Til kamp mod konsekvensen af friturefest

Annonce for GOODIEBOX

Det var hen på eftermiddagen, og jeg lå sødeligt og sov mit jetlag væk, da det begyndte at ringe lidt insisterende på døren. Jeg har altid beundret et bud, der er ivrigt efter at få afleveret sin pakke, for vi har vist alle prøvet at finde en pakkeseddel i postkassen, uden dørklokken nogensinde har lydt, så på den måde tilgav jeg hurtigt Bring-manden, at han vækkede mig. Jeg tilgav ham endnu mere, da jeg så, hvad han havde med. Månedens GOODIEBOX!

Skulle der stadig være mennesker, der ikke kender til konceptet, er GOODIEBOX essentielt selvforkælelse på abonnement. Hver måned vil et (mere eller mindre insisterende) bud dukke op og overrække dig en pakke, som har kostet den nette pris af 169 kroner inkl. fragt, men altid indeholder produkter til væsentligt større værdi. For mig er GOODIEBOX ikke bare et megawin, fordi det er en månedlig gave til mig selv, men i mindst lige så høj grad på grund af overraskelseselementet. Aldrig ved jeg, hvad der kan gemme sig af gode sager, og til trods for at jeg egentlig synes, jeg er nogenlunde velbevandret i beautyverdenen, så er der ofte produkter, jeg ikke anede, jeg havde brug for i mit liv.

Hver boks har et tema, og i denne måned er det #Instafriendly. Det handler med andre ord om at komme til at se smækker ud for kameraet (eller bare for sig selv), og guderne skal vide, mit ansigt godt kunne bruge lidt hjælp efter ti dage i USA; friturelandet over dem alle. Det er fucking lækkert, men det er eddermame ikke noget, der får en til at se ung og spændstig ud! 😀

Jeg er temmelig begejstret for indholdet, der er som følger (alle produkter er full size, i øvrigt):

Uoga Uoga Moon Path Natural Highlighter. Normalpris: 111 kr. Jeg har tænkt mig primært at bruge den til at fake mig til lidt højere kindben og solkysset hud. Jeg lægger altid min highlighter i et “C” fra øjenbrynet ned på kindbenet og så lige et hint af shine på overlæbens amorbue.

Evolve Beauty Hyaluronic Serum. Normalpris 102 kr. Jeg kom faretruende sent ind i serum-gamet. Helt ærligt, så troede jeg mest af alt bare, det var et af de der meningsløse produkter, man prøvede at prakke folk på for at tjene penge, selvom de ikke kunne noget som helst. Så begyndte jeg at bruge serum og måtte æde mine ord. Jeg hader at æde mine ord. Den her har jeg ikke prøvet før, men jeg glæder mig til at teste den!

Amika Bombshell Blowout Spray.* Normalpris 99 kr. Bombshell, siger I? Det må komme an på en prøve! Har tænkt mig at bruge den til at snyde mig til det der beachy look uden at være nødt til at hoppe i iskoldt havvand. 😀 (*Nogle bokse indeholder et andet hårprodukt fra Amika til samme værdi).

Mesauda Milano Extreme Gloss.* Normalpris 99 kr. Jeg har så sygt meget optur over, at lipgloss-looket er tilbage. Det får bare ens læber til at se større og lækrere ud. Man kan få en af tre farver i sin GOODIEBOX. Den her nude, en mere peachy eller en mørkere, vampet farve. (*Nogle bokse indeholder en Mesauda Milano læbestift).

Comme Deux #Discoskin. Normalpris 199 kr. Der undslap en begejstret (omend ikke særligt sexet) pibelyd fra min mund, da jeg spottede den her ansigtsmaske i boksen. Jeg har godt nok ikke prøvet den før, men søstermasken #Yellowpaint fra samme mærke er min absolutte go-to maske for tiden, så jeg krydser alt, hvad jeg ejer og har for, at #Discoskin er lige så god.

