Kill Them with Kindness?

img_2181-kopiJeg ved ikke, om det er, fordi det er jul, og jeg synes, det er en tid, der fortjener at være præget af kærlighed og glæde, men jeg har det virkelig stramt med den negative tone på nettet for tiden. At nogle folk fuldstændigt glemmer, at der sidder rigtige mennesker i den anden ende af skærmen, som fortjener at blive mødt med en eller anden form for respekt og ikke blive angrebet personligt på grund af mere eller mindre trivielle uenigheder. I dag gik det op for mig, at den person, jeg for et par dage siden var nødt til at blokere, (men som – oh joy! – ikke stoppede sin chikane af den grund), var den samme person, som for noget tid siden lagde en usædvanligt tonedøv kommentar på mit indlæg om det svære i at elske sin mave. Jeg kan ikke huske kommentaren præcist, men det var noget med, at det selvfølgelig er, fordi det grimt at være tyk. Og at det i øvrigt at enormt selvoptaget at bekymre sig om, hvordan ens krop ser ud. Noget med at tage sig sammen. Alt sammen skrevet i samme modbydelige retorik, der til sidst førte til en blokering.

Det gør mig trist, at den slags mennesker findes. Og at de enten giver udtryk for at være skideligeglade med bevidst at sprede had og negativitet eller reelt er skideligeglade. For hvor jeg på nuværende tidspunkt har ramt et punkt, hvor jeg oprigtigt har medlidenhed med førnævnte person og de ting, hun nødvendigvis må kæmpe med i sit liv for at projicere sin vrede mod andre i en sådan grad, så bemærker jeg i stigende grad den type mennesker online. Og ikke bare i de svære diskussioner, der rammer noget ømt og derfor nemt får folk til at skrive noget mindre konstruktivt i affekt, men også på helt uskyldige ting. Forleden var der en, der havde lagt en humoristisk kommentar til et offentligt opslag på en arbitrær side, og vedkommende blev mødt med en massiv sviner af en vildt fremmed, fordi han var fan af et rivaliserende fodboldhold. What?

Jeg læste en artikel tidligere i dag, som jeg ved grød ikke kan genfinde nu (edit: fundet!), men som jeg fandt enormt inspirerende. Den omhandlede en kropspositivist, der på instagram blev mødt at nogle af de gængse hadbeskeder om, at hun var klam og lignede en hval. At hun glorificerede at være overvægtig og ville dø om lidt. Og i stedet for at gå den vej, som de fleste af os går, som beror på enten at forsøge i et pænt tonefald at forklare det problematiske og sårende i den slags udtalelser eller bare ignorere/blokere, så responderede hun med kærlighed. Skrev at hun elskede deres læbestift, at de havde smukke øjne eller lignende komplimenter. Nogle svarede hende aldrig tilbage, andre reagerede undskyldende. Men ingen fortsatte deres svinere.

Om jeg selv ville være i stand til at følge hendes eksempel, ved jeg ikke. Jeg synes, det er vigtigt at oplyse om, at den slags kommentarer ikke er okay, og at de er sårende. Men jeg ved også, at nogle af disse mennesker kommenterer netop med det formål. At såre. Og hvis nogen har det behov, så er der måske noget om, at man får mest ud af at møde dem med kærlighed. Jeg ved det ikke. Det bliver et af de indlæg, der ikke rigtigt får en konklusion, for jeg har ikke et svar. Men jeg er om ikke andet blevet inspireret, og så er det jo meget heldigt, at det lige netop i julen er ganske velset at sprede en masse kærlighed.

