Nytårsforsætter 2018

iwvn3b37jlVi prøver alligevel, selvom jeg i vanlig stil kommer lidt sent fra start.

1. Blive bedre til at vælge økologisk og bæredygtigt. Jeg har en tendens til at glemme, at jeg ikke længere er på SU, og selvom man vist næppe kan kalde mig rig, så har jeg nu råd til i større grad at vælge med hjerte og hjerne og ikke bare med pengepungen.

2. Nå 10.000 instagram-følgere. Instagram er min akilleshæl, og helt god bliver jeg nok aldrig til det. Men jeg elsker instastories-funktionen, som jeg nu bruger i stedet for Snapchat, og det er mange af jer tilsyneladende også glade for. (Med mindre I kun ser med for at grine og pege fingre. I så fald skal I bare lade mig leve lykkeligt i min illusion). Det driver mig dog langsomt til vanvid, at man først får den famøse swipe-funktion, når man rammer 10.000 følgere, for den savner jeg virkelig. Både til nye indlæg og til når folk spørger ind til ting, jeg finder ude i verden/køber/har på. Derfor det mål (læs: håb). Hvis nogen har lyst til at følge med, foregår det her.

3. Få styr på min økonomi. Eller i hvert fald bare lidt mere styr på den. I lang tid syntes jeg ikke, jeg havde råd til en revisor, så jeg lavede bare hele mit regnskab selv. Nu er det vokset mig lidt over hovedet, og det viser sig også, at der er en røvfuld ting, jeg faktisk godt kan trække fra, som jeg altså ikke har trukket fra. Så i virkeligheden havde den revisor sgu nok tjent sig selv ind. Oh well. You live and you learn. Nu er der lavet om på det.

4. Tage på minimum én solotur mere. I det hele taget komme ud af landet, også bare på en kort smuttur. Igen, jeg er så vant til det stramme budget, at jeg glemmer, det rent faktisk er en mulighed med relativt lidt opsparing.

5. Blive forelsket. Det virkede sidste gang, jeg havde den på. Endte i bål og brand og tårer, men virkede. Så vi prøver igen og håber på en lykkeligere slutning.

Kommentarer (19)

  • Jeg er så meget med på det hele! Bortset fra det med Instagram, og med den lille ændring til det med økonomien, at jeg bare skal hve styr på det uden en revisor.

    Jeg er jo hverken en offentlig person eller selvstændig! … Måske dét skulle være nytårsforsæt for 2019? 😎

  • Tag på flere soloture!
    Jeg startede med at gøre det fordi jeg ville se stedet, men hvor er jeg faldet for det og styrket min selvstændighed igennem snart seks år med soloture.
    Det er lækkert, og vil du stå i kø i tre timer for at høre lokalkendt band, og spise dig igennem en by, så er det frit for på sådan en tur.
    Det er godt at kunne nyde sit eget selskab, og gøre noget for en selv. Så jeg opfordrer alle til at gøre det. Koncerter og festivaller er også muligheder for soloture.

    Og så havde du sådan en fed succesfølelse, da du kom hjem fra USA. Mere af det!

  • Hej Miriam.
    Jeg vil gerne følge bloggere på Instagram da det giver lidt andre indblik end kun de skrevne indlægs men dem jeg har prøvet at følge med, snakker meget i deres stories at jeg kun følger med i billeder i stedet for.

    Hvordan er du på Instagram/stories? Snakker du også meget eller skriver du for det meste ned?
    Jeg er døv og kun af den årsag, jeg vælger de snakke fra (gælder også dem der laver videoer, live, osv).

    Ellers tak for en rigtig god blog. Dejligt at den er så dig – og at du også skriver om noget, der ikke kun er de gode eller positive. For det er livet ikke. Livet er fyldt af alt, og det er det i din blog 🙂

    • Hej Christina. Jeg taler nok desværre en del, så det er ikke sikkert, stories er så relevant for dig. Men du er velkommen til bare at følge med i billede-delen. 🙂

    • Det gør det desværre ikke. Jeg har allerede en virksomhedsprofil tilknyttet Facebook-siden, men altså ingen swipe-funktion! 🙁

  • Gode nytårsforsætter du har! Jeg har selv kun to i år: endnu en solorejse og styr på økonomien. Jeg har allerede bestilt to ugers ferie til Florida, så nu mangler jeg bare min økonomi. Jeg vil gerne blive bedre til at købe færre, men gode ting, istedet for det brug-smid væk show jeg har gang i nu…

  • Vælg en god bogholder – det er langt billigere end en revisor, og de (fleste) er kompetente nok til dit behov 😉

  • Soloture er fantastiske, og man får hurtigt smag for det. Synes, at det var sejt, at du på din første solotur krydsede Atlanten. Og lejede bil. Har selv rejst solo en del gange, men primært Europa. På min træskoliste fremgår det, at jeg – hvis jeg altså har lyst – skal lidt længere væk fra moder Europas kyster. Dog er årets første solotur booket. Fem dage i min yndlingsby, Berlin. Har været der temmeligt mange gange efterhånden. Sådan er det at finde sit livs kærlighed. Det forhindrer utroskab.

      • Hmm… Det handler vel om synspunkt.. Jeg har også egen virksomhed, og skatten skal jo betales under alle omstændigheder, så hvorfor ikke kaste nogle af procenterne efter en revisor? 🙂

        • Så tror jeg ikke, jeg er med på dit synspunkt? At du kan trække din revisor fra, betyder jo ikke, at han bliver gratis. Det betyder bare, at du får ham “skattefrit”. Han er jo stadig en udgift i sidste ende, som med alle andre udgifter du kan trække fra. Bare ikke så stor en udgift som dem, du ikke kan trække fra. 🙂

          • Nej, at få hjælp til at føre regnskab bliver ret beset aldrig gratis, så det var natur I overført betydning.. Men skattefradraget gør virkelig en kæmpe forskel, hvis du spørger mig. Særligt hvis man finder en revisor med fordelagtige priser (jeg betaler ca. 4000 inkls. moms på årsbasis) 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.