But wait, there’s more!

p3141348

Annonce for GOODIEBOX

I den her måned er jeg blevet klog på, hvordan jeg faker mig til at blive en parisienne. Hvilket faktisk er mægtig rart, for jeg har altid syntes, de franske kvinder virkede så tjekkede. Dermed ikke sagt at jeg ikke er tjekket, men… Jo, faktisk, dermed temmelig meget sagt at jeg ikke er tjekket. Jeg er ikke tjekket. Men jeg kan nogle gange godt lide at snyde mig til at føle mig tjekket, og det er blandt andet sådan noget, jeg gør i kraft af mit dullegrej. Ved I, hvornår jeg føler mig tjekket? Når det lykkes mig at blende min øjenskygge til perfektion. Når jeg tager mig tid til en lækker ansigtsmaske. Når jeg forlader mit hjem med røde læber.

På den måde er der måske alligevel ikke så stor forskel på mig og de franske damer. I hvert fald har min GOODIEBOX i denne måned været med temaet Big City Girl, hvor min mere specifikt har været “La Parisienne”, og indholdet afspejler ret meget mit syn på at være tjekket. I hvert fald udenpå. Om man så ikke lige får betalt sine regninger til tiden og har spist chokolade til morgenmad, det er der ingen, der behøver at vide. 😉

Jeg har nævnt GOODIEBOX herinde før, fordi det er et meget miriamsk koncept: Det er en månedlig gave til dig selv, indholdet er altid en overraskelse, og man sparer dumt mange penge på shiny, nye produkter. “Men det er jo hele tre ting på én gang – det går da virkelig ikke!” Sorry, jeg kan aldrig dy mig for en referencejoke! Det er det samme med overskriften. Fordi GOODIEBOX også tilhører den der kategori, hvor der altid lige er lidt mere, når man tror, det ikke kan blive bedre. Prisen er, apropos, også helt dernede, hvor selv en SU kan være med. 169 kroner inklusiv fragt. For glæde og selvforkælelse og muligheden for at prøve helt nye, spændende produkter af? Dælme billigere end en tur i Sephora, jeg siger det bare. 😉

p3141345

Denne måneds boks indeholdt følgende:

Manna Kadar Liplocked Priming Gloss Stain i farven Siren. Vejledende udsalgspris 150 kr. Det var de læber der. Parisienner har røde læber. (Og en smøg i kæften ifølge min “How to be Parisian”-bog. Den var næppe fløjet herhjemme! 😀 ) Det der med at smide lidt farve på munden er i øvrigt mit ultimative go-to trick til instant glamfølelse.

Benefit Hoola Bronzer. Vejledende udsalgspris (for 8 gram, denne indeholder 3 gram) 305 kr. En af mine yndlingsting ved GOODIEBOX er, hvor aldeles fremragende, de er til at smide it-produkter i deres bokse. (Altså it som i trendy, ikke it som i computer-replaterede, vel?) Ting, jeg faktisk virkelig gerne vil prøve, men damn, hvor er det meget at smide 305 kroner efter en bronzer, hvis den ender med ikke at være et hit! Det her er mega-win, jo!

Laritzy NUE Palette. Vejledende udsalgspris 310 kr. Kæft, jeg glæder mig til at lege med den her. Mine yndlingspaletter vil altid være dem, der både kan levere afdæmpede farver til et neutralt look og give den fuld smadder. This is my jam! 😀

p3141336

Miquara Premium Bubble Mask. Vejledende udsalgspris 59 kr. Den eneste ulempte jeg nogensinde har oplevet ved sheet masks er, at Frank ikke fatter, hvad der foregår med mit ansigt. Den her skulle også skumme op, når man får den på, så det glæder jeg mig enormt meget at se ham reagere på! #evilowner

Origins Ginzing Refreshing Eye Cream. Vejledende udsalgspris (for 15 ml, her 5 ml.) 245 kr. Kragetæer, be gone!

Jeg fik desuden Comme Deuxs #Yellowpaint Purify & Glow Face Mask med ganske gratis, fordi de kørte med en ekstra kode. Endnu mere win! Man kan signe op lige her. Der er selvfølgelig ingen binding på abonnementet.

Og hvis I nu vil undskylde mig, så tror jeg det er tid til at se, hvordan Frank vil håndtere den der bubble mask… 😀

p3141355

Kommentarer (25)

  • Okay, det tog lige præcis 30 sekunder, før jeg bestemte mig for at bestille den Goodiebox hjem! 😀

  • Lige som jeg troede at jeg ikke kunne blive mere fan – så kommer der en Kærlighed ved Første Hik reference 👏🏼👏🏼

  • Overvejr så meget at prøve goodieboks, dog til Zorro da jeg ikke bruger meget sminke…. ha du prøvet sådan en boks til Frank?

      • For at gøre forvirringen total:
        Hvis jeg husker korrekt, er det Viktors lillebror, der siger det i filmen. At han siger det, er så en reference til reklamen.

  • Jeg elsker goodiebox – MEN, jeg får instant røde plamager, hver gang jeg skal i kontakt med kundeservice! De er så sukkersøde, på den ubehagelige måde. Men måske er jeg bare bitter.

    • Eeeeej jeg synes de er SÅ søde og ikke mindst, ubesværlige! Men ja, jeg er også selv sådan lidt arto overgiret når det kommer til brug af kys, møs og emojis 🙈 #stjernestøvframigtildig #møsmøs

  • Er jeg virkelig den eneste i hele verden der synes at den bog er helt forfærdelig og opreklameret? 😳 Jeg var SÅ skuffet da jeg modtog den og endte faktisk med at give op på at komme igennem den – det sker ellers aldrig for mig. 😄

  • Ville så gerne have haft fingrene i denne boks, og tænkte at den kunne købes måneden ud (klikkede ikke på linket da jeg læste første gang). Men nu hvor jeg endelig fik klikket mig ind, ser det ud til at det er februar måneds Goodiebox. Så hvis jeg melder mig ind nu, så er det ikke denne boks jeg modtager eller hvad?

Der er lukket for kommentarer.