Kommentarer (18)

  • Jeg har (af erfaring) brugt meget killing with kindness – og det virker så godt på alt 🙂 særligt på mit humør som bare topper lige efter levering af en sådan kindness- det bliver ikke bedre

  • Forleden dag blev min veninde og jeg mødt at en utrolig vred mand, der syntes vi fortjente at se hans midterste finger, og et “fuck jer kællinger” fordi vi ikke ville cykle over for rødt lys.. Han var 45+ og kunne nemt have cyklet uden om os??
    Det hjalp lidt at ønske ham en fantastisk weekend 😊

  • Jeg tror meget på det. Det virker, fordi de ikke “får deres vilje” og på den måde er det også meget bedre for min energi, fordi der ikke opstår en diskussion – for det GØR der bare ofte, selvom man (mod)svarer i et venligt tonefaldet. Jeg var en dag på lossepladsen, hvor (næsten) alle partout er sure, og jeg spurgte så en mand pænt, om han ville flytte sin bil en lillebitte smule. Fik det vildeste møgfald. Da jeg så skulle køre igen, gik jeg over til ham, smilede og sagde “Du må have en rigtig dejlig dag”, og så stod han ellers og sydede med en mund, der klappede op og i uden at kunne finde på noget at sige til det. Og jeg kørte derfra med “haha”-følelsen og elskede det.

    • Præcis. Altså diskussioner er jo naturlige, men jeg vil gerne selv have lov til at bestemme, hvilke jeg ønsker at tage og ikke provokeres ud i en.

  • Smile – it confuses people.
    Jeg tror at meget had skal bekæmpes med kærlighed og venlighed. Men jeg tror der er nogen mennesker der er svære at nå, eller ikke vil nåes, med venlighed.

  • Øv altså. Der er virkelig ikke noget værre end sådan nogle folk, de tror at de kan svine andre folk til fordi man ikke kan se deres ansigt. Det er simpelthen så smagsløst! Jeg synes det er godt at du står op for dine principper Miriam og ikke mindst lader negative folk trække dig ned.
    Jeg har også selv et job hvor folk til tider kommer med en ærgerlig kommentar, men jeg prøver altid smile lidt ekstra, så er det altid lidt svære for dem at være sur. 😉

  • Fuldstændig enig i at det er håbløst langt ude at behandle andre på den måde! Fint og yderst relevant at sætte fokus på omgangstonen på ‘nettet’ ! Når man har prøvet at blokere osv og de bliver ved ville jeg ignorere dem.. hvis det fx er trolls mister de forhåbentlig interessen hvis de ikke får en reaktion da det formentlig er den de søger.. folk der opfører sig sådan er formentlig slet ikke inden for pædagogisk rækkevidde, og slet ikke når det foregår på skrift det hele..

    • Ja, det gør de heldigvis, men så gør de det nok bare ved en anden i stedet. Jeg mangler stadig at knække koden til, hvordan man inspirerer dem til at opføre sig ordentligt!

  • Der er jeg nok lidt mere typen, der screenshotter, sender til veninderne og evt udgiver/deler det med internettet, når den type kammer helt over. Måske det er ufint, men jeg synes egentlig det er OK, at man i det mindste får et godt grin over folk, der er helt væk og ikke kan nås. Så gør de da godt for noget, og jeg viderformidler jo bare, hvad de selv har sagt

    • Jeg kan godt lide din tilgang, Kir! Men så skal man til at tage debatten om, hvorvidt det er ufint at hænge nederen mennesker ud, og det orker jeg ikke altid…

  • Min bevægen mig på nettet har ændret sig på mange måder de sidste par år, netop fordi folk kan være så modbydelige. Før i tiden læste jeg ofte kommentarsporet på facebook. Det gør jeg sjældent mere. Jeg får ondt i maven, bliver hidsig over folks modbydelighed og den slags negativitet gider jeg bare ikke fylde mit liv med. Det kan ødelægge mit humør fuldstændigt. Så jeg er ganske enkelt blevet meget bevidst om hvad jeg skal undgå på nettet. Forstår slet ikke de mennesker der har behov for at være så onde mod andre. De må virkelig have et dårligt selværd og indholdsløst liv.

    • Jeg undgår også så vidt muligt Facebook-debatter. Shit, de er ubehagelige. Hvis jeg så bare kunne undgå dem på min blog også! 😀

Der er lukket for kommentarer.