Er man blevet lidt nysgerrig på GOODIEBOX, eller må og skal man bare have fingrene i den her boks, så kan man bestille lige her. Denne boks sælges så længe lager haves, dog senest 11. juni. Den faste pris for en månedlig GOODIEBOX er som sagt 169 kr. inklusiv fragt, og der er ingen binding. Jeg synes simpelthen, det er sådan et kup og en både fremragende og budgetvenlig måde at give sig selv lidt månedlig, materialistisk glæde. Kæmpefan!

Kommentarer (24)

  • Kommer den også med slik i?! Eller er det selv-anbragt pynt? Beauty er godt, men surprise-gave med en kombination af slik og beauty lyder helt fænomenalt!

  • Jeg har aldrig prøvet Goodiebox før, så jeg tænker, at nu skal det være ? Jeg har dog lige et sprøgsmål; kan man være sikker på, at det her er indholdet i pakken? Jeg køber den nemlig særligt for diskoskin-masken ?

    • Yes, med undtagelse af farven på din lipgloss, så indeholder alle boksene præcis det samme. 😀

        • Emma! Major undskyld! Både læbeprodukt og hårprodukt kan variere fra boks til boks, hvilket jeg først nu er blevet gjort opmærksom på. Men masken er i alle bokse!

          • Det er helt ok – så længe masken er med, er jeg glad ? Faktisk foretrækker jeg læbestift over gloss ? Så nu glæder jeg mig til at der dumper lidt forkælelse ind en af dagene!

  • Så fik du (eller den…) mig sgu 😉
    Så håber jeg bare, det er den her box, der lander hjemme hos mig snart, kunne ikke lige lure, om jeg først kommer med i næste runde… Men du plejer jo at have ret i det meste, så…

  • Hej.
    Denne omgang box indeholder ikke det samme hos alle.
    Jeg fik for eksempel læbestift og en anden hårspraysting. Og der findes tre farver læbestifter ligesom med lipgloss.
    Så vær opmærksom på dét, hvis der bestilles med intentionen om at få identisk med Miriams.

    • Hej Nina, Det tjekker jeg lige op på. Med undtagelse af forskellige farver lipgloss, er det ikke den info, jeg har fået. Jeg vil umiddelbart gætte på, at der er nogle enkelte variationer i udvalget hos faste abonnenter, mens nye abonnenter er sikret den viste boks, men jeg hører lige GOODIEBOX ad. Tak for head’s up!

    • Hej Nina. Du har sgu ret! Læbe- og hårprodukt varierer fra boks til boks. Resten er det samme i alle bokse. Jeg har redigeret indlægget, så det er tydeligt for alle.

  • Du minder mig om Marissa fra The good wife. Faktisk så meget, at jeg nu læser din blog med hendes stemme. Ja, meget mærkeligt, men ikke desto mindre sandt. Hun er i øvrigt totalt sej ligesom du er.

  • Jeg går jo næsten ikke med makeup…men jeg får lyst til at købe den der boks! Hvis jeg bestiller i dag, får jeg så stadig det samme som dig, Miriam? Jeg kan nemlig ikke li’ læbestift og hårspray, men gloss digger jeg. Og serum, I gotta know: what is it?!
    Får man nogensinde mascara med?

      • Du får den samme boks som mig, ja, men læbeprodukt og hårprodukt varierer fra boks til boks, så der får du muligvis noget andet. Serum kan vel beskrives som en slags superkoncentreret pleje, man påfører før sin ansigtscreme. Og ja, der har været mascara med i flere bokse tidligere. 😀

  • Jeg er så en af dem der stadig er skeptisk over for serum. Jeg har endda en, fra et eller andet dyrt mærke, stående i skabet, men jeg forstår faktisk ikke helt hvad fidusen er.
    Men jeg er heller ikke typen der bruger særlig meget tid på makeup. En ansigtscreme og mascara er hvad det bliver til. Mere har jeg ikke lært ?

  • Du kommer til at ELSKE diskomasken. Den er min absolutte favorit i boxen med serumet på en anden plads.
    Tak for at have introduceret min månedlige selvforkælse ?

  • Uh nu fik du også mig på. Mangler virkelig en lækker ansigtsmaske og min makeup/beaty skuffe trænger generelt til en Update. Håber goodiebox kan se hvor mange der tilmelder sig fra dit link, så der kan komme lidt ekstra godt økonomisk din vej også ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.