Jeg er jo Bridget Jones #338

1. Nu har jeg adskillige gange offentligt erkendt, at min viden om planter og deres pasning kan ligge på et infinitesimalt sted, men jeg føler mig alligevel nogenlunde overbevist om, at der sker noget mærkeligt i den her potte?

2. Also, nogen (jeg nævner ingen navne) har efterladt en tom Breezer i min vindueskarm, fordi vi tilsyneladende er 16 år igen?

3. I fødselsdagsgave (for et par måneder siden) ønskede jeg mig sengetøj, og min mor forærede mig to sæt fra Södahls afsindigt fine Flora Danica-kollektion. Og I shit you not, det føles, som om en helt ny verden har åbnet sig for mig. Hvorfor er der aldrig nogen, der har fortalt mig, hvad man går glip af, hvis man sværger til det-der-er-på-tilbud-i-Jysk?! Jeg har pt indstillet al jagt på det modsatte køn, fordi jeg ikke vil dele mine dyner med nogen. Klokkeblomst-versionen er ret heftigt sat ned her, men ellers kan man lure på udvalget her. (Begge reklamelinks)

4. Og apropos reklamelinks, så vil jeg gerne skamløst hijacke punkt fire til at reklamere for “Støt bloggen”-fanen, som er blevet opdateret med alle de webshops, jeg pt har affiliatesamarbejder med. Det her med at ligge helt for mig selv og for alvor være selvstændig skræmmer på daglig basis livet af mig, og det tager også lidt tid at komme i gang, så man er hjertelig velkommen til at slå et smut forbi, hvis man alligevel har lidt shopping i tankerne. Det koster ikke jer andet end et klik, men kan gøre en kæmpe forskel for mig.

5. Eureka! Efter i årevis at have flashet mit nøgne korpus for mine genboer (altså ikke sådan bevidst, de sidder bare meget i vindueskarmen og ryger, og jeg synes, tøj er overvurderet), har jeg endelig set end af dem uden tøj på. Ha!

6. I går havde jeg besøg af Cecilie. Vi spiste ananaspizza fra Gorm’s, drak rødvin og spillede Bezzerwizzer. I den forbindelse vil jeg også sige tak til de 77% af mine følgere og 42% af hendes, der mente, at jeg ville vinde. I fik ret. Tre gange. Og alle I andre taler vi ikke om. 😀

7. …Den sidste omgang var ellers lige på vippen, fordi navnet på “Luksusfælden” på mystisk vis var forsvundet ud af mit hoved. Det var i nærheden, men det var ligesom bare liiige uden for rækkevidde. Heldigvis kom det til mig til sidst, så jeg kunne gøre krav på min retmæssige sejr.

8. Jon Snow og Ygritte er blevet gift i virkeligheden, og jeg har en snigende fornemmelse af, at det er det tætteste, vi kommer på en lykkelig slutning i Game of Thrones.

9. Jeg tænker umiddelbart, jeg ikke er den eneste, der ikke kan modstå at hilse på venligsindede hunde, der sidder og venter tålmodigt ude foran et supermarked. Det i sig selv er ikke pinligt. Det bliver til gengæld en anelse pinligt, når man sidder på hug og hviner: “Hvem er sådan en stor, flot hund? Er du det? Hva’? Er du det?” lige som ejeren kommer ud.

10. Fra Bridget #334: “Jeg har tabt en tegnestift på mit køkkengulv. Jeg har ikke fundet den endnu, men når jeg gør, er det stensikkert med en bar fod!” …Jeg fik ret. Der gik godt fire uger, men jeg fik ret.

Kommentarer (23)

  • Der er intet galt med din plante – mange sukkulenter udvikler sådan en tynd, grim, erektionsagtig blomst, hvis man vander dem regelmæssigt. Derfor vander jeg pt ingen af mine kaktusser 😉

  • I hear about the sengetøj!!! Vi fik to sæt i julegave og ærligt; min første tanke var “fesen gave much?”. Men åh hvor tog jeg fejl. Det er ubetinget en af hverdagens skønneste input 😀

  • Sødahl sengetøj er klasse!!! Vi bruger kun det og er så glad når jeg finder det billigt behøver ikke være det med blomsterne

  • Enig med sengetøj – kun det bedste dur! Endnu et “no point of return” er at stryge det 😍😍😍

  • Preach! til sengetøjet. Jeg købte mit første lækre sæt sengetøj da jeg flyttede til København for 10 år siden og har ikke set mig tilbage. Og det er stadig i dag mega lækkert. Og blødt og rart.

    Og til nr. 9. Her I sommermånederne, hvor altandør og vinduer er åbne spekulerer jeg ofte på, hvor meget mine naboer mon kan høre af min daglige snak til hunden? “Er du så nuttet?”, “Er du den mest nuttede hund i verden”, “Ja, da, du er såååååå fin og nuuuuttet”. Kæft der er gode samtaler i mit hjem mellem hund og mig….

