Lørdagsvrøvl

bnjkl

Det er en af de der sære dage, hvor jeg sætter mig foran computeren med fuld skrue på lysten til at skrive noget, men ‘noget’ vil ikke rigtigt komme til mig. Der er det der lidt tunge indlæg, der omkredser noget så uinspireret som min altan, men i virkeligheden handler mere om, hvad jeg for omkring fem år siden sad derude og tænkte på. Men det er måske lige hårdt nok at dykke ned i på en lørdag aften. Der er også det, der handler om en mand, der for nylig på det groveste gennemskuede mig, da han teoretiserede den egentlige grund til, at jeg altid trækker i land i datingsammenhænge, men det er stadig lidt for ømt at røre ved. Der er et, der handler om, at man ikke skal være bange for psykologer og psykiatere eller de folk, der ser sådan nogle regelmæssigt. Og at man ikke er mere “svag”, fordi man går til sådan en, end man er, når man går til egen læge. Men der har jeg nok ikke helt overskuddet til at tackle de fordomme, der har en tendens til at dukke op i kølvandet på sådanne ord. Ikke lige i aften.

Og så sidder jeg tilbage med en håndfuld kladder, som jeg ikke rigtigt kan komme videre med. De er stadig på det der uformelige ler-stadie. Hvilket så er det, jeg ender med at skrive et indlæg om. At jeg ikke kan skrive et indlæg. Det er en slags metaironi?

Men måske skal der heller ikke altid være en dybere mening bag eller en punchline i alle indlæg. Nogle gange savner jeg indlæg – både fra mig selv og andre – der bare er et skriv, der startede et sted og sluttede et andet uden en egentlig plan eller et formål eller en overskrift, der er lige på grænsen til at være clickbait. Der bare var, fordi det havde lyst til at være. Måske kan det også noget;  det funderende, det rodede og det, der ikke ender med en konklusion og eller en pointe. Måske skal jeg være bedre til at give plads til det også.

Nu får det her i hvert fald plads.

Kommentarer (18)

  • Som psykolog stemmer jeg for, at du skriver ovenstående indlæg om psykologer, psykiater m.m. Vi har brug for at aftabuisere!

  • Jeg er vild med den måde du får sagt SÅ meget, uden virkelig at sige noget, og samtidig er det i så fin tråd med værdien i bare at være. At lade tankerne flyde og anerkende, at dét i sig selv også har værdi 👌

    • JA! Virkelig. Jeg gik til psykolog i fem år – ikke på grund af noget bundalvorligt, men her flere år efter stadig det vigtigste jeg har gjort for mig selv. Så jeg skynder mig at få det fortalt til alle og enhver for at normalisere ‘lægetjek af psyken’. Go Miriam!

  • For snart syv år siden vågnede jeg og var vred hver eneste morgen. På hele verden, på min forlovede, min chef, mine forældre, alt. Jeg kunne ikke få mig selv til at gå til psykolog – indtil gudskelov min mand til sidst fik mig overtalt. Og i dag er jeg klogere. Det er ikke den lette udvej at tage “i behandling”. Det er sgu den svære. At se sig selv og sine dæmoner i øjnene og kæmpe med dem. At forsøge at lave sine inderste tanker om. De inderste tanker, der typisk mest dukker op, når man er allermest sårbar og handler næsten på refleks.
    Årsagen til mange af mine problemer stammer fra min mor, der er psykisk sårbar og svær at håndtere. Egentlig burde hun i behandling – men hun ejer ikke selvindsigt og/eller mod, og kommer det derfor ikke. Det er faktisk mest af alt synd for hende. Svarer ret meget til at have et kaosrum i sit hus, som man bare lukker døren til. Det svære, men fornuftige er at gå i gang med at få styr på det. Men kan man ikke overskue det, vælger man at lade stå til.

  • Jeg er vild med disse indlæg, både hos dig og andre bloggere. Alting behøver ikke altid være SÅ “perfekt” og “gennemarbejdet”. Sneglcille er også god til det endnu, men jeg synes også at mange har valgt det fra. Ærgerligt:)

  • Ift aftabuisere psykologbesøg.
    Jeg har de seneste år fået et helt andet billede på det, at prioritere sig selv og ‘købe’ et psykologforløb
    Jeg har en veninde, der er rigtig god til at opsøge en psykolog, når hun har svært ved at tackle noget i sit liv. Og hun er SÅ KLOG på sig selv.
    Ville ønske at jeg var bedre til at prioritere de penge på mig selv, for ALLE kan vel bruge sådan et forløb i ny og næ til at lære sig selv at kende og til at lære at håndtere ting mere hensigtmæssigt.
    Tilgengæld er en af mine stopklodser, at jeg da ikke har store nok problemer, til at spilde en psykologs tid. Men sådan er det jo ik – alle har måske i virkeligheden brug for at ‘tjek’ hos psykologen i ny og næ, ligesom jeg også tror, at alle i et forhold kunne have glæde af et forløb hos en parteapeut.
    For vi kan vel altid blive klogere på os selv og vores handlemønstre/tankemønstre – og tror vitterligt ikke, man har noget at tabe, hvis man prioritere sine penge til sådan nogle ting – for tænk hvad man kan tage med sig videre i sit liv

  • Jeg var ramt af stress for et års tid siden, og min læge endte med at sende mig til psykolog, for som hun sagde: “Alle kunne have gavn af at gå til psykolog indimellem, mig selv inklusiv.” Det var virkelig et godt forløb for mig at komme igennem, og jeg har nærmest fortalt alle om det undervejs, netop fordi jeg ikke synes, det skal være et tabu. De kan altså noget!

    • Det er så rigtigt! Alting bliver lige lidt mere håndgribeligt, når man bliver klog på sig selv.

  • Hej Miriam
    En af grundene til, at din blog er så skide god er netop, at du skriver om tunge indlæg som “altanen” og “psykologhjælp” og samtidig super sjove indlæg som “Bridget” og “hemmelighederne”. Vi er her for det hele og selvom folk er grove nogle gange så sidder størstedelen af os jo herude på den anden siden og holder vores mund også selvom vi synes det er helt genialt. Så når de tunge indlæg bliver taget lidt hårdt imod så husk alle os, der læser med, men ikke normalt kommenterer – vi æder det råt ligegyldig hvad du skriver (for det er altid fuld af kvalitet) og vi vil have hvad du giver os også selvom det er lidt tungt 🙂

Der er lukket for kommentarer.