…Og jeg har ikke tænkt mig at medbringe skiftetøj!

80er-miriam0Der er det med temafester, at man skal være meget sikker på sine medgæsters entusiasme omkring konceptet. Ellers kan det meget hurtigt ende galt. Heldigvis ved jeg, at den 90’er-fest, det næppe er gået nogens næse forbi, jeg skal til i morgen, bliver temmelig gennemført fra alle kanter. Og det ved jeg, fordi jeg har set halvdesperate Facebook-efterlysninger på smækbukser, Buffalo-sko og Harley Davidson-gamacher henover den sidste måneds tid. Så det skal nok blive godt.

Anderledes gik det, da jeg for en håndfuld år siden modtog en invitation til en fastelavnsfest. For jeg kan godt lide at gå all in, og det var lang tid siden, jeg sidst havde været til temafest. I denne anledning besluttede jeg mig for at dukke op som 80’er-chick. Så jeg købte og klippede og designede og syede. Yes, jeg lavede sågar min egen scrunchie, fordi de for ganske få år siden ikke var til at opstøve, hvilket gudskelov har ændret sig sidenhen. Og da jeg dukkede op til festen, var jeg vidunderligt kikset med lyseblå øjenskygge og en halv pakke rouge på kinderne.

Problemet er, at jeg ikke kendte det meste af selskabet særlig godt, og derfor var jeg ikke klar over, at de var hårbøjletyper. I ved, ligesom i Mean Girls, hvor man ifører sig en stram kjole på og et par dyreører sat fast på et hårbånd, og så er man udklædt. Jeg havde fuldstændig fejlfortolket den type fest, jeg var til. Og det havde selvfølgelig på ingen måde været et problem, hvis det havde været en privatfest, der bare skulle være en privatfest. Men det var det ikke. Det var faktisk mest af alt bare en forfest, der skulle resultere i en bytur. Og da den tid kom, blev hårbøjlerne fjernet, enkelte klædte om til lidt mere scorevenligt tøj, og så var vi klar.

Eller, ikke os allesammen. For eftersom aftenens egentlige formål var gået min næse forbi, havde jeg ikke skyggen af skiftetøj med. Og jeg var altså iført ankelstrømper med blonder, ikke? Jeg var på den anden side heller ikke tilfreds med at skulle gå glip af byturen, så jeg tog et shot mere, rankede ryggen og gav pokker i malplaceret outfit. Party on, Garth!

Se, den lykkelige historie havde jo været, at jeg endte med at have det sjovere end resten af verden, da vi ramte byen, men sådan gik det ikke helt. I stedet tilbragte jeg det meste af aftenen med at forklare afsenderne af et hobetal af sære blikke, at jeg altså ikke normalt ligner noget fra Flashdance. Det er i øvrigt også eddersvært at score iført lyseblå øjenskygge, jeg ved ikke, hvordan de gjorde i 80’erne.

Siden dengang har jeg altid været omhyggelig med at tage temperaturen på temafester, inden jeg sætter himmel og jord i bevægelse. Og den her gang er temperaturen høj! Entusiasmen er til at tage og føle på. Vi skal have fondue, der er købt knæklys, og jeg har lavet en 90’er-playliste på over 14 timer. Så ja, det kan næsten ikke blive andet end en bragende succes. Og jeg glæder mig!

Party on, Wayne.

Kommentarer (7)

  • Jeg kan kun forestille mig, hvor svært det af og til må være at finde på gode overskrifter. Her har du ifølge mit hjerte rsmt fuldstændig plet!!! Altså. Sådan… “Jeg kunne ikke forestille mig en bedre overskrift! Måske kan vi bruge den in another afsnit”-agtigt.

  • Åhhh jeg mindes med gru hvordan den blå øjenskygge blev matchet med brun læbestift i slut 90’erne 😱

  • Kan huske vi puttede foundation på læberne også, så de nærmest var usynlige… 😳🙄😆

    Og så kort hår med strit bagi og langt foran. Fiskerbukser, overalls, Asics gel, sportstøj med korte bukser og jakke om vinteren (og lange H2O og Asics strømper) og levis – Jo jo, Husker det kun alt for tydeligt!

  • 90’erne:
    ingen gik med glimmer, så folk var helt vilde da jeg og min venidne kørte med glimmer på læber og øjne – det fik så meget positiv feedback

    så huske jer tætsiddende bukser med lav, lav talje

    underkjoler uden på bukser –

    brun læbestift

    meget tynde øjenbryn

    techno fester

Der er lukket for kommentarer.