Kære haters!

Jeg har det mærkeligt med, at “haters” er en ting, der eksisterer. Altså, at der seriøst findes folk, der nøje følger med i, hvordan en person lever deres liv, så de kan svælge i foragt og vrede. Selvfølgelig har vi alle guilty pleasures og folk, vi har det lidt stramt med, men det, der er med haters, er, at de ofte er mere dedikerede stalkere end selv de største fans.

Jeg oplever det selvklart ikke på så stor en skala, for den slags kræver vist en ægte form for berømmelse. Men jeg har alligevel nogle stykker. Mennesker, der af den ene eller den anden grund har set sig utroligt vrede på min eksistens og ind imellem føler behov for at fortælle mig, hvorfor jeg stinker noget så grusomt. (I overført betydning, forstås, selvom varmen ikke ligefrem hjælper på noget pt). I dag føler jeg mig lidt large (igen, i overført betydning, selvom mængden af is i øjeblikket ikke ligefrem hjælper på noget), og derfor tænkte jeg, at jeg ville give mine haters en hånd, hvis de skulle have svært ved at finde på grunde til at hade mig.

– Jeg spiser ananas på pizza. Glad og gerne og utroligt stolt!

– Jeg kan til gengæld hverken lide sushi eller avokado.

– Pt er jeg ved at teste en streamingtjeneste til et kommende samarbejde, hvilket helt konkret betyder, at jeg tjener penge på at se film og serier. (Jeg er ret sikker på, at timelønnen er forsvindende lille, hvis vi skulle gøre det op, but still!)

– Jeg synes generelt, strande er lidt nedtur.

– Mine vipper er ret lange og buede fra naturens side, så selvom jeg ofte anbefaler min mascara, så er det altså mest en genetisk velsignelse. Lidt ligesom folk, der ikke sveder, når de dyrker motion.

– Jeg synes ikke, mænd med muskler er tiltrækkende. Jeg beundrer meget dedikationen, det kræver, men jeg vil hellere ligge i ske med en dad bod.

– Aldrig nogensinde kommer jeg til at synes, at Birkenstocks er pæne. (Jeg ville ellers gerne, for de ser edderbehagelige ud).

– Jeg kan ikke lide øl. Eller kaffe.

– Jeg har fødselsdag samme dag som Hitler. (Det kan man sikkert finde en grund til at hade mig over, hvis man virkelig prøver).

– Jeg har en kat. Han er gammel og sur og generelt mere populær end mig. Min kat er mere populær end mig. Jarh.

Kommentarer (32)

  • Øl og kaffe er lort. Birkenstocks er bare grimme. Strande… Arnhem hold! Det stormer altid, der er sand over det hele, når man kommer op fra vandet har man det tørreste hår og er helt saltet til. Og så kan man gå igang med sin bodyscrub af sand og solcreme ! :I
    Jeg overvejer lidt at blive hater pga. avocado og sushi :O – meeeen der er altså kun loooove og god energi herfra 😉

    • Hader strand, hader birkenstocks og jeg foretrækker far kroppen anyday. Til gengæld er der mere kaffe, øl, avokado og sushi til mig og det kan man jo ikke rigtig tillade sig at klage over 😃

  • Jeg har fødselsdag samme dag som Mussolini. Og så føler jeg lidt at jeg er den eneste i verden der afskyr (!) Skyr og synes at Lukas Graham er helt vildt overvurderet..

    • Jeg er helt enig omkring Lukas Graham 🙂 Det er bare ligesom ikke noget man kan sige højt. for alle elsker ham!? Han er helt sikkert et fantastisk menneske, (det synes jeg lige burde nævnes så jeg ikke lyder helt hater-agtig på ham også, haha, men jeg synes virkelig han skriger mere end synger)
      Til gengæld synger han så nok bedre end jeg selv gør.

  • Jeg er stort set uenig med dig i alt. Elsker mine birkenstock, avocado og sushi er the shit, ananas på pizza en forbrydelse, katte er forfærdelige og jeg er decideret afhængig af kaffe. Og det fede ved det er jo, at der er en mindre at skulle dele de ting med – for os begge😊

    Til gengæld er vi enige om at din blog er fed (antager jeg) og at det er helt perfekt at folk er forskellige (også en antagelse baseret på hvordan du typisk skriver).

    God skrivelyst og al magt til forskellighed!

  • Åååh endelig en som heller ikke bryder sig om Birkenstock, YES!!
    Jeg har aldrig forstået hvorfor de er så hypede, for de er faktisk ikke særligt behagelige at gå i i længere tid ad gangen og så får man sindssygt meget hård hud af dem;-)

    • Jeg synes ikke de er de kønneste – men det er de eneste sandaler jeg rent faktisk kan gå langt i, og jeg synes de er bløde som smør. 🙂

  • Tror ikke jeg enig i et eneste punkt (feriehjerner husker intet efter 10 sekunder). Det er også komplet ligegyldigt, enhver definere jo sine egne præferencer uden facitliste. Til gengæld morer jeg mig kosteligt over vinklen (se I carried a watermelon). You rock girl, og haters levere nok kortere og tristere. Synd for dem og hurra for dig.

  • Jeg er vild med dig og kan slet ikke se hvorfor der er folk der hater (i det hele taget)!! Jeg er af den overbevisning at vi to, du og jeg, er Ben&Jerry-soulmates. For. Life!!

  • Åååårh! Jeg er sååå enig med dig i det meste 🙈 Folk glor på mig som om jeg er åndsvag når jeg takker nej til sushi og avokado 😂

    Ooooog så deler jeg (desværre!) fødselsdag med Trump! Hvilket jeg gladeligt pointere hvis vejret er dårligt 😂😂

  • Jeg kan være med på alt, undtagen det med fødselsdagen. Og så kan jeg virkelig ikke lide varm ananas – dermed heller ikke på pizza 🙈😂 Og dejligt endelig at ‘møde’ en anden der heller ikke kan lide strande, folk plejer at se mærkeligt på mig når jeg siger det. Men helt ærligt, sand alle vegne, saltvand der udtørrer hud og hår og alt for mange mennesker på for lidt plads – jeg forstår ikke hvori tiltrækkelsen ligger 🙈

  • Haters må jo opleve en sær(lig) form for forløsning ved at cyberstalke nogen, der er adskiller sig fra dem selv eller rettere, ikke bekræfter dem i deres egen identitet. Men hvordan små livsvalg skulle kunne frembringe så voldsomme reaktioner…er for mig uforståeligt. Birkenstock eller Blahnik, vi er alle mennesker og kvinder, men dog vidt forskellige, og hvis man kontinuerligt spejler sig i andre i håbet om altid at møde genkendelse og bekræftelse, så bliver livet svært. I øvrigt tænder jeg heller ikke på mænd med muskler. Har aldrig gjort det. Ikke, fordi de ikke må være sunde og gå op i deres kroppe, det betyder bare intet for mig.

  • Haha jeg er uenig med det hele!!
    Og jeg synes oveni hatten at Ben & Jerrys er overvurderet😂 Men!! Jeg er nu glad for din blog alligevel😊

