Golden Globes 2018 ifølge Miriam

Årets første røde løber fandt sted i går, og som altid giver jeg mit besyv med, selvom man vel næppe kan kalde mig en Jim Lyngvild-esque modeekspert. Jeg udvælger bare de looks, der efter min smag er sjovest, mærkeligst eller giver mig de bedste associationer, fordi det for mig er det mest underholdende! 😀 Studser man i øvrigt over det meget ensformede farvevalg i år, kommer det sig af, at de fleste stjerner har valgt at bære sort i solidaritet med den bevælgelse, der er startet i kølvandet på #metoo.

goldenglobes1Vi starter for en god ordens skyld med mine to favoritter. Mariah Carey, ikke bare fordi kjolen er smuk og ret ærbar efter Mimi-standarder, men fordi, damn, hun ser godt ud! Jessica Chastain løber med min favorit nummer to i en veloursag med perfekt balanceret sølvdetalje.

goldenglobes2Rita Wilson har tydeligvis lidt svært ved at slippe nytårsaften, mens Sarah Jessica Parker umiddelbart har lavet en Askepot og sammensat sin kjole af stof- og pyntrester, hun har snuppet fra sine onde stedsøstre.

goldenglobes3Kender I det, når man går på toilettet, og skørtet på ens kjole bagefter sætter sig fast i trussekanten? Det kender Lawrence Fishburne godt. Og apropos, så har Debra Messing meget klogt valgt at kombinere sin gallakjole med en underdel, der betyder, at hun ikke behøver tage sin assistent med, når hun skal tisse.

goldenglobes4Caitriona Balfes bryster er midlertidigt forsvundet (vi ved, hun har dem!), men til gengæld behøver hun ikke bekymre sig om at fryse på det der kritiske sted midt på overarmen. Alexis Bledel. Noooo, Rory, du må ikke gøre det så svært for mig at elske dig!

goldenglobes5Det er ikke, fordi jeg som sådan hader-hader Allison Williams‘ kjole, det er mere det, at når vi nu taler om ufrivillig seksuel opmærksomhed og så’n, så er det måske ikke helt fair rent faktisk at have en målskive på sine bryster. Heidi Klums kjole er lavet af dørmåtter?

goldenglobes6Gwendoline Christies kjole forstår jeg ikke. Det er, som om designeren har tænkt: “Hun er høj! Vi får brug for enormt meget stof!” og så har insisteret på at bruge det hele, når nu det alligevel var købt. Kristen Cavallaris ærmer har jeg det noget stramt med. Hun mangler bare en sort paryk og en mørkere læbestift for overbevisende at kunne hvisle: “I vant to suck your blooood!”

Alle billeder er fra people.com

Kommentarer (11)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.