Kan vi lige snakke lidt om… #24

…At semlor i år overtog landet, og jeg faktisk har virkelig ondt af vores stakkels fastelavnsbolle, der pludselig ikke var god nok længere?

…Hvor mange dirty jokes der pludselig er i 90’er-tegnefilm, når man ser dem som voksen?

…Hvem de her kvinder er, der har sagt ja til at have en affære med Donald Trump? Donald Trump?!

…Om I også altid har lyst til at afbryde alt, hvad I laver, og løbe ud af døren, når I hører hjemisbilen?

…Hvordan Søren vi besluttede os for at kalde en mariehøne for en mariehøne. Det er det sorteste navn nogensinde.

…De der enlige sko, der nogle gange bare ligger midt på vejen. Vanter kan jeg måske forstå, men sko?

…At nogen har lagt en dåse confit de canard sammen med alle blomsterne foran Amalienborg, og det er det fineste nogensinde.

…Hvor dybt frustrerende det er, når man er rundt regnet 30 sekunder fra at falde i søvn, og det går op for en, at man faktisk skal tisse virkelig meget.

…At det er Kirk fra Gilmore Girls, der spiller vaskebjørnen i Guardians of the Galaxy (som ja, Bradley Cooper lægger stemme til). Der er virkelig ikke et job, han ikke har haft.

…Jakabov. Hvorfor produceres det endnu? Hvem køber Jakabov?

Kommentarer (61)

  • Ej, du er NØDT til at uddybe hvordan Kirk spiller en vaskebjørn når cooper er stemmen? But how?!?? Kirk har forresten en rolle i 2’eren 😊

    • Vaskebjørnen er jo CGI, hvilket betyder, at der har rendt et menneske rundt med CGI-dragt, som de har kunnet lave om til vaskebjørn bagefter. Det menneske var Kirk. Men det er vist også hans bror, der er instruktør. 🙂

  • Men Kirk er jo også space-pirat!? Spiller han så overfor sig selv? So confused!
    Og kæmpe ja til dit hjemis spørgsmål, hver eneste gang!

      • Lige lidt mere Guardian of the Galaxy: Kirks (hvad er hans navn? 😂) bror er instruktør på begge film. Måske derfor (no spoilers) han også har fået en rolle i 2’eren (Se den!!!) ☺️

  • Semlor? Godt nok bor jeg i udkantsdanmark men synes da nok jeg følger med på sociale medier.. alligevel aner jeg ikke hvad det er – og hvorfor fastelavnsboller skal blandes ind i det? 😂

  • Jakabov! Er der nogen som faktisk kan lide det?Hvis ide var det at finde på jakabov? Jeg kan huske min mor altid tog en dåse jakabov med når vi var i sommerhus i Norge, fordi det var nemt at lave.

    Jeg har ikke tænkt på jakabov i mere end 15 år. Havde faktisk glemt det fandtes.

  • Semlor? Bor midt i København, men har kun hørt ordet i forbindelse med den nye hypede svenske bager på Østerbro. Har købt almindelige fastelavnsboller i hopetal i år, selv i Torvehallerne. Hvor har du været, Miriam?
    Prøvede du forresten testvinderen fra Grannys?

    • Man behøver jo heller ikke nødvendigvis at købe dem – jeg har set bloggere i store mængder lave dem selv. 😀

    • Semlor er noget opreklameret fis hvis man spørger mig. Hip hurra for de gammeldaws. Intet er så godt som dem. Min store to do liste i denne måned handler om at taste de gamle fastelavnsboller. Jeg har prøvet den fra Grannys House, og jeg sårer måske nogen ved at sige det, meeeen så gode var de heller ikke. Min favorit er stadig Lagkagehusets 😍😍😍😍

  • Semlor er ikke til at få fat i som kontoransat i KBH, da alt er udsolgt, når man har fri 😕 Jeg ledte forgæves i flere uger og endte med at tage til Sverige efter mine Semlor 😍 (okay okay, jeg skulle måske derover alligevel, men jeg spiste så mange Semlor jeg kunne på det døgn, jeg var der 😂)

  • Mariehøne på russisk er “Lille hellig ko”. Det er om muligt mere mærkeligt. Grunden til den hedder marie(maria)høne, er (måske) fordi de 7 pletter på den ryg er symbol på Jomfru Marias smerter, og måske også derfor den bliver sendt op til Vor Herre.

  • Som Louise synes jeg også jeg normalt følger ret godt med i nye tendenser, men aldrig har jeg hørt om Semlor. Tak for forklaringen 🙂 Jeg har heldigvis kun hørt om (og spist) fastelavnsboller i år 😉 Og endda bagt de gamle af slagsen hjemme. Mums mums 🙂

  • Jeg ved godt, at jeg er håbløst bagud på mange områder, men jeg har lige set en video med Sam Smith på insta og troede det VAR Kirk!! (Nej jeg anede ikke hvem Sam Smith var før ca kl 20.45 i dag)

  • Danmark er et meget lille marked for kød på dåse aka Jakabov. Men nu ved jeg tilfældigvis, at det er en kæmpe eksportvare. F.eks. når der kommer katastrofer på Haiti osv. Så producerer Tulip også i ferierne, hvor de ellers plejer at have lukket ned.

