Savn

img_1360Det er måske også at friste skæbnen at begynde at læse pladderromantiske bøger i en måned, der i forvejen minder mig om den kærlighed, der ikke er i mit liv. Normalt bemærker jeg det ikke. Det har været bare mig så længe nu, at jeg har vænnet mig til det og faktisk trives rigtig godt i det. Og så engang imellem dropper jeg Netflix til fordel for litteraturen, og nogle gange bliver det med en solid omgang chicklit. Og selvom det hele er urealistisk og fyldt med klichéer, så er det alliegevel en af de ting, der formår at minde mig om den der følelse, jeg ikke har mærket så længe. Suget i maven, når man ser ham. Smilet, når der tikker en sms ind. Hvordan varmen breder sig i kroppen, når stærke arme omfavner en.

Der er savnet. Der er ensomheden. Der er frygten for, at mit hjerte er for medtaget til, at nogen nogensinde vil gøre andet end at vende om på hælen og med hastige skridt gå den anden vej, når de opdager, hvor galt det står til.

Man må helst ikke tale om det savn. Det lugter af desperation, og man skal være cool, når man dater. Man skal helst bare være ude efter noget casual, der så bippity-boppity-boo udvikler sig til et scenario, hvor man ikke kan undvære hinanden og er nødt til at blive kærester. Men jeg er ikke desperat. Der er rig mulighed for at blive del af et bekvemmelighedsforhold, hvis det er det, man ønsker. Det ønsker jeg ikke. Jeg vil hellere undvære end nøjes, og casual dating bliver hurtigt en nøjes-situation for mig. Jeg bryder mig ikke om at date flere ad gangen, som selv dater flere ad gangen, til man efterhånden deler mundvand med det meste af hovedstadsområdet. Jeg synes, det er akavet, når jeg ikke kan holde styr på, hvem der havde en søster, der hed Julie, og med hvem jeg havde en lang samtale om den bedste måde at lave risotto på. Der er jo ligemeget, hvis man ikke lægger noget seriøst i det, men hvad så, hvis det nu lige præcis er det, man gerne vil? Hvad nu, hvis man hellere vil flirte fast end løst?

Det må man helst ikke tale om. Det lugter af desperation, og man skal være cool, når man dater.

Jeg er træt af at date. Jeg vil gerne springe datingen over og gå direkte til kærligheden. Jeg har datet nok. Jeg har ikke haft nok kærlighed. Og lige præcis i julen, fordi jeg elsker julen så skrækkeligt meget, der kan jeg mærke savnet. Savnet efter hånd-i-hånd i juletivoli og tvunget juletamtam med småracistiske bedsteforældre (ikke mine!) og at lægge alt for mange timer i at planlægge den helt rigtige julegave og julelysene i øjnene på ham, når han åbner den. Fordi julen er hjerternes tid. Og der mangler jeg ham. Der bliver jeg træt af at vente. Der bliver jeg bange for, om han måske slet ikke er derude.

Men det må man helst ikke tale om.

Kommentarer (33)

  • Miriam, jeg relaterer til alt hvad du skriver.
    Jeg er også glad for min single tilværelse, er stået helt af på dating og får tudeture over romantiske film og bøger af bar savn 😩.

    Jeg håber at der en dag kommer en mand, som alligevel frister mig til at lukke ham ind og prioritere ham i mit liv.

    Samtidig frygter jeg inderligt at det aldrig sker. Især fordi jeg er kronisk syg af kræft og potentielt ikke har det længste liv foran mig, frygter jeg at han ikke når at komme.
    Men sig det ikke til nogen

  • Selvfølgelig må vi gerne snakke om det! ❤️❤️Mennesker som siger andet bør vi ikke lytte til. Snak om dit savn alt det du har lyst til og brug for. ❤️❤️

  • Du er ikke alene – og hvor er jeg glad for at du sætter ord på dén situation og følelserne involveret. #jegerikkedatingcool

  • Åh, jeg var så småt begyndt at tro, at jeg var den eneste der havde det sådan! Så tak fordi du deler. ❤️ Når hele omgangskredsen er lykkeligt på vej til mand, børn og bil og jeg selv ikke engang tør bevæge mig ud på dating-markedet, så kan det nogle gange føles så ufatteligt ensomt.

