WTF: Stupide skænderier

Det burde ikk være sådan her

amypoehlerHold kæft, jeg har det ringe, og hold kæft, hvor er jeg sur over det. Ikke bare fordi overskriften tilsyneladende er den korrekte stavemåde ifølge Xander, selvom der helt tydeligt mangler en apostrof efter ‘”ikk”, men fordi det er afsindigt dårlig timing på alle måder. Jeg var allerede lidt halvsløj, da jeg i lørdags tog familiebilleder med de grimme julesweatre, og så havde jeg fået smidt Franks væk. Jeg mener, den var PIST væk, selvom jeg dagen forinden havde iført ham den for at være sikker på, at den passede. Jeg vidste derfor, den var der et sted og endevendte hele lejligheden for at finde den. Flere gange. Jeg fandt den også til sidst, men nu ser det grangiveligt ud, som om der har været en indbrudstyv forbi. En indbrudstyv, som fandt alle mine ting under sin standard og gik igen. Fordi, well, alt mit habengut er her endnu, det er bare spredt ud over det hele. Dagen efter, hvor jeg naturligvis havde planlagt at rydde i hvert det meste op igen, havde jeg det eksponentielt værre, og det har jeg haft lige siden, så der er stadig rod ud over det hele.

Men det rigtig slemme er selvfølgelig, at det er første december i morgen. Og jeg har tilbragt de sidste mange dage med hovedet skiftevis på puden og nede i toilettet, så jeg er ikke klar. Overhovedet. Intet juletræ, ingen julepynt, no noget som helst. Jeg har ikke engang en julekalender. Og nu er hele grunden til, at jeg overhovedet blev blogger i første omgang selvfølgelig, at jeg uundgåeligt ville modtage gratis julekalendre, men det er ligesom ikke sket endnu, så jeg havde tænkt mig at bide i det sure æble og købe en på nemlig.com (surt æble, fordi man skal handle for min. 400 kroner for at få leveret, og det er rigtig meget, når man kun er én person). Desværre viste det sig, at nemlig.com har et usædvanligt skuffende udvalg af julekalendre og slet ingen af dem, som jeg har gået og sukket efter den sidste måneds tid. Så jeg gav fortabt.

I kan næsten høre ynkeligheden i min stemme igennem skærmen, ikke? Hvad værre er, at der er momsfrist sådan ca. nu, og jeg blev ved med at udskyde mit momsregnskab, fordi jeg helt sikkert ville have det bedre i morgen. Og det fik jeg bare ikke. Så nu skal jeg lave momsregnskab med en brækspand ved min side. The most wonderful time of the year, indeed.

Normalt ville jeg på nuværende tidspunkt gennemlæse og omskrive ovenstående op til flere gange, men det rækker energien altså ikke til, så I får den lige i en slags uredigeret stream of consciousness. I kan bare kalde mig Virginia Woolf. Nogle gange har man bare lige brug for at læsse sit brok af. Især når man er dødsulten og ikke kan spise noget som helst. Og virkelig trænger til et bad, men helt sikkert ikke kan stå op så længe. Kæft, jeg er ynkelig. Send mere energi og mindre feber.

PS: Kæmpe respekt til de af jer, der har børn og formår stadig at være kærlige forældre, når I selv er syge og har lyst til at dø. I går skubbede jeg reelt Frank ud af sengen, fordi jeg LIGE var faldet i søvn, og han besluttede sig for, at det var nu, han ville sidde ved siden af mit øre og bræge, til jeg udviste ham en passende mængde opmærksomhed.

   

16 kommentarer

  • Signe Op.

    Åh, den slags sygdom er så hård at komme igennem. Som om al ens livsmod og energi ryger med ud i brækspanden… Jeg husker faktisk en juleferie, hvor både min mand og jeg havde omgangssyge, og vores børn var ikke ret store. Vi skiftedes til at sætte en ny tegnefilm på, og hælde noget havregryn i nogle skåle. Derudover fik de nok lov at æde slik, til de også var ved at brække sig. Og for et par år siden havde min mand også en tur juleaften. Dér forsvandt han pludselig – og så var han sgu bare gået i seng midt i det hele. Jamen, så glædelig jul da! 😂 (Men nu er han altså også ualmindelig sart – og altid sikker på, at han bør indlægges! Og jeg er sygeplejerske, og har altid set noget værre, så på hjemmefronten er jeg sgu nok ikke altid lige medfølende 😉😂)
    Nå, men rigtig god bedring! Julen venter på dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Shiiiiit, det lyder op ad bakke. Der er heller ikke noget værre end sygdom i julen. Min far skulle engang have sin blindtarm akutfjernet på samme tidspunkt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Leslie Cameron

    her er en ” styrkemelodi ” Everybody hurts, det er sgu vigtigt og vide det !

    https://www.youtube.com/watch?v=S2N_uvnvGbI

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åååh, din stakkel ❤️ Jo, jeg føler din smerte, og det er okay at pive, også selvom man føler sig ynkelig. Altså, der er jo reelt boet at pive over. Så det. Håber du får det bedre meget snart!

    Nej, det er endnu en grund til aldrig at få børn. Der er ikke noget, der hedder syg, når man har børn 😑 Jeg hoster ellers på 11. uge, men det er de ligeglade med.
    Jeg har heller ikke nogen spiselig julekalender til i morgen. Det får man heller ikke, når man har børn. Mest fordi, man ikke vil dele med de små sukkergrise. Pisse fornuftig er man jo 😖

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bea

    God bedring, Miriam!
    Befinder mig også i en ret shitty situation.. Er også syg og har 2 syge børn på 3 og 1 år.
    De to klarer det dog væsentlig bedre end mig.. Hehe..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg kan sagtens følge dig! Pyntede op sidste weekend med giga feber og snot. Nu er det feber og kvalme(krydser fingre for at opkastet bliver væk!). Jeg har parkeret mindste manden med Rasmus klump på tv’et og ældste barnet med en iPad, så kan jeg være ynkelig i “ro”. Fik jeg nævnt at jeg mangler kalenderlys og ældste barnet skal have brunkager med i skolen i morgen. Vi bor på Østerbro, standarden er vel hjemmebag fra en overskuds mor, jeg holder mig til Fru Karen Volf i Føtex når far personen kommer hjem i aften.
    Lorte sygdom! Har du skrevet testamente og gemt de ting af vejen du ikke ønsker dine efterladte skal se? Jeg tænker om jeg skal gøre noget ved mit slik skjulested…
    God bedring, hilsen en fellow sygdomsramt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Åh altså, rigtig god bedring. Skulle til at foreslå at du kunne bestille fra Rema, men de har garanteret ikke julekalendere i deres online sortiment.
    PS. Det værste tidspunkt at have børn på er når man selv er syg. Der stinker det dæleme at skulle have overskud til andre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Især hvis man er typen, der ikke engang har overskud til andre, når man er rask! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Den mest nederen del af at være forældre er helt klart at være det når man er syg…og endnu værre: hvis ungen er syg samtidig 🙁 Men man klarer det jo fordi det skal man bare. Ps. Magasin.dk har rabat på en del julekalendre, købte selv en fra Summerbird med -25% til Black Friday – hvis du har is i maven bliver de sikkert endnu mere sat ned efter den 1.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvis du kommer med en anbefaling til en god julekalender (som ikke indeholder lakrids!!), så skal jeg gerne kvittere med en levering af julekalender imorgen 😊 Jeg er indtil videre mest stødt på nogen, hvor de har gjort den dødssynd (altså i mine lakridshadende øjne) at putte lakrids i en del af chokoladen..

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

WTF: Stupide skænderier