Jeg er jo Bridget Jones #336

1. Jeg elsker ugens Bridget-indlæg, men lige på dage som i dag bliver jeg meget træt af mig selv for at have lagt dem på den søndag. Jeg har lige den mindste snert af tømmermænd som følger af gårsdagens genbryllup hos Mette Marie og Jon, ahem.

2. Skylden skyder jeg primært på det gode vejr og det stigende behov for at indtage væske som følge deraf. At væsken så også indeholdt rigelige mængder alkohol, det kan jeg ikke tage på mig. Det var bartenderne, der stod for den del.

3. Allan Hyde var til festen. Nogle kan måske huske mit pinligste øjeblik fra 2017, der essentielt gik på, at jeg var til et gallaarangement, hvor Allan også var der, og jeg havde joket lidt med MM om, at jeg via ham skulle tiltuske mig Alexander Skarsgårds telefonnummer. Det endte i verdenshistoriens mest akavede situation, da MM forsøgte at gøre min joke-mission til virkelighed, og jeg døde lidt af skam lige der. Anywho, Mette Marie syntes selvfølgelig, det var en skidesjovt lige at minde Allan om omtalte situation, men både Allan og hans søde kæreste forsikrede mig om, at pinligheden primært var selvindbildt, så alt er godt.

4. Jeg har nu bedt dem om at invitere både Alexander og mig til deres kommende bryllup, så må vi tage den derfra.

5. I går var også dagen, hvor jeg for første gang spillede beer pong. Min kærlighed til USA taget i betragtning er det selvfølgelig for galt, især fordi det viste sig, jeg ikke var totalt elendig til det. Til gengæld forstærker alkohol tilsyneladende mit ikke synderligt charmerende konkurrencegen, og jeg endte med i bund og grund at forvandle mig til bordtennis-Monica på Barbados. I’m not even kidding, spørg de andre.

6. Det var dog, som om alkoholen også med tiden forværrede mine evner en anelse, og det hjalp helt ærligt ikke at tage et spil med Cana som teammate, der åbent heppede på modsatte hold!

7. Egentlig havde jeg planer om at sove hjemme hos min søster, men eftersom der til sidst var dobbelt af alting, og jeg skulle tisse hvert femte minut, endte jeg med at crashe i Bertas værelse. (Altså, Berta var der ikke, forstås).

8. Op til gårdagens fest havde jeg lidt tøjkrise, så jeg endte med at bestille massive ordrer fra både Asos og Boozt. Der var intet af det bestilte, der levede op til forventningerne, men nu er det til gengæld lykkedes mig at blande tøjet sammen, så der skal en større proces i gang for at returnere det rigtige tøj til den rigtige shop.

9. Tøjkrisen kom sig i øvrigt af, at min valgte kjole ikke rigtigt harmonerede med brugen af BH, og mine bryster harmonerer ikke så godt med ikke at gå med BH. Havde store planer om at gaffatape mig selv ind – tænk DIY-korset – men det viste sig at være tæt på umuligt at vikle sig selv ind i tape. Endte med at sy mine BH-stropper fast til kjolens stropper, så de ikke kunne ses, og det funkede eddermame! Ha! Succes!

10. Jeg har smidt 600 kroner efter et par vandmelon-klipklapper. That is all.

Kommentarer (9)

  • Hejsa, vil bare lige sige, det er dejligt befriende at se dine fulde-stories på insta. ♥️ Du er for sej.

  • Hvordan fungerer det at sende tøj tilbage til Asos og Bootz (og Zalando med for den sags skyld, hvis du ved det)? Jeg er altid så tilbageholdende med at købe tøj online, for jeg kan simpelthen ikke gennemskue reglerne om at sende det tilbage. Der står altid det skal sendes tilbage i original emballage… jamen, den plastikpose det er pakket ind i er jo gået i stykker når man skulle have tøjet ud for at prøve det! Gælder det stadig som original emballage selvom der skal gaffa- eller pakketape for at få posen til at lukke? Tager man det bare ned til en GLS-butik (eller hvor det nu er kommet fra) og skal man så selv betale porto for at sende det tilbage? Help! Vil du ikke lave et “online shopping for dummies” indlæg, så er du sød? <3

    • De er i virkeligheden ikke så hys med det. Jeg tror primært det med emballagen er til de ting, der har en emballage udover den der plasticpose. Fx sko og så’n. Jeg plejer at proppe tingene tilbage i de der (nu helt ødelagte) plasticposer, men engang imellem kan jeg ikke finde dem og får byttet om på noget, og det har aldrig været et problem. Jeg lukker dem ikke engang. Forskellige shops har ofte forskellige returmetoder, men man kan næsten altid finde svar på deres hjemmeside. For det meste er der et returlabel med eller man skal printe et ud og smide på pakken, og ja, så returnerer man bare med den metode, de vil have. Som regel er det samme metode, som den blev leveret med. Jeg lover, det slet ikke er så svært!

  • Det lyder som et fedt genbryllup!
    Det er en rigtig flot kjole, Miriam. Hvor har du dog erhvervet den? 🙂

    • Den har min søster faktisk købt til mig engang. Jeg tror, den er fra en TK Maxx i Polen, hvis jeg husker ret! 😀

  • Åh hvor seje til nr 10, jeg har gjort det samme med nogle gennemsigtige i sølvglimmer der minder mig om min Barbie fra 1989. Men nu er jeg i dilemma. Skal jeg vælge om.

Der er lukket for kommentarer.