      • Mine forældre får det af og til i en eller anden form for pastaret – og det har de altid gjort. Ja, jeg fatter det ikke, for mig er det lidt røv på dåse 😉 Men der ER altså nogen derude der køber det (men ok, de får det måske 4-5 gange om året, så de kan ikke stå for den helt store handel, haha!)

      • Jeg arbejder i netto, og vi får det nogen gange som spotvare. Jeg har lagt mærke til, at det hovedsageligt er turister og ældre, der køber jakabov.

  • Hader hjemisbilen efter jeg har fået børn. Hvad sker der for at ringe kl 20 om aftenen, både sommer OG vinter?? Det vækker børnene!!

  • Jeg har bagt semlor de sidste mange år da min mand er halvt svensk. Sidste år formastede vi os til at købe et saml selv kit da vi var i Sverige og besøge min mands mormor. Indrømmet. De var ikke som hjemmebagte men hun var tæt på at udvandre i protest over dem. Jeg har dog aldrig købt dem i dk. Nu bor jeg jo også i provinsen og her findes stadig kun den danske slags…

  • Mariehøne er virkelig et noller navn, men har du nogensinde overvejet firben? Det er fandme dovent!
    ‘Nåmen, hvad skal vi kalde den her lille sag, Kurt?’
    ‘Tjoøh, den har jo fire ben, ulig så mange andre dyr, så lad os gøre det nemt for os selv, og holde tidligt fri!’

  • Ha ha, jeg elsker 1’eren! 😀 Semlor er altså lidt for hypede i år. Næh, gi’ mig hellere en gammeldaws fastelavnsbolle med creme, chokolade og glasur. Jeg har det lidt med semlor, som jeg har det med croissanter – det er et SoMe-fænomen, som er lidt overvurderet, fordi de ser smarte ud, og fordi smarte mennesker er vilde dem.

    • Jeg har stadig til gode at smage en… Har stadig ikke helt luret forskellen på den og en dansk fløde-fastelavnsbolle, udover at det lyder mere eksotisk.

  • Okay, jeg er en af de mærkelige typer der engang imellem køber Jakabov. Jeg bruger det som en erstatning for vietnamesisk pølse (cha lua) når jeg laver banh mi.

    Hilsen den hvideste af de hvide mennesker, der forelskede mig i en sandwich og blev en af “den slags mennesker” der spiser Jakabov og andre dåsevarer. No regrets!

  • En af forklaringerne på det store jakabov-mysterium er, at den discount-‘skinke’ man får sin pizza fra den lokale, er revet jakabov… Ja, tænkt engang. Jeg havde som ung et job på et pizzaria, hvor én af arbejdsopgaverne, var at rive jakabov på en maskine fremstillet til lejligheden. Hermed en lille advarsel mod at bestille ‘skinke’/griseaffald på sin pizza fremover.

  • Mariehøne… måske noget med jomfru Maria. … men hvorfor?

    Her kan jeg kun købe nogle ikke helt normale bager dansk… selv klassiske danske bør være gærdej, ihvertfald dem jeg voksede op med… men det r det ikke her, det bare en anden form for wienerbrød….
    Desuden kan jeg godt lide semlor

    Ja je løbe efter hjem-is bil… jagtede den i tirsdags sammen med Zorro, find billen virkede ikke på telefonen, så jeg ringede til bilen…. vi fandt den 😆

      • Syntes bare det trist når det kun er dem de har… og det mest minder om en upstyle version af bagerens dårlige øje……. eller en rund crosain (med fyld trods alt)
        Og hvad er der lige med sveske fylde?
        Nå har dog købt, dog ikke med sveske.

  • Jeg var heldigvis så heldig, at en hjemmeis mand snød mig for 50 kr, da jeg i 8. klasse købte is til hele min klasse for min første lønseddel. Det har gjort at jeg aldrig nogen sinde siden, har købt noget fra hjemmeis bilen. Jeg bliver faktisk helt irriteret, inden i, når jeg hører dens klokke, haha

  • I Emporia kan man få en frozen-yoghurt-semla… men så igen kan man også få chips med koriander… De er sgu mærkelige ovre i det der Sverige 😀

  • Efter at have googlet semlor, ved jeg nu at det er dem jeg har købt. Og det er ikke fordi jeg ikke er vild med alm fastelavnsboller, men jeg elsker bare flødeskum, creme og snask! Og der er virkelig meget at det i en semlor!

    Mht jakabov, så tog vi det med på camping og teltture da jeg var lille. Det kan jo holde en evighed, og behøver ikke være på køl.

  • Guardians of the Galaxy: Kirk spiller også space pirat i den første film. Han er “første matros” (eller hvad man nu skal kalde det) Yondu. Så ja – han har to roller i begge film.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.