  • Åh, jeg clicker SÅ tit noget hjem fra Kids World (igen i aften), og skulle da have vidst, at du har et link! The next time(s) 🙂

  • Om snusfornuftige ting og sligt, som man måske først værdsætter sådan helt rigtigt senere i livet. Føj til listen ikke blot sengetøj, men også kærligt hjemmestrikkede karklude og sokker, bløde håndklæder, gode strømpebukser, en fryser fyldt med hjemmelavet mad, lager af ting. Faktisk stiger taknemmeligheden over de små ting i livet mærkbart med alderen, synes jeg.

  • Jeg arbejdede i Magasin, da jeg flyttede hjemmefra, og købte i den tid dyrt dyrt sengetøj for en slik (først sat ned med 70% på udsalg og derefter yderligere personalerabat). Jeg fik så for nylig et chok, da jeg første gang sov hos min kæreste – i hans kradse IKEA-sengetøj. Behøver jeg fortælle, at jeg straks forlangte, at han investerede i noget bedre, hvis jeg skulle blive ved med at sove hos ham 😝 #luksusdyr #bedresengetøjbedresøvn

  • Flora Danica sengetøjet, kommer det i et sæt af to, når man bestiller det online? Eller skal man købe to stk.? For så kan det da godt løbe op.

  • Jeg drømmer om George Jensen sengetøj, sodahls er mega lækkert men har en ide om at George Jensen på være VIP i himlen agtig

  • Ej, hallo. Din kaktus er ved at blomstre, og det er faktisk RET sejt. Det er ikke så forfærdelig tit det sker, og slet ikke hvis man ikke har skørt grønne fingre. Det er faktisk lidt af en sensation – i hvert fald tæt på én. Så nyd det lige! Og nyd især når den springer ud. En kaktus kan få pænt smukke blomster.

  • Der er lidt en uskreven regel om, at man ikke taler med hunde, der sidder alene foran supermarkedet. Der er flere aspekter i det, men et af dem er bl.a., at hvis hunden skulle finde på at bide dig, så kan man som ejer i yderste instans risikere, at hunden bliver tvunget aflivet pga. hundeloven. Og en venligt udseende hund kan sagtens have nogle psykiske ting, der gør, at man ikke bør tale med den. Burde man så lade hunden blive hjemme? Helt bestemt. Jeg kunne personligt heller aldrig drømme om, at lade min hund sidde alene foran et supermarked af utallige grunde, men bare lige et heads up om god hundekarma 🙂 Jeg har selv så helt enormt svært ved ikke lige at tage en snak og uddele nus til hunde, der sidder alene, men jeg har lært mig selv at modstå, fordi jeg efterhånden har hørt om så mange dumme episoder i den forbindelse.

    • Det er der helt sikkert nogen, der vil mene, men hvis en hund ser glad og logrende ud, når jeg går forbi, så tør jeg godt tage den risiko. Så skal jeg nok tage den på min kappe, hvis jeg bliver bidt en dag.

  • Efter min kæreste købte et sæt Georg Jensen sengetøj, har resten af vores ellers ganske fine (dvs. et godt skridt over IKEA/jysk-kategorien) dynebetræk ligget pænt folder sammen i skabet og mere eller mindre ikke været brugt. Det er dyrt, men det er det hele værd, når man går i seng om aftenen!

  • Vi har sådan en ekstra-lang dobbeltdyne, som er guld værd om vinteren… men det betyder desværre bare at vi kan købe sengetøj i Ikea og INGEN andre steder! Suk….

    • Min dyne er også med ekstra længde altså 220, men der køber jeg altid bare de almindelige sengesæt og putter dynen ned i alligevel. Det kan sagtens lade sig gøre 😀

  • Kan læse at jeg er gået glip af en af hverdagen små mirakler! Hvorfor er der ingen der har fortalt mig det før? Nyt punkt til ønskelisten er hermed tilføjet.

    Din pkt. 4 er taget til efterretning 🙂

  • Ordentligt sengetøj er det hele værd. Georg Jensen sengetøj er lækkert, meget lækkert, fik det i julegave af mandes job. Der var flere ting at vælge imellem og mand var ligeglad så jeg fik lov til at bestemme. Bedste sengetøj jeg nogensinde har prøvet.

  • Min mormor havde een af de der “kaktusser” (et eller to S’er – jeg ved det helt ærligt ikke sorry) og den blomstrer bare ;). Hun havde ekstremt grønne fingre, var engang hovedpersonen i en artikel i Hjemmet om det og meget stolt af det.
    Det er en sjældenhed og det betyder bare at den har det formiddabelt, så det skal du bare være glad for 🙂

  • Jeg er åbenbart (efter kommentarerne at dømme) den eneste der sidder tilbage med kuldegysninger og et kæmpe AV indprintet i hovedet efter at have læst nr. 10.
    😖

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.