Hvis man løber tør for folk at give julegaver til, kan man altid tilføje sig selv

collagelmkmkDet er et problem for mig. Jeg mangler kun én enkelt julegave, og det er helt forkert allerede at være færdig. Det giver mig abstinenser. Så jeg er begyndt at supplere med julegaver til mig selv. Eller, den første er egentlig fra Maria. Jeg fik ikke fat i Chanels ‘Malice’, da den var i butikkerne for fem år siden og har forsøgt at opstøve den lige siden, så da Maria besluttede sig for at sætte sin koloenorme neglelaksamling til salg, tilbød hun mig min ultimative lak-lemming mod at jeg gav tippet om hendes salg videre til jer. (Hvilket vel egentlig gør det her til reklame). Så er man lakentusiast, kan det virkelig anbefales at kigge forbi Marias shops. Chanel og China Glaze findes her, alle andre mærker findes her, og der er 40% på alt, så der kan gøres nogle seriøse kups. #jydetip.

Gave nummer to købte jeg til mig selv som trøst for at tilbringe en hel dag på Fisketorvet. For hvor meget jeg end elsker at købe gaver, så er der noget ved indkøbscentre i julemyldretiden, der mest af alt giver mig lyst til at lægge mig i fosterstilling og græde uhæmmet. Så jeg prioriterede en gave til mig selv også. To faktisk, men den anden var af chokolade, så den er forsvundet. 😀 Egentlig var jeg på jagt efter en grim julesweater, som ikke er i akryl, men i stedet fandt jeg verdens fineste kimono gemt væk bag et flæset ‘Det lille hus på prærien’-helvede af en maxikjole, så jeg skyndte mig at hamstre den, før andre sultne kimono-entusiaster fik færten af min fangst. Hvis jeg kunne, ville jeg gå i kimonoer anvendt som kjoler hver dag hele mit liv. Desværre er kimono-trenden vist ved at stilne af, så jeg rager til mig, når jeg kan. Og det her fugleprint kunne jeg altså ikke stå for. Den kostede mig 399 kroner og kan findes i din lokale H&M eller online her. (Der er kun de to størrelser, men det oversize design gør, at jeg snildt kan passe en M/L).

Om en uges tid sætter jeg kursen mod Jylland, og jeg skal gøre mit bedste for at stoppe julegaveshoppingen nu. Både til mig selv og andre. Dels fordi det er fuldstændig ligegyldigt, hvad jeg køber, så vil min mor brokke sig over, at jeg har brugt for mange penge. Det gør hun altid. I år får hun muligvis ret. Jeg er bare så glad for for en gangs skyld ikke at være på SU, og så ignorerer jeg lykkeligt, at der faktisk står SKAT med store, fede bogstaver på de fleste penge på min konto. Vi skal jo først lave årsopgørelse til marts, ikke? 😉

 

Kommentarer (17)

  • Er helt enig! Det er altså også vigtigt, at give julegaver til den vigtigste person i ens liv😁 Og den kimono sidder bare SÅ godt på dig! Jeg har forkælet mig selv med en flybillet til USA, så jeg (endelig) kan opleve 4th of july 🇺🇸 (ooooog selvfølgelig besøge min kæreste, men det er en mindre detalje) 😂
    Ha’ en dejlig weekend 😃

  • Jeg SAGDE jo det med håret! Shit, det ser godt ud. Når man er velsignet med krøller så er man NØDT til at have stort hår! Det er jeg sikker på er skrevet ned et eller andet sted 😂

    • Altså… Jeg kan virkelig ikke lide det. 😀 Jeg synes, det ser godt ud langt fra, men langt fra godt ud. Alt for meget krus! 😀

  • Haha, det er så rigtigt! Min hund giver desuden også julegaver – det virker lidt fjollet at skrive “Til Anne fra Anne” på kortet 😉

    • Giver alle hunde/katte ikke deres ejere gaver? Min Jung giver også ret mange julegaver. Men han er også den der har flest gaver under træet juleaften 😁

  • Kimonotip: der er en lagersalgs-agtig butik ved Elgiganten ved Trianglen som har superfine unika-kimonoer i bl.a silke og silke-bomuld til 300 kr.

  • I årevis blev jeg altid fristet til at købe en gave til mig selv under julegaveindkøbene. Det blev nærmest en tradition. En skøn én af slagsen. Nyd din kjole. Den klæ’r dig.

  • Kiggede lige på kjolen på H&Ms side, hold kæft hvor ser den tarvelig ud på modellen der. Du yder den bestemt retfærdighed!!

Der er lukket for kommentarer.