sæk. Og så kravlede vi sammen op af mit kulsorte, uhyggeligt dybe hul.

Som update på krise-situationen kan jeg i øvrigt sige, at chokket har lagt sig, og jeg selvfølgelig stadig er træt af situationen, men der bliver sgu ikke noget, der hedder en lukket blog. Jeg finder ud af noget andet. Tænkeboksen er proppet. Og TAK for støtte og opbakning og opmuntring. Både nu og før og i fremtiden. Det der med at have et helt personligt heppekor, det burde alle prøve på et eller andet tidspunkt i deres liv. Det er the shit.

Syv år er jævnt lang tid, så jeg har købt en ny telefon som jubilæumsfejring (eller i realiteten fordi jeg manglede, men gaver er altid gode), og der er Ben & Jerry’s i min fryser. Min kat har så til gengæld været væk i halvandet døgn, men man kan ikke vinde hver gang.

Skål for syv år mere, Niels. Tænk, hvor klog man må kunne blive på fjorten!

Kommentarer (36)

  • Tillykke med bloggens fødselsdag ???
    Jeg er glad for at høre, at du regner med at fortsætte mange år endnu ?

  • Enig i at bloggen er blevet bedre gennem årene, men de første år er nu meget hyggelige alligevel (er I gang med 2012).
    Jeg får sådan lyst nye sko og neglelakker, når jeg læser dem ?.
    Er Frank dukket op?

    • Det var noget med shoe on a shoestring. Det var håbløst at huske og stave til og selvom Miriam forklarede referencen flere gange forstod jeg den aldrig…

      Men jeg læste stadig med helt fra starten på trods af det håbløse navn? og jeg elsker stadig din blog! Selvom jeg har det lidt stramt med at den er blevet så mainstream…. altså du fortjener alt succes i hele verden men jeg følte jo lidt at du var ‘min’ blogger som jeg var stolt af at have fundet og se potentialet i…

      Hilsen en trofast læser (der føler sig som et dårligt menneske når jeg ægrer mig en lillebittesmulr over min yndlingsblogger er blevet mainstream…)

      • Hahaha, Pernille, du er slet ikke den eneste, der har det sådan, og jeg burde måske blive fornærmet, men jeg bliver sgu så glad for, at I synes, vi er den her lille lukkede klub. Nu er vi så bare en lidt større klub. 😀

    • Var det ikke noget med en referencejoke over det engelske udtryk ‘shoo-in’, som blev til ‘shoe-in’ .. ? 😉

    • Det var vist noget med shoeinshoes, hvis ikke jeg husker helt forkert 😉
      PS. Undskyld Miriam – men det fortæller da, om end ikke andet lidt om, hvor længe jeg har været loyal følger 😀

  • Yes, tag du bare syv år mere…..mindst?
    Hvordan kom du egentlig på ideen med at blogge? ( bortset fra at du havde brug for et sted at skrive om sko)
    Hvor er Frank? Er der sendt en efterlysning ud? Han har jo været væk i over 24 timer?

    • Jeg tror bare, jeg blev inspireret af at læse andre folks blog og tænkte, at det ville jeg også. 😀

      Jeg aner ikke, hvor Frank er. Han er efterlyst på Ålums Facebookside, og vi har været nabolaget igennem uden held.

  • Tillykke med de 7!!
    Og så husk lige at oplyse tid og sted for alle os, der snart er på vej for at hjælpe med at finde ham den grå.
    Jeez – kan jo dårligt sove ved tanken om Frank på flere dages togt.

  • Er forholdsvis ny læser, så er glad for at du vil fortsætte mange år endnu 🙂

    Håber at at Frank dukker op snart.

  • Tillykke med bloggen ? Jeg er ked af at høre at Frank er blevet væk. Det første jeg tjekkede i morges var insta for at se om du havde fået ham hjem ? Advarsel: “gode råd” følger.. Indekatte sidder ofte et sted i nærheden og er for utrygge til at komme hjem. I en gruppe for efterlyste dyr her hvor jeg bor anbefaler de at drysse lidt fra kattens bakke ud i haven så den kan lugte sig selv, og at kalde om natten hvor der er fred og ro. Jeg ved ikke om du har prøvet det og jeg kender din tilgang til gode råd, men måske er der andre der en dag kan bruge det til noget. ?

    • Det hele er forsøgt – desværre indtil videre uden held. Og nej, normalt er jeg ikke god til gode råd, men hvis et af dem skulle få Frank hjem, så hører jeg dem den her gang gerne en million gange!

  • Er glad for at du blev ved, for jeg har først fundet din blog, for et par måneder siden. Og inden jeg fandt din blog, kunne jeg ikke rigtig se meningen med blogs (synes generelt dem jeg er faldet over er ret lige gyldige), men det handler åbenbart bare om at finde den rigtige, og det gjorde jeg så her 🙂

  • Stort tillykke med jubilæet, Miriam! 😀

    Jeg nyder at følge med på din blog, så her er en til på dit heppekor! 😀

    MVH Lea.

  • Jeg er ikke en gang kattemenneske sådan for alvor, men så kom dog hjem Frank. Vi her på bloggen bliver jo helt bekymrede<3

  • Hej Miriam. Jeg vil bare sige at jeg er så glad for at have fundet herind! Jeg nyder frem for alt at følge blogs, hvor der tydeligvis er et helt menneske bag, og hvor der både bliver delt højt og lavt. Mere digitalt nærvær, tak. Jeg har selv startet en blog pga stress/angst/depression (hvad det nu end er jeg bøvler med) og finder meget glæde ved at skrible mine tanker ned og samle det, jeg synes er fint. Tak for dig, jeg følger med. 🙂 Mvh Camilla (og P.S. så håber jeg meget din kat dukker op :-/)

  • Tillykke med de syv år! Jeg er så evigt glad for, at jeg faldt over din blog, og at du er kommet dig over affiliate-chokket. Mit blog-feed SKAL indeholde indlæg fra dig. Kram ❤️❤️

  • Det her har intet med indlægget at gøre, men køber du stadig neglelak fra A England og i så fald hvor?
    Kan kun finde nogle steder med lidt dyr fragtpris ?

    • Jeg plejer at købe dem hos Norway Nails (…når de har tilbud), men jeg kan sgutte huske fragtprisen.

Der er lukket for kommentarer.