Måned: maj 2018

Dage med Ben & Jerry’s

Indlægget er fortællinger fra min pressetur og dermed reklame.

Den første aften skulle vi have middag med de andre inviterede og nogle folk fra Ben & Jerry’s. På passende vis startede vi med at gå bordet rundt og fortælle vores navn, hjemland og yndlings-B&J. Det sidste er næppe overraskende lidt af en Sophie’s choice-ting for mig, så jeg endte med at lave et

Læs mere

Tærtefade og bagudhed

Der står et tærtefad i min køkkenvask. Hver morgen de sidste tre dage har jeg tømt det for vand, hældt lidt opvaskemiddel på, hældt nyt vand i og fortalt mig selv, at det vist har brug for at ligge i blød en dag mere. Og sådan fungerer jeg i det hele taget mest i disse dage. Jeg er bagud med alt, siden jeg kom hjem, og så gælder det om at prioritere. Og fuck mig, om jeg

Læs mere

WTF: I kærlighedens navn #3

Dette bliver sidste indlæg med nuværende tema. Læs eller genlæs også første og andet indlæg i føljetonen, og så modtager jeg som altid hjertens gerne forslag til næste emne i kommentarfeltet. Også hvis man har foreslået dem før. Jeg har hukommelse som en si og kan ikke finde ud af at skrive ting ned. 😀

Læs mere

Til kamp mod konsekvensen af friturefest

Annonce for GOODIEBOX

Det var hen på eftermiddagen, og jeg lå sødeligt og sov mit jetlag væk, da det begyndte at ringe lidt insisterende på døren. Jeg har altid beundret et bud, der er ivrigt efter at få afleveret sin pakke, for vi har vist alle prøvet at finde en pakkeseddel i postkassen, uden dørklokken nogensinde har lydt, så på den måde tilgav jeg hurtigt Bring-manden, at han

Læs mere

1. Jeg brugte en rum tid på min USA-tur på at panikke over, hvorvidt jeg ville nå beløbsgrænsen på mit VISA-kort. Det gjorde jeg ikke, men jeg har ikke den fjerneste idé om, hvor tæt jeg var på. Jeg tør ikke tjekke min netbank.

2. Til gengæld, det der Mastercard, som jeg fik at vide af min bank sagtens kunne nå at ankomme, inden jeg tog af sted, det er stadig ikke ankommet.

3. Og

Læs mere

“Hjemturen kan kun blive en skuffelse,” sagde Matilde, da vi sad på vores kæmpefly på vej mod Detroit, med usandsynligt meget benplads og et sæde imellem os, som vi brugte som bord, mens vi en gang hver halve time fik tilbudt nye snacks eller mad. Hun anede ikke, hvor meget ret hun ville få.

Burlington ligger temmelig meget ude i ingenting, så det tager tre fly at nå til Danmark

Læs mere

Paris-syndrom

Det ironiske er, at jeg indtil videre har svælget i idyl og amerikansk charme. Og så drog jeg mod destinationen, hvor jeg havde en forestilling om, at den oplevelse ville toppe, og alt kollapsede. Connecticut har givet mig en slags Paris-syndrom, og selvom jeg nok godt kan komme igennem uden psykologhjælp,

Læs mere

1. Typen, der tager til USA og tager allerflest billeder af ænderne i den lokale park?

2. Jeg havde to par sko med herover. Et par lukkede, som engang var hvide, og et par sandaler, hvis mission i livet var at torturere mine lilletæer. De blev begge kasseret i Burlington, da jeg købte nye sko. Hvilket var fint, bortset fra at jeg købte fire par, alle åbne, og nu er vejret blevet

Læs mere