Sweater Weather

Jeg er jo Bridget Jones #316

img_2434

1. Har gået hele ugen og været bitter over, at jeg glemte min mood ring til 90’er-festen i sidste uge. Ja, jeg burde få noget andet at gå op i.

2. Også typen, der et kort øjeblik gik i panik, fordi jeg glemte at tage mine nøgler med mig, da jeg forlod lejligheden. Jeg var gået ud på altanen for at smide en pose i affaldsskakten.

3. Forleden drømte jeg, at Frank brugte det kradsebræt, han fik i julegave, i stedet for min sofa. Jeg blev simpelthen så glad, at jeg roste og roste og roste ham. Og så vågnede jeg.

4. …Ved at han hvæssede kløer i min sofa. Møgdyr.

5. Jeg syntes selv, jeg havde fået en eddergod idé til et Instagram-billede, men det viser sig, at folk synes, det er åndssvagt, at man lægger sig ned på gulvet for sådan noget. Det er det nok også. Bare arme i frostgrader, stille sig op på en stol til madbilleder og at posere midt på en fyldt københavnergade er til gengæld cool. 😀 #fleregulvbillederpåinsta

6. Jeg kom ved en fejl til at swipe den forkerte vej til en meget, meget sød mand, som helt tydeligt var skabt til mig. Han havde givet mig et superlike og var iført en ugly Christmas sweater på et af sine billeder. Jeg har været i sorg lige siden.

7. Til gengæld blev jeg senere (af en anden mand!) mødt med indgangsreplikken “Jeg vil gerne spørge dig, om jeg må få lov til at slikke dit røvhul.” Og pludselig savnede jeg utroligt meget de mænd, der bare lægger ud med “hej”.

8. Browser man de forkerte sider, når hovedartiklen lyder “Khloé Kardashian Explains Why Her Hair Has Been Getting Curlier Throughout Her Pregnancy”? Internettets Paradise Hotel.

9. Jeg er gået ind i 2018 med en fuldstændig ubærlig lyst til pandekager. Hver dag. Hele tiden. Og nej, jeg er ikke gravid.

10. Det er ikke altid, jeg synes, reklamer på sociale medier rammer plet. Og så nogle gange… (Se billede) Kæft, det er dumt! 😀

   

17 kommentarer

  • Nina

    Pandekager kan laves på hytteost og æg og med kardemomme og vanilje i, så smager de som almindelige pandekager 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine

    Geninstaller Tinder! Det er den eneste vej. Han må findes! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Men så mister jeg jo alle mine andre matches. Det har jeg ikke lyst til! 🙁

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hej Miriam,
    Sorry for spam (har prøvet at skrive en kommentar før, men ved ikke hvor den blev af…) men der er Gift ved første blik -USA på DR nu!!!! Håper du vil skrive om det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Jeg tror ikke, det får sine egne indlæg. Men jeg vil gerne se det! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du får helt klart top-point for det der IG-billede her fra. Det sad lige i skabet, og du havde kanonlækre ben på det! Helt sikkert #fleregulvbillederpåinsta 😀

    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josephine

    Om Tinder-åbningsreplikker: tør man håbe på en modtrend? Det er saftsusemig godt nok groft. Måske er manden i den anden ende (tøhø) bare agerende “klassens slemme dreng”, og længes i virkeligheden efter at blive sat på plads, irettesat, og han ville aldrig turde sige det til en kvinde ansigt til ansigt. På den anden side er han måske bare en klovn, der elsker at slikke røv, og fordi han kan gemme sig bag en skærm, kommer han sandsynligvis aldrig ud i livet for at udvikle sine sociale evner. Fra en mere positiv indgangsvinkel giver han sig ikke ud for at være en veltalende gentleman, der lægger strategier for at nedlægge fruentimmere. Han er bare en bette liderlig klovn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Men hvor kan man købe huerne?! (Helt alvorligt)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Metten

    Men tilbage står soørgsmålet om hvad en brazilian blowout er og hvorfor Khloé ikke må få én nu hun er gravid…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janni

    Haha de huer passer så godt til de pote-sokker jeg sendte til dig på messenger

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Mht. det billede der, så synes jeg, at det sjoveste var, at Roccamore havde lavet et næsten identisk et, som dukkede op ca. samtidig med dit i mit feed. Du er slet ikke galt på den.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nana

    Jeg kom til at vise billedet af dyre-huerne til mine unger – nu så godt som nægter de at tage på skiferie hvis jeg ikke skaffer sådan nogle … shit..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Men hvor køber man de fine huer???

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sweater Weather