  • Jeg har det på præcis samme måde. Og efter 10 år spm single har jeg fuldstændigt opgivet håbet om at det bliver anderledes – desværre 😔

  • I guder jeg savner en at have en kæreste, jeg kan få alt den pik jeg gider men gider ikke, fordi det kan blive noget frygteligt snavs hvis vi blev uvenner bagefter. jeg er i en alder af 19 blevet træt af folk der spørger om jeg har fået en kæreste siden jeg har travlt nej jeg er lige flyttet i eget hus (som i jeg selv har købt det) og har en del spejderi der også fylder godt i kalendren samtidigt så jeg er booket og laver kun plads hvis den rigtige dukker op, da jeg lige som dig Miriam kæmper med at de mentale kræfter ofte er få og små. Hvilket jeg synes var mega sejt at du åbner op om, for der er sgu nogen der ikke kan arbejde på normale vilkår (8-16 kontor job)

  • Ååh, har sådan en lyst til st sige til dig, at selvfølgelig er HAN derude. Men det er jo faktisk ikke sikkert… Men hvor jeg dog håber det! Du fortjener så meget kærlighed ❤️

    Jeg har altid haft det på samme måde. Gad ikke gå rundt om grøden, bare full blown næsen direkte ned i smørklatten. Eller hvad man nu siger, ahem… Og så en dag var der den her mand, der måske nok blev lidt forskrækket af og til over de vilde følelsesudbrud og fremtidsdrømme, men som heldigvis turde at lade mig tale om dem alligevel. Når du nu ikke har det der biologiske Tik-tak til at stresse dig, så har du jo faktisk heldigvis mange år endnu til at finde den helt rigtige. Lad os bare håbe, at det sker snart alligevel ❤️

  • Uden at det skal lyde nedladende – for det er på ingen måde ment sådan, jeg sværger! Men åh, hvor får jeg simpelthen lyst til at give hver og en af jer der savner og har lidt ondt i hjertet en kæmpe krammer. ❤️

    • Me too – et kram og så et ekstra bare fordi.

      Jeg ville sådan ønske jeg havde en bror/fætter/kollega/et eller andet jeg kunne smide i din retning Miriam. Det er jo lidt som om jeg kender dig når jeg har fulgt med så længe, så jeg er overbevist om at jeg kunne sende én af de gode mænd i din retning. Men jeg har kun en søster, yngre fætre og ingen kolleger for jeg er selvstændig med hjemmearbejdsplads.

      Du må tale om det så meget du vil.

      Much love <3

  • Årh hvor har jeg haft det på præcis samme måde. Jeg har nu set en i et par måneder, men tanken om at det ikke går og jeg skal have det sådan igen giver mig ondt helt ind i maven.

  • Endnu en der kan relatere til det du skriver. Jeg tror faktisk efterhånden ikke på han findes derude.
    Tak fordi du deler.

  • Jeg er godt nok også bange for, hvorvidt det kommer til at lykkes med at finde den rigtige. Jeg har en mand i mit liv lige nu. Han er ikke den rigtige. Den var ham før ham her heller ikke, men selvom jeg ved det, så kan jeg af en eller anden grund bare slet ikke give slip og det er dybt frustrerende.
    Jeg savner det, som jeg havde med min eks-kæreste mens alt var godt, men frygter, at det bliver en meget lang proces at finde og komme dertil med en ny. I svage øjeblikke er jeg ved at give mig til at græde, fordi jeg frygter, at det aldrig kommer til at ske.
    I mellemtiden har jeg så rodet mig ud i noget med en, som jeg ved jeg skal sige farvel til igen på et tidspunkt, men som jeg alligevel ikke helt kan lade være med at holde fast i lige nu. For det er jo så rart at blive holdt om og af. Selvom jeg ved, at jeg ikke bør lade ham få forventningerne op.

  • Jeg vil bare lige give lidt håb. Der findes fyre, der heller ikke gider det der spil. Jeg havde selv været single i fem år og opgivet alt håb om nogensinde at føle sådan for en mand igen. Så begyndte jeg at ses med min kæreste, og jeg var selvfølgelig mega cool og casual og slet ikke desperat (yeah, right). Men han meldte klart ud kort inde i forholdet, at han håbede på, at det blev til noget seriøst, og gerne inden for en overskuelig fremtid. Måden det skete på var selvfølgelig noget mere romantisk og slet ikke så pragmatisk og praktisk, som det lyder på skrift. Men han var bare så åben og no bullshit-agtig. Og det var lige præcis den tryghed, jeg havde brug for at føle, for at jeg netop turde give mig hen til et seriøst forhold. Klip til 10 måneder senere, hvor vi bor i rækkehus med bil, hund, kat og fælles budgetkonto.

