Sådan bliver du en rigtig blogger

– Ej en MAC. Helst den letteste, dyreste variant, der er.

Tag billeder i blomstermarker.

– Bliv bedste venner med Gingham-filteret på Instagram. (I love you, baby!)

– Vær lykkelig for at blive premium-blogger hos Bloggers Delight. Skrid igen efter et år.

– Få din egen, personlige Daniel Wellington-kode.

– Skriv alenlange forklaringsindlæg, når en nedturskommentar har ramt dig lige i hjertekulen. (Jeg er særligt god på det punkt her!)

– Bo på Bispebjerg Kirkegård under #sakuramadness.

– Køb et bloggertæppe. Jeg har det her, men jeg hvis det skal være helt rigtigt, tror jeg, det er det her, man skal have fat i. (Begge reklamelinks)

– Skriv indlægstitler, der starter med “(Noget) om at…”

– Få en baby og en Stokke-barnevogn. Mest sidstnævnte.

– Køb minimum en monstera-plante. Hold den i live. (Jeg halter lidt her).

– Skriv noget virkelig sarkastisk og skab shitstorm, fordi (nogle) folk tager det seriøst.

– Acai-bowls. Acai-bowls overalt. Alternativt hvadsomhelst fra Wulff & Konstali.

– Skriv en del om momsregnskab. Vær usikker på, om det momsregnskab, du laver, nogensinde er rigtigt.

– Spis croissanter og snurrer i én uendelighed. Forbliv på magisk vis slank. (Lever bestemt ikke op til den her, men jeg er stærk på størstedelen af de andre! 😀 )

Kommentarer (13)

  • Så morsomt at tårene nu triller ned ad kinderne! Du er simpelthen fantastisk – og så dejlig selvironisk 🙂

  • Haha, som én der flirter lidt med tanken om at forsøge at gøre min blog til noget mere, er det her genialt! Meget genkendeligt og fantastisk rammende ;p Kan godt se jeg mangler en del punkter endnu 😉

  • Du er ikke helt opdateret mht barnevogne. Nu er babyjogger i offensiv og det halve blogland (dvs alle dem med småbørn) har modtaget en klapvogn. ??

  • That sums it up perfectly. Det er derfor, jeg følger Miriams, Hvid Kaffe, Skøre Liv, Annamad, Solosophie, Twinpeaks, Pudderdåserne, BRO og Rokokoposten.
    Bare fortsæt i din egen stil.

  • Hvis min blomst er en monstrea (hvad ved jeg), så fik jeg et tip som fungerer. Vand den med leftovers – altså, kaffe/tesjatter. Det fungerer. Min voksede pludselig, og fik nye blade, efter et år at have været ynkelig og sølle. Undlad dog Fanta. Det giver er mega klam hinde.

  • Bliv spottet på Vangede St. af fan der blev så starstruck at hun cyklede videre, fordi hvad skal man sige. Hvis ikke det var dig har du en virkelig god lookalike.

  • Fedt indlæg. Jeg gad ikke læse det, lige da du udgav det, fordi jeg troede, det var et seriøst indlæg. Jeg burde have vist bedre 🙂 Det her er så meget bedre og netop en af grundene til, at jeg elsker din blog.
    Har iøvrigt også undret mig over, hvordan alle de bloggere holdere sig så slanke, når man ser al det mad/kage de spiser.

  • Du glemte at på alle billeder af dig på bloggen, skal du stå og kikke skråt ned med hovedet. Bandlyst er at kikke ind i kameraet, så tro dine følgere bare, at du kan lide at blive fotograferet.

Der er lukket for kommentarer.