Når et nej er relativt

Ham: “Hej smukke, har du lyst til skrive sammen 😀 ?”

Mig: “Nej tak, jeg søger ikke pt. 🙂 ”

Ham: “Hvorfor ikke da?”

Mig: “Fordi jeg har gang i nok samtaler.”

Ham: “Tag da mig med”

Mig: “Vær sød at acceptere et nej.”

Ham: Arh come on”

Mig: “Jeg er ikke interesseret.”

Ham: “Hvorfor ikke frække? Jeg har store muskler og stærk mand”

Mig: “Stop. Et nej er et nej.”

Ham: “Hvorfor ikke frække?”

Mig: “Fordi jeg ikke er interesseret. Og jeg bliver absolut kun mindre interesseret af, at du ikke kan forstå et nej. Vær sød at holde op med at skrive til mig.”

Ham: “Nååå, det er bare for at imponere dig med mine muskler.” Sender et billede af ganske rigtigt virkelig store muskler, som gør mig væsentligt mere bange end imponeret.

Mig: “Du er fandme ubehagelig. Jeg stopper med at svare nu.”

Ham: “Hvordan kan jeg ellers imponere dig?”

Og her stoppede jeg så med at svare.

Ovenstående samtale fandt sted i dag på en ikke-specificeret datingside. Og ved I, hvad en af de mest hyppige reaktioner normalt ville være, hvis jeg delte den ude på det store internet? At jeg bare skulle have ladet være med at svare. At jeg skulle være begyndt at ignorere ham noget før. For det der med at prøve at få igennem, at man virkelig gerne vil have sine ord respekteret, det er en kamp, der er tabt på forhånd. Så hellere bare acceptere at nogle mennesker er sådan og ignorere problemet. Boys will be boys! Men hvis jeg havde gjort det, ignoreret ham, havde det føjet brænde til bålet, der er “kvinder er så pissearrogante, at de tror, de kan vælge og vrage og ikke engang nedværdiger sig til at svare halvdelen af tiden.”

Og ja ja, #notallmen og alt det der, men hold fast, hvor er det alligevel vildt. For det her sker ofte. At man er nødt til at forklare og forsvare sit nej og sine grænser. Jeg skriver stadig med den meget søde mand (hvorfor jeg netop svarede nej tak her), og jeg tager reelt mig selv i at blive overrasket over, at han som total selvfølge respekterer mine grænser. Uden så meget som et pip. Og først der bliver det klart for mig, hvor ofte jeg støder i det modsatte.

Scary shit.

Kommentarer (18)

  • Du er sej at du ikke bare blokerede men faktisk stod fast og forklarede ham at det ikke er i orden!

    Kæmpe tak for det, hvis vi alle gjorde det ville vi nok opleve det mindre og mindre ofte! <3

  • Åhhh..jeg bliver så træt. Jeg oplever det selv. Alt alt for meget. Mænd der pakker komplimenter ind i alle emails (især den på linkedin! DER er vildt) Alle omkring mig siger jeg skal blokere/ignorere dem, men hvad nu hvis jeg bare gerne ville have de opførte sig ordenligt! At det ikke var mig den hang på! Det ender tilmed med det er mig der ikke har svaret ordenligt/sagt NEJNEJNEJ nok hvis de skriver igen. For det gør de..! Altid. Og når det sker er problemet indirekte fordi JEG ikke har stoppet dem og ikke at de overhoved har skrevet, det skal stoppe nu det pis! Jeg hepper på din taktik.

    • Jeg er så enig – piger og kvinder kunne ikke ‘bare lade være med’ (at sende nøgenbilleder, at have en kort kjole på, gå med makeup, have smiley til ham) eller ‘bare gøre sådan her i stedet for’ (gå dækket til for ikke at friste de stakkels mænd). Mænd kunne ‘bare’ respektere det i første omgang, så ansvaret for ikke at føle sig krænket, chikaneret, overskredet på en grænse (som man måske endda havde givet udtryk for) ikke lå hos kvinderne.

    • Altid. Man får det ALTID at vide. Og hvis man endelig får sit nej trumfet igennem, så bliver de sure og sviner en til.

  • Det er uhyggeligt, hvor mange mænd der ikke forstår ordet nej. Jeg har flere gange spurgt mænd i byen, om de helt simpelt ikke forstår de tre bogstaver og endda forsøgt på flere sprog, for at det kan trænge ind.

  • Er det mig der ikke kan finde indlægget, eller er næste uges (i morgen) wtf tema ikke kommet ud? Ved godt du som sådan ikke køre bestemte dage, men de plejer at komme ud tirsdage 🙂

  • Det er ikke engang en kompliment. Det er infantil og meget uklog adfærd, og det er dovenskab (nu har jeg fat i én, der er bid). Typen, der ikke har så meget andet end sin stædighed, sin insisterende brug af “frække” og sine uinteressante muskler at byde på. Gætter jeg på. He should work on his personality, not his muscles.

  • Når man siger, du bare kunne have gjort det ene eller det andet for at undgå det, siger man egentlig bare at det er helt okay, han udsætter en anden for det samme, der ikke havde taget dine forbehold. Det er ultimativ victim shaming, hvad enten det gælder voldtægt eller creeps på internettet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.