    Hold ud! <3

  • Jeg kender følelsen alt, alt for godt. Både den, der ikke tror, at jeg rent faktisk ville turde, når det kom til stykket, den der ikke orker at date og den, der fortæller mig, at jeg skal være cool, at jeg ikke må ville det sådan for alvor, for så er jeg desperat. Jeg ved ikke, hvordan man kommer over alt det, og tror måske heller ikke, at det er det, man skal. Måske skal man i stedet stå fast på, at man gerne må ville. Og at det er okay at være bange, både for at blive såret og for at der slet ikke er nogen derude. En klog dame sagde på et tidspunkt til mig, at det var noget bullshit det med, at hvis man håber, så sker det ikke. I stedet, sagde hun, handler det om at leve det liv, der gør en glad og samtidig være åben og vågen, og det tror jeg, hun har ret i. Men igen, det er sgu nok også lidt lettere sagt end gjort.

  • Jeg har det præcist som dig. Jeg har elsket mine mange singleår virkelig meget og nyder mit eget selskab. Men jeg er begyndt at savne en kæreste så meget, at det gør helt ondt fysisk. Jeg savner virkelig en at dele mit liv og min hverdag med. Men jeg vil heller ikke bare tage hvem som helst for at få en kæreste. Jeg synes det er svært at navigere i den her singleverden efterhånden, når det kommer til at finde kærligheden. Og jeg er så freakin’ træt af at date og give meget af mig selv, for så at finde ud af at den ikke lige var der alligevel. Det er hårdt.

  • Ih, hvor er det godt skrevet, Miriam. Du beskriver lige præcis mine følelser – nogle følelser som jeg kan se, vi er mange som har!

  • HØRT! Hold nu kæft hvor er det noget lort at være single nogen gange. Jeg savner en partner og jeg er træt af at det er lidt pinligt at sige højt. Derfor er jeg bare så glad for, at det gør du <3

  • Nu kan det virke tåbelig at kommentere når man sidder solidt her i sit årelange forhold, men inden det, var der altså godt nok også rigtig mange år der præcis var som du beskriver. Kan lige pludselig huske det helt ned i maven.
    Jeg kan også huske at jeg vekslede mellem at have lyst til at kaste lidt op eller svinge en lige højre hver gang der var noget der sagde: ‘jamen jeg forstår det da heller ikke – du er jo skøn’ måske krydret med: ‘bare rolig, det kommer når du mindst venter det’. For filan!! Jeg ventede det jo efterhånden faktisk slet ikke – overhovedet! Så skide tak for en ikke-beroligelse!

  • Tak fordi du skriver det, så mange af os singlepige føler! Er så træt af at lade som om det er fedt at date og “møde nye mennesker”. Men næste skridt må være, at vi bliver mindre fordomsfulde overfor det, du kalder bekvemmelighedsforhold. Jeg er begyndt at tro på, at den slags tosomhed, selv om den ikke er bygget på en stor forelskelse, stadig er bedre end ensomheden og at den rummer sin egen form for kærlighed. Men det er heller ikke noget jeg siger højt til veninderne..

  • Skal vi ikke starte en singleklub? En klub for alle der føler og har det sådan her. For der er mange. Det viser kommentarfeltet. Jeg tror det er sundt at tale om, være ærlig om og stå ved. Du har taget et stort skridt for os alle sammen i dag, Miriam.

  • TAK!!!! Tak fordi du siger alt det man ikke må sige. Jeg har enkelte gange sagt det højt til veninder, men jeg tror ikke helt de forstår. “Han kommer når du mindst venter det.” er muligvis den sætning jeg hader mest.

    Mvh. Michelle-Marie

  • Hvor er det bare et blog indlæg, der rammer lige præcis, hvad jeg har brug for.
    Jeg blev skilt i juli 16 – heldigvis ingen børn, og det var mig, der tog beslutningen, men hvor var der rocker hårdt alligevel…
    Og nu er jeg så i gang med dating livet, og skriver med en, som jeg begynder at få lidt følelser for. Han har 2 børn, som han har i en 7/7 ordning i ulige uger, som så er lige nu :/
    Og gætter på, at det er derfor, han kun skrev en gang her til aften. Men det er SÅ hårdt. For jeg begynder at få smagen af, at måske det her kan blive noget – tosomhed, ligge tæt…. På sigt få børn sammen… Og så får jeg den der helt stærke følelse af ensomhed, når han ikke skriver, en ensomhed, jeg helt havde glemt fandtes. For jeg synes mit liv er fyldt med de mest fantastiske venner og veninder og familie. Men det er bare ikke det samme som at finde den at leve sig liv med. Puha… Følte mig helt forkert og teenageagtig indtil jeg læste dit indlæg. Tak.

Der er lukket for kommentarer.