Favoritter for tiden

Kæft, hvor er jeg dårlig til at få de her indlæg bakset sammen. Og det er for ringe! For når man finder noget godt, skal man dele med klassen. 😀 Så hermed mine favoritter i øjeblikket:

Sour Patch Kids. Når en pakke af de her koster $1, så er det svært ikke at fylde kurven. Herhjemme er de lidt dyrere, men man kan få en pose af en ganske solid størrelse til en flad tyver i Normal. (Normal <3)

M.A.C. Lipglass i farven Lovechild. It’s so freaking pretty! Det er ikke, fordi jeg fuldstændig har opgivet matte læber, men nu har de shiny haft så lang en pause, at jeg er virkelig glad for deres renæssance. Fås hos M.A.C. til 75 kroner.

Alt Colleen Hoover nogensinde har skrevet. Det er noget tid siden, jeg læste “Forbandede kærlighed”, men pt vælter jeg mig i udvalget af hendes bøger hos Mofibo, og en app er mindre fotogen. Husk, at koden MIRIAM stadig giver nye kunder 30 dages gratis abonnement uden binding. (reklamelink) Læs evt mere her.

Essence Matt Touch Blush i farven 10 Peach Me Up! Det var nærmest sådan en “man kan jo ikke købe ingenting, når man kommer forbi en Essence-stand”-tanke, der gjorde, at jeg smed den her blush i kurven, og nu kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst brugte andet. Det er simpelthen den perfekte peachy sommerblush, og jeg tænker, den kostede mig omkring 20 kroner uden at kunne huske det præcist. Essence forhandles i Føtex og Bilka.

Céline New Audrey. Jeg købte fire par solbriller i USA, men jeg må nok erkende, at jeg favoriserer dem her en anelse. Plus, de er store nok til at skjule tømmermænd, grådøjne og makeupfri dage. Win! Kan blandt andet købes hos Nelly.com. (reklamelink)

Comme Deux #Yellowpaint Facemask. Den her fulgte med som gave med en GOODIEBOX for noget tid siden, og jeg er simpelthen blevet så glad for den. I det hele taget er jeg meget imponeret over de produkter, jeg har prøvet fra Comme Deux. Især fordi deres priser er virkelig pæne og kvaliteten helt i top. #Yellowpaint koster 129 kroner på deres egen shop, og der er altså til en del gange i sådan en.

Fucking Mars-is til 20 kroner for en sixpack i Netto resten af måneden! (Gælder også Snickers og efter sigende kører tilbuddet også i Føtex?) Minder jer desuden venligt om, at der kun er 140 kalorier i sådan en is, så det er lige før, det er helt sundt. 😉

 

Vil man have flere favoritter kan man kigge forbi det her og det her indlæg også. 😀

Kommentarer (7)

  • De der sour patch kids, USA vs. DK, er der nogen forskel? 🤔 Har nemlig prøvet dem fra normal og de var ikke specielt syrlige (efter min smag), smagen var dog god 👌

    • Ja, der er en forskel. Men ikke på syrligheden så vidt jeg kan smage. Det er vist mest farvestofferne, der er mindre giftige i den europæiske udgave, og så er den blå skiftet ud med en sort. 🙂

  • Hvis man er lidt flosset i psyken for tiden og derfor ikke orker at følge med i nyhederne og læse om Trump eller at pløje sig igennem alt for alvorlige bøger… Kan man så læse “forbandede kærlighed”?

    • Det er chick lit for fuld skrue, men det er drama-chick lit, ikke humor-chick lit. Så det kommer lidt an på, hvor din grænse går. Men ellers vil jeg meget gerne anbefale enten “You Don’t Have To say You Love Me” af Sarra Manning eller “Single Girl’s To Do List” af Lindsey Kelk. Begge lidt mere lette i det. Og gode!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.