  • Ananas på pizza? Jeg har ikke prøvet det, for jeg kan generelt ikke lide ananas, så den må stå for evigt uafklaret.
    Sushi? Jeg KAN ikke fordrage det. Det er decideret ulækkert ifølge mine smagsløg. Avocado kan jeg til gengæld godt fortære en masse af – men helst som guacamole og ALDRIG naturel.
    Strande er optur, hvis man har en hund, der synes, strande er optur! For så kan man ikke lade være med at blive glad ved synet af, hvor glad den er, når den fræser rundt og har en fest 😀
    Mine vipper var engang lange og buede, men så blev jeg i en årrække for doven til at tage makeup af om aftenen, så nu er de knækkede…
    Dad bod any day til mig også!
    Birkenstocks er jo bare ikke pæne. Men jeg elsker alligevel mine, og kan slet ikke følge de, der skriver længere oppe, at de ikke er gode at gå i. Jeg kan gå flere kilometer i mine uden at få hård hud eller ømme fødder.
    Jeg kan ikke lide kaffe. Eller te. Eller nogen former for vin (nej, heller ikke champagne eller rosé).
    Jeg har fødselsdag samme dag som Fanden.
    Jeg har både en hund og en kat. Jeg tror ikke, folk elsker dem mere, end de elsker mig, men hvis de “hater”, så er det fordi jeg elsker min hund og kat langt mere, end jeg elsker de fleste mennesker.

  • Til jer der ikke kan lide avokado, jeg kan, men jeg går uden om nu. Avokado er meget vandkrævende, og det går hårdt ud over lokalbefolkningen i nogle af de områder, hvor den dyrkes intensivt til eksport.
    Oplagt mulighed for hateradfærd.

    • Det kræver i gennemsnit “kun” 70 liter vand at dyrke en avocado. Det er kun i Chile, det kræver 320 liter. Så hvis man går uden om dem, burde man være okay i vandregnskabet. Hvis man derudover undlader at spise oksekød (15500 liter pr. kg), ost (5000 liter pr. kg) og grisekød (4800 liter pr. kg), så har man “råd” til en ekstra avocadomad i vand- og karmaregnskabet 😉

  • Ananas på pizza er jeg også stolt spiser af 😎
    Hader sand. Især sammen med solcreme. Hvilket mit barn består 90% af når hun hentes fra vuggestue. 😵
    Synes Birkenstock er grimme, men kan desværre ikke gå i andet med mine fødder 🙄 (jeg bliver aldrig til pænt brug!)
    Jeg er vild med dig! No hatin’ 😎

  • Ha ha 🙂
    Jeg synes nu endnu bedre om dig.
    Men hvis noget er anstrengende, så er det mennesker der bruger en masse tid på at fortælle, hvem og hvad de ikke kan lide. Scroll videre og undgå de bloggere man ikke kan lide. Get a life.

  • Vi kunne ikke være mere uenige…bortset fra det med Birkenstock. De er virkelig grimme. Men mega behagelige.
    Nå men bort set fra det: du er og bliver min favoritblogger.
    Gid du og Frank må overtage universet. Sagt fra en der ikke er så vild med katte…men Frank💪🏻👍🏼

  • Må nok tilstå at jeg ligger en anelse udenfor din normale målgruppe, Miriam. Er en 52 årig mand.
    Men jeg hygger mig virkelig at læse din blog, og de der hemmeligheder er altså vildt underholdende. Har selv indsendt et par stykker.
    Mht. haters, så forstår jeg virkelig ikke det behov nogle folk har med at udgyde deres galde på nettet. Nej, selvfølgelig er man ikke enige om alting. F.eks. kan jeg ikke leve uden kaffe, men kunne aldrig drømme om at putte ananas på min pizza. Men forskellighed er da med til at gøre livet interessant.
    Fortsæt du bare med din blog, den kan du godt være stolt over. Og i øvrigt, så har du et super flot hår, og ser generelt bare godt ud.

  • Jeg har det som dig OG så deler vi fødselsdag – alle 3 😀

    Pyt med haters. Det må absomut være dem selv der har det sværest – det er jo dem der bruger energien på det, ikke dig

  • Gitte Østergaard

    Jeg kommer simpelthen til at holde mere og mere af dig 😂😂😂 du er godt nok ikke lige som alle bloggere 👍 😍 du er sød, ærlig og sjov! Bliv ved med det 😊😊

  • "Linus" - Frank fan

    Jeg ved hvordan vi løser den sidste: Mere Frank shaming! Så kan han lære ikke at være mere populær end dig ;D

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.