Jeg er jo Bridget Jones #341

1. Vi er nu nået til det punkt, hvor min kioskmand ser lidt opgivende ud, når jeg træder ind ad døren. Jeg skal aldrig købe noget, bare hente pakker.

2. …Og her lyder det måske, som om jeg ikke laver andet end at shoppe tøj, men i dag har jeg fx bestilt en forlængerledning. Det der med at tage i Silvan med panikken malet i ansigtet, det har jeg opgivet.

3. For nogle dage siden drømte jeg om halloumi om natten. Jeg aner ikke hvorfor, jeg havde totalt glemt dens eksistens, men jeg tilbragte dagen efter en halv time i Føtex på jagt efter omtalte ost, og nu har jeg spist den tre dage i streg. Tak til min underbevidsthed.

4. Jeg kan ikke finde mine Céline-solbriller. Jeg er 99% sikker på, at jeg ikke har glemt dem et sted, jeg kan bare ikke finde dem. Hvordan er det muligt at smide noget SÅ meget væk på 58 kvadratmeter?

5. Det er ved at være tid til Franks årlige dyrlægebesøg. Han er jo en ældre herre, så jeg er mest tryg ved engang imellem lige at få tjekket for alle de der sygdomme, man ellers først opdager, når der ikke er så meget at gøre ved dem. Uheldigvis hader Frank dyrlægen og er verdensmester i at bære nag, så jeg bliver ved med at udskyde besøget, fordi jeg ikke kan overskue at skulle bo sammen med en sur mis.

6. Jeg besluttede mig for at tage en taske i brug, som jeg ikke har haft fremme længe, og i den fandt jeg (udover en tampon og en læbestift) en nøgle, som jeg ikke har den fjerneste idé om hvad er til. Ingen.

7. På tirsdag er jeg inviteret til gallapremiere på Mamma Mia 2, og der går rygter om, at flere af filmens stjerner vil være der. Og. Well. I ved godt, hvordan jeg er omkring kendte mennesker. 😀

8. Når man rækker hånden over for at slukke lampen på natbordet, inden man lægger sig til at sove, og man i det splitsekund, der går mellem, man har trykket på kontakten, og lyset slukkes, får øjenkontakt med verdens største myg. (Ja, den var så stor, at jeg kunne få øjenkontakt med den). Fuuuuck.

9. Min mor er ved at forvandle sig til min mormor. Hun ringer til mig, informerer mig om, hvem vi kender, der er døde, siger “nå, men nu skal jeg heller ikke forstyrre mere” og lægger på igen.

10. De søger nye deltagere til Paradise Hotel… Mon min tid er kommet? 😀

Kommentarer (14)

  • Åh hvor er du heldig med forpremiere ?Har set frem til den film siden den blev annonceret. Skriv endelig hvad du syntes ☺

  • Jævnfør punkt 10, så kan jeg fortælle at jeg skrev en mail til dem på fem linjer med nogle billeder som en joke. Jeg blev så ringet op og nu skal jeg så til casting hos dem i morgen. Der kan man snakke om at en joke backfired ???

  • Jeg har 75 kvm og tør slet ikke tænke på, hvor meget der er forsvundet på det 13 år jeg har boet her. Der må være et sort hul et eller andet sted, som sluger alt hvad jeg mister 😀

    – K

  • OMG, OMG, OMG!! Hvis Colin Firth kommer, så DØR jeg… Altså, fordi jeg så ikke er der… Men okay, jeg havde alligevel ikke turde gå hen til ham, hvis jeg var der!! Du liver at få en selfie med ham, okay? OKAY?!? ?

    • Det tror jeg desværre ikke, han gør. Men HVIS han gør, så går jeg hardcore efter en selfie! 😀

  • Linda Christensen

    Punkt 9 passer så meget på flere i min familie! Bl.a. min far er fantastisk god til at huske at indformere om hvem der for nyligt er død og har fået kræft osv. , også de bekendte jeg ikke har haft en chance for at huske jeg har mødt, eftersom det er over 20 år siden han sidst lhar snakket med dem -.- ….

  • I det mindste er din mor ikke sygeplejerske og fortæller dig, hvem random døde mennesker fra dødsanonncerne i aviserne er.

  • Maiken...fra Norge :-)

    Arh…..Miriam !!!
    Bliver du med på Paradise Hotel,
    så lover jeg at tilsidesette alle mine principper vedrørende hvad som er et godt, eller dårlig Tv. program og se alle episodene du er med på !!

Der er lukket